Sagen vedrørte en afgørelse fra Europa-Kommissionen, som gav Spanien en undtagelse fra en regel i energidirektivet. Reglen fastsætter, at transmissionssystemoperatører ikke må eje energilageranlæg. Afgørelsen indrømmer en undtagelse fra denne regel for så vidt angår pumpekraftværker til oplagring af vandkraft på De Kanariske Øer. Klagen til Ombudsmanden var, at Kommissionen havde fortolket reglen forkert, og at betingelserne for indrømmelse af undtagelsen under alle omstændigheder ikke var opfyldt.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at selv om klagen ikke var ubegrundet, udgjorde Kommissionens handlinger ikke fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden foreslog imidlertid, at Kommissionen skulle minde sine tjenestegrene om betydningen af at indgå i et indgående og tilstrækkeligt detaljeret samarbejde med borgere, der henleder dens opmærksomhed på velargumenterede og detaljerede bekymringer.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at give offentlig adgang til en ansøgning om anerkendelse af et mineraludvindings- og -forarbejdningsprojekt som et "strategisk projekt" i henhold til forordningen om kritiske råstoffer og Kommissionens tilhørende vurdering. Kommissionen fandt, at fremlæggelse af oplysninger ville skade den pågældende virksomheds forretningsmæssige interesser, herunder fordi projektet ikke var blevet udpeget som et strategisk projekt. Klageren hævdede bl.a., at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, og hævdede, at de omtvistede dokumenter sandsynligvis indeholder vigtige miljøoplysninger.

På grundlag af undersøgelsesholdets undersøgelse af de omtvistede dokumenter fandt Ombudsmanden, at det havde været rimeligt for Kommissionen at antage, at udbredelsen ville skade det pågældende selskabs forretningsmæssige interesser. Selv om dokumenterne indeholder visse oplysninger om projektets forventede miljømæssige og sociale virkninger, var dette desuden ikke tilstrækkeligt til at fastslå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede ingen fejl eller forsømmelser i Kommissionens afslag på aktindsigt.

Sagen vedrørte sammensætningen af en af Europa-Kommissionens ekspertgrupper, EU Energy Platform Industry Advisory Group. Da medlemskabet af denne gruppe er forbeholdt repræsentanter for industrien, var klagerne, to ikke-statslige organisationer, bekymrede over, at dens sammensætning ikke var afbalanceret. De fremførte, at denne situation gav fossile brændstofvirksomheder privilegeret adgang til EU's energipolitiske beslutningstagere.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen gav en rimelig forklaring på gruppens specifikke sammensætning på tidspunktet for dens oprettelse, nemlig at den havde brug for specialiseret input fra interessenter i industrien om et IT-værktøj, der er udviklet udelukkende til deres brug. Dette IT-værktøj har imidlertid nu været i brug i mere end et år, og dets udformning synes at have stabiliseret sig. I lyset af dette og den rådgivende gruppe for industriens bredere mandat opfordrede Ombudsmanden indtrængende Kommissionen til at overveje tilstrækkeligheden af gruppens sammensætning. Dette gælder især i betragtning af, at nogle af de elementer, der drøftes i gruppen, nu er et fast element i EU's energiramme. Hun kom med et forslag til forbedringer for at løse dette. Ombudsmanden var heller ikke overbevist af Kommissionens forklaringer vedrørende udelukkelsen af civilsamfundet fra observatørstatus. Hun kom med et andet forslag til forbedringer for at løse dette.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og anmodede Kommissionen om at rapportere tilbage om de foranstaltninger, den har truffet som følge af hendes forslag til forbedringer.  

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt vedrørende aktiviteter og medlemmer af EU-USA-taskforcen om Energisikkerhed. Formålet med taskforcen er at diversificere Europas energiforsyning og reducere dets samlede energiefterspørgsel. Med henblik herpå afholder taskforcen møder og samarbejder med forskellige interessenter, herunder den private sektor.

Europa-Kommissionen nægtede at offentliggøre navnene på de virksomheder, der deltog i taskforcens møder. I den forbindelse påberåbte den sig undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og gjorde gældende, at udbredelse kunne være til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser og internationale forbindelser.

Ombudsmanden gennemgik de omtvistede dokumenter og fandt, at det ikke var klart, hvordan udbredelsen af selskabernes navne specifikt og faktisk ville skade disse interesser.

Ombudsmanden foreslog derfor, at Kommissionen revurderer sin holdning med henblik på at give væsentligt øget offentlig adgang. Kommissionen accepterede løsningsforslaget og fremlagde alle dokumenterne. Ombudsmanden hilste Kommissionens positive svar på hendes løsningsforslag velkommen og afsluttede sagen.