Strasbourg, den 19. december 2006

Kære B. og B.

Den 7. november 2005 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen vedrørende Deres klage i henhold til EF-traktatens artikel 226 over Spanien, registreret under referencen 2003/4781, SG(2002) A/3222/2.

Den 8. december 2005 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen afgav udtalelse den 10. april 2006. Jeg videresendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 25. juni 2006.

De kontaktede mine tjenestegrene telefonisk den 24. juli 2006.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

For at undgå misforståelser er det vigtigt at minde om, at EF-traktaten kun giver Ombudsmanden beføjelse til at undersøge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer. Ombudsmandens statut fastsætter specifikt, at ingen anden myndigheds eller persons handlinger kan gøres til genstand for en klage til Ombudsmanden.

Ombudsmandens undersøgelser af din klage har derfor været rettet mod at undersøge, om der har været fejl eller forsømmelser i Kommissionens aktiviteter.

Komplekset

Baggrunden for klagen
Klage 1769/2002/(IJH)ELB over Kommissionen og OLAF

Klagerne er direktører for et selskab, Blue Dragon 2000, der blev oprettet i Catalonien, og som skulle modtage midler fra fællesskabsinitiativet Leader II i regionen Catalonien. Den relevante del af dette fællesskabsprogram blev forvaltet af de catalanske regionale myndigheder og af den lokale aktionsgruppe for den private sektor. I efteråret 2000 underrettede klagerne OLAF og de regionale myndigheder om deres mistanke om svig i forbindelse med Leader II-midler, der skulle komme deres virksomhed til gode.

Den 9. marts 2002 indgav klagerne en klage til Europa-Kommissionen over Spanien vedrørende problemer med forvaltning, kontrol og fordeling af fællesskabsmidler inden for rammerne af fællesskabsinitiativet Leader II i regionen Catalonien.

Den 26. juni 2002 modtog klagerne et svar fra Kommissionen på deres brev. Kommissionens svar viste, at deres klage af 9. marts 2002 var blevet behandlet som almindelig korrespondance.

Den 9. oktober 2002 indgav klagerne en klage til Den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at Kommissionen og OLAF ikke havde behandlet deres påstande om svig korrekt, og at systemet med fordeling af Leader II-midler gennem organer i den private sektor samt Kommissionens utilstrækkelige kontrol havde lettet svigen. Klagerne hævdede, at de burde frifindes offentligt, at de burde modtage erstatning for det, der var blevet stjålet fra dem, og at de burde modtage erstatning for den økonomiske og immaterielle skade, de havde lidt.

Med hensyn til klagen over Kommissionen mente Ombudsmanden, at Kommissionen burde have registreret brevet som en klage i henhold til EF-traktatens artikel 226. Den 26. juni 2003 sendte han et udkast til henstilling til Kommissionen, hvori han anmodede den om at tage klagernes skrivelse op til fornyet overvejelse og behandle den i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten(1) ("Kommissionens meddelelse").

Kommissionen anførte i sin udførlige udtalelse, at Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug ("GD AGRI") anmodede Kommissionens Generalsekretariat om at registrere klagernes brev af 9. marts 2002 som en klage. Den 29. juli 2003 sendte Generalsekretariatet en kvittering for modtagelsen til klagerne. Den 31. juli 2003 skrev GD AGRI også til klagerne for at bekræfte, at deres brev var blevet registreret som en klage, og for at anmode om deres tilladelse til at angive deres navne i den anmodning om oplysninger, der skulle sendes til de spanske myndigheder.

På grundlag af sine undersøgelser konkluderede Ombudsmanden, at Kommissionen havde accepteret Ombudsmandens udkast til henstilling, og at de foranstaltninger, som Kommissionen havde truffet for at gennemføre henstillingen, var tilfredsstillende. Ombudsmanden afsluttede derfor den 12. marts 2004 klagen, for så vidt som den var rettet mod Kommissionen.

Det foreliggende klagepunkt: 3489/2005/ELB

Den 29. juli 2003 meddelte Generalsekretariatet klagerne, at deres klage var blevet registreret under referencen 2003/4781, SG(2002) A/3222/2. Dette blev bekræftet af GD AGRI den 31. juli 2003.

Den 15. december 2003 meddelte GD AGRI klagerne, at Spaniens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union var blevet anmodet om oplysninger.

Den 23. februar 2004 meddelte GD AGRI dem, at de spanske myndigheder havde anmodet om en forlængelse af fristen på en måned.

Den 26. april 2004 meddelte GD AGRI dem, at de spanske myndigheders svar var modtaget den 25. marts 2004, og at det var ved at blive oversat.

Efter Ombudsmandens henstilling sendte klagerne den 23. juli 2004 Kommissionen en tilbundsgående analyse af deres sag samt yderligere dokumenter.

Den 19. oktober 2004 modtog de en kvittering for modtagelsen af deres dokumenter fra GD AGRI, som derefter oplyste, at det var blevet besluttet at udsætte behandlingen af deres sag til Kommissionens næste møde, at det ville være umuligt at behandle sagen inden for fristen på et år, og at undersøgelsen stadig var i gang.

Den 2. december 2004 meddelte GD AGRI klagerne, at de efter gennemgangen af de spanske myndigheders svar af 23. marts 2004 var blevet anmodet om yderligere oplysninger.

Den 11. marts 2005 blev klagerne underrettet om, at svaret fra de spanske myndigheder var modtaget den 23. februar 2005 og var ved at blive undersøgt af GD AGRI.

Efter denne dato modtog klagerne ingen oplysninger fra Kommissionen. De forstod ikke, hvorfor der var opstået forsinkelser i alle faser af Kommissionens undersøgelse (anmodning om yderligere oplysninger og forlængelse af de frister, der var indrømmet de spanske myndigheder). De anså disse forsinkelser for at være upassende. De fremførte, at forsinkelserne viste, at deres påstande var begrundede og bekræftede de spanske myndigheders og Kommissionens fejl.

Klagerne gav udtryk for deres overraskelse over, at Kommissionen ikke anmodede dem om yderligere oplysninger. De gjorde gældende, at de burde have været underrettet om indholdet af Kommissionens spørgsmål til de spanske myndigheder. De gav udtryk for, at de var af den opfattelse, at Kommissionen endnu en gang ville nå frem til en konklusion vedrørende deres sagsakter uden at give dem aktindsigt. De gjorde gældende, at Kommissionen ikke havde underrettet dem om de spanske myndigheders svar.

Den 8. december 2005 indledte Ombudsmanden en undersøgelse af klagernes påstande om:

1. en uretmæssig forsinkelse fra Kommissionens side i behandlingen af deres klage registreret under referencen 2003/4781, SG (2002)/A/3222/2 og
2. Kommissionens manglende fremlæggelse af oplysninger om svarene fra de spanske myndigheder. De gjorde i den forbindelse gældende, at de burde have været underrettet om indholdet af Kommissionens spørgsmål til de spanske myndigheder.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

Kommissionens udtalelse kan sammenfattes således:

Påstået uretmæssig forsinkelse fra Kommissionens side i behandlingen af klagen

Kommissionen mindede om, at artikel 8, stk. 1, i Kommissionens meddelelse indeholder den generelle regel om, at Kommissionen undersøger klager med henblik på at nå frem til en afgørelse om, hvorvidt den skal udstede en åbningsskrivelse eller afslutte sagen senest et år efter datoen for generalsekretariatets registrering af klagen. Følgende stykke giver mulighed for at overskride fristen. Kommissionen påpegede, at den pågældende frist ikke var ufravigelig, og at Kommissionens meddelelse giver mulighed for at overskride den.

For at vurdere den tid, der er nødvendig for behandlingen af denne sag, fandt Kommissionen, at følgende oplysninger bør tages i betragtning. Den formelle undersøgelse af klagen blev indledt efter registreringen i juli 2003, og klagerne gav i begyndelsen af september 2003 deres tilladelse til ikke at behandle sagen fortroligt. Sagen er omfattende og kompleks, hvilket tydeligt fremgår af antallet af sider og bilag. Desuden er klagernes argumenter meget forskellige og kræver bl.a. vurderinger vedrørende fællesskabsretten og kontraktforhold med tredjemand. Ifølge klagernes påstande vedrører alle de rapporter, der omhandler Blue Dragon og dem, strafferetten. Dette komplekse ræsonnement krævede således, at der blev foretaget en særlig tilbundsgående analyse ud fra forskellige synsvinkler.

Under undersøgelsen blev der sendt to anmodninger om oplysninger til de spanske myndigheder, nemlig den 15. december 2003 og den 2. december 2004. Disse to skrivelser er særligt detaljerede med henblik på at give en fyldestgørende fremstilling af klagernes påstande. Bilagene er vedlagt. Svarene fra de spanske myndigheder og bilagene hertil er også meget detaljerede. Hver af disse skrivelser krævede en tilbundsgående og grundig gennemgang af sagen, udarbejdelse af et udkast, ændringer af dette udkast, høring af de berørte tjenestegrene i GD AGRI og relevante tjenestegrene i andre generaldirektorater, vurdering af bidragene fra disse tjenestegrene og efterfølgende ændringer af udkastet. Desuden var der forsinkelser på grund af behovet for oversættelse og behovet for at forlænge fristerne for de spanske myndigheders svar. Endelig betød sagens følsomhed, de anmodninger om oplysninger, som Kommissionen modtog fra andre institutioner, og mediernes dækning af dette spørgsmål, at Kommissionen var nødt til at behandle denne sag med særlig omhu.

Oplysningerne til klagerne vedrører Kommissionens aktiviteter over for eksterne parter, men ikke interne procedurer. Den 19. oktober 2004 meddelte Kommissionen dem, at fristen på et år ville blive overskredet.

Kommissionen bemærkede, at klagerne påpegede forsinkelsen i Kommissionens behandling af sagen i lyset af den tid, der var gået mellem det andet svar fra de spanske myndigheder (25. marts 2005(2))og datoen for deres klage til Ombudsmanden (7. november 2005). Kommissionen undskyldte denne forsinkelse og forsikrede dem om, at behandlingen af deres sag ikke var blevet forsømt, og at den fortsatte i overensstemmelse med ovennævnte regler. Kommissionen anførte, at undersøgelsen af sagen næsten var afsluttet, og at klagerne ville blive underrettet om Kommissionens holdning så hurtigt som muligt og i overensstemmelse med de gældende regler.

Påstande om afslag og manglende oplysninger

Kommissionen påpegede, at klagerne ikke havde indgivet nogen forudgående administrative henvendelser vedrørende disse påstande, mens det i henhold til artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut kræves, at sådanne forudgående administrative henvendelser skal indgives, inden der indgives en klage til ham.

Kommissionen bemærkede, at klagernes påstande vedrører adgang til oplysninger om indholdet af de spørgsmål, som Kommissionen har stillet de spanske myndigheder, og ikke adgang til svarene fra disse myndigheder. Kommissionen mindede om artikel 7, stk. 1, i Kommissionens meddelelse, hvori det hedder, at Kommissionen vil kontakte klagerne og underrette dem skriftligt efter hver afgørelse fra Kommissionen (formel meddelelse, begrundet udtalelse, indbringelse for Domstolen eller afslutning af sagen) om de skridt, der er taget som svar på deres klage. I den forbindelse anførte Kommissionen, at der var sendt forskellige breve til klagerne (15. december 2003, 23. februar 2004, 26. april 2004, 19. oktober 2004, 2. december 2004 og 11. marts 2005), hvori de, selv ud over kravene i Kommissionens meddelelse, blev informeret om de fremskridt, der var gjort med deres sag.

Kommissionen bemærkede endvidere, at klagerne aldrig anmodede om aktindsigt i korrespondancen med de spanske myndigheder. Kommissionen bemærkede imidlertid, at disse breve var en del af den indledende undersøgelsesfase i en klage i henhold til traktatens artikel 226. Proceduren er stadig i gang, og Kommissionen har ikke truffet nogen afgørelse i denne sag. Undtagelsen i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(3) ("forordning 1049/2001") vil derfor sandsynligvis finde anvendelse, da fremsendelsen af skrivelserne på nuværende tidspunkt kan bringe fortsættelsen og resultatet af undersøgelsen i fare. Kommissionen mindede om fast retspraksis vedrørende den fortrolighed, som medlemsstaterne med rette kan forvente af Kommissionen under undersøgelser, der kan føre til en traktatbrudsprocedure(4). Den fandt, at alle breve og oplysninger, som de spanske svar indeholder, er omfattet af ovennævnte undtagelse, som ikke giver mulighed for delvis aktindsigt. Desuden fandt Kommissionen, at den mere tungtvejende offentlige interesse i denne sag er tilliden mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat til at finde en løsning i denne sag.

En persons mulighed for at anlægge et civilt søgsmål i forbindelse med en straffesag reguleres af national ret med egne regler og prærogativer. Den kan ikke anvendes analogt på den procedure, der finder anvendelse på traktatbrudsprocedurer, som behandles af Kommissionen.

Med hensyn til de skrivelser, der blev sendt til den pågældende medlemsstat, accepterede Kommissionen ikke, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved de oplysninger, den havde givet klagerne, uden noget bevis.

Kommissionen fandt, at den havde et vist skøn med hensyn til de supplerende oplysninger, som den kunne anmode klagerne om, og med hensyn til, hvornår der eventuelt kunne anmodes herom. Klagen og de fremlagte oplysninger synes at være tilstrækkeligt detaljerede til, at Kommissionen hidtil har fundet det hensigtsmæssigt at kontakte medlemsstaten snarere end klagerne. Den bemærkede, at den om nødvendigt gav klagerne nærmere oplysninger om specifikke aspekter af sagen (brev af 12. december 2003).

Med hensyn til klagernes bekymring for, at sagen kunne afsluttes, uden at de blev underrettet, bemærkede Kommissionen, at det var for tidligt at tage stilling, og mindede om, at Kommissionens meddelelse, som Ombudsmanden anførte i sin afgørelse af 17. marts 2004 vedrørende de samme klagere, indeholder proceduremæssige garantier for klagerne.

Kommissionen konkluderede, at klagen ikke var begrundet, og at den anden påstand ikke kunne antages til realitetsbehandling.

Klagernes bemærkninger

Klagernes bemærkninger kan sammenfattes som følger:

Den 12. april 2006 modtog klagerne fra Kommissionen et sammendrag af GD AGRI's konklusioner. Klagerne sendte et svar til Kommissionen den 9. maj 2006. De mente stadig, at Kommissionens foranstaltninger medførte ubegrundede forsinkelser.

Med hensyn til de omfattende oplysninger fra klagerne mente klagerne, at sådanne oplysninger var nyttige for Kommissionen, og at de fleste af dem allerede var blevet sendt til den inden for rammerne af klage 1769/2002/(IJH)ELB. De konkluderede, at Kommissionen pr. 29. juli 2003 havde haft alle de nødvendige oplysninger til rådighed. De gav desuden GD AGRI en analyse af, hvad der skete i Spanien. Denne analyse er grundlaget for de retssager, der er indledt i Spanien. Klagerne forstod ikke, hvorfor Kommissionen begrundede sin forsinkelse med henvisning til de svar, den gav til andre institutioner og medierne. De spekulerede på, hvordan den kunne give oplysninger til tredjeparter, mens den indledende fase af undersøgelsen sluttede den 12. april 2006. De forstod ikke, hvorfor Kommissionen underrettede andre parter om proceduren, men underrettede dem ikke med den begrundelse, at dette kunne bringe fortsættelsen af undersøgelsen i fare. De forstod heller ikke, hvorfor Kommissionen ikke anmodede dem om at hjælpe den med at identificere fejl, og undrede sig over, hvorfor der ikke var nogen kontradiktorisk drøftelse mellem de spanske myndigheder og dem selv.

Klagerne anmodede Ombudsmanden om at tage hensyn til deres svar til Kommissionen af 9. maj 2006, hvori de var af den opfattelse, at de beviste, at der var sket en dobbelt udbetaling af et europæisk tilskud, hvoraf en del var blevet udbetalt i Frankrig til en uidentificeret tredjepart.

Klagerne vedlagde deres bemærkninger en kopi af Kommissionens brev af 12. april 2006, hvori Kommissionen anførte, at det spanske landbrugsministerium havde taget de nødvendige skridt til at tilbagesøge de EU-midler, der var udbetalt til den lokale aktionsgruppe, og at betingelserne for at indlede en traktatbrudsprocedure mod Spanien derfor ikke var opfyldt. Kommissionen konkluderede, at sagen ville blive afsluttet, og opfordrede klagerne til at fremsætte bemærkninger inden for fire uger. Endelig undskyldte Kommissionen den forsinkede behandling af sagen.

Klagerne vedlagde også deres bemærkninger til Ombudsmanden en kopi af deres bemærkninger, som deres retlige repræsentant havde sendt til Kommissionen den 9. maj 2006. Klagerne tilkendegav, at de var imod beslutningen om at henlægge sagen. Brevet blev kopieret til deres advokat og til et medlem af Europa-Parlamentet.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkninger

1.1 Den 8. december 2005 indledte Den Europæiske Ombudsmand en undersøgelse af to påstande, som klagerne havde fremsat i deres klage til Ombudsmanden. Den del af hans indledende brev, der definerer den anden påstand, har følgende ordlyd: "Kommissionenhar ikke fremlagt oplysninger om svarene fra de spanske myndigheder. I den forbindelse gjorde [klagerne] gældende, at de burde have været underrettet om indholdet af Kommissionens spørgsmål til de spanske myndigheder".

I sin udtalelse om klagen anførte Europa-Kommissionen bl.a., at klagernes påstande vedrører adgang til oplysninger om indholdet af de spørgsmål, som Kommissionen har stillet de spanske myndigheder, og ikke adgang til oplysninger om svarene fra disse myndigheder. Ombudsmanden vil gerne præcisere, at dette ikke er tilfældet, da klagerne i slutningen af klagen (side 3, "CONCLUSION") anmodede Ombudsmanden om at finde fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side "pour refus et absence d'information sur les éléments obtenus via les autorités espagnoles dans le cadre de la gestion de [leur] plainte ...".

1.2 I sin udtalelse bestred Kommissionen ligeledes, at klagernes anden påstand kunne antages til realitetsbehandling, idet den fandt, at der ikke var blevet anlagt nogen forudgående administrativ tilgang. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden for det første, at klagernes påstand tydede på, at Kommissionen burde have givet dem oplysninger om sin korrespondance med de spanske myndigheder uden en relevant anmodning fra deres side. Indgivelsen af artikel 226-klagen synes derfor i denne forbindelse at være tilstrækkelig til at opfylde betingelsen om "passende forudgående administrative tilgange". Desuden behandlede Kommissionens udtalelse også denne påstand i det væsentlige. Af disse grunde vil Ombudsmanden gå videre med undersøgelsen af berettigelsen af denne påstand.

1.3 Klagerne vedlagde deres bemærkninger en kopi af Kommissionens brev af 12. april 2006. I dette brev anførte Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug ("GD AGRI"), at det spanske landbrugsministerium havde taget de nødvendige skridt til at inddrive de EU-midler, der var udbetalt til den lokale aktionsgruppe, og at de nødvendige betingelser for at indlede en traktatbrudsprocedure mod Spanien derfor ikke var opfyldt. Den konkluderede, at sagen ville blive afsluttet, og opfordrede klagerne til at fremsætte bemærkninger inden for fire uger. Ved brev af 9. maj 2006 fremsendte klagerne bemærkninger, som vedrørte i) Kommissionens udtalelse om (de proceduremæssige spørgsmål, der rejses i) denne klage, ii) Kommissionens skrivelse af 12. april 2006 (nemlig dens stillingtagen til indholdet af dens artikel 226-klage og dens hensigt om at henlægge sagen). I deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse anmodede klagerne Ombudsmanden om at tage hensyn til deres ovennævnte skrivelse til Kommissionen. Ombudsmanden bemærker, at denne skrivelse med hensyn til aspekt ii) henviser til spørgsmål, der ikke er omfattet af denne undersøgelse (vedrørende proceduren for Kommissionens behandling af artikel 226-klagen). Desuden finder han det ikke hensigtsmæssigt at udvide sin nuværende undersøgelse til at omfatte disse spørgsmål. Ikke desto mindre kan klagerne overveje at indgive en ny klage til Ombudsmanden, hvis de ikke modtager et tilfredsstillende svar fra Kommissionen om disse spørgsmål.

2 De relevante bestemmelser i Kommissionens meddelelse

I Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten(5) ("Kommissionens meddelelse") hedder det:

"7. Kommunikation med klagere

Kommissionens tjenestegrene kontakter klagerne og underretter dem skriftligt efter hver afgørelse fra Kommissionen (formel meddelelse, begrundet udtalelse, indbringelse for Domstolen eller afslutning af sagen) om de foranstaltninger, der er truffet som svar på deres klage.

(...)

Klagere kan på et hvilket som helst tidspunkt under proceduren anmode om på stedet og for egen regning at forklare eller præcisere begrundelsen for deres klage over for Kommissionens tjenestemænd.

8. Frist for behandling af klager

Som hovedregel vil Kommissionens tjenestegrene undersøge klager med henblik på at nå frem til en afgørelse om at udstede en åbningsskrivelse eller afslutte sagen senest et år efter datoen for generalsekretariatets registrering af klagen.

Overskrides denne frist, underretter den tjenestegren i Kommissionen, der er ansvarlig for sagen, skriftligt klageren herom.

9. Resultatet af undersøgelsen af klager

Efter at have undersøgt klagen kan Kommissionens tjenestemænd anmode kommissærkollegiet om enten at udstede en formel meddelelse om indledning af en procedure mod den pågældende medlemsstat eller at afslutte sagen endeligt. Kommissionen træffer afgørelse i sagen efter eget skøn. Dette skøn omfatter ikke blot det ønskelige i at indlede eller afslutte en traktatbrudsprocedure, men også valget af klage. Klagerne vil blive underrettet skriftligt om den afgørelse, som Kommissionen har truffet i forbindelse med deres klage, og om Kommissionens eventuelle efterfølgende afgørelser i sagen."

3 Påstået uretmæssig forsinkelse fra Kommissionens side i behandlingen af klagernes klage

3.1 Klagerne hævder, at Kommissionen uretmæssigt forsinkede behandlingen af deres klage registreret under referencen 2003/4781, SG (2002)/A/3222/22. Deres klage blev registreret den 29. juli 2003. De modtog visse oplysninger fra Kommissionen den 15. december 2003, den 23. februar 2004, den 26. april 2004, den 23. juli 2004, den 19. oktober 2004, den 2. december 2004 og den 11. marts 2005. Efter den 11. marts 2005 modtog klagerne ingen oplysninger fra Kommissionen. De forstod ikke, hvorfor der var opstået forsinkelser i alle faser af Kommissionens undersøgelse (anmodning om yderligere oplysninger og forlængelse af de frister, der var indrømmet de spanske myndigheder).

3.2 I sin udtalelse mindede Kommissionen om, at artikel 8, stk. 1, i Kommissionens meddelelse fastsætter den generelle regel, hvorefter Kommissionen undersøger klager med henblik på at nå frem til en afgørelse om at udstede en åbningsskrivelse eller afslutte sagen senest et år efter datoen for generalsekretariatets registrering af klagen. Følgende stykke giver mulighed for at overskride fristen. Kommissionen påpegede, at den pågældende frist ikke var ufravigelig, og at Kommissionens meddelelse giver mulighed for at overskride den.

For at vurdere den tid, der er nødvendig for behandlingen af denne sag, fandt Kommissionen, at følgende elementer bør tages i betragtning. Den formelle undersøgelse af klagen blev indledt efter dens registrering i juli 2003 og efter, at klagerne i begyndelsen af september 2003 havde modtaget deres tilladelse til ikke at behandle sagen fortroligt. Som det klart fremgår af antallet af sider og bilag, er sagen omfattende og kompleks. Desuden er klagernes argumenter meget forskellige og kræver bl.a. vurderinger vedrørende fællesskabsretten og kontraktforhold med tredjemand. Ifølge klagernes påstande vedrører alle de rapporter, der omhandler Blue Dragon og dem, strafferetten. Dette komplekse ræsonnement krævede således, at der blev foretaget en særlig tilbundsgående analyse ud fra forskellige synsvinkler.

Under undersøgelsen blev der sendt to anmodninger om oplysninger til de spanske myndigheder, nemlig den 15. december 2003 og den 2. december 2004. Disse to skrivelser var særligt detaljerede med henblik på at give en fyldestgørende redegørelse for klagernes påstande. Bilagene var vedlagt. Svarene fra de spanske myndigheder og bilagene hertil var også meget detaljerede. Hver af disse skrivelser krævede en tilbundsgående og grundig gennemgang af sagen, udarbejdelse af et udkast, ændringer af dette udkast, høring af de berørte tjenestegrene i GD AGRI og relevante tjenestegrene i andre generaldirektorater, vurdering af bidragene fra disse tjenestegrene og efterfølgende ændringer af udkastet. Desuden var der forsinkelser på grund af behovet for oversættelse og behovet for at forlænge fristerne for de spanske myndigheders svar. Endelig indebar sagens følsomhed, de anmodninger om oplysninger, som Kommissionen modtog fra andre institutioner, og mediernes dækning af spørgsmålet, at Kommissionen skulle behandle denne sag med særlig omhu.

De oplysninger, der er fremsendt til klagerne, vedrører Kommissionens aktiviteter over for eksterne parter. Den 19. oktober 2004 meddelte Kommissionen klagerne, at fristen på et år ville blive overskredet.

Kommissionen bemærkede, at klagerne henviste til den forsinkelse, der var opstået mellem det andet svar fra de spanske myndigheder og datoen for deres klage til Ombudsmanden. Kommissionen undskyldte denne forsinkelse og forsikrede dem om, at behandlingen af deres sag ikke er blevet forsømt, og at den fortsatte i overensstemmelse med ovennævnte regler. Kommissionen anførte, at undersøgelsen af sagen næsten var afsluttet, og at klagerne ville blive underrettet om dens holdning så hurtigt som muligt og i overensstemmelse med de gældende regler.

3.3 I deres bemærkninger anførte klagerne, at de i forbindelse med klage 1769/2002/(IJH)ELB allerede havde givet Kommissionen en betydelig mængde nyttige oplysninger. De konkluderede, at Kommissionen efter den 29. juli 2003 rådede over alle de nødvendige oplysninger. De gav desuden GD AGRI en analyse af, hvad der skete i Spanien, hvilket er grundlaget for de retssager, der er indledt i Spanien. Klagerne forstod ikke, hvorfor Kommissionen begrundede sin forsinkelse med henvisning til de svar, den gav til andre institutioner, og til mediedækningen. De spekulerede på, hvordan den kunne give oplysninger til tredjeparter, mens den indledende fase af undersøgelsen sluttede den 12. april 2006.

3.4 Ombudsmanden bemærker for det første, at principperne for god forvaltningsskik kræver, at Kommissionens tjenestegrene gennemfører deres undersøgelser omhyggeligt og uden unødig forsinkelse. I den foreliggende sag blev klagernes artikel 226-klage registreret den 29. juli 2003, og Kommissionen (GD AGRI) meddelte klagerne sin vurdering af sagen og sin hensigt om at afslutte den ved brev af 12. april 2006. I løbet af denne periode (og i kronologisk rækkefølge) ser det ud til, at følgende begivenheder fandt sted:

1) den formelle undersøgelse af klagen blev indledt, efter at den var blevet registreret i juli 2003, og efter at klagerne i begyndelsen af september 2003 havde modtaget deres tilladelse til ikke at behandle sagen fortroligt

(2) den første anmodning om oplysninger blev sendt til de spanske myndigheder den 15. december 2003, og klagerne blev underrettet herom;

(3) den 23. februar 2004 blev klagerne underrettet om, at Kommissionen gav de spanske myndigheder en yderligere frist på en måned;

(4) den 26. april 2004 meddelte Kommissionen klagerne, at svaret fra de spanske myndigheder var modtaget og var ved at blive oversat;

(5) den 19. oktober 2004 meddelte Kommissionen klagerne, at undersøgelsen af sagen var i gang, og at fristen på et år ville blive overskredet;

(6) den 2. december 2004 meddelte Kommissionen klagerne, at der var blevet sendt en supplerende anmodning om oplysninger til de spanske myndigheder; og

(7) den 11. marts 2005 meddelte Kommissionen klagerne, at den havde modtaget svaret fra de spanske myndigheder.

Desuden gav Kommissionen i sin udtalelse følgende forklaringer på undersøgelsens varighed:

1) dossieret var omfattende og komplekst (som det fremgår af antallet af sider i dossieret og antallet af tilhørende bilag)

(2) klagernes argumenter var meget forskellige og vedrørte ikke blot fællesskabsretten, men også kontraktforhold med tredjemand og overtrædelser af strafferetten;

3) Klagens komplekse begrundelse krævede, at der blev foretaget en tilbundsgående analyse ud fra forskellige synsvinkler.

(4) der blev sendt to detaljerede anmodninger om oplysninger med bilag til de spanske myndigheder;

(5) svarene fra de spanske myndigheder og bilagene hertil var også meget detaljerede og krævede en tilbundsgående og grundig gennemgang af sagen og interne høringer (af tjenestegrene i GD AGRI og relevante tjenestegrene i andre generaldirektorater)

(6) der var forsinkelser på grund af behovet for oversættelse og behovet for at forlænge fristerne for de spanske myndigheders svar; og

(7) sagens følsomhed, de anmodninger om oplysninger, som Kommissionen modtog fra andre institutioner, og mediernes dækning af spørgsmålet indebar, at Kommissionen skulle behandle sagen med særlig omhu.

I deres bemærkninger fastholdt klagerne deres påstand, men anfægtede ikke specifikt rigtigheden af Kommissionens forklaringer om, at sagsakterne i sagen var omfattende, komplekse og følsomme. Endvidere anfægtede de ikke på en bestemt måde rigtigheden af institutionens forklaringer om, at sagen krævede særlig omhu og en omfattende analyse, en grundig og tilbundsgående undersøgelse af de involverede spørgsmål og interne høringer af tjenestegrene i GD AGRI og relevante tjenestegrene i andre generaldirektorater.

3.5 Under disse omstændigheder mener Ombudsmanden, at Kommissionen har givet gyldige og tilfredsstillende forklaringer på den tid, det tog den at behandle klagernes artikel 226-klage. Han finder derfor ingen tilfælde af fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af klagen.

4 Påstået undladelse fra Kommissionens side af at fremlægge oplysninger

4.1 Klagerne hævder, at Kommissionen undlod at give oplysninger om svarene fra de spanske myndigheder. De har i den forbindelse gjort gældende, at de burde have været underrettet om indholdet af Kommissionens spørgsmål til de spanske myndigheder.

4.2 For så vidt angår indholdet af de spørgsmål, som Kommissionen stillede de spanske myndigheder, henviste Kommissionen i sin udtalelse til artikel 7, stk. 1, i Kommissionens meddelelse, hvori det hedder, at Kommissionen vil kontakte klagerne og underrette dem skriftligt efter hver afgørelse fra Kommissionen (formel meddelelse, begrundet udtalelse, indbringelse for Domstolen eller afslutning af sagen) om de foranstaltninger, der er truffet som svar på deres klage. I den forbindelse anførte Kommissionen, at der var sendt forskellige breve til klagerne for at informere dem om de fremskridt, der var gjort med deres sagsakter. Disse oplysninger gik endda ud over kravene i Kommissionens meddelelse.

Kommissionen bemærkede endvidere, at klagerne aldrig anmodede om aktindsigt i korrespondancen med de spanske myndigheder. Den bemærkede endvidere, at disse skrivelser var en del af den indledende undersøgelsesfase i en klage i henhold til traktatens artikel 226. Proceduren var stadig i gang, og Kommissionen havde ikke truffet nogen afgørelse i denne sag. Undtagelsen i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001 kunne derfor finde anvendelse, da fremsendelsen af skrivelserne på dette tidspunkt kunne bringe fortsættelsen og resultatet af undersøgelsen i fare. Kommissionen mindede om Fællesskabets retsinstansers faste retspraksis vedrørende den fortrolighed, som medlemsstaterne med rette kan forvente af Kommissionen i forbindelse med undersøgelser, der kan føre til en traktatbrudsprocedure. Kommissionen fandt, at alle breve og oplysninger fra de spanske myndigheder er omfattet af ovennævnte undtagelse, som ikke tillader delvis aktindsigt. Desuden fandt Kommissionen, at den mere tungtvejende offentlige interesse i denne sag er tilliden mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat til at finde en løsning i denne sag.

4.3 I deres bemærkninger anførte klagerne, at de ikke forstod, hvorfor Kommissionen underrettede andre parter om proceduren, men ikke underrettede dem med den begrundelse, at dette kunne bringe fortsættelsen af undersøgelsen i fare. De forstod heller ikke, hvorfor Kommissionen ikke anmodede dem om at hjælpe den med at identificere fejl, og undrede sig over, hvorfor der ikke var nogen kontradiktorisk drøftelse mellem de spanske myndigheder og dem selv.

4.4 Ombudsmanden bemærker først, at klagernes påstand vedrører manglende fremlæggelse af oplysninger og ikke manglende fremlæggelse af de ønskede dokumenter. I denne forbindelse minder han om, at forordning 1049/2001 ikke sidestiller dokumenter med oplysninger og giver ret til aktindsigt, hvilket adskiller sig fra en ret til aktindsigt(6) og ikke svarer til en generel forpligtelse for Kommissionen til at besvare anmodninger om oplysninger fra borgere(7). Det spørgsmål, der rejses i denne påstand, falder derfor ikke ind under det materielle anvendelsesområde for forordning 1049/2001, og henvisningen til denne forordning i Kommissionens udtalelse vedrører bestemmelser, der ikke finder anvendelse her.

Ombudsmanden minder desuden om, at Kommissionen i sin udtalelse anførte, at sagens følsomhed, de anmodninger om oplysninger, som den havde modtaget fra andre institutioner, og dækningen af det spørgsmål, som medierne havde modtaget, indebar, at Kommissionen skulle behandle sagen med særlig omhu. Klagerne anførte i deres bemærkninger, at de ikke forstod, hvorfor Kommissionen underrettede andre parter, men ikke dem om proceduren. I den forbindelse bemærker Ombudsmanden, at det ikke fremgår af Kommissionens udtalelse, at Kommissionen "underrettede andre parter" , men blot henviste til "anmodninger om oplysninger, som Kommissionen har modtaget fra andre [fællesskabs]institutioner" . Han minder også om reglerne om forbud mod, at EU-tjenestemænd uberettiget videregiver oplysninger, som de har modtaget i forbindelse med udøvelsen af deres hverv(8).

4.5 Ombudsmanden bemærker endvidere, at klagerne, som påpeget af Kommissionen, ikke anmodede Kommissionen om de pågældende oplysninger. Desuden indeholder Kommissionens meddelelse ikke en forpligtelse for Kommissionen til at underrette klageren (suppleanteller på klagerens anmodning) om indholdet af dens spørgsmål til myndighederne i den pågældende medlemsstat eller om indholdet af disse myndigheders svar. Ombudsmanden minder i den forbindelse om retspraksis ved Fællesskabets retsinstanser, hvoraf det fremgår, at i) personer, der har indgivet en klage i henhold til artikel 226, ikke har proceduremæssige rettigheder svarende til en generel forpligtelse for Kommissionen til at underrette dem(9), og ii) medlemsstaterne har ret til at forvente, at Kommissionen garanterer fortrolighed under undersøgelser, der kan føre til en traktatbrudsprocedure(10). I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden derfor ikke, at der foreligger fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af klagen.

5 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT 2002 C 244.

(2) Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen i sin skrivelse af 11. marts 2005 anførte, at det andet svar fra de spanske myndigheder blev modtaget den 23. februar 2005.

Institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af:

en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuel ejendomsret

- retssager og juridisk rådgivning

formålet med inspektioner, undersøgelser og revision

medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet. "(EFT 2001, L 145).

(4) Jf. sag T-105/95, WWF UK mod Kommissionen, Sml. 1997 II, s. 313, og sag T-191/99, Petrie m.fl. mod Kommissionen, Sml. 2001 II, s. 3677.

(5) EFT 2002 C 244.

(6) Jf. Rettens kendelse af 27.10.1999, sag T-106/99, Meyer mod Kommissionen, Sml. II, s. 3273, præmis 34-36 (vedrørende den dagældende beslutning 94/90 om aktindsigt i Kommissionens dokumenter). Jf. også Ombudsmandens afgørelse om klage 395/99/(PD)/(IJH)/PB, punkt 1.1-1.2 (vedrørende afgørelse 94/90).

(7) Jf. Rettens kendelse af 12.10.2006, sag T-307/05, Fermont mod Kommissionen, endnu ikke offentliggjort, præmis 26.

(8) Jf. artikel 17 i personalevedtægten.

(9) Jf. sag C-422/97 P, Sateba mod Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 4913, præmis 42, Sag T-202/02, Makedoniko Metro og Mechaniki mod Kommissionen, Sml. 2004 II, s. 181, præmis 46, Rettens kendelse af 5.9.2006, sag T-242/05, AEPI AE mod Kommissionen, endnu ikke offentliggjort, præmis 33.

(10) Se sag T-105/95, WWF UK mod Kommissionen, Sml. 1997 II, s. 313, og sag T-191/99, Petrie m.fl. mod Kommissionen, Sml. 2001 II, s. 3677.