- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Afgørelse om, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende et projekt, der søger om status som "strategisk projekt" i henhold til forordningen om kritiske råstoffer (2646/2025/MIG)
Afgørelse
Sag 2646/2025/MIG - Indledt den Fredag | 03 oktober 2025 - Afgørelse af Torsdag | 12 marts 2026 - Den vedrørte institution Europa-Kommissionen ( Ingen fejl eller forsømmelser fundet ) - Land Tyskland
Klage indsendt
13/09/2025Analyse af klagen
15/09/2025Undersøgelse i gang
03/10/2025Resultat af undersøgelsen
12/03/2026
Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at give offentlig adgang til en ansøgning om anerkendelse af et mineraludvindings- og -forarbejdningsprojekt som et "strategisk projekt" i henhold til forordningen om kritiske råstoffer og Kommissionens tilhørende vurdering. Kommissionen fandt, at fremlæggelse af oplysninger ville skade den pågældende virksomheds forretningsmæssige interesser, herunder fordi projektet ikke var blevet udpeget som et strategisk projekt. Klageren hævdede bl.a., at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, og hævdede, at de omtvistede dokumenter sandsynligvis indeholder vigtige miljøoplysninger.
På grundlag af undersøgelsesholdets undersøgelse af de omtvistede dokumenter fandt Ombudsmanden, at det havde været rimeligt for Kommissionen at antage, at udbredelsen ville skade det pågældende selskabs forretningsmæssige interesser. Selv om dokumenterne indeholder visse oplysninger om projektets forventede miljømæssige og sociale virkninger, var dette desuden ikke tilstrækkeligt til at fastslå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.
Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede ingen fejl eller forsømmelser i Kommissionens afslag på aktindsigt.
Baggrunden for klagen
1. I maj 2024 trådte »loven om kritiske råstoffer« (»CRMA«)[1] i kraft. Denne EU-forordning har til formål at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af vigtige mineraler og materialer med stor økonomisk betydning og betydelig forsyningsrisiko, som er afgørende for digitale, grønne og forsvarsrelaterede teknologier.
2. I henhold til forordningen om kritiske råstoffer kan visse mine-, forarbejdnings- og genanvendelsesprojekter anerkendes som et »strategisk projekt«[2], hvilket betyder, at disse projekter får en prioriteret status, der kræver, at de nationale myndigheder og domstole gennemfører enhver administrativ eller retslig procedure i forbindelse med udstedelse af tilladelse til disse projekter så hurtigt som muligt. Status som strategisk projekt indebærer også fordele i form af lettere adgang til finansiering.
3. Afgørelser om udpegelse af status som strategisk projekt træffes af Europa-Kommissionen efter høring af "Udvalget for Kritiske Råstoffer", der består af eksperter fra medlemsstaterne.
4. I maj 2024 offentliggjorde Kommissionen den første indkaldelse af ansøgninger om anerkendelse af råstofprojekter som strategiske projekter i henhold til forordningen om kritiske råstoffer [3] I marts 2025 udpegede Kommissionen de første 47 råstofprojekter i EU som strategiske projekter [4] I juni 2025 udpegede Kommissionen 13 råstofprojekter i lande uden for EU som strategiske projekter [5].
5. I april 2025 anmodede klageren, en miljøforkæmper,[6] Kommissionen om aktindsigt i i) dens generelle metode til vurdering af ansøgninger om status som strategisk projekt samt ii) den relevante ansøgning om og vurdering af et specifikt projekt, der havde ansøgt om anerkendelse som strategisk projekt, men ikke var blevet udpeget som sådant.
6. Som svar herpå gav Kommissionen klageren links til sit websted med oplysninger om sin metode til vurdering af projektansøgninger [7] og udtalelsen [8] fra Udvalget for Kritiske Råstoffer om den foreslåede liste over strategiske projekter, der blev opstillet i den første ansøgningsrunde.
7. Med hensyn til de resterende dokumenter nægtede Kommissionen at give aktindsigt under henvisning til behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til forsvar og militære anliggender og EU's finansielle og økonomiske politikker [9] og behovet for at beskytte den pågældende virksomheds kommercielle interesser [10]. Med hensyn til sidstnævnte hævdede Kommissionen, at eftersom projektansøgningen havde været forgæves, ville fremlæggelsen af oplysninger skade den pågældende virksomheds konkurrencemæssige stilling på markedet, dens adgang til finansiering og dens interesse i at ansøge igen i forbindelse med fremtidige indkaldelser.
8. I juli 2025 anmodede klageren Kommissionen om at tage sin holdning op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring"), idet klageren bl.a. hævdede, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.
9. Da klageren ikke modtog et bekræftende svar fra Kommissionen inden for den fastsatte frist (hvilket betragtes som et implicit negativt svar), henvendte klageren sig til Ombudsmanden og gav udtryk for bekymring over den forsinkelse, som Kommissionen havde pådraget sig i forbindelse med behandlingen af deres anmodning om aktindsigt, og over dens afslag på at udlevere de omtvistede dokumenter.
Undersøgelsen
10. Ombudsmanden indledte en undersøgelse vedrørende Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt i henhold til forordning 1049/2001.
11. I forbindelse med en strategisk undersøgelse [11] havde Ombudsmanden allerede konstateret, at Kommissionens systemiske forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt udgør fejl eller forsømmelser [12]. Selv om Ombudsmanden beklagede forsinkelsen i Kommissionens svar på klagerens genfremsatte begæring, indledte hun derfor ikke en undersøgelse af årsagerne til forsinkelsen i denne specifikke sag. Ombudsmanden er imidlertid klar over, at Kommissionen fortsat oplever forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt og overvåger sagen nøje på grundlag af de klager, der indgives til hende.
12. Som et første skridt i undersøgelsen anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at udstede en udtrykkelig bekræftende afgørelse. Da forsinkelsen varede ved, foretog Ombudsmandens undersøgelseshold imidlertid en undersøgelse af de omtvistede dokumenter.
13. Kommissionen traf derefter en bekræftende afgørelse (næsten fire måneder efter udløbet af den relevante frist), hvori den identificerede 18 dokumenter, der bestod af det pågældende projekts ansøgning og dokumentation, og Kommissionens vurdering af denne ansøgning. Kommissionen fastholdt sin holdning om, at aktindsigt i disse dokumenter skulle afslås for at beskytte den pågældende virksomheds forretningsmæssige interesser, og fremførte, at der gjaldt en generel formodning om afslag på aktindsigt. Kommissionen har ikke længere påberåbt sig undtagelsen om beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til forsvar og militære anliggender og EU's finansielle og økonomiske politikker.
14. Klageren var fortsat utilfreds med dette resultat. Ombudsmandens undersøgelseshold fortsatte derfor undersøgelsen af de omtvistede dokumenter.
Fremlagte argumenter
15. I sin genfremsatte begæring gjorde klageren gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde påvist, at udbredelsen af dokumenterne ville påføre det pågældende selskabs forretningsmæssige interesser en skade, der med rimelighed kunne forudses og ikke var hypotetisk.
16. Klageren hævdede også, at de oplysninger, som ansøgere til strategiske projekter skal fremlægge, udgør virksomhedsoplysninger, som virksomhederne under alle omstændigheder er forpligtet til at offentliggøre i betragtning af deres generelle rapporteringsforpligtelser i henhold til »gennemsigtighedsdirektivet«[13].
17. Klageren mente også, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse på grund af de miljømæssige og sociale virkninger, som projektet forventes at have, og bemærkede, at dokumenterne sandsynligvis vil indeholde oplysninger om emissioner til miljøet. Eftersom råstofprojekter finansieres offentligt, fremskyndes og tildeles reguleringsmæssige privilegier, har offentligheden desuden en interesse i at vide, hvordan strategiske projekter vurderes og udvælges.
18. I sin bekræftende afgørelse bemærkede Kommissionen, at gennemsigtighedsdirektivet kun finder anvendelse på udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller er aktivt i en medlemsstat, og at det pågældende selskab ikke havde offentliggjort de omtvistede dokumenter.
19. Kommissionen hævdede også, at der gjaldt en generel formodning om afslag på aktindsigt i dokumenterne. Den fandt, at de omtvistede dokumenter svarede til tilbudsgivernes bud i en offentlig udbudsprocedure, for hvilken Unionens retsinstanser har anerkendt anvendelsen af en generel formodning [14]. Desuden henviste Kommissionen til artikel 46 i forordningen om kritiske råstoffer, der kræver, at oplysninger, der er indhentet i henhold til nævnte forordning, kun må anvendes til det formål, hvortil de er givet, og at Kommissionen skal beskytte handels- og forretningshemmeligheder.
20. Samtidig vurderede Kommissionen indholdet af dokumenterne. Kommissionen anførte specifikt, at dokumenterne indeholder "en redegørelse for [virksomhedens] forretningsplan, metode, ekspertise, innovative tilgang, inddragelse af eksperter og andre oplysninger af kommerciel værdi om, hvordan [virksomheden] har til hensigt at gennemføre sit projekt, hvis det anerkendes som et strategisk projekt. Dokumenterne afspejler specifik teknologisk knowhow og detaljerede operationelle aspekter vedrørende gennemførelsen af projektet, herunder tidsplaner, beskrivelser af foranstaltninger og milepæle". Kommissionen var af den opfattelse, at udbredelsen af de ønskede dokumenter således ville udsætte tredjeparter for den pågældende virksomheds forretningsstrategi og knowhow, herunder potentielle konkurrenter, der kunne anvende disse oplysninger i fremtidige indkaldelser af forslag til lignende projekter, og dermed udgøre en reel og ikkehypotetisk risiko for alvorlig skade på sagsøgerens kommercielle interesser.
21. Kommissionen fandt endvidere, at en afsløring af vurderingen af det omhandlede projekt og de specifikke grunde til, at det ikke opfyldte kriterierne for at blive anerkendt som et strategisk projekt, ville påvirke den pågældende virksomheds omdømme, hvilket igen kunne have en negativ indvirkning på enhver fremtidig ansøgning, som den måtte ønske at indgive.
22. Med hensyn til forekomsten af en mere tungtvejende offentlig interesse afviste Kommissionen klagerens argumenter som værende af for generel karakter. Den hævdede specifikt, at klageren ikke havde forklaret, hvordan udbredelsen af de ønskede dokumenter ville afbøde de påståede miljørisici i forbindelse med det pågældende projekt. Den tilføjede, at anerkendelse eller manglende anerkendelse af den strategiske status i princippet ikke vil påvirke eksistensen af sådanne projekter eller deres ledsagende miljømæssige og sociale risici, da disse eksisterer uafhængigt af anvendelsen eller den potentielle anerkendelse i henhold til forordningen om kritiske råstoffer og i stedet afhænger af gennemførelsesfasen på nationalt plan.
23. Kommissionen har ligeledes anført, at oplysningerne i de omtvistede dokumenter vedrører en sammenfatning af, hvordan overvågningen, forebyggelsen og minimering af miljøvirkningerne planlægges gennemført, hvis projektet bliver en succes. Den fandt imidlertid, at disse oplysninger kun var fremadrettede, bl.a. fordi projektansøgningen ikke var blevet imødekommet. Derfor ville alle oplysninger om emissioner til miljøet klart falde ind under kategorien hypotetiske eller uforudsigelige emissioner, der ikke ville gøre det muligt for offentligheden at forstå, hvad der rent faktisk udledes i miljøet.
24. I deres korrespondance med Ombudsmanden bemærkede klageren, at den pågældende virksomhed synes at have ansøgt om anerkendelse af det pågældende projekt som et strategisk projekt i den anden indkaldelse af forslag, der var åben indtil midten af januar 2026, og at projektet modtog politisk støtte. I lyset heraf hævdede de, at offentliggørelse var nødvendig for at muliggøre offentlig kontrol og for at sikre, at den politiske opbakning til projektet ikke underminerer Kommissionens korrekte vurdering heraf.
25. Klageren anfægtede også den generelle formodning om hemmeligholdelse, som Kommissionen havde påberåbt sig, og hævdede, at ansøgninger om strategiske projekter og udbudstilbud i sagens natur er forskellige kategorier af dokumenter.
26. Klageren gentog endvidere sit argument om, at de ønskede dokumenter sandsynligvis vil indeholde detaljerede miljøoplysninger, herunder oplysninger om emissioner, vandforbrug, forurening, indvirkning på biodiversiteten, farlige stoffer, støj, energiforbrug og affald samt oplysninger om projekternes sociale og miljømæssige virkninger. Under henvisning til Århusforordningen [16] hævdede klageren, at sådanne oplysninger skal videregives uanset deres forretningsmæssige fortrolighed [17].
27. Endelig hævdede klageren, at Kommissionen ikke havde opfyldt sin forpligtelse i henhold til forordningen om kritiske råstoffer til at offentliggøre en liste over modtagne ansøgninger, en liste over projekter, der er anerkendt som strategiske projekter, og årsagerne til deres anerkendelse eller ikke-‑anerkendelse [18].
Ombudsmandens vurdering
Om beskyttelse af forretningsmæssige interesser
28. EU-institutionerne kan afslå at give aktindsigt i et dokument, der er begæret aktindsigt i i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, hvis dets udbredelse med rimelighed kan forudses at ville skade en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, på en ikkehypotetisk måde. Det betyder, at EU-institutionerne ikke kan påberåbe sig behovet for at beskytte forretningsmæssige interesser, blot fordi oplysningerne vedrører en virksomhed eller dens forretningsforbindelser. Undtagelsen har til formål at beskytte forretningsmæssigt følsomme oplysninger, f.eks. oplysninger vedrørende en virksomheds forretningsstrategi eller ekspertise [19]. Når EU-institutionerne påberåber sig denne undtagelse, skal de derfor forklare, hvordan videregivelse specifikt og faktisk kan skade de legitime forretningsmæssige interesser, der står på spil [20].
29. Kommissionen påberåbte sig behovet for at beskytte det pågældende selskabs forretningsmæssige interesser og fandt, at der kunne anvendes en generel formodning for afslag på aktindsigt i de omtvistede dokumenter. Kommissionen hævdede specifikt, at proceduren for anerkendelse af råstofprojekter som strategiske projekter i henhold til forordningen om kritiske råstoffer svarede til offentlige udbudsprocedurer, for hvilke EU's domstole har anerkendt, at der kan anvendes en generel formodning. Når dette er tilfældet, skal den pågældende EU-institution hverken undersøge de omtvistede dokumenter individuelt eller redegøre for den konkrete skade, som deres udbredelse ville medføre. Det antages snarere, at eftersom dokumenterne er en del af en bestemt sagsmappe eller kategori, skal de forblive fortrolige i deres helhed.
30. På trods af dette argument beskrev Kommissionen imidlertid indholdet af de omtvistede dokumenter og vurderede, om der var en reel og ikkehypotetisk risiko for, at udbredelsen af deres indhold ville skade det pågældende selskabs forretningsmæssige interesser, og om der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Med andre ord foretog Kommissionen en individuel undersøgelse af de omtvistede dokumenter, hvilket betyder, at den faktisk ikke støttede sig på den generelle formodning om afslag på aktindsigt.
31. Ombudsmanden har derfor vurderet Kommissionens detaljerede argumenter for afslag på aktindsigt på grundlag af indholdet af de omtvistede dokumenter.
32. Kommissionen anførte, at dokumenterne indeholdt oplysninger om den pågældende virksomheds specifikke teknologiske knowhow og detaljerede operationelle aspekter vedrørende gennemførelsen af det omhandlede råstofprojekt. Den hævdede, at fremlæggelsen af oplysninger således ville afsløre virksomhedens forretningsstrategi og knowhow over for tredjeparter, hvilket ville underminere dens konkurrencemæssige stilling på markedet. I lyset af sin vurdering af projektet, på grundlag af hvilken den havde besluttet ikke at udpege det som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer, gjorde Kommissionen gældende, at fremlæggelsen af oplysninger også ville påvirke virksomhedens omdømme og have en negativ indvirkning på en eventuel fremtidig ansøgning, som virksomheden måtte ønske at indgive i henhold til forordningen om kritiske råstoffer.
33. Den inspektion, som Ombudsmandens undersøgelseshold foretog, viste, at de ønskede dokumenter indeholder detaljerede kommercielle oplysninger om virksomhedens forretningsstrategi, ekspertise og projektplanlægning hele vejen igennem som beskrevet af Kommissionen. Desuden ser det ud til, at den pågældende virksomhed i mellemtiden har indgivet en ny ansøgning om anerkendelse af projektet som et strategisk projekt, som i øjeblikket er under vurdering. Ombudsmanden finder det derfor rimeligt at anse indholdet af dokumenterne for at være kommercielt følsomt, og en sådan udbredelse ville således være til skade for det pågældende selskabs forretningsmæssige interesser.
Om anvendelsen af Århusforordningen og forekomsten af en mere tungtvejende offentlig interesse
34. Når en EU-institution har fastslået, at aktindsigt i dokumenter med rimelighed ville være til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser, skal den give afslag på aktindsigt, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet [21].
35. I denne forbindelse hævdede klageren under henvisning til Århusforordningen [22], at dokumenterne sandsynligvis indeholder miljøoplysninger, og at sådanne oplysninger ville skulle videregives uanset deres kommercielle følsomhed.
36. Århusforordningen har til formål at sikre, at »miljøoplysninger« gradvist stilles til rådighed for og formidles til offentligheden [23]. Formålet med adgangen til disse oplysninger er at fremme offentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen og dermed øge ansvarligheden og bidrage til offentlighedens bevidsthed om og støtte til de beslutninger, der træffes. Der anses således at foreligge en offentlig interesse i at få adgang til »miljøoplysninger«, og Kommissionen bør tage hensyn hertil ved vurderingen af anmodninger om aktindsigt [24].
37. Offentlighedens interesse i at få adgang til "miljøoplysninger"går ikke automatisk forud for den interesse, der skal beskyttes ved ikke at udlevere de ønskede dokumenter. Den skal derimod vurderes på grundlag af en individuel undersøgelse af dokumenterne og deres sammenhæng [25]. Dette er anderledes, når der er tale om en bestemt form for »miljøoplysninger«, dvs. oplysninger, der »vedrører emissioner til miljøet «. For denne specifikke type miljøoplysninger antages der at foreligge en mere tungtvejende offentlig interesse, når det drejer sig om beskyttelse af forretningsmæssige interesser [26].
38. I dette tilfælde vil de miljømæssige og sociale risici, der er forbundet med dette projekt, som Kommissionen bemærkede, vare ved, uanset om det er udpeget som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Hvis projektet på nogen måde gennemføres, er offentlighedens interesse i at få adgang til relaterede miljøoplysninger fortsat gyldig. Derfor kunne ,-oplysninger om emissioner til miljøet i projektansøgninger som den foreliggende ikke anses for blot at være fremadrettede, blot fordi projektansøgningen ikke blev imødekommet. I denne henseende forekommer Kommissionens holdning, der er sammenfattet i præmis 22 og 23 ovenfor, at være selvmodsigende.
39. Kontrollen af dokumenterne bekræftede, at de indeholder oplysninger, der kan betegnes som »miljøoplysninger« i henhold til Århusforordningen. Disse oplysninger er imidlertid ret generelle og indeholder f.eks. ikke specifikke oplysninger om forudsigelige emissioner til miljøet. Da dokumenterne ikke indeholder oplysninger om emissioner (for hvilke der anses at foreligge en mere tungtvejende offentlig interesse), kan den offentlige interesse i udbredelsen kun anses for at gå forud for de kommercielle interesser, der er på spil, hvis den tjener en specifik offentlig interesse, der anses for vigtigere [27].
40. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at den pågældende virksomhed allerede har gjort visse miljøoplysninger om det påtænkte råstofprojekt offentligt tilgængelige. Dette omfatter en nylig afgrænsningsrapport, der blev udarbejdet, efter at virksomheden havde ansøgt om at få sit projekt anerkendt som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Scopingrapporten skitserer metoden og detaljerne i den planlagte miljømæssige og sociale konsekvensanalyse, der endnu ikke er afsluttet.
41. Klageren hævdede desuden, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, eftersom den pågældende virksomhed på ny har ansøgt om anerkendelse af det pågældende projekt som et strategisk projekt i den nuværende indkaldelse af ansøgninger, og at projektet synes at blive støttet politisk. Det er imidlertid uklart, hvordan offentliggørelse af en afvist ansøgning vil sikre en korrekt vurdering af en ny ansøgning for det samme projekt. Der er heller ikke noget, der tyder på, at Kommissionens vurdering af den aktuelle ansøgning på nogen måde er utilstrækkelig eller genstand for utilbørlig indblanding udefra. Under alle omstændigheder betyder det forhold, at det pågældende selskab på ny ansøgte, også, at dets forretningsmæssige interesser fortsat er på spil.
42. Den omstændighed, at dokumenterne indeholder visse miljøoplysninger, kan derfor ikke tilsidesætte behovet for at beskytte de omhandlede forretningsmæssige interesser.
43. Med hensyn til klagerens argument om, at der var behov for offentlig adgang, fordi Kommissionen undlod at offentliggøre en liste over alle råstofprojekter, der har indgivet en ansøgning om at blive anerkendt som et strategisk projekt, er Ombudsmanden ikke bekendt med en sådan forpligtelse. Ifølge forordningen om kritiske råstoffer er Kommissionen kun forpligtet til at offentliggøre afgørelser om anerkendelse af et råstofprojekt som et strategisk projekt [28], hvilket den har gjort [29].
Andre overvejelser
44. Endelig viste gennemgangen af dokumenterne også, at nogle af dem indeholder personoplysninger om enkeltpersoner. For at sådanne oplysninger kan videregives, skal ansøgerne først have fastslået, at der er behov for at få adgang, og at dette behov skal være i offentlighedens interesse [30]. Ombudsmanden bemærker, at klageren ikke har fremført et sådant behov for videregivelse af personoplysninger.
Konklusion
På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:
Europa-Kommissionen har ikke begået fejl eller forsømmelser ved at nægte at give aktindsigt i de ønskede dokumenter.
Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.
Teresa Anjinho
Den Europæiske Ombudsmand
Strasbourg, den 12.3.2026
[1] Forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj.
[2] Jf. navnlig artikel 6, stk. 1, artikel 7 og artikel 10 i forordning 2024/1252.
[3] Findes på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/calls-expression-interest/call-applications-strategic-projects-under-critical-raw-materials-act_en.
[4] Kommissionens afgørelse med en liste over alle projekter, der blev udpeget som strategiske projekter i EU, findes på: https://webgate.ec.europa.eu/circabc-ewpp/d/d/workspace/SpacesStore/1958718b-21e9-40f4-9c9f-42a58dc4c5a3/download.
[5] Kommissionens afgørelse med en liste over alle projekter, der blev udpeget som strategiske projekter uden for EU, findes på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/document/download/808502c2-21c7-4ca8-855f-ff0b528f91c4_en?filename=C_2025_3491_1_EN_ACT_part1_v4.pdf.
[6] I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1049/oj.
[7] https://single-market-economy.ec.europa.eu/sectors/raw-materials/areas-specific-interest/critical-raw-materials/strategic-projects-under-crma_en, se navnlig afsnittet »Guide for applicants« og afsnittet »FAQ«, der indeholder skabelonerne for den individuelle vurderingsrapport og konsensusrapporten.
[8] Findes på: https://webgate.ec.europa.eu/circabc-ewpp/d/d/workspace/SpacesStore/67bb9f09-7463-4f5e-9490-69bb793102f4/download.
[9] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), andet og fjerde led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[10] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[11] Strategisk undersøgelse OI/2/2022/OAM af den tid, det tager Europa-Kommissionen at behandle begæringer om aktindsigt: https://www.ombudsman.europa.eu/en/case/en/60766.
[12] Afgørelse i ovennævnte strategiske undersøgelse OI/2/2022/OAM: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/175321.
[13] Direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked: https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2004/109/2024-01-09.
[14] Kommissionen henviste til Rettens dom af 26. marts 2020, ViaSat mod Kommissionen, T-734/17, præmis 43 og 55: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:62017TJ0734.
[15] Kommissionen henviste til Rettens dom af 21. november 2018, Stichting Greenpeace Nederland og PAN Europe mod Kommissionen, T-545/11 RENV: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:62011TJ0545(01).
[16] Forordning 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer ("Århusforordningen"): http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1367/oj.
[17] Klageren henviste navnlig til Århusforordningens artikel 6, stk. 1.
[18] Klageren henviste til artikel 7, stk. 8, i forordningen om kritiske råstoffer.
[19] Jf. f.eks. Rettens dom af 7. februar 2018, PTC mod EMA, T-718/15: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=199044&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=13039858.
[20] Se f.eks. Domstolens dom af 4. september 2018, ClientEarth mod Kommissionen, C‑57/16 P, præmis 51: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=205322&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=19039430.
[21] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[22] Forordning 1367/2006, se fodnote 16 ovenfor.
[23] Århusforordningens artikel 1, stk. 1.
[24] Se også Ombudsmandens afgørelse i sag 1132/2022/OAM og 1374/2022/OAM (https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/168684), punkt 34.
[25] Se også Ombudsmandens afgørelse i sag 1132/2022/OAM og 1374/2022/OAM, punkt 35.
[26] I overensstemmelse med Århusforordningens artikel 6, stk. 1.
[27] Se også forenede sager 1132/2022/OAM og 1374/2022/OAM (fodnote 24 ovenfor) og Rettens dom af 18. juni 2025, Arysta Lifescience mod EFSA, T-222/23: https://infocuria.curia.europa.eu/tabs/document/T/2023/T-0222-23-00000000RD-01-P-01/ARRET_NP/301285-EN-1-html.
[28] I overensstemmelse med betragtning 14 og 16 i forordningen om kritiske råstoffer.
[29] Jf. fodnote 4 og 5 ovenfor.
[30] I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj/eng.