Strasbourg, den 24. november 2006

Kære X

Den 4. januar 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionens beslutning om ikke at opføre Dem på reservelisten over beståede ansøgere fra den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/11/01, der blev afholdt med det formål at oprette en reserve af ledende administratorer (stillingsgruppe A5/A4) inden for retlige og indre anliggender samt civil- og strafferet (2).

Den 6. januar 2004 fremsendte De et bilag til Deres klage samt andre relevante dokumenter.

Den 5. februar 2004 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand.

Efter at have modtaget Kommissionens svar på Deres klage i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, forelagde De den 2. marts 2004 Ombudsmanden yderligere påstande og argumenter vedrørende Deres klage, som blev fremsendt til Kommissionen den 9. marts 2004, og som der skulle tages hensyn til i dens udtalelse.

Den 3. marts 2004 meddelte jeg Dem, at Deres klage var blevet overdraget til en anden juridisk medarbejder.

Den 7. maj 2004 sendte Kommissionen og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) en fælles udtalelse. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 29. juni 2004.

Den 12. november 2004 kontaktede mine tjenestegrene Dem for at meddele Dem, at Deres sag var blevet henvist til den juridiske rådgiver, der oprindeligt havde behandlet sagen.

Den 21. marts 2005 anmodede jeg om aktindsigt i Kommissionens sagsakter vedrørende Deres bedømmelse i forbindelse med den almindelige udvælgelsesprøve KOM/11/A/01 og Deres klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i personalevedtægten. Den 29. april 2005 underrettede jeg Dem om resultaterne af inspektionen.

Den 10. november 2005 søgte jeg en mindelig løsning i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand vedrørende et aspekt af klagen.

På Deres anmodning behandlede jeg i mit brev med en mindelig løsning alle Deres påstande og ikke kun dem, for hvilke jeg havde konstateret fejl eller forsømmelser og foreslået en mindelig løsning.

Den 20. december 2005 svarede EPSO ved at give nogle af de oplysninger, der blev anmodet om i mit forslag til mindelig løsning.

Den 7. marts 2006 fremsendte De Deres bemærkninger til EPSO's svar på mit forslag til en mindelig løsning. Den 29. marts 2006 anmodede jeg Dem om at præcisere Deres bemærkninger til Deres anmodning om statistiske oplysninger. Den 28. april 2006 fremsendte De den ønskede præcisering.

Den 22. juni 2006 søgte jeg en ændret mindelig løsning i lyset af den præcisering, De havde givet mig.

Ved brev af 20. juli 2006 meddelte EPSO, at det ikke var i stand til at reagere positivt på det ændrede forslag til mindelig løsning.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

På din anmodning behandles din klage fortroligt.

Komplekset

Den 4. januar 2004 indgav klageren en klage til Ombudsmanden over udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at opføre ham på reservelisten over beståede ansøgere fra den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/11/01, som Europa-Kommissionen havde afholdt med henblik på oprettelse af en reserve af ledende administratorer (stillingsgruppe A5/A4) inden for retlige og indre anliggender samt civil- og strafferet. Klageren havde deltaget i stopprøverne og i skriftlige og mundtlige prøver inden for området "retlige og indre anliggender". Ved skrivelse af 10. april 2003 meddelte udvælgelseskomitéen ham, at selv om han havde opnået et højere antal point end det minimum, der krævedes til den mundtlige prøve, var han ikke blandt de ansøgere, der havde opnået de 30 bedste point ved de skriftlige og mundtlige prøver, og han skulle derfor ikke opføres på den relevante reserveliste i overensstemmelse med punkt VII i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Den tredivte bedste score var 54/80. Klageren scorede i alt 50/80.

Ved brev af 2. maj 2003 anmodede klageren om præcisering og genovervejelse af udvælgelseskomitéens afgørelse i henhold til bilag II til meddelelsen om udvælgelsesprøve KOM/A/11/01 (3). Nævnets afgørelse blev bekræftet ved brev af 19. maj 2003. Den 8. juli 2003 indgav han en klage over afgørelsen i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2 (i det følgende benævnt "artikel 90-klagen"). Da klageren stadig ikke havde modtaget noget svar på sin artikel 90-klage, indgav han sin klage til Ombudsmanden den 4. januar 2004. Den 21. januar 2004 traf ansættelsesmyndigheden sin afgørelse på fransk og afviste artikel 90-klagen. Den engelske oversættelse af afgørelsen blev fremsendt til klageren den 12. februar 2004.

Efter at have modtaget ansættelsesmyndighedens svar på hans artikel 90-klage fremsendte klageren den 2. marts 2004 yderligere bemærkninger til Ombudsmanden med reviderede og yderligere påstande og yderligere argumenter, hovedsagelig vedrørende behandlingen af hans artikel 90-klage. Ombudsmanden videresendte klagerens yderligere bemærkninger til Kommissionen og anmodede om, at den tog hensyn til dem i sin udtalelse om klagen.

Under hensyntagen til klagen og de yderligere bemærkninger af 2. marts 2004 fremsatte klageren følgende påstande og påstande:

1 Manglende aktindsigt

I sit brev af 2. maj 2003 med anmodning om præcisering og genovervejelse af udvælgelseskomitéens afgørelse fremsatte klageren også en anmodning om aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (4). Klageren anmodede om kopier af følgende dokumenter:

1. hans skriftlige prøve e) med bedømmelsen foretaget af udvælgelseskomitéen
2. eventuel vejledning til de personer, der bedømmer den skriftlige prøve e), for at hjælpe dem med at fastsætte de point, der skal tildeles
3. eventuelle notater, bedømmelsesskemaer eller andre dokumenter, der er relevante for den bedømmelse, som udvælgelseskomitéens medlemmer individuelt eller kollektivt har foretaget af deres præstation ved den mundtlige prøve f) og
4. eventuel vejledning til medlemmerne af udvælgelseskomitéen om, hvordan man analyserer en ansøgers resultater ved den mundtlige prøve f).

I sit brev til klageren af 19. maj 2003 (5) afslog udvælgelseskomitéen at give aktindsigt i de pågældende dokumenter under henvisning til undtagelserne i artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001, nemlig beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet og beskyttelsen af dens beslutningsprocedure. Klageren fik udleveret en kopi af sit umærkede prøvepapir med et særskilt evalueringsskema underskrevet af formanden for udvælgelseskomitéen.

Ved samme brev modtog klageren også følgende oplysninger vedrørende evalueringen af testene: Mindst to bedømmere/markører markerede de anonyme kopier af de skriftlige prøver på grundlag af et korrektionsskema, der på forhånd var fastlagt af udvælgelseskomitéen. Inden udvalget fastsatte den endelige karakter, kontrollerede det, om korrektionskriterierne var blevet anvendt korrekt, og tog behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger eller kommentarer fra bedømmerne/markørerne. I tvivlstilfælde udpegede nævnet en tredje bedømmer/bedømmer til at kontrollere de foreslåede point. I praksis noterer bedømmerne/markørerne sig deres bemærkninger til de foreløbige evalueringsskemaer, og udvalget gør brug af disse til at foretage sin endelige evaluering. Da disse foreløbige ark udelukkende er bestemt til brug under rådets drøftelser, er de omfattet af de gældende regler om tavshedspligt og må derfor ikke videregives.

Den 5. juni 2003 genfremsatte klageren sin begæring. Ved skrivelse af 24. juli 2003 blev afgørelsen om afslag på aktindsigt stadfæstet. I sit svar på klagerens genfremsatte begæring gav Kommissionen afslag på aktindsigt under henvisning til beskyttelsen af sin beslutningsprocedure i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Kommissionen forklarede, at markørerne ikke fremsætter deres bemærkninger til kopien af den skriftlige prøve, men til de foreløbige evalueringsskemaer, på grundlag af hvilke udvælgelseskomitéen foretager sin endelige evaluering. Kommissionen forklarede endvidere, at markørernes bemærkninger er en del af Databeskyttelsesrådets drøftelser, og at deres udbredelse ville være til alvorlig skade for Databeskyttelsesrådets beslutningsproces. Det samme gjorde sig gældende for evalueringsskemaerne fra den mundtlige prøve.

Med hensyn til aktindsigt i dokumenter vedrørende vejledningen til bedømmere eller medlemmer af udvælgelseskomitéen blev det i Kommissionens bekræftende svar forklaret, at de objektive kriterier for vurderingen af ansøgerne er nævnt i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Vejledningen til markørerne og medlemmerne af Afviklingsinstansen er en del af Afviklingsinstansens interne drøftelser. Offentliggørelsen af disse retningslinjer vil også i alvorlig grad påvirke Afviklingsinstansens funktion. Ifølge Kommissionen ville det være til skade for objektiviteten og uafhængigheden af rådets arbejde, hvis der blev fremlagt oplysninger om alle faktorer vedrørende individuelle eller sammenlignende vurderinger af ansøgerne.

Desuden tilføjede klageren i sin artikel 90-klage en anmodning om aktindsigt i udvælgelseskomitéens foreløbige og endelige rapporter til ansættelsesmyndigheden for så vidt angår den pågældende udvælgelsesprøve. Ansættelsesmyndigheden anførte i sit svar, at Afviklingsinstansens foreløbige og endelige rapporter er klart beskyttet i kraft af tavshedspligten i forbindelse med Afviklingsinstansens arbejde.

Klageren hævder, at afslaget på at give aktindsigt i de ønskede dokumenter åbenlyst så bort fra Kommissionens tilsagn til Ombudsmanden i 1999, da han konkluderede, at Kommissionen burde give dem, der anmoder om det, aktindsigt i deres egne mærkede testdokumenter (6). Klageren hævder, at Kommissionen ved at ændre sine bedømmelsesprocedurer og lade bedømmerne udfylde foreløbige bedømmelsesskemaer, som den anser for at være omfattet af reglerne om tavshedspligt, ikke længere opfylder sin forpligtelse til at give ansøgerne adgang til deres afmærkede prøvepapirer.

Klageren hævder, at afslaget på at fremlægge disse dokumenter også var i strid med forordning (EF) nr. 1049/2001, da det er vanskeligt at forestille sig, hvordan udbredelsen af de ønskede dokumenter i alvorlig grad kan skade Kommissionens beslutningsproces, hvis udbredelsen sker, efter at udvælgelsesprøven er afsluttet.

2 Manglende begrundelse for den manglende fremlæggelse af oplysninger

I sit brev af 2. maj 2003 til udvælgelseskomitéen anmodede klageren også om følgende oplysninger:

1. hver af de beståede ansøgeres køn og nationalitet
2. Antallet af ansøgere, hvis samlede pointtal ved prøve e) og f) var højere end eller lig med hans pointtal på 50/80, men lavere end det antal point, der kræves for at bestå prøven på 54/80.
3. hvordan scoren for den mundtlige prøve blev beregnet
4. en angivelse af, hvilke spørgsmål han besvarede forkert under den mundtlige prøve, og hvilke svar der ville have været korrekte og
5. Statistiske oplysninger om succesraten for ansøgere, der har arbejdet for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og Indre Anliggender ("GD for Retlige og Indre Anliggender") i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven, og om succesraten for ansøgere fra hans medlemsstat.

Med hensyn til spørgsmål 3 meddelte ansættelsesmyndigheden i sin afgørelse om klagen i henhold til artikel 90 klageren, at hans pointtal var baseret på kriterier fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven og indeholdt i det evalueringsskema, der blev anvendt til at sammenligne ansøgerne på dagen for den mundtlige prøve. De øvrige ansøgeres præstationer var afgørende for, hvornår de 30 bedste resultater blev opnået. Dette punkt, i det foreliggende tilfælde 54 ud af 80, svarende til det laveste antal point blandt de 30 ansøgere med det højeste antal point, var først kendt, da de mundtlige prøver var afsluttet. Klagerens score på 26 ud af 40 forhindrede ham ikke i sig selv i at blive en bestået kandidat. Med hensyn til spørgsmål 5 anførte udvælgelseskomitéen, at kun tre ud af de 30 beståede ansøgere på daværende tidspunkt arbejdede for GD for Retlige og Indre Anliggender, og at der var andre fra dette direktorat, som ikke havde bestået.

Klageren mener, at Kommissionen uden begrundelse havde undladt at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i spørgsmål 1, 2 og 4 ovenfor. Han mener endvidere, at svaret på spørgsmål 3 er utilstrækkeligt, fordi det var for generelt og ikke forklarede, hvordan de enkelte medlemmer af udvælgelseskomitéen nåede frem til en bedømmelse, eller hvordan komitémedlemmerne kollektivt nåede frem til en bedømmelse. Desuden er klageren ikke tilfreds med svaret på spørgsmål 5. Klageren mener, at Kommissionens undladelse af at fremlægge de ønskede oplysninger udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser i lyset af artikel 22, stk. 1, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik og med henvisning til visse afgørelser om klager fra Ombudsmanden (7).

I sin artikel 90-klage anmodede klageren også om oplysninger om hver af de beståede ansøgeres alder med henblik på at vurdere, om han kunne have været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. I sit svar anførte ansættelsesmyndigheden, at de beståede ansøgeres alder ikke havde nogen betydning for klagerens klage, da pointene og tærsklen for de 30 bedste ansøgere blev fastsat, efter at alle de mundtlige prøver havde fundet sted, og uanset ansøgernes alder. I sin klage til Ombudsmanden hævder klageren, at dette svar var utilstrækkeligt.

3 Upassende spørgsmål i den mundtlige prøve

Klageren mener, at afhøringen af et medlem af udvælgelseskomitéen med ansvar for at teste hans kendskab til sit andet sprog under den mundtlige prøve var uretfærdig, aggressiv og fjendtlig. Klageren hævder også, at der er tale om magtmisbrug og forskelsbehandling på grund af hans dobbelte statsborgerskab. Ud over sit modersmål taler han sit andet sprog med accent. Ifølge ham var der ingen oversættelsestjeneste til rådighed, der gjorde det muligt for de øvrige medlemmer af udvælgelseskomitéen at bedømme, om afhøringen var retfærdig, eller om svarene var hensigtsmæssige og nøjagtige.

Ifølge klagen blev han stillet følgende spørgsmål på sit andet sprog:

1. Hvorfor havde han skrevet et brev på sit CV?
2. Hvor havde han boet i løbet af den tid, han deltog Z, og specifikt hvad var navnet på gaden?
3. Hvilke sprog var han medforfatter til en bog på?
4. Uanset om han nogensinde talte sit andet sprog på arbejdspladsen. (Han svarede, at han gjorde og gav eksemplet på en nylig mission.) Om han virkelig talte dette sprog. (Han svarede, at det gjorde han.)
5. Om han kunne forklare, hvorfor der bør være en uafhængig europæisk kartelmyndighed. (Hans svar på dette spørgsmål, som var det eneste, der gav ham mulighed for at tale mere end et ord eller to på hans andet sprog, blev afskåret af det pågældende medlem, efter at han kun havde udtalt en sætning eller to af svaret.)

Ifølge klageren var ingen af ovennævnte spørgsmål, bortset fra spørgsmål 5, udformet med henblik på at fremkalde et svar på mere end én sætning. Med hensyn til dette spørgsmål, som krævede et længere svar, afprøvede det imidlertid ikke hans viden inden for retlige og indre anliggender, men hans viden inden for konkurrenceretten. Ifølge klageren udgør afhøringen på hans andet sprog en overtrædelse af artikel 4, 5, 7, 8 og 11 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik. I forbindelse med den påståede overtrædelse af artikel 5 henviste klageren til to af Ombudsmandens afgørelser om klager (8).

4 Manglende anvendelse af kriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøve i de skriftlige og mundtlige prøver og
manglende begrundelse Manglende anvendelse af to kriterier, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve

Klageren hævder, at udvælgelseskomitéen ikke anvendte to kriterier i meddelelsen om udvælgelsesprøven, da den korrigerede hans skriftlige prøve. Med hensyn til de kriterier, som casestudiet på det valgte område var udformet med henblik på at teste (dvs. ansøgernes "viden, forståelsesevne og evne til at analysere"), var den eneste bemærkning, der blev fremsat på evalueringsskemaet," Viser forståelse af emnet". Der blev ikke nævnt noget om hans kendskab til området eller evne til at analysere.

Manglende begrundelse for konklusionen med hensyn til det tredje kriterium

Desuden giver den faktisk fremsatte bemærkning ingen begrundelse overhovedet. Udvælgelseskomitéen anvendte derfor ikke to af de tre ovennævnte kriterier og havde ikke givet nogen forklaring på sin konklusion med hensyn til det tredje kriterium.

Manglende forklaring på, hvordan kriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøven blev anvendt på klagerens mundtlige prøve

Med hensyn til klagerens mundtlige prøve hævder klageren, at der slet ikke var givet nogen forklaring på, hvordan kriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøven blev anvendt på hans mundtlige prøve.

Ved skrivelse af 19. maj 2003 meddelte formanden for udvælgelseskomitéen klageren, at udvælgelseskomitéen som forberedelse til de mundtlige prøver havde udarbejdet et bedømmelsesskema med angivelse af de forskellige bedømmelseskriterier, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og at alle ansøgere var blevet undersøgt på grundlag af disse kriterier. Databeskyttelsesrådet bekræftede, at disse evalueringskriterier var dem, der er fastsat i punkt VI.B.f) i meddelelsen om udvælgelsesprøven, nemlig egnethed til at udføre de opgaver, der er beskrevet i afsnit II, specialiseret viden, sprogkundskaber og evne til at tilpasse sig et multikulturelt arbejdsmiljø. Den enkelte kandidats præstationer blev drøftet af bestyrelsen, og der blev truffet en enstemmig afgørelse om den karakter, der skulle tildeles.

Efter klagerens opfattelse havde formanden blot gentaget, at de anvendte kriterier var kriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Ifølge klageren var det i mangel af en forklaring med hensyn til anvendelsen af kriterierne umuligt at analysere, om de faktisk var blevet anvendt. Klageren hævder, at der foreligger fejl eller forsømmelser på grundlag af artikel 9 og 11 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, og henviste til en afgørelse fra Ombudsmanden, hvori det hedder, at udvælgelseskomitéerne er bundet af ordlyden i meddelelsen om udvælgelsesprøve (9).

Afhøringen under den mundtlige prøve overskred åbenbart de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Klageren hævder, at spørgsmålene på hans andet sprog overskred de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og ikke var i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven.

5 Antal ansøgere på reservelisten

I sine yderligere bemærkninger til Ombudsmanden af 2. marts 2004 tilføjede klageren en yderligere påstand om, at 31 beståede ansøgere var blevet opført på listen i stedet for de 30 ansøgere, der var nævnt i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

6 Udvælgelseskomitéens undladelse af at tage klagerens sag op til fornyet overvejelse og af at begrunde sin afgørelse om klagerens anmodning om fornyet behandling

Ved skrivelse af 2. maj 2003 anmodede klageren under henvisning til bilag II til meddelelsen om udvælgelsesprøve KOM/A/11/01 udvælgelseskomitéen om at tage sin afgørelse om ikke at opføre ham på listen over egnede ansøgere op til fornyet overvejelse. I formanden for nævnets svar af 19. maj 2003 var der intet, der tydede på, at nævnet havde taget sin afgørelse op til fornyet overvejelse. Brevet indeholdt kun generelle oplysninger om de procedurer, der blev fulgt ved bedømmelsen af prøverne, og det konkluderedes, at "nævnet ikke ser nogen grund til at ændre sin vurdering af din præstation ved den mundtlige prøve og bekræfter, at det fastholder det pointtal, der er meddelt dig". Det fremgik ikke af brevet, at nævnet havde taget klagerens sag op til fornyet overvejelse. Klageren henviste til EF-traktatens artikel 253, hvorefter Kommissionen skal begrunde sine beslutninger. Han henviste også til en tidligere afgørelse fra ombudsmanden, hvori det blev præciseret, at en simpel henvisning til den betingelse, der ikke var opfyldt, ifølge Domstolens praksis ikke kan opfylde begrundelseskravet, fordi en sådan henvisning ikke kan give den berørte person tilstrækkelige oplysninger til, at vedkommende kan vide, om afslaget er begrundet (10). Ved ikke at efterkomme klagerens anmodning om en ny vurdering overtrådte Kommissionen desuden artikel 10 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik og handlede i strid med Ombudsmandens konklusioner i en tidligere afgørelse (11).

7 Behandlingen af klagerens klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2

Den 8. juli 2003 indgav klageren en artikel 90-klage til Kommissionen, hvori han anfægtede afgørelsen om ikke at opføre ham på listen over egnede ansøgere. Den 21. januar 2004 svarede ansættelsesmyndigheden på fransk. Efter klagerens anmodning blev der sendt en engelsk oversættelse af afgørelsen til ham den 26. februar 2004.

Afgørelsens sprog

Klageren hævdede, at Kommissionen ved at svare på fransk på en artikel 90-klage, der var indgivet på engelsk, overtrådte artikel 13 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

Forsinkelse i besvarelsen af artikel 90-klagen

Ifølge klageren skulle Kommissionen have besvaret artikel 90-klagen senest fire måneder efter datoen for klagens indgivelse, dvs. senest den 8. november 2003. I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at forsinkelsen i Kommissionens svar på hans artikel 90-klage udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser (12). Ifølge klageren er Kommissionen forpligtet til at svare rettidigt. Klageren understregede, at der i mellemtiden ikke blev sendt nogen korrespondance, der forklarede forsinkelsen.

Underskrift af afgørelsen

Den oprindelige franske udgave af afgørelsen blev underskrevet af Erik Halskov, den daværende fungerende direktør for EPSO. Det samme fremgik af følgesedlen. Det fremgik derimod af følgeskrivelsen til den engelske oversættelse af afgørelsen, at Horst Reichenbach, generaldirektør for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Personale og Administration ("GD ADMIN"), vedtog afgørelsen. Klageren anfægtede beslutningens gyldighed, da det ikke var klart, hvem der var ansvarlig for den. Ifølge klageren havde Kommissionen handlet inkonsekvent, hvilket i henhold til artikel 10, stk. 1, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Afgørelsens indhold

Ifølge klageren besvarede ansættelsesmyndigheden ikke påstanden om, at afhøringen under den mundtlige prøve åbenbart overskred de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og at afhøringen ikke var i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven.

Klageren hævder, at EU-institutionernes afgørelse om oprettelse af EPSO (13) var i strid med retssikkerhedsprincippet, fordi det ikke var klart, hvem der skulle fungere som ansættelsesmyndighed for almindelige udvælgelsesprøver, der allerede var i gang.

Krav

På grundlag af ovenstående påstande anmodede klageren Ombudsmanden om at finde en mindelig løsning, i henhold til hvilken Kommissionen bør:

1. at opføre ham på listen over egnede ansøgere eller give ham mulighed for at gå til den mundtlige prøve igen eller at udnævne ham til en fast stilling som tjenestemand og
2. give ham de ønskede dokumenter og oplysninger.

Forespørgslen

I sin klage af 4. januar 2004 præciserede klageren, at han klagede over Europa-Kommissionen. Ombudsmanden meddelte klageren i sit brev af 5. februar 2004 om indledning af en undersøgelse af denne klage, at Ombudsmandens undersøgelse var rettet mod Europa-Kommissionen. Det forhold, at Kommissionens udtalelse om klagen også udtrykker EPSO's holdning til klagerens sag, ændrer ikke ved, at Ombudsmandens undersøgelse i klagerens sag var fokuseret på Kommissionen, som var ansvarlig for tilrettelæggelsen af den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/11/01.

Kommissionens udtalelse

Kommissionens udtalelse om klagen udtrykker også EPSO's holdning til klagerens sag.

Manglende aktindsigt/manglende begrundelse for den manglende fremlæggelse af oplysninger

Kommissionen og EPSO behandlede klagerens to første påstande (nemlig manglende aktindsigt og manglende begrundelse for den manglende fremlæggelse af oplysninger) samlet, idet de fandt, at de relevante anmodninger fra klageren overlappede hinanden.

Med hensyn til klagerens anmodning om oplysninger er Kommissionen og EPSO af den opfattelse, at brevet til en ansøger om hans eller hendes pointtal i visse prøver udgør en passende forklaring på udvælgelseskomitéens afgørelser, og der er ikke behov for, at en komité kvalificerer sine svar på relevante forespørgsler fra en ansøger, der mener, at disse svar er utilstrækkelige (14). Hvad angår karakteren i den mundtlige prøve, som klageren har taget, blev den givet til ham af Databeskyttelsesrådet i overensstemmelse med meddelelsen om udvælgelsesprøven. Da meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke fastsatte nogen opdeling af pointene, blev forpligtelsen til at give en forklaring derfor overholdt, idet ansøgeren i overensstemmelse med kravene i meddelelsen blev underrettet om sin karakter.

Med hensyn til klagerens begæring om aktindsigt fremsatte Kommissionen og EPSO følgende bemærkninger:

a) Kopier af klagerens test

Klageren mente, at han var berettiget til at modtage kopier af sine mærkede papirer, selv om disse ikke findes. I en nylig afgørelse (1495/2002/(OV)PB) anerkendte Ombudsmanden, at forpligtelsen til at give aktindsigt i kopier kun vedrører eksisterende dokumenter. Endvidere har Retten også for nylig udtalt sig om den måde, hvorpå en udvælgelseskomité var i stand til at bedømme prøverne, og fastslået, at det var tilladt ikke at anføre point på kopier af prøverne. De mærkningsmetoder, som nævnene anvender, har ikke til formål at forhindre adgang, således som klageren har gjort gældende, men, som Domstolen har fremhævet, at sikre, at den mærkning, der allerede er foretaget, ikke påvirker efterfølgende vurderinger foretaget af forskellige markører (15). Både Retten i Første Instans og Ombudsmanden bemærkede, at der ikke kunne gives aktindsigt i dokumenter, der ikke fandtes, og denne situation kan logisk set ikke udgøre en tilsidesættelse af principperne om god forvaltningsskik.

b) Udvælgelseskomitéens arbejdsdokumenter og rapporter

For så vidt angår udvælgelseskomitéens arbejdsdokumenter var de anvendte procedurer i overensstemmelse med den retlige ramme, der er fastlagt i Fællesskabets retspraksis og Ombudsmanden, som dels fastslår, at de dokumenter, der blev omdelt til bedømmerne, og bedømmernes arbejde er omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde (16), dels at den skrivelse, der meddeler en ansøger sine karakterer i visse prøver, udgør en forklaring af afgørelsen, og at det endelige bedømmelsesskema, der fremsendes til ansøgeren, er en yderligere forklaring (17).

For så vidt angår udvælgelseskomitéens rapporter var den holdning, der blev indtaget, i overensstemmelse med nyere retspraksis på området, ifølge hvilken sådanne rapporter er omfattet af fortroligheden af komitéens arbejde (18). Formålet med denne fortrolighed er ikke at gøre Afviklingsinstansens arbejde hemmeligt, men at gøre det muligt for den at sikre, at dens arbejde fungerer effektivt, således som Retten har forklaret ved flere lejligheder (19). Af samme årsager har kandidater ikke ret til at kontakte medlemmer af bestyrelsen eller til at bede tredjeparter om at kontakte bestyrelsen på deres vegne. Dette er formålet med at sikre rådets drøftelser og de elementer, der er forbundet hermed. Det bemærkes, at det fremgår af retspraksis, at det almindelige gennemsigtighedsprincip ikke kan anvendes til at ophæve særlige bestemmelser, der finder anvendelse på udvælgelsesprøver, nemlig fortroligheden af nævnets arbejde.

c) Dokumenter vedrørende klagerens mundtlige prøve

Med hensyn til den mundtlige prøve svarede ansættelsesmyndigheden i modsætning til klagerens påstand på anmodningen vedrørende dokumenter vedrørende hans mundtlige prøve ved at henvise til Ombudsmandens afgørelse om klage 481/2001. Klageren hævdede, at denne henvisning ikke var gyldig, da anmodningen i denne afgørelse ikke var baseret på forordning 1049/2001. Denne påstand var vanskelig at forstå, eftersom han efter at have hævdet, at de begæringer, der blev fremsat i klagen, ikke var begæringer om aktindsigt, men begæringer om oplysninger, fortsatte med at bemærke, at dette efter hans opfattelse er det samme. Ifølge Kommissionen og EPSO kan henvisningerne til princippet om sammenhæng i forvaltningsakter ikke medføre en forlængelse af de indgåede forpligtelser. De anførte kriterier er dem, der er indeholdt i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Kriterierne for vurdering af den mundtlige prøve og udvælgelseskomitéens dokumenter om dette emne er underlagt tavshedspligt om komitéens arbejde i overensstemmelse med nyere retspraksis.

Upassende spørgsmål i den mundtlige prøve

Klageren mente, at de spørgsmål, der blev stillet på hans andet sprog, udgjorde magtmisbrug, da deres eneste formål var at få ham til at bestå prøven. Med hensyn til det påståede magtmisbrug påpegede ansættelsesmyndigheden i sin afgørelse, at klageren ikke har fremlagt noget bevis herfor, og dette argument må derfor anses for ubegrundet.

Med hensyn til klagerens påstand om, at han blev forskelsbehandlet på grund af sin dobbelte nationalitet, har Kommissionen og EPSO gjort gældende, at de stillede spørgsmål var udformet med henblik på ikke så meget at teste ansøgerens kendskab til emnet som hans kendskab til sit andet sprog. Kommissionen og EPSO understreger, at nationalitet ikke blev taget i betragtning på nuværende tidspunkt, og at bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet desuden havde til formål at forbyde forskelsbehandling mellem nationaliteter i EU og ikke at forbyde forskelsbehandling af nationaliteter fra lande uden for EU. Udvælgelseskomitéens opgave var at kontrollere, at han havde et tilstrækkeligt kendskab til et andet fællesskabssprog. Nævnet er ikke forpligtet til at anvende tolke til dette formål, og da et af dets medlemmer talte sit andet sprog, valgte det ikke at gøre dette.

Antal ansøgere på reservelisten

For så vidt angår listen over 31 beståede ansøgere var dette et resultat af, at udvælgelseskomitéen er forpligtet til at tage hensyn til ansøgere, der har opnået nøjagtigt det samme antal point, efter ret og billighed. Selv om meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke indeholdt fodnoten om ansøgere, der havde opnået nøjagtig det samme antal point, kunne dette ikke have tvunget Afviklingsinstansen til at opføre færre end 30 beståede ansøgere på reservelisten, hvis den allersidste ledige plads går til flere ansøgere med det samme antal point.

Manglende begrundelse for ikke at tage udvælgelseskomitéens afgørelse op til fornyet overvejelse

Ifølge Kommissionen og EPSO kan forpligtelsen til at besvare en anmodning om fornyet overvejelse, som er en procedure, der er baseret på meddelelsen om udvælgelsesprøven, henset til den eksisterende retspraksis ikke føre til en situation, hvor udvælgelseskomitéen skal begrunde alle aspekter af sin afgørelse. Databeskyttelsesrådet er kun forpligtet til at gennemgå sagen, men ikke til at ændre sin udtalelse (20). Kommissionen og EPSO er af den opfattelse, at klageren anmodede om, at hans prøver blev kommenteret for at opnå et højere antal point. Dette kunne ikke være det automatiske resultat af en sådan anmodning, og Databeskyttelsesrådet besluttede i overensstemmelse med sine vurderingsbeføjelser, at det kun kunne bekræfte sin oprindelige afgørelse.

Behandling af klagerens artikel 90-klage
Svarsprog

Svaret på klagerens artikel 90-klage var affattet på fransk, som er et af klagerens vigtigste sprog. Det skal understreges, at afgørelsen blev sendt på fransk, således at klageren ville modtage den så hurtigt som muligt, og klageren anmodede samtidig om en oversættelse. Mindre end tre uger efter denne anmodning blev oversættelsen sendt til klageren.

Forsinkelse i besvarelsen af artikel 90-klagen

Kommissionen og EPSO har anført, at da administrationen ikke besvarede klagerens klage inden for den i vedtægten fastsatte frist, traf administrationen i henhold til artikel 90, stk. 2, den 8. november 2003 en stiltiende afgørelse om afslag på hans ansøgning. Administrationen overtrådte derfor ikke artikel 90, men anvendte den. Endvidere vedtog ansættelsesmyndigheden den 21. januar 2004 en udtrykkelig afgørelse om afslag på klagen. Den engelske udgave af beslutningen blev fremsendt til klageren den 12. februar 2004.

Kodeksen for god forvaltningsskik fastsætter et generelt princip, som ikke ændrer de regler og frister, der er fastsat i vedtægten. Administrationen har bestræbt sig på at handle i overensstemmelse med pligten til god forvaltningsskik, og den omstændighed, at den ikke var i stand til at træffe en udtrykkelig afgørelse inden for fristen, kan ikke automatisk udgøre fejl eller forsømmelser, da artikel 90, stk. 2, andet afsnit, ellers ville være meningsløs. Endvidere er det i forbindelse med anvendelsen af artikel 90 ikke nødvendigt at sende en foreløbig skrivelse, da fristens udløb anses for at udgøre en beslutning, ganske vist en stiltiende beslutning, men en beslutning, der bekræfter klagerens situation.

Underskrift af svaret

Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 21. januar 2004 var affattet på fransk og underskrevet af Jürgen Halskov. Den blev fremsendt med en følgeskrivelse af 21. januar 2004, underskrevet af Jacob. Da klagen var indgivet på engelsk, blev der anmodet om en oversættelse, som blev fremsendt, så snart den var modtaget. Den engelske oversættelse blev også underskrevet af Halskov. Det var først i den skrivelse, der ledsagede oversættelsen, at der fejlagtigt blev henvist til Reichenbach. Denne uheldige fejl skyldtes, at Reichenbach er ansættelsesmyndighed i forbindelse med artikel 90-klager, der ikke vedrører udvælgelsesprøver.

Kommissionen og EPSO beklager denne fejl i følgeskrivelsen, men mener ikke, at den skader klagerens interesser, da det er underskrivelsen af selve retsakten, der er relevant, ikke henvisningen til underskriveren i følgeskrivelsen.

Klagerens anmodning om en mindelig løsning

Administrationen har ikke beføjelse til at tilbagekalde en individuel afgørelse truffet af en udvælgelseskomité eller tilføje et navn til listen over beståede ansøgere. Den kan heller ikke lovligt give et nævn påbud, forpligte det til at genåbne en udvælgelsesprøve, der er blevet afviklet, eller pålægge det at tilføje et navn til en liste. Desuden kan det ikke tillades, at en person, der ikke har bestået en udvælgelsesprøve, udnævnes til tjenestemand, eftersom det udtrykkeligt fremgår af vedtægtens artikel 28, at " en tjenestemand kun kan udnævnes, hvis (...) han (...) har bestået en udvælgelsesprøve (...)"(21).

Afslutningsvis mente Kommissionen og EPSO, at begrebet en mindelig løsning ikke finder anvendelse på klagerens anmodning.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger til Kommissionens og EPSO's udtalelse fastholder klageren sine påstande og påstande, afviser Kommissionens og EPSO's holdninger i deres fælles udtalelse, fremsætter omfattende bemærkninger til dem og uddyber sin egen argumentation. I den forbindelse fremsætter klageren bl.a. følgende bemærkninger:

Manglende aktindsigt

For så vidt angår hans ret til aktindsigt i de dokumenter, han har begæret aktindsigt i, støttes hans synspunkt fuldt ud af dommene i sag 144/82, Detti mod Domstolen (22), sag T-35/89, Albani mod Kommissionen (23) og sag T-123/99, JT's Corporation mod Kommissionen (24). Desuden finder sag T-53/00, Angioli, som Kommissionen har påberåbt sig, ikke anvendelse i hans egen sag, idet Rettens afgørelse i denne sag var baseret på den omstændighed, at sagsøgeren ikke havde ført bevis for, at udvælgelseskomitéen ikke havde overholdt de regler, der var bindende for den. Desuden er Kommissionens påberåbelse af Ombudsmandens afgørelse vedrørende klage 324/2003/MF malplaceret, fordi det evalueringsskema, der blev fremsendt til ansøgeren, i dette tilfælde gjorde det muligt for ham at forstå de fejl, han havde begået, mens det evalueringsskema, der blev fremsendt til ham, i klagerens tilfælde kun indeholdt flere overfladiske bemærkninger og ikke var tilstrækkeligt til at oplyse ham om de fejl, han havde begået.

Upassende spørgsmål under den mundtlige prøve

Med hensyn til hans påstand om, at han ikke blev behandlet retfærdigt i sin mundtlige prøve, indebærer Kommissionens synspunkt om, at "bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet havde til formål at forbyde forskelsbehandling mellem nationaliteter i Den Europæiske Union og ikke forskelsbehandling på grundlag af nogen af de nationaliteter, der findes i hele verden", at forskelsbehandling af ham på grundlag af, at han har et statsborgerskab uden for EU, ud over hans EU-statsborgerskab, ville være lovlig. Men en sådan forskelsbehandling er helt sikkert i strid med Det Europæiske Fællesskab og menneskerettighedslovgivningen.

Manglende begrundelse for ikke at tage udvælgelseskomitéens afgørelse op til fornyet overvejelse

Med hensyn til behandlingen af klagerens anmodning om genovervejelse af udvælgelseskomitéens afgørelse burde udvælgelseskomitéen have genlæst hans skriftlige og mundtlige prøver, genovervejet, om kriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøven var blevet anvendt korrekt, og antallet af tildelte point forekom passende, og kontrolleret, at pointene var blevet korrekt opsummeret for at nå op på det samlede antal point. Kommissionen og EPSO har aldrig oplyst, om en sådan revurdering har fundet sted.

Behandlingen af klagerens artikel 90-klage

Med hensyn til undertegnelsen af afgørelsen om afslag på hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2, fremgår det af registreringsnummeret på denne afgørelse, at den er udarbejdet og godkendt af GD ADMIN, kontor B2. Desuden er der ingen underskrift på den engelske udgave af denne afgørelse, som blev sendt til ham.

Klageren henviser også til en mulig interessekonflikt, idet kontorchefen og to af hans ansatte er opført på reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/11/01 og nu er ansatte i enheden GD ADMIN, som tilsyneladende har udarbejdet afgørelsen om artikel 90-klagen, hvori gyldigheden af den samme udvælgelsesprøve anfægtes. Ifølge klageren var dette ikke i overensstemmelse med kravet i punkt 1.3 i Ombudsmandens afgørelse i klage 1500/2002/GG om, at ansættelsesprocedurerne skulle være så klare og gennemsigtige som muligt for at sætte ansøgerne i stand til at forstå, hvordan disse procedurer gennemføres.

Yderligere bemærkninger fra klageren

Den 13. januar 2005 sendte klageren en e-mail til Ombudsmanden, hvori han gjorde opmærksom på to fortilfælde, som han anså for relevante for hans sag. For det første hævder klageren i ovennævnte e-mail på grundlag af Ombudsmandens afgørelse om klage 1293/98/PB, at Kommissionen burde have ført et register med en passende redegørelse for, hvad der skete under den mundtlige prøve, og at fraværet af et sådant register skaber en formodning til fordel for hans redegørelse for, hvad der skete under hans mundtlige prøve. Desuden henviser klageren i sin e-mail til sag T-89/01, Willeme mod Kommissionen (25), vedrørende begrebet interessekonflikt. Ifølge klageren foreligger der en interessekonflikt, når en person, der har deltaget i en udvælgelsesprøve, hvis navn er opført på listen over beståede ansøgere, som udnævnes til chef for kontor B.2 i GD ADMIN, og hvis kontor beskæftiger to andre personer fra denne liste, træffer afgørelse om en klage, der anfægter rimeligheden af denne selvsamme udvælgelsesprøve.

Besigtigelse af dokumenter

Den 19. april 2005 foretog Ombudsmandens tjenestegrene i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i Ombudsmandens statut en inspektion af Kommissionens og EPSO's sagsakter vedrørende evalueringen af klageren i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/11/A/01 og hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i personalevedtægten.

Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning for så vidt angår et aspekt af sagen

Den 10. november 2005 søgte Ombudsmanden en mindelig løsning i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i Den Europæiske Ombudsmands statut vedrørende et aspekt af klagen. Ombudsmanden foreslog derfor, at Kommissionen kunne overveje at fremlægge visse oplysninger, som klageren havde anmodet om. På klagerens anmodning behandlede Ombudsmandens skrivelse med en mindelig løsning alle klagerens påstande og ikke kun dem, for hvilke Ombudsmanden havde konstateret fejl eller forsømmelser og foreslået en mindelig løsning.

Den 20. december 2005 besvarede EPSO ovennævnte forslag ved at fremlægge nogle af de oplysninger, der var nævnt i Ombudsmandens forslag til mindelig løsning.

Den 7. marts 2006 fremsendte klageren sine bemærkninger til EPSO's svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning. Den 29. marts 2006 anmodede Ombudsmanden klageren om at præcisere sine bemærkninger til hans anmodning om statistiske oplysninger. Den 28. april 2006 fremsendte klageren den ønskede præcisering.

Den 22. juni 2006 søgte Ombudsmanden en ændret mindelig løsning i lyset af den præcisering, som klageren havde givet ham. Ved brev af 20. juli 2006 meddelte EPSO, at det ikke var i stand til at reagere positivt på det ændrede forslag til mindelig løsning.

Afgørelsen

A. Omfanget af Ombudsmandens undersøgelse

I sine bemærkninger til Kommissionens og EPSO's fælles udtalelse fremsatte klageren en ny påstand om en mulig interessekonflikt i GD ADMIN. I samme dokument hævdede klageren også, at det var uvederhæftigt for Kommissionen og EPSO at sige, at afgørelsen vedrørende hans artikel 90-klage var en afgørelse truffet af EPSO, da den bar alle tegn på at være udarbejdet af en tjenestemand i GD ADMIN, kontor B.2, og godkendt inden for GD ADMIN's hierarki, og at proceduren for at træffe den pågældende afgørelse ikke var klar og gennemsigtig. Ombudsmanden påpeger, at disse påstande rejser yderligere faktuelle og retlige spørgsmål vedrørende lovligheden af behandlingen af klagerens artikel 90-klage, som adskiller sig fra de spørgsmål, der behandles i punkt 7.10, 7.11, 7.12 og 7.13 i denne afgørelse. Under disse omstændigheder og for ikke at forsinke sin afgørelse af denne klage vil Ombudsmanden ikke indlede undersøgelser af ovennævnte nye påstande. Ombudsmanden bemærker, at klageren har mulighed for at indgive en ny klage, hvis han ønsker at forfølge disse påstande.

I sine bemærkninger til Kommissionens og EPSO's udtalelse vedrørende klagerens anmodning om adgang til hans skriftlige prøve, der viste udvælgelseskomitéens bedømmelse, anførte klageren, at Kommissionens påberåbelse af Ombudsmandens afgørelse vedrørende klage 324/2003/MF var malplaceret, fordi det bedømmelsesskema, der var blevet fremsendt til ansøgeren, i dette tilfælde gjorde det muligt for ham at forstå de fejl, han havde begået, mens det bedømmelsesskema, der var blevet fremsendt til ham, i hans tilfælde kun indeholdt flere overfladiske bemærkninger, som ikke var tilstrækkelige til at gøre ham opmærksom på de fejl, han havde begået, eller svaghederne i hans papir. Ombudsmanden opfatter denne erklæring som en påstand, der er relevant for, men også som et supplement til, klagerens påstande vedrørende a) afslaget på at give ham adgang til sin skriftlige prøve e) med de karakterer, som nævnet har foretaget, og b) nævnets undladelse af at forklare sin konklusion " Viser forståelse af emnet" med hensyn til klagerens "forståelsesevner" , et kriterium, der er fastsat i afsnit VI.A i meddelelsen om udvælgelsesprøven for evaluering af en ansøgers præstationer i skriftlig prøve e). For ikke at forsinke sin afgørelse af denne klage vil Ombudsmanden ikke indlede undersøgelser af denne nye påstand. Ombudsmanden bemærker, at klageren kan overveje at indgive en ny klage, hvis han ønsker at forfølge denne yderligere påstand.

B. Klagerens påstande 1
Manglende aktindsigt

1.1 Klageren fremsatte en begæring om aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001. Han anmodede om kopier af følgende dokumenter:

1. Klagerens skriftlige prøve e) med bedømmelsen foretaget af udvælgelseskomitéen
2. eventuel vejledning til de personer, der bedømmer den skriftlige prøve e), for at hjælpe dem med at fastsætte de point, der skal tildeles
3. eventuelle notater, bedømmelsesskemaer eller andre dokumenter, der er relevante for den bedømmelse, som udvælgelseskomitéens medlemmer individuelt eller kollektivt har foretaget af deres præstation ved den mundtlige prøve f)
4. eventuelle retningslinjer, der er uddelt til medlemmerne af udvælgelseskomitéen, og som angiver, hvordan en ansøgers præstationer i den mundtlige prøve skal analyseres f) og
5. I sin artikel 90-klage tilføjede klageren en anmodning om aktindsigt i udvælgelseskomitéens foreløbige og endelige rapporter til ansættelsesmyndigheden (26) for så vidt angår den pågældende udvælgelsesprøve.

1.2 Kommissionen afslog at give aktindsigt i alle de ønskede dokumenter med den begrundelse, at udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af privatlivets fred og/eller Kommissionens beslutningsprocedure. Klageren fik udleveret en kopi af sit umærkede prøvepapir med et særskilt evalueringsskema underskrevet af formanden for udvælgelseskomitéen.

1.3 Den 5. juni 2003 genfremsatte klageren sin begæring. Ved skrivelse af 24. juli 2003 blev afgørelsen om afslag på aktindsigt stadfæstet. Kommissionen henviste til beskyttelsen af sin beslutningsprocedure (artikel 4, stk. 3, i forordning 1049/2001). Kommissionen forklarede endvidere, at markørerne ikke fremsætter deres bemærkninger til kopien af den skriftlige prøve, men til de foreløbige evalueringsark, på grundlag af hvilke udvælgelseskomitéen foretager sin endelige evaluering. Kommissionen henviste desuden til Rettens dom i sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen (27). Domstolen udtalte sig om den måde, hvorpå et nævn var i stand til at afmærke prøver, og fastslog, at det var tilladt, at afmærkninger ikke fremgik af kopier af prøver. Kommissionen hævdede, at markørernes bemærkninger og evalueringsarkene fra den mundtlige prøve er en del af Databeskyttelsesrådets drøftelser, og at deres offentliggørelse ville være til alvorlig skade for Databeskyttelsesrådets beslutningsproces. Med hensyn til rådets arbejdsdokumenter fremførte Kommissionen, at de anvendte procedurer var i overensstemmelse med den retlige ramme, der er fastlagt i Fællesskabets retspraksis, som fastslår, at de dokumenter, der distribueres til markører, og markørernes arbejde er omfattet af fortroligheden af rådets arbejde (28). Ansættelsesmyndigheden anførte med hensyn til Afviklingsinstansens foreløbige og endelige rapporter, at disse er klart beskyttet i kraft af tavshedspligten om Afviklingsinstansens arbejde.

1.4 Klageren hævder, at Kommissionen ikke længere opfylder sin forpligtelse til at give ansøgerne adgang til deres afmærkede prøvepapirer. Klageren hævder endvidere, at udbredelsen af dokumenterne ikke ville være til alvorlig skade for beslutningsprocessen, hvis den blev foretaget, efter at konkurrencen var afsluttet.

1.5 Ombudsmanden bemærker, at han efter klagerens anmodning modtog en kopi af hans svar på den skriftlige prøve e) samt en kopi af det særskilte evalueringsskema, som indeholder udvælgelseskomitéens bemærkninger vedrørende dens vurdering af hans svar. Der var ingen markeringer på testpapiret. Som fastslået af både Retten i Første Instans og Ombudsmanden (29) er Afviklingsinstansen ikke forpligtet til at skrive sine bemærkninger vedrørende vurderingen af en ansøger på selve ansøgerens prøvepapir. I lyset af sin begrundelse i sin henstilling i afgørelse om klage 1004/97/PD og sin særberetning af 18. oktober 1999, hvorefter Kommissionen forpligtede sig til at give ansøgerne adgang til deres egne rettede prøvebesvarelser efter anmodning, har Ombudsmanden fundet, at en regel, der giver en ansøger mulighed for at få en kopi af sit eget prøvebesvarelse og, for så vidt angår skriftlige prøver, af Afviklingsinstansens evalueringsskema, udgør en tilfredsstillende foranstaltning til gennemførelse af et udkast til henstilling, i henhold til hvilken klageren bør gives adgang til sit eget rettede prøvebesvarelse (30). Ombudsmanden har i den forbindelse bemærket, at adgang til et evalueringsskema i princippet kan være en passende angivelse af årsagerne til en ansøgers karakter (31). På baggrund af ovenstående kan Ombudsmanden ikke godtage klagerens påstand om, at Kommissionen ikke opfyldte sin ovennævnte forpligtelse ved ikke at give ham en kopi af hans skriftlige prøve e) med de markeringer, som Databeskyttelsesrådet har foretaget.

1.6 Med hensyn til klagerens argument om, at udbredelsen af dokumenterne ikke vil være til alvorlig skade for beslutningsprocessen, hvis den finder sted, efter at udvælgelsesprøven er afsluttet, bemærker Ombudsmanden, at artikel 6 i bilag III til vedtægten, der er vedtaget på grundlag af EF-traktatens artikel 283, og som specifikt fastsætter proceduren for udvælgelsesprøver, bestemmer, at "udvælgelseskomitéens arbejde er hemmeligt". Denne regel blev indført for at sikre nævnenes uafhængighed og objektivitet i deres arbejde ved at beskytte dem mod indblanding og pres udefra, uanset om disse kommer fra fællesskabsadministrationen selv, de berørte kandidater eller tredjeparter (32). Som Fællesskabets retsinstanser har fastslået, gør overholdelsen af denne tavshedspligt det derfor hverken muligt at afsløre de holdninger, som de enkelte medlemmer af styrelsesrådene har indtaget, eller at afsløre de forhold, der vedrører den individuelle eller sammenlignende bedømmelse af ansøgerne (33), eller at videregive indholdet af styrelsesrådets begrundede udtalelse til ansættelsesmyndigheden (34). Nødvendigheden af at sikre Afviklingsinstansens uafhængighed og objektivitet i dens arbejde er desuden til hinder for, at denne tavshedspligt ophæves efter afslutningen af Afviklingsinstansens arbejde (35). I lyset af disse betragtninger finder Ombudsmanden, at Kommissionen gyldigt kunne påberåbe sig undtagelsen i artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 med henblik på at give afslag på klagerens begæring om aktindsigt i dokument 1, 3 og 5 (36).

1.7 På baggrund af ovenstående kan Ombudsmanden ikke godtage klagerens argument om, at han bør gives aktindsigt i dokument 1, 3 og 5 (anført i punkt 1.1), fordi han har påstået, at udvælgelseskomitéen ikke anvendte de kriterier, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, ved bedømmelsen af hans skriftlige og mundtlige prøver, og at disse dokumenter derfor er nødvendige for den videre analyse af, om der er forekommet en uregelmæssighed i de mundtlige og skriftlige prøver. Ombudsmanden bemærker, at Fællesskabets retsinstanser hverken har udtalt eller underforstået, at en ansøger ville have ret til aktindsigt i dokumenter, der er omfattet af artikel 6 i bilag III til vedtægten, hvis han eller hun hævdede uregelmæssigheder i Afviklingsinstansens arbejde. Det ville være uhensigtsmæssigt at konstruere den form for regel, som klageren har foreslået, i lyset af overvejelserne i punkt 1.6 i denne afgørelse, sammenholdt med den omstændighed, at en ansøger ligeledes kan gøre gældende, at vedkommende bør have adgang til disse dokumenter for at kontrollere, at der ikke er forekommet uregelmæssigheder, og at en ansøger let kan fremsætte en sådan påstand for at få adgang til dokumenterne. I denne forbindelse kan Ombudsmanden ikke godtage det argument, som klageren har udledt af sag T-53/00, Angioli, T-35/89, Albani, og T-144/82, Detti (37), fordi disse sager ikke vedrørte aktindsigt, men hvorvidt domstolsprøvelse af lovligheden af de anfægtede afgørelser var mulig uden yderligere forklaringer fra den pågældende institutions side eller uden fremlæggelse af visse dokumenter, som den pågældende institution var i besiddelse af, og som Fællesskabets retsinstanser kan pålægge på grundlag af deres forretningsorden. Ombudsmanden påpeger i den forbindelse også, at hans tjenestegrene har undersøgt sagens akter, herunder dokumenter, som Kommissionen anser for fortrolige.

1.8 På baggrund af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke har været fejl eller forsømmelser i forbindelse med afslaget på klagerens begæring om aktindsigt i dokument 1, 3 og 5.

1.9 Klageren anmodede også om adgang til vejledningen for markører og medlemmer af udvælgelseskomitéen (dokument 2 og 4).

1.10 Kommissionen og EPSO har i deres fælles udtalelse anført, at for så vidt angår udvælgelseskomitéens arbejdsdokumenter er de anvendte procedurer i overensstemmelse med Fællesskabets retsinstansers praksis, hvorefter de dokumenter, der omdeles til bedømmerne, og bedømmernes arbejde er omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde (38). For så vidt angår adgang til vejledning for markører og medlemmer af Databeskyttelsesrådet gav Kommissionen afslag på aktindsigt i de pågældende dokumenter under henvisning til beskyttelsen af beslutningsproceduren i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

1.11 Ombudsmanden bemærker, at undtagelsen i artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse, hvis udbredelsen ville være til alvorlig skade for beslutningsprocessen, inden der er truffet afgørelse, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Desuden synes undtagelsen i artikel 4, stk. 3, andet afsnit (39), som vedrører situationen, efter at der er truffet en beslutning, ikke at finde anvendelse på den type dokumenter, der er tale om her, da den finder anvendelse i forbindelse med " …a document containing opinions…". Efter Ombudsmandens opfattelse kan et dokument, der indeholder udvælgelseskriterier, ikke betragtes som et "dokument, der indeholder udtalelser" .

1.12 Ombudsmanden bemærker, at Retten i sine afgørelser i sag T-72/01 Pyres (40) og T-233/02 Alexandratos og Panagiotou (41) fandt, at selv om meddelelsen af det antal point, som ansøgerne har opnået ved de forskellige prøver, udgør en tilstrækkelig begrundelse, som udvælgelseskomitéens afgørelse er baseret på, indebærer dette ikke, at en ansøger, der anmoder om sådanne oplysninger, ikke kan informeres om udvælgelseskomitéens udvælgelseskriterier.

1.13 Ombudsmanden bemærker endvidere, at det synes at være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions politik og lovgivning om gennemsigtighed og aktindsigt at give adgang til udvælgelseskriterier.

I 1997 ændrede Amsterdamtraktaten traktaten om Den Europæiske Union ved at indsætte følgende princip i artikel 1 i de fælles bestemmelser i denne traktat:

Denne traktat markerer en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

Amsterdam-traktaten indsatte også artikel 255 i traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber. EF-traktatens artikel 255, stk. 1, bestemmer:

"Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter efter de principper og på de betingelser, der skal fastlægges ...".

I EF-traktatens artikel 255, stk. 2, hedder det, at "[g]erelle principper for og begrænsninger i denne ret til aktindsigt af hensyn til offentlige eller private interesser fastlægges af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden."

På grundlag af denne bestemmelse vedtog Rådet og Parlamentet forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt den 30. maj 2001 (42).

Præamblen til forordning (EF) nr. 1049/2001 bekræfter, at "åbenhed ... sikrer, at administrationen nyder større legitimitet og er mere effektiv og mere ansvarlig over for borgerne i et demokratisk system"(betragtning 2, min fremhævelse), og at "alle institutionernes dokumenter i princippet bør være tilgængelige for offentligheden"(betragtning 11). Artikel 1, litra b), fastsætter udtrykkeligt, at forordning 1049/2001 har til formål at "fastsætte regler, der sikrer den lettest mulige udøvelse af denne ret".

1.14 Spørgsmålet om adgang til de udvælgelseskriterier, som en udvælgelseskomité anvender, er blevet rejst i andre klager til Ombudsmanden, nemlig i afgørelser om klage 2097/2003/(ADB)PB, 2028/2003/(MF)PB og 413/2004/(MF)PB. Undersøgelserne af ovennævnte klager blev afsluttet i september 2005.

I ovennævnte sager fremsatte Ombudsmanden tre særskilte udkast til henstillinger om, at Kommissionen og EPSO bør genoverveje afslag på at give adgang til henholdsvis evalueringskriterierne, de udvælgelseskriterier, som bestyrelsen har fastsat, og en kopi af det detaljerede evalueringsskema.

I alle tre tilfælde afgav Kommissionen og EPSO fælles udtalelser. I en af sagerne (2097/2003/(ADB)PB) har ovennævnte institutioner reageret på Ombudsmandens udkast til henstilling ved at fremsende en kopi af det skriftlige prøvepapir med Databeskyttelsesrådets bemærkninger og rettelser. Efter deres opfattelse fremhævede Kommissionen og EPSO imidlertid, at offentliggørelsen af det korrigerede prøvepapir var en undtagelse, der ikke havde præcedensværdi.

I forbindelse med klage 2097/2003/(ABD)PB og 2028/2003/(MF)PB indvilligede Kommissionen og EPSO ikke i at fremlægge de udvælgelseskriterier, som udvælgelseskomitéen havde fastlagt, og hvad angår klage 413/2004/(MF)PB indvilligede de ikke i at fremlægge en kopi af det detaljerede evalueringsskema. Generelt anførte Kommissionen og EPSO imidlertid, at de var i færd med at undersøge muligheden for at give ansøgerne et mere detaljeret evalueringsskema, så de bedre kunne forstå udvælgelseskomitéens bedømmelse.

1.15 Ombudsmanden konkluderede den 8. september 2005 i sin afgørelse om afslutning af undersøgelsen af klage 2097/2003/(ADB)PB og i sine efterfølgende afgørelser af 14. september og 22. september 2005 om afslutning af sine undersøgelser af henholdsvis klage 2028/2003/(MF)PB og 413/2004/(MF)PB, at EPSO's holdning rejser vigtige faktuelle og retlige spørgsmål af mere generel karakter. Han meddelte derfor, at han ville indlede en undersøgelse på eget initiativ vedrørende adgang til evalueringskriterier. Den 10. oktober 2005 iværksatte Ombudsmanden en undersøgelse på eget initiativ, OI/5/05/PB, af ansøgernes adgang til de evalueringskriterier, som udvælgelseskomitéerne . havde fastsat. På grundlag af ovenstående er Ombudsmanden derfor af den opfattelse, at der ikke er grund til yderligere undersøgelser af den foreliggende klage mod Kommissionen vedrørende aktindsigt i dokument 2 og 4 nævnt under punkt 1.1 ovenfor. Oplysninger om resultatet af Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ vil blive offentliggjort på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

2 Manglende begrundelse for den manglende fremlæggelse af oplysninger

2.1 Klageren anmodede om oplysninger om:

1. hver af de beståede ansøgeres køn og nationalitet
2. Antallet af ansøgere, hvis samlede pointtal ved prøve e) og f) var højere end eller lig med hans pointtal på 50/80, men lavere end det antal point, der kræves for at bestå prøven på 54/80.
3. hvordan scoren for den mundtlige prøve blev beregnet
4. en angivelse af, hvilke spørgsmål han besvarede forkert under den mundtlige prøve, og hvilke svar der ville have været korrekte
5. statistiske oplysninger om succesraten for ansøgere, der har arbejdet for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og Indre Anliggender ("GD for Retlige og Indre Anliggender") i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven, og for ansøgere fra dennes medlemsstat og
6. I sin artikel 90-klage anmodede klageren endvidere om oplysninger om hver af de beståede ansøgeres alder med henblik på at vurdere, om han kunne have været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

2.2 Udvælgelseskomitéen besvarede spørgsmål 1 ved at informere klageren om, at de 30 beståede ansøgere var opført på listen uanset nationalitet, køn, eller om de på nuværende tidspunkt var omfattet af en kontrakt med det generaldirektorat, som de var kandidater til. Ansættelsesmyndigheden besvarede spørgsmål 3 ved at informere klageren om, at hans pointtal var baseret på kriterier fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven og indeholdt i det evalueringsskema, der blev anvendt til at sammenligne ansøgerne på dagen for den mundtlige prøve. De øvrige ansøgeres præstationer var afgørende for, hvornår de 30 bedste resultater blev opnået. Dette punkt, i dette tilfælde 54 ud af 80, svarende til det laveste antal point blandt de 30 bedste ansøgere, var først kendt, da de mundtlige prøver var afsluttet. Klagerens score på 26 ud af 40 forhindrede ham ikke i selv at blive en bestået kandidat. Med hensyn til spørgsmål 4 er bestyrelsen på ingen måde forpligtet til at forklare, hvorfor en kandidats præstation blev anset for utilstrækkelig. Bestyrelsen besvarede spørgsmål 5 ved at forklare, at kun tre ud af de 30 beståede ansøgere i øjeblikket arbejder for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og Indre Anliggender ("GD for Retlige og Indre Anliggender"), og at der var andre fra dette direktorat, som ikke var lykkedes. Med hensyn til spørgsmål 6 fik klageren at vide, at ansøgernes alder ikke har nogen betydning for klagen, da pointene og tærsklen for de 30 bedste ansøgere blev fastsat efter alle de mundtlige prøver og uanset ansøgernes alder.

2.3 Ombudsmanden bemærker, at principperne for god forvaltningsskik i artikel 22 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik kræver, at Fællesskabets institutioner og organer giver oplysninger, som borgerne har anmodet om, medmindre den pågældende institution eller det pågældende organ påberåber sig gyldige og tilstrækkelige grunde til at nægte at gøre dette. Ombudsmanden mener, at princippet om tavshedspligt i forbindelse med udvælgelseskomitéens arbejde kan udgøre et gyldigt og tilstrækkeligt grundlag for at nægte at give oplysninger.

2.4 Med hensyn til spørgsmål 3 fandt klageren, at de fremlagte oplysninger var utilstrækkelige, fordi de var for generelle og ikke forklarede, hvordan de enkelte medlemmer af udvælgelseskomitéen nåede frem til en bedømmelse, og hvordan udvælgelseskomitéen kollektivt nåede frem til en bedømmelse. I betragtning af, at klagerens anmodning kun var formuleret i generelle vendinger og med rimelighed kunne anses for at henvise til punkter i Afviklingsinstansens procedurer, der er omfattet af princippet om tavshedspligt, finder Ombudsmanden, at afvisningen af at imødekomme klagerens anmodning på grundlag af princippet om tavshedspligt ikke udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden bemærker i den forbindelse også, at meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke indeholdt bestemmelser om en opdeling af det pointtal, der blev opnået ved den mundtlige prøve. For så vidt som denne forespørgsel kan fortolkes som en henvisning til instrukser til medlemmerne af Afviklingsinstansen på grundlag af de kriterier, der er fastsat i afsnit VI.B i meddelelsen om udvælgelsesprøve, om, hvordan ansøgernes præstationer i den mundtlige prøve skal analyseres og evalueres, skal der desuden ikke foretages yderligere undersøgelser i overensstemmelse med Ombudsmandens konklusioner i punkt 1.15 i denne afgørelse.

2.5 Med hensyn til spørgsmål 4 anmodede klageren i det væsentlige udvælgelseskomitéen om at give en yderligere begrundelse for sin vurdering af hans præstation i den mundtlige prøve. Ombudsmanden bemærker, at i betragtning af den vide skønsmargen, som Afviklingsinstansen råder over, når den evaluerer ansøgernes præstationer i de mundtlige prøver, er Afviklingsinstansen i princippet ikke retligt (43) eller i henhold til principperne om god forvaltningsskik forpligtet til at præcisere de spørgsmål, som en ansøger har besvaret forkert eller utilstrækkeligt; at forklare, hvorfor de afgivne svar var ukorrekte eller utilstrækkelige eller for at angive, hvilke svar der ville have været hensigtsmæssige. Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionens afslag var baseret på gyldige og tilstrækkelige grunde.

2.6 Ombudsmanden bemærker imidlertid, at klageren tilsyneladende ikke har modtaget de oplysninger, der anmodes om i spørgsmål 1, 2 og 6, nemlig køn og nationalitet for hver af de beståede ansøgere; antallet af ansøgere, hvis samlede pointtal ved prøve e) og f) var højere end eller lig med hans pointtal på 50/80, men lavere end det antal point, der kræves for at bestå prøven på 54/80 og hver af de beståede ansøgeres alder (44). Desuden blev spørgsmål 5 ikke besvaret korrekt, eftersom udvælgelseskomitéen blot anførte, at kun tre ud af de 30 beståede ansøgere på daværende tidspunkt arbejdede for GD for Retlige og Indre Anliggender, og at der var andre medarbejdere fra dette direktorat, som ikke havde bestået. Dette svar indeholdt således ikke tilstrækkelige statistiske oplysninger om succesraten for ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i nogen egenskab i de to år, der gik forud for prøven. Desuden gav den ikke oplysninger om succesraten for ansøgere fra hans medlemsstat.

2.7 Ombudsmanden bemærker, at ansættelsesmyndigheden har nægtet at give de oplysninger, der anmodes om i spørgsmål 1 og 6, hovedsagelig med den begrundelse, at oplysningerne ikke er relevante for klagerens stilling. Endvidere anførte ansættelsesmyndigheden, at de beståede ansøgeres alder "ikke har nogen betydning for denne klage, da pointene og tærsklen for de 30 bedste ansøgere blev fastsat efter alle de mundtlige prøver og uanset ansøgernes alder". Ombudsmanden er imidlertid af den opfattelse, at det påhviler sagsøgeren at vurdere relevansen af de ønskede oplysninger, ligesom det er tilfældet med aktindsigt. Endvidere synes Kommissionen ikke at have givet nogen begrundelse for ikke at besvare spørgsmål 2 eller for ikke at have besvaret spørgsmål 5 korrekt.

2.8 Ombudsmanden fandt derfor i sin skrivelse af 10. november 2005 til Kommissionen, at klageren ikke havde fået en gyldig og tilstrækkelig begrundelse for ikke at imødekomme hans anmodning om oplysninger som svar på spørgsmål 1, 2, 5 og 6. Ombudsmanden fandt endvidere, at dette udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i Den Europæiske Ombudsmands statut søgte Ombudsmanden således en mindelig løsning som beskrevet nedenfor.

2.9 I henhold til artikel 3, stk. 5, i Den Europæiske Ombudsmands statut (45) skal ombudsmanden så vidt muligt sammen med den berørte institution søge at finde en løsning, der kan bringe tilfældene af fejl eller forsømmelser til ophør og tilfredsstille klageren. På grundlag af konklusionerne i punkt 2.7, 2.8 og 8.6 i denne afgørelse foreslog Ombudsmanden ved brev af 10. november 2005, at Kommissionen kunne overveje at fremlægge følgende oplysninger, som klageren havde anmodet om:

1. hver af de beståede ansøgeres køn og nationalitet
2. Antallet af ansøgere, hvis samlede pointtal ved prøve e) og f) var højere end eller lig med hans pointtal på 50/80, men lavere end det antal point, der kræves for at bestå prøven på 54/80.
3. statistiske oplysninger om ansøgere, der har arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven, og om succesraten for ansøgere fra hans medlemsstat og
4. Alderen på hver af de beståede ansøgere med henblik på at vurdere, om han kunne have været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

2.10 Den 20. december 2005 besvarede EPSO (som i mellemtiden havde påtaget sig ansvaret for at behandle sagen) Ombudsmandens skrivelse af 10. november 2005 ved at fremlægge nogle af de ovennævnte oplysninger i Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning. EPSO anførte, at selv om det ikke var helt enig i Ombudsmandens konklusion om, at Kommissionen - og dermed EPSO - ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at give klageren de ønskede statistiske data, kunne det give visse oplysninger, som klageren havde anmodet om, og understregede, at disse oplysninger ville blive givet helt undtagelsesvist og uden på nogen måde at skabe præcedens. Nærmere bestemt gav EPSO oplysninger om:

1. de udvalgte ansøgeres køn og nationalitet
2. antallet af ansøgere, hvis samlede pointtal ved prøve e) og f) var højere end eller lig med hans pointtal på 50/80, men lavere end det antal point, der kræves for at bestå prøven på 54/80
3. succesraten for ansøgere fra hans medlemsstat
4. de udvalgte ansøgeres alder.

Hvad angår anmodningen om statistiske oplysninger om succesraten for de ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven, anførte EPSO, at EPSO allerede den 19. maj 2003 havde fremlagt de eneste oplysninger, det kunne fremlægge, nemlig at kun tre af de ansøgere, der havde bestået den pågældende udvælgelsesprøve, arbejdede for GD for Retlige og Indre Anliggender på daværende tidspunkt. EPSO fastholdt, at andre anmodninger, der gik ud over de allerede fremlagte oplysninger, ville medføre en uforholdsmæssig stor og uforholdsmæssig arbejdsbyrde, som ikke ville være berettiget med hensyn til forsvarlig ressourceforvaltning, og som også ville påvirke de andre opgaver, der specifikt var tildelt de tjenestemænd og øvrige ansatte, der arbejdede i EPSO. Ifølge EPSO kunne sådanne oplysninger kun indhentes manuelt ved at gennemgå hver enkelt ansøgers sagsakter.

2.11 I sine bemærkninger af 7. marts 2006 til EPSO's svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning kritiserede klageren EPSO's afvisning af at give de ønskede oplysninger om de ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i de to år forud for prøven, og anførte, at det var vanskeligt at forestille sig, at det ville være en stor byrde for EPSO at undersøge 31 filmapper for at kontrollere disse oplysninger. Ombudsmanden forstod sidstnævnte bemærkning som en henvisning til statistiske oplysninger om de 31 udvalgte ansøgere. Den 29. marts 2006 anmodede Ombudsmanden således klageren om at præcisere, om han som led i en mindelig løsning på hans klage ville acceptere, at EPSO kun fremlagde statistiske oplysninger om de beståede ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år, der gik forud for prøven.

Den 28. april 2006 meddelte klageren Ombudsmanden, at han som led i en mindelig løsning på hans klage ville acceptere, at EPSO kun fremlagde statistiske oplysninger om de beståede ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven.

2.12 På baggrund af ovenstående ændrede Ombudsmanden den 22. juni 2006 i sin relevante del sit forslag til en mindelig løsning og foreslog, at EPSO kunne overveje at fremlægge følgende oplysninger, som klageren havde anmodet om:

Statistiske oplysninger om de beståede ansøgere, der har arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven.

2.13 I sit svar af 20. juli 2006 anførte EPSO, at det allerede ved skrivelse af 19. maj 2003 havde påpeget og endog meddelt ansøgeren, at kun tre af de ansøgere, der havde bestået den pågældende udvælgelsesprøve, på daværende tidspunkt arbejdede for GD for Retlige og Indre Anliggender.

EPSO gentog sine forbehold med hensyn til at indsamle og stille disse oplysninger til rådighed, som det gav udtryk for i sit svar på Ombudsmandens oprindelige forslag om en mindelig løsning. EPSO påpegede, at det ikke var i stand til at tilbyde den mindelige løsning, som Ombudsmanden havde foreslået. Dette skyldtes, at EPSO ikke længere har de pågældende beståede ansøgeres sagsmapper, da de er blevet videregivet til den ansættelsesmyndighed, der er ansvarlig for ansættelse i Europa-Kommissionen. EPSO understregede endvidere, at oplysninger om, hvorvidt en ansøger har arbejdet i en tjenestegren i EU-institutionerne, ikke registreres i udvælgelsesprøvens forvaltningssystem.

2.14 Ombudsmanden bemærker for det første, at EPSO efter hans forslag til mindelig løsning af 10. november 2005 gav klageren de oplysninger, han havde anmodet om, om i) de beståede ansøgeres køn og nationalitet, antallet af ansøgere, hvis samlede pointtal ved prøve e) og f) var højere end eller lig med hans pointtal på 50/80, men lavere end det antal point, der kræves for at bestå prøven på 54/80 iii) succesraten for ansøgere fra hans medlemsstat iv) de udvalgte ansøgeres alder. Klageren har ikke bestridt, at disse oplysninger er tilstrækkelige. Ombudsmanden er således af den opfattelse, at EPSO i forbindelse med sin undersøgelse har truffet passende foranstaltninger til at løse sagen i den relevante del. Der er derfor ikke grundlag for yderligere undersøgelse og overvejelse af dette aspekt af klagen.

2.15 Med hensyn til klagerens anmodning om statistiske oplysninger om ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven, som har været begrænset, bemærker Ombudsmanden, at i forbindelse med hans forsøg på at finde en mindelig løsning har klagerens anmodning været begrænset til en anmodning om "statistiske oplysninger om de beståede ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven". I denne forbindelse meddelte EPSO ved brev af 19. maj 2003 klageren, at kun tre af de ansøgere, der havde bestået den pågældende udvælgelsesprøve, arbejdede for GD for Retlige og Indre Anliggender på daværende tidspunkt. EPSO har desuden påberåbt sig tre grunde til at nægte at give yderligere oplysninger som svar på klagerens ovennævnte anmodning: i) udleveringen af sådanne oplysninger ville medføre en uforholdsmæssig stor og uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde, som ikke ville være begrundet i hensynet til en forsvarlig ressourceforvaltning, og som også ville berøre de øvrige opgaver, der specifikt er tildelt EPSO's tjenestemænd og øvrige ansatte, eftersom oplysningerne kun kunne udleveres manuelt ved at gå gennem hver enkelt ansøger i den pågældende udvælgelsesprøve ii) EPSO har ikke længere de pågældende beståede ansøgeres sagsmapper, da de er blevet videregivet til den ansættelsesmyndighed, der er ansvarlig for ansættelse i Europa-Kommissionen iii) oplysninger om, hvorvidt en ansøger har arbejdet i en tjenestegren i EU-institutionerne, registreres ikke i systemet til forvaltning af udvælgelsesprøver.

2.16 Ombudsmanden bemærker, at den blotte omstændighed, at visse oplysninger ikke er umiddelbart tilgængelige, ikke udgør en gyldig og tilstrækkelig grund til at nægte at give disse oplysninger. EPSO’s tredje anbringende (manglende adgang til de oplysninger, der anmodes om i udvælgelsesprøvens forvaltningssystem) kan derfor ikke anses for at være et gyldigt og tilstrækkeligt grundlag for den manglende fremlæggelse af de ønskede oplysninger.

Ombudsmanden bemærker endvidere, at det på dette grundlag med rette kan nægtes at give oplysninger, der medfører en uforholdsmæssig stor og uforholdsmæssig administrativ byrde. Hvis den uforholdsmæssigt store administrative byrde i den foreliggende sag imidlertid ikke umiddelbart fremgår af erfaringen eller logikken, indebærer det krav, der er identificeret i punkt 2.3 i denne afgørelse, at administrationen på passende vis skal forklare, hvorfor udleveringen af de ønskede oplysninger under de særlige omstændigheder ville medføre en sådan byrde. I den foreliggende sag finder Ombudsmanden, at det ikke umiddelbart fremgår, at fremlæggelsen af de ønskede "oplysninger om de beståede ansøgere, der har arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven", indebærer en uforholdsmæssig stor og uforholdsmæssig administrativ byrde. Desuden har EPSO blot i generelle vendinger henvist til en uforholdsmæssig stor og uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde, som ikke ville være begrundet i hensynet til en forsvarlig ressourceforvaltning, og som også ville berøre de øvrige opgaver, der specifikt er tildelt EPSO’s tjenestemænd og øvrige ansatte. EPSO's argument om, at oplysningerne kun kunne gives manuelt ved at gennemgå hver enkelt ansøger i den pågældende udvælgelsesprøve, kan anses for at være en tilstrækkelig forklaring på afslaget på klagerens oprindelige anmodning, men kan ikke i sig selv begrunde den manglende imødekommelse af klagerens langt mere begrænsede anmodning, der er formuleret i forbindelse med denne undersøgelse, om oplysninger udelukkende om de (31) beståede ansøgere. EPSO har i den forbindelse påpeget, at EPSO ikke længere råder over de pågældende beståede ansøgeres sagsakter, som er blevet videregivet til den ansættelsesmyndighed, der er ansvarlig for ansættelsen i Kommissionen. Men dette argument forklarer heller ikke på en overbevisende måde den ovennævnte fiasko. Kommissionen har overdraget ansvaret for at behandle den foreliggende sag til EPSO, og EPSO har i det væsentlige meddelt Ombudsmanden, at den ikke kan varetage dette ansvar i det omfang, den er forpligtet til at samarbejde med Kommissionen med henblik på at få adgang til sagsakterne for de (31) beståede ansøgere. EPSO har imidlertid ikke forklaret, hvorfor dette er tilfældet. EPSO har i øvrigt ikke fremført noget argument, der kan godtgøre, at det ikke var let for EPSO at få oplysningerne fra Kommissionen. Ombudsmanden beklager EPSO's manglende samarbejde om at støtte Ombudsmandens bestræbelser på at fremme en mindelig løsning med hensyn til dette aspekt af sagen.

2.17 I punkt 2.8 i denne afgørelse fandt Ombudsmanden, at klageren ikke havde fået en gyldig og tilstrækkelig begrundelse for ikke at imødekomme hans anmodning om statistiske oplysninger om ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven. Denne anmodning var i forbindelse med Ombudsmandens forsøg på at finde en mindelig løsning begrænset til en anmodning om statistiske oplysninger om de beståede ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven. I lyset af sine bemærkninger i punkt 2.16 i denne afgørelse finder Ombudsmanden, at EPSO ikke har givet en gyldig og tilstrækkelig begrundelse for sit afslag på at imødekomme denne ændrede anmodning. Under disse omstændigheder konkluderer Ombudsmanden, at der har været et tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen. I betragtning af EPSO's negative svar på Ombudsmandens forslag til mindelig løsning af 22. juni 2006 og dets manglende samarbejde i denne forbindelse vil Ombudsmanden fremsætte en kritisk bemærkning nedenfor vedrørende ovennævnte tilfælde af fejl eller forsømmelser.

3 Upassende spørgsmål i den mundtlige prøve

3.1 Klageren hævder, at det medlem af udvælgelseskomitéen, der havde til opgave at teste hans kundskaber på hans andet sprog under den mundtlige prøve, afhørte ham uretfærdigt, aggressivt og fjendtligt. Ifølge klageren blev følgende spørgsmål stillet til ham på hans andet sprog:

1. Hvorfor havde han skrevet et brev på sit CV?
2. Hvor havde han boet i løbet af den tid, han deltog Z, og specifikt hvad var navnet på gaden?
3. Hvilke sprog var han medforfatter til en bog på?
4. Uanset om han nogensinde talte sit andet sprog på arbejdspladsen. Om han virkelig talte på sit andet sprog med Y.
5. Om han kunne forklare, hvorfor der bør være en uafhængig europæisk kartelmyndighed.

Klageren hævder også, at der er tale om magtmisbrug og forskelsbehandling på grund af hans dobbelte statsborgerskab. Ud over sit modersmål taler han sit andet sprog med accent. Klageren påpeger endvidere, at der ikke var nogen oversættelsestjeneste til rådighed, der gjorde det muligt for de øvrige medlemmer af udvælgelseskomitéen at bedømme, om afhøringen var retfærdig, eller om svarene var hensigtsmæssige og nøjagtige.

3.2 Ifølge Kommissionen og EPSO var formålet med de stillede spørgsmål ikke så meget at teste ansøgerens kendskab til emnet som hans kendskab til et andet sprog. Kommissionen og EPSO understregede, at nationalitet ikke blev taget i betragtning på nuværende tidspunkt, og at bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet havde til formål at forbyde forskelsbehandling mellem nationaliteter i EU og ikke at forbyde forskelsbehandling af nationaliteter fra lande uden for EU. Udvælgelseskomitéens opgave var at kontrollere, at han havde et tilstrækkeligt kendskab til et andet fællesskabssprog. Nævnet er ikke forpligtet til at anvende tolke til dette formål, og da et af dets medlemmer talte sit andet sprog, valgte det ikke at gøre dette. Med hensyn til det påståede magtmisbrug påpegede ansættelsesmyndigheden i sin afgørelse, at klageren ikke har fremlagt noget bevis herfor, og dette argument må derfor anses for ubegrundet.

3.3 Med hensyn til klagerens påstand om, at han blev stillet urimelige, aggressive og fjendtlige spørgsmål af det medlem af udvælgelseskomitéen, der talte hans andet sprog under den mundtlige prøve, bemærker Ombudsmanden, at udvælgelseskomitéen har vide skønsbeføjelser med hensyn til det detaljerede indhold af prøven, og at det ikke tilkommer Ombudsmanden at gennemgå det detaljerede indhold af en prøve, medmindre dette indhold ikke ligger inden for de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller ikke er i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven (46). Ombudsmanden bemærker, at de omtvistede spørgsmål i det mindste primært havde til formål at teste klagerens kendskab til et andet sprog. Hvis det antages, at det faktuelle grundlag for denne påstand er korrekt med hensyn til det nøjagtige indhold af de stillede spørgsmål, finder Ombudsmanden, at disse spørgsmål ikke udgjorde et upassende eller urimeligt middel til at vurdere klagerens kendskab til sit andet sprog.

3.4 Tilsvarende hævder klageren også, at han blev afskåret, efter at han havde udtalt en sætning eller to som svar på det sidste spørgsmål, der blev stillet ham. Ombudsmanden bemærker, at principperne om god forvaltningsskik, der er nedfældet i artikel 12, stk. 1, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, kræver, at ansøgere til en almindelig udvælgelsesprøve behandles med høflighed. Ombudsmanden forstår imidlertid, at klagerens påstand ikke vedrører udvælgelseskomitéens pligt til høflighed, men rimeligheden af udvælgelseskomitéens vurdering af hans evner. Selv hvis det antages, at det faktuelle grundlag for påstanden er korrekt, konkluderer Ombudsmanden, at det under hensyntagen til udvælgelseskomitéens vide skønsbeføjelse i denne forbindelse ikke i sig selv var en uhensigtsmæssig måde at gennemføre denne del af den mundtlige prøve på at afskære klagerens svar på det sidste spørgsmål. Ombudsmanden bemærker, at det f.eks. ikke er uhensigtsmæssigt for en eksaminator at tage et sådant skridt, hvis han eller hun mener, at den drøftelse, han eller hun har haft med kandidaten, er tilstrækkelig til at foretage en velinformeret vurdering af kandidatens kendskab til et andet sprog.

3.5 Med hensyn til klagerens påstand om, at han blev forskelsbehandlet på grund af sin dobbelte nationalitet, bemærker Ombudsmanden først, at klageren har to nationaliteter. Ombudsmanden påpeger også, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som er nedfældet i EF-traktatens artikel 12, bestemmer:

Inden for denne traktats anvendelsesområde og med forbehold af dens særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.

Under hensyntagen til EF-domstolenes retspraksis (47) er Ombudsmanden af den opfattelse, at der ikke er noget retsgrundlag, der ville have gjort det muligt for udvælgelseskomitéen eller Kommissionen at forskelsbehandle klageren, som er statsborger i en medlemsstat, på grund af hans dobbelte statsborgerskab.

3.6 På baggrund af Ombudsmandens konklusioner i punkt 3.3 og 3.4 i denne afgørelse og under hensyntagen til resultaterne af hans undersøgelse af teksten til spørgsmålene i den mundtlige prøve i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/01/02 og evalueringsskemaet i klagerens mundtlige prøve i ovennævnte udvælgelsesprøve mener Ombudsmanden ikke, at klageren har påvist et tilfælde af magtmisbrug eller forskelsbehandling fra udvælgelseskomitéens side på grund af sin dobbelte nationalitet. Ikke desto mindre bemærker Ombudsmanden endvidere, at selv om Kommissionen og EPSO anfører, at de ikke forskelsbehandlede klageren på grundlag af nationalitet, og selv om en sådan diskriminerende adfærd ikke er blevet fastslået, var Kommissionens bemærkning om anvendelsesområdet for bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling uhensigtsmæssig i forbindelse med den foreliggende sag.

3.7 Med hensyn til klagerens påstand om, at der ikke var nogen oversættelsestjeneste, bemærker Ombudsmanden, at meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke indeholdt et sådant krav. Ombudsmanden bemærker endvidere, at udvælgelseskomitéen havde vide skønsbeføjelser med hensyn til de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af denne del af den mundtlige prøve (48). Ombudsmanden konkluderer derfor, at nævnet ikke har overskredet grænserne for sit skøn ved blot at tildele et af dets medlemmer, der kunne tale det andet sprog, opgaven med at gennemføre denne del af den mundtlige prøve uden bistand fra en tolk.

3.8 I lyset af ovenstående konklusioner finder Ombudsmanden ikke, at der er sket nogen overtrædelse af artikel 4, 5, 7, 8 og 11 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik med hensyn til klagerens mundtlige prøve på hans andet sprog.

4 Manglende anvendelse af kriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøve i de skriftlige og mundtlige prøver og manglende begrundelse

4.1 Klageren hævder, at udvælgelseskomitéen ikke anvendte to kriterier i meddelelsen om udvælgelsesprøven, da den korrigerede hans skriftlige prøve. Selv om casestudiet på det valgte område var designet til at teste kandidaternes "viden, forståelsesevner og evne til at analysere ...", var den eneste kommentar på evalueringsskemaet" Viser forståelse af emnet". Kommentaren henviste ikke til hans kendskab til området og hans evne til at analysere. Desuden indeholder bemærkningen ingen begrundelse overhovedet. Ifølge klageren anvendte udvælgelseskomitéen ikke to af de tre ovennævnte kriterier i meddelelsen om udvælgelsesprøven og gav ingen forklaring på sin konklusion med hensyn til det tredje kriterium. Klageren hævder også, at der slet ikke er givet nogen forklaring på, hvordan kriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøven blev anvendt på hans mundtlige prøve. Endelig hævder klageren, at hans afhøring på hans andet sprog åbenbart overskred de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

4.2 Ved brev af 19. maj 2003 meddelte formanden for udvælgelseskomitéen klageren, at mindst to bedømmere/markører markerede de anonyme kopier af de skriftlige prøver på grundlag af et korrektionsskema, som på forhånd var fastlagt af udvælgelseskomitéen. Inden udvalget fastsatte den endelige karakter, kontrollerede det, at korrektionskriterierne var blevet anvendt korrekt, og tog behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger eller kommentarer fra bedømmerne/markørerne. Ved samme skrivelse meddelte formanden for udvælgelseskomitéen klageren, at udvælgelseskomitéen som forberedelse til de mundtlige prøver havde udarbejdet et bedømmelsesskema med angivelse af de forskellige bedømmelseskriterier, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og at alle ansøgere var blevet undersøgt på grundlag af disse kriterier. Databeskyttelsesrådet bekræftede, at disse evalueringskriterier var dem, der er fastsat i punkt VI.B.f) i meddelelsen om udvælgelsesprøven, nemlig egnethed til at udføre de opgaver, der er beskrevet i afsnit II, specialiseret viden, sprogkundskaber og evne til at tilpasse sig et multikulturelt arbejdsmiljø.

4.3 Ombudsmanden bemærker, at en udvælgelseskomité i en udvælgelsesprøve er bundet af reglerne i meddelelsen om udvælgelsesprøven, som præciserer formålet med skriftlige og mundtlige prøver. De vurderinger, som Afviklingsinstansen foretager, når den vurderer ansøgernes kundskaber og evner, er omfattet af Afviklingsinstansens vide skønsbeføjelse og kan derfor kun underkastes ombudsmandens kontrol, hvis der er sket en åbenbar overtrædelse af reglerne for Afviklingsinstansens arbejde (49), herunder dem, der definerer formålene med de skriftlige og mundtlige prøver.

4.4 Ombudsmanden bemærker, at afsnit VI.A i meddelelsen om udvælgelsesprøve fastsætter, at den skriftlige prøve e) er et "casestudie inden for det valgte område, der har til formål at teste [ansøgerens] viden, forståelsesevner og evne til at analysere, udarbejde og sammenfatte i forbindelse med de opgaver, der er beskrevet i afsnit II" i meddelelsen om udvælgelsesprøve. Det fremgår af afsnit VI.B i meddelelsen om udvælgelsesprøven, at den mundtlige prøve f) består af en "samtale med udvælgelseskomitéen, således at denne kan afslutte sin vurdering af [ansøgerens] egnethed til at udføre de opgaver, der er beskrevet i afsnit II", og at" samtalen også vil fokusere på [ansøgerens] specialiserede kundskaber og sprogkundskaber, der kræves i meddelelsen om udvælgelsesprøve i afsnit III.B, punkt 4, og [ansøgerens] evne til at tilpasse sig et multikulturelt arbejdsmiljø". Ombudsmanden bemærker, at meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke indeholdt bestemmelser om en opdeling af det antal point, der var opnået ved den skriftlige eller mundtlige prøve.

Manglende anvendelse af to kriterier i afsnit VI.A i meddelelsen om udvælgelsesprøve

4.5 Med hensyn til klagerens påstand om, at udvælgelseskomitéen ikke anvendte to kriterier, der er fastsat i afsnit VI.A i meddelelsen om udvælgelsesprøve, bemærker Ombudsmanden, at udvælgelseskomitéens bemærkning til evalueringsskemaet" Viser forståelse af emnet" ikke udtrykkeligt henviser til klagerens kendskab til området og hans evne til at analysere i forbindelse med de opgaver, der er beskrevet i afsnit II i meddelelsen om udvælgelsesprøve .. Ombudsmanden mener imidlertid, at denne bemærkning med rimelighed kan forstås som nævnets samlede vurdering af klagerens "viden, forståelsesevne og evne til at analysere". Desuden anføres det i det evalueringsskema, der blev fremsendt til klageren, at " konklusionerne ikke altid stemmer overens med de fremførte argumenter og mangler præcision", og at klageren "kender hovedpunkterne, men svarene er for orienteret mod akkreditering og uddannelse". Ombudsmanden mener, at disse bemærkninger ikke udelukkende vedrører klagerens evne til at udarbejde og sammenfatte dokumenter, men også hans "kendskab til det specifikke område" og "evne til at analysere". Det skal i denne forbindelse bemærkes, at meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke indeholdt bestemmelser om en opdeling af det pointtal, der var opnået ved den skriftlige prøve e). Under disse omstændigheder kan Ombudsmanden ikke konstatere, at nævnets vurdering af klagerens præstation i den skriftlige prøve e) åbenbart var i strid med ovennævnte regel i afsnit VI.A i meddelelsen om udvælgelsesprøve.

Manglende forklaring af konklusionen med hensyn til kriteriet om "forståelighed" i afsnit VI.A i meddelelsen om udvælgelsesprøve

4.6 Ombudsmanden bemærker for det første, at klagerens påstand om, at udvælgelseskomitéen ikke gav nogen forklaring på sin konklusion vedrørende hans forståelsesevner, må anses for at henvise til, at udvælgelseskomitéen ikke gav yderligere begrundelse for sin vurdering af klagerens præstation i den skriftlige prøve e) på grundlag af kriteriet om "forståelsesevner" i afsnit VI.A i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

4.7 Ombudsmanden påpeger, at meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke indeholdt bestemmelser om en opdeling af det pointtal, der blev opnået ved den skriftlige prøve e). Desuden er udvælgelseskomitéens pågældende bemærkning helt sikkert positiv med hensyn til klagerens forståelsesevner, og klageren præciserer ikke arten af eller formålet med de ønskede forklaringer. Ombudsmanden har i denne forbindelse gentaget, at Afviklingsinstansens arbejde er omfattet af princippet om tavshedspligt, der er fastsat i artikel 6 i bilag III til vedtægten, og som ifølge Fællesskabets retsinstansers praksis hverken gør det muligt at afsløre de enkelte medlemmer af Afviklingsinstansens holdninger eller at afsløre de forhold, der vedrører den individuelle eller den sammenlignende bedømmelse af ansøgerne (jf. i det hele punkt 1.6 i denne afgørelse). Ombudsmanden påpeger endvidere, at i betragtning af den vide skønsmargen, som Afviklingsinstansen råder over, når den vurderer ansøgernes præstationer i prøverne, er Afviklingsinstansen principielt ikke forpligtet til at forklare, hvorfor en ansøger ikke opnåede det størst mulige antal point i en given prøve (50); eller angive, hvilke svar der ville have været mest hensigtsmæssige (51) eller at uddybe sine positive bemærkninger i et evalueringsskema vedrørende en ansøgers præstation i en prøve (52) eller at give en ansøger en detaljeret udtalelse om vedkommendes præstationer på grundlag af hvert af de relevante evalueringskriterier, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve (53).

4.8 I lyset af disse betragtninger finder Ombudsmanden, at udvælgelseskomitéens undladelse af at give en yderligere begrundelse for sin vurdering af klagerens præstation i den skriftlige prøve e) på grundlag af kriteriet om "forståelsesfærdigheder" i afsnit VI.A i meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. For så vidt som denne påstand kan fortolkes som en henvisning til instrukser til bedømmere/markører eller til medlemmer af bestyrelsen om, hvordan man analyserer og evaluerer ansøgernes forståelsesevner, skal der desuden ikke foretages yderligere undersøgelser i overensstemmelse med Ombudsmandens konklusioner i punkt 1.15 i denne afgørelse.

Manglende forklaring på, hvordan kriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøven blev anvendt på klagerens mundtlige prøve

4.9 For det første bemærker Ombudsmanden, at for så vidt som denne påstand kan fortolkes som en henvisning til instrukser til medlemmerne af udvælgelseskomitéen om, hvordan man analyserer og evaluerer ansøgernes præstationer i den mundtlige prøve på grundlag af de kriterier, der er fastsat i afsnit VI.B i meddelelsen om udvælgelsesprøve, skal der ikke foretages yderligere undersøgelser i overensstemmelse med Ombudsmandens konklusioner i punkt 1.15 i denne afgørelse.

4.10 Ombudsmanden har allerede konstateret, at det anfægtede afslag på at give klageren oplysninger om, hvordan scoren for den mundtlige prøve blev beregnet, ikke udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser (se punkt 2.4 i denne afgørelse). Ombudsmanden har i den forbindelse fastslået, at Databeskyttelsesrådets bemærkninger vedrørende en ansøgers præstation ved mundtlige prøver er omfattet af princippet om tavshedspligt (54). Ombudsmanden gentager endvidere, at nævnets undladelse af at give yderligere begrundelser ved at præcisere, hvilke spørgsmål klageren besvarede forkert eller utilstrækkeligt under sin mundtlige prøve, og hvilke passende svar der ville have været, ikke udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser (se punkt 2.5 i denne afgørelse). Ombudsmanden påpeger også, at det forhold, at klageren hævdede, at nævnets vurdering af hans præstation i den mundtlige prøve var i strid med visse regler for dets arbejde, eller at han gerne vil undersøge, om der er forekommet uregelmæssigheder i nævnets arbejde, ikke pålægger nævnet en forpligtelse til at give ham de ønskede forklaringer (jf. analogt Ombudsmandens bemærkninger i punkt 1.7 i denne afgørelse).

4.11 I lyset af disse betragtninger og under hensyntagen til, at meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke indeholdt bestemmelser om en opdeling af det pointtal, der blev opnået ved den mundtlige prøve, og efter at have undersøgt de relevante dokumenter i sagsakterne, finder Ombudsmanden, at udvælgelseskomitéens undladelse af at redegøre for, hvordan evalueringskriterierne i afsnit VI.B i meddelelsen om udvælgelsesprøven var blevet anvendt, ikke udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Afhøringen på klagerens andet sprog overskred åbenbart de grænser, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og var ikke i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven.

4.12 Ombudsmanden bemærker, at denne påstand allerede er behandlet i punkt 3.3, 3.4, 3.6, 3.7 og 3.8 i denne afgørelse.

4.13 På grundlag af konklusionerne i punkt 4.5, 4.8, 4.11 og 4.12 i denne afgørelse finder Ombudsmanden ingen fejl eller forsømmelser med hensyn til ovennævnte aspekter af klagen.

5 Antal ansøgere på reservelisten

5.1 I sine yderligere bemærkninger af 2. marts 2004 hævder klageren, at 31 beståede ansøgere var opført på listen, selv om det i afsnit VII i meddelelsen om udvælgelsesprøven hedder, at "udvælgelseskomitéen opstiller alfabetiske reservelister over de ansøgere, der samlet har opnået de 30 bedste resultater ved prøverne e) og f) inden for hvert af områderne retlige og indre anliggender samt civil- og strafferet".

5.2 Kommissionen og EPSO gjorde i deres fælles udtalelse gældende, at opførelsen af 31 ansøgere var en følge af, at udvælgelseskomitéen var forpligtet til at tage hensyn til ligestillede ansøgere, der havde opnået nøjagtig det samme antal point. Selv om den medgav, at meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke indeholdt en bestemmelse om beståede ansøgere, der ville opnå nøjagtig det samme antal point, kunne dette ikke forpligte Afviklingsinstansen til at opføre færre end 30 beståede ansøgere på reservelisten, hvis den allersidste ledige plads vedrørte ansøgere med det samme antal point. Det højere ligebehandlingsprincip krævede, at ansøgere efter ret og billighed blev opført på reservelisten, eftersom der her var tale om de 30 højeste point og ikke de 30 bedste ansøgere.

5.3 Ombudsmanden bemærker, at bestemmelserne i afsnit VI.A og VI.B i meddelelsen om udvælgelsesprøve KOM/A/11/01, som henviser til antallet af ansøgere, der får adgang til den skriftlige prøve e) eller den mundtlige prøve f), indeholder en fodnote, hvoraf det fremgår, at "[c]andidater med identiske point, der kvalificerer dem til den sidste plads, vil alle få adgang til udvælgelsesprøvens næste fase". Ved analog anvendelse af denne regel og under hensyntagen til, at Kommissionens anfægtede afgørelse er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af beståede ansøgere, finder Ombudsmanden ingen fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af klagen.

6 Udvælgelseskomitéens undladelse af at tage klagerens sag op til fornyet overvejelse og af at begrunde sin afgørelse om klagerens anmodning om fornyet behandling

6.1 Ved skrivelse af 2. maj 2003 anmodede klageren udvælgelseskomitéen om at tage sin afgørelse om ikke at opføre ham på listen over egnede ansøgere op til fornyet overvejelse. Ifølge klageren fremgik det ikke af det svar, som formanden for Databeskyttelsesrådet havde sendt, eller at Databeskyttelsesrådet havde taget sin afgørelse op til fornyet overvejelse, men det indeholdt blot generelle oplysninger om de fulgte procedurer. I sin klage til Ombudsmanden hævder klageren, at Afviklingsinstansen var forpligtet til at genoverveje sin afgørelse, og at Afviklingsinstansen for at opfylde denne forpligtelse skal genlæse hans skriftlige og mundtlige prøver. genoverveje, om kriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøven blev anvendt korrekt genoverveje, om antallet af tildelte point forekom passende og kontrollér, at pointene er blevet opsummeret korrekt, så de når op på totalerne. Til støtte for sit argument henviser klageren til EF-traktatens artikel 253, som pålægger Kommissionen at begrunde sine beslutninger. Klageren hævder endvidere, at Databeskyttelsesrådet ved ikke at imødekomme hans anmodning om fornyet behandling overtrådte artikel 10 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik og ikke efterkom Ombudsmandens bemærkninger i en tidligere afgørelse (55).

6.2 Kommissionen og EPSO har gjort gældende, at forpligtelsen til at besvare en anmodning om fornyet behandling, som er en procedure, der er baseret på meddelelsen om udvælgelsesprøven, henset til gældende retspraksis ikke kan føre til en situation, hvor udvælgelseskomitéen skal begrunde alle aspekter af sin afgørelse. Databeskyttelsesrådet er kun forpligtet til at gennemgå sagen, men ikke til at ændre sin udtalelse (56). Ansættelsesmyndigheden fandt, at klagerens påstand var ubegrundet, da Klageudvalget i sit brev af 19. maj 2003 redegjorde for den procedure, der var fulgt ved evalueringen af prøverne, anførte, at der ikke var nogen grund til at ændre de oprindelige point, som klageren var blevet tildelt, og bekræftede hans endelige pointtal. Kommissionen og EPSO var af den opfattelse, at klageren anmodede om, at hans prøver blev kommenteret for at opnå et højere antal point. Dette kunne ikke være det automatiske resultat af en sådan anmodning, og i den foreliggende sag kunne udvælgelseskomitéen kun bekræfte sin oprindelige afgørelse vedrørende klagernes karakterer.

6.3 Ombudsmanden bemærker for det første, at bilag II til meddelelsen om udvælgelsesprøve KOM/A/11/01 indeholder en bestemmelse, der henviser til "anmodninger om præcisering" , hvis en ansøger mener, at hans eller hendes interesser er blevet skadet af en bestemt afgørelse. I henhold til denne bestemmelse kan der fremsættes en begrundet anmodning om uddybende oplysninger pr. brev senest 30 kalenderdage efter den dato, der er poststemplet på det brev, hvori ansøgeren underrettes om den pågældende afgørelse, hvorefter "udvælgelseskomitéen tager sagen op til fornyet overvejelse og svarer hurtigst muligt". I sit brev af 2. maj 2003 til formanden for udvælgelseskomitéen anførte klageren bl.a.: "I henhold til bilag II til meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve KOM/A/11/01 anmoder jeg hermed om, at udvælgelseskomitéens afgørelse om min ansøgning til ovennævnte udvælgelsesprøve præciseres og tages op til fornyet overvejelse. ... Jeg mener, at min præstation ved både de skriftlige og mundtlige prøver fortjente flere point, end jeg blev tildelt. Det er navnlig utænkeligt, at en score på kun 26/40 i den mundtlige prøve kunne have været passende i betragtning af min præstation i eksamen. Jeg besvarede hvert spørgsmål korrekt, grundigt og indsigtsfuldt på grundlag af mine mange års erfaring med at arbejde i forskellige af Kommissionens tjenestegrene, min viden fra at skrive og redigere bøger om fællesskabsretten, min uddannelse i fællesskabsretten i [Z] og mine studier som forberedelse til eksamen. Ingen af nævningene bestred rigtigheden af mine svar. Mine svar førte snarere til udfordrende opfølgende spørgsmål og en interessant diskussion af de rejste spørgsmål. En klar uregelmæssighed i den mundtlige prøve opstod under afhøringen af det medlem af juryen, der fik til opgave at teste mit kendskab til [et andet sprog]. Jeg var overrasket over den uretfærdige, aggressive og fjendtlige tone i spørgsmålene, som gav indtryk af, at denne nævning tvivlede på rigtigheden af min [EU] nationalitet. Under alle omstændigheder syntes spørgsmålene ikke at være udformet med henblik på at fastlægge mine sprogkundskaber på [mit andet sprog] (fodnote udeladt). Der var ingen oversættelsestjeneste til rådighed, der gjorde det muligt for de øvrige medlemmer af juryen at forstå udvekslingen af oplysninger om denne del af den mundtlige eksamen. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvordan de andre nævninge ville have været i stand til at bedømme retfærdigheden af spørgsmålene og hensigtsmæssigheden og nøjagtigheden af svarene, da jeg var under indtryk af, at ingen af dem kender [andet] sprog. Jeg anmoder derfor om, at du kontrollerer nøjagtigheden af de point, der er tildelt ved test e) og f), og nøjagtigheden af tilføjelsen. Jeg anmoder Dem endvidere om at tage afgørelsen op til fornyet overvejelse, tildele mig de yderligere point, som mine skriftlige og mundtlige prøver fortjente, og opføre mig på listen over beståede ansøgere." I sit svar af 19. maj 2003 anførte udvælgelseskomitéen, at "[a]nonyme kopier af de skriftlige prøver var markeret med mindst to bedømmere/markører på grundlag af et korrektionsskema, der på forhånd var fastlagt af udvælgelseskomitéen. Inden udvælgelseskomitéen fastsatte den endelige karakter, kontrollerede den, at korrektionskriterierne blev anvendt korrekt, og tog behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger og kommentarer fra bedømmerne. I tilfælde, hvor der var tvivl, udpegede nævnet en tredje bedømmer til at kontrollere de foreslåede point. I praksis noterer bedømmerne sig deres bemærkninger til de foreløbige evalueringsskemaer, og udvælgelseskomitéen gør brug af disse til at foretage sin endelige evaluering. ... Bestyrelsen bekræfter, at de resultater, der er meddelt dig, faktisk svarer til dem, de har angivet til din skriftlige eksamen. For så vidt angår den mundtlige eksamen, vil bestyrelsen gerne henlede din opmærksomhed på følgende. Som forberedelse til samtalerne udarbejdede udvælgelseskomitéen et bedømmelsesskema med angivelse af de forskellige bedømmelseskriterier, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og alle ansøgere blev undersøgt på grundlag af disse kriterier, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og alle ansøgere blev undersøgt på grundlag af disse kriterier. Nævnet kan bekræfte, at disse bedømmelseskriterier var dem, der er fastsat i punkt VI.B.f) i meddelelsen om udvælgelsesprøve [...] Hver enkelt ansøgers præstationer blev drøftet af udvælgelseskomitéen, og der blev truffet en enstemmig afgørelse om den karakter, der skulle tildeles. På baggrund af ovenstående ser nævnet ingen grund til at ændre sin bedømmelse af din præstation ved den mundtlige eksamen og bekræfter, at det fastholder det pointtal, der blev meddelt dig ved brev af 10. april. ..."

6.4 Ombudsmanden bemærker endvidere, at ovennævnte bestemmelse i meddelelsen om udvælgelsesprøve gav ansøgerne en proceduremæssig ret (57) og skabte en forpligtelse for udvælgelseskomitéen til at tage en ansøgers sag op til fornyet overvejelse med henblik på at besvare vedkommendes begrundede anmodning om præcisering af en bestemt afgørelse (58) korrekt. Ombudsmanden forstår, at denne bestemmelse ikke indebærer, at bestyrelsen var forpligtet til at revurdere en ansøgers præstationer i skriftlige og mundtlige prøver, hvis en ansøger anmodede herom, blot fordi ansøgeren mente, at han eller hun fortjente et højere antal point. Desuden er der ingen regel eller princip om god forvaltningsskik, der kræver, at Afviklingsinstansen gør dette. Ombudsmandens afgørelse om klage 68/2001/ME er ikke i strid med denne holdning, fordi den vedrørte et fællesskabsorgans afvisning af at tage en afgørelse op til fornyet behandling, afvisning af en ansøgning indgivet i forbindelse med en ansættelsesprocedure og ikke en afgørelse vedrørende en ansøgers præstation ved skriftlige og mundtlige prøver.

6.5 For så vidt angår anmodninger om præciseringer vedrørende udvælgelseskomitéens vurdering af en ansøgers præstationer i forbindelse med prøver pålægger denne bestemmelse, fortolket i lyset af ovennævnte principper vedrørende tavshedspligten i forbindelse med udvælgelseskomitéens arbejde og dens begrundelsespligt (jf. punkt 1.5, 1.6, 1.7, 2.5 og 4.7 i denne afgørelse), ikke udvælgelseskomitéen en mere byrdefuld begrundelsespligt for den anfægtede afgørelse end den, den allerede havde.

6.6 I lyset af disse betragtninger finder Ombudsmanden, at klagerens påstande om, at udvælgelseskomitéen ikke har taget karaktergivningen af hans prøver op til fornyet overvejelse, ikke er velbegrundede. I sin anmodning af 2. maj 2003 anførte klageren, at han mente, at hans præstation i både den skriftlige og den mundtlige prøve fortjente flere point, end han fik tildelt, og bemærkede, at han fandt det utænkeligt, at kun 26/40 point i den mundtlige prøve kunne have været passende, eftersom han besvarede hvert spørgsmål korrekt, grundigt og indsigtsfuldt, og at eksaminatorerne ikke bestred rigtigheden af hans svar. Klagerens overbevisning om, at han fortjente højere karakterer, som udtrykt i hans ovennævnte udtalelser om hans præstationer, forpligtede imidlertid ikke nævnet til at foretage en de novo-gennemgang af karaktergivningen af hans prøver. I betragtning af, at appelkammeret rådede over et vidt skøn med hensyn til gennemførelsen af den mundtlige prøve f), kan den blotte omstændighed, at medlemmerne af appelkammeret ikke bestred rigtigheden af klagerens svar, selv hvis det antages, at det er korrekt, desuden ikke forstås således, at appelkammeret faktisk anså hver enkelt af klagerens svar for at være korrekte og ikke kan anses for at være uforeneligt med varemærke nr. 26/40, således som klageren foreslog i sin anmodning om præcisering og genovervejelse. Hvis det endvidere antages, uden at det besluttes, at påstandene om uregelmæssigheder i den mundtlige prøve, som klageren fremsatte i sin anmodning om præcisering og genovervejelse, kunne medtages i en sådan anmodning i henhold til ovennævnte bestemmelser i bilag II til meddelelsen om udvælgelsesprøven, finder Ombudsmanden, at Klageudvalget i betragtning af det vide skøn, som Klageudvalget har med hensyn til det detaljerede indhold af og de nærmere bestemmelser for afholdelsen af den mundtlige prøve f), og under hensyntagen til sine konklusioner i punkt 3.3, 3.4, 3.6, 3.7 og 3.8 i denne afgørelse, ikke tilsidesatte ovennævnte bestemmelse i bilag II til meddelelsen om udvælgelsesprøven eller en anden regel eller et andet princip, der er bindende for Klageudvalget, ved ikke at finde nogen grund til at ændre sin vurdering af klagerens præstation i sin mundtlige prøve på relevant vis (59). Klagerens påstand om, at nævnet ikke kontrollerede, om tilføjelsen af pointene for prøve e) og f) var korrekt, må også afvises, fordi meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke indeholdt bestemmelser om en opdeling af pointene, hverken i prøve e) eller i prøve f), og nævnet bekræftede, at de point, der blev meddelt klageren, svarede til dem, han faktisk havde opnået. Endelig var appelkammeret ikke forpligtet til at give yderligere forklaringer på sin beslutning om at bekræfte de karakterer, der var meddelt klageren.

6.7 Af ovennævnte grunde finder Ombudsmanden ikke, at der foreligger fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

7 Behandlingen af klagerens klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2

Den 8. juli 2003 indgav klageren en artikel 90-klage til Kommissionen, hvori han anfægtede afgørelsen om ikke at opføre ham på listen over egnede ansøgere. Den 21. januar 2004 svarede Kommissionen på fransk. Efter klagerens anmodning modtog klageren en engelsk oversættelse af denne afgørelse den 26. februar 2004.

Sprog, som svaret er affattet på

7.1 Klageren hævdede, at Kommissionen ved at svare på fransk på en artikel 90-klage, der var indgivet på engelsk, overtrådte artikel 13 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, i henhold til hvilken "[d]en pågældende tjenestemand skal sikre, at enhver unionsborger eller ethvert medlem af offentligheden, der skriver til institutionen på et af traktatens sprog, modtager et svar på samme sprog".

7.2 Kommissionen og EPSO anførte, at svaret til klageren var affattet på fransk, som er et af Kommissionens arbejdssprog. Det er også et af klagerens fremmedsprog. Beslutningen blev sendt på fransk, således at klageren ville modtage den så hurtigt som muligt, og efter klagens anmodning udarbejdede Kommissionen samtidig en oversættelse.

7.3 Ombudsmanden forstår ikke Kommissionens og EPSO's udtalelse som en indsigelse mod behovet for at svare på engelsk. Desuden gav Kommissionen faktisk klageren et svar på engelsk. Ombudsmanden finder derfor, at Kommissionen tog passende skridt til at afhjælpe den oprindelige mangel på svar på engelsk og fjernede det påståede tilfælde af fejl eller forsømmelser. I lyset af ovenstående betragtninger anses det ikke for nødvendigt med yderligere undersøgelser eller konklusioner for så vidt angår dette aspekt af sagen.

Forsinkelse i besvarelsen af artikel 90-klagen

7.4 Ifølge klageren skulle Kommissionen have besvaret artikel 90-klagen senest fire måneder efter datoen for klagens indgivelse, dvs. senest den 8. november 2003. I sin klage til Ombudsmanden hævder klageren, at forsinkelsen i Kommissionens svar på hans artikel 90-klage udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser (60). Ifølge klageren er Kommissionen forpligtet til at svare rettidigt. Klageren understregede, at der i mellemtiden ikke blev sendt nogen korrespondance, der forklarede forsinkelsen.

7.5 Ifølge Kommissionen har administrationen bestræbt sig på at handle i overensstemmelse med pligten til god forvaltningsskik, og den omstændighed, at den ikke var i stand til at træffe en udtrykkelig afgørelse inden for fristen, kan ikke automatisk udgøre fejl eller forsømmelser, da artikel 90, stk. 2, andet afsnit, ellers ville være meningsløs. Hvis det ikke er muligt at træffe en udtrykkelig afgørelse inden for fire måneder efter indgivelsen af klagen, vedtager administrationen en stiltiende afgørelse om afslag på anmodningen i henhold til artikel 90, stk. 2, andet afsnit, hvilket er tilfældet i den foreliggende sag. Administrationen vedtog også en udtrykkelig afgørelse, der gav klageren mulighed for at modtage et begrundet svar. Endvidere er det i forbindelse med anvendelsen af artikel 90 ikke nødvendigt at sende en foreløbig skrivelse, da fristens udløb anses for at udgøre en beslutning, ganske vist en stiltiende beslutning, men en beslutning, der bekræfter klagerens situation.

7.6 Ombudsmanden bemærker, at det i artikel 17 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik hedder, at tjenestemanden skal sikre, at der træffes afgørelse om enhver anmodning eller klage til institutionen inden for en rimelig frist og uden forsinkelse.

7.7 Ombudsmanden minder om, at i henhold til artikel 90, stk. 2, i personalevedtægten:

"Myndigheden meddeler den pågældende sin begrundede afgørelse senest fire måneder efter datoen for klagens indgivelse. Hvis der ved udløbet af denne frist ikke er modtaget noget svar på klagen, anses dette for at være en stiltiende afvisning, som kan påklages i henhold til artikel 91."

7.8 I sine afgørelser om klage 1479/99/(OV)MM og 0729/2000/OV fandt Ombudsmanden, at ansættelsesmyndigheden i henhold til denne bestemmelse skal underrette den berørte person om sin begrundede afgørelse inden for fire måneder. Reglen om, at manglende svar udgør en negativ afgørelse, har til formål at skabe mulighed for et retsmiddel for en borger, selv når en myndighed ikke overholder sin retlige forpligtelse. Den giver på ingen måde ansættelsesmyndigheden ret til at tilsidesætte sin forpligtelse til at give et begrundet svar inden for fristen på fire måneder.

7.9 I den foreliggende sag blev artikel 90-klagen indgivet den 8. juli 2003. Klagen blev udtrykkeligt afvist den 21. januar 2004, dvs. mere end seks måneder efter indgivelsen af klagen og mere end to måneder efter udløbet af den frist, der er fastsat i vedtægten. Klageren modtog den engelske udgave af denne afgørelse (affattet på fransk) den 26. februar 2004, dvs. mere end syv måneder efter indgivelsen af klagen og mere end tre måneder efter den frist, der er fastsat i vedtægten. Ombudsmanden mener, at denne forsinkelse med at give klageren en udtrykkelig, begrundet afgørelse om hans artikel 90-klage udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser, og fremsætter en kritisk bemærkning nedenfor.

Underskrift af svaret

7.10 Klageren påpeger, at selv om den franske udgave af afgørelsen om hans artikel 90-klage var underskrevet af Erik Halskov, den daværende fungerende direktør for EPSO, fremgik det af følgeskrivelsen til den engelske oversættelse af afgørelsen, at Horst Reichenbach, generaldirektør for GD ADMIN, havde vedtaget afgørelsen. Klageren anfægter gyldigheden af denne afgørelse med den begrundelse, at det ikke er klart, hvem der er ansvarlig for den. Han hævder endvidere, at Kommissionen har handlet inkonsekvent, hvilket i henhold til artikel 10, stk. 1, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

7.11 Ifølge Kommissionen og EPSO var ansættelsesmyndighedens afgørelse af 21. januar 2004 affattet på fransk og underskrevet af Halskov. Den blev fremsendt sammen med en følgeskrivelse af 21. januar 2004, som var underskrevet af Jacob. Da klagen var indgivet på engelsk, blev der anmodet om en oversættelse, som blev fremsendt til klageren, så snart den var modtaget. Den engelske oversættelse blev også underskrevet af Halskov. Det var først i den skrivelse, der ledsagede oversættelsen, at der fejlagtigt blev henvist til Reichenbach. Denne uheldige fejl skyldtes, at Reichenbach var ansættelsesmyndighed i forbindelse med artikel 90-klager, der ikke vedrørte udvælgelsesprøver. Kommissionen og EPSO beklagede denne fejl i følgeskrivelsen, men mente ikke, at den skader klagerens interesser, da det er underskrivelsen af selve retsakten, der er relevant, ikke henvisningen til den person, der underskriver retsakten i følgeskrivelsen.

7.12 Ombudsmanden bemærker, at artikel 10 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik fastsætter følgende:

"Tjenestemanden skal være konsekvent i sin egen administrative adfærd samt i institutionens administrative handlinger."

Endvidere hedder det i artikel 12, stk. 1, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik:

"Tjenestemanden skal være serviceminded, korrekt ... i forholdet til offentligheden".

I den foreliggende sag har Kommissionen erkendt, at der er sket en fejl i følgeskrivelsen, hvorved den engelske version af Halskovs beslutning af 21. januar 2004 blev sendt til klageren, og den har undskyldt for fejlen. Desuden har Kommissionen givet en rimelig og tilstrækkelig forklaring på fejlen. Kommissionen har derfor taget passende skridt til at afklare situationen og fjerne ovennævnte tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden bemærker endvidere, at selv om den engelske udgave af den omtvistede afgørelse (efter oversættelse fra fransk) ikke er forsynet med Halskovs originale underskrift, afslørede hans aktindsigt ikke nogen form for oplysninger, der kunne føre til den konklusion, at afgørelsen faktisk ikke var underskrevet af Halskov. Ombudsmanden påpeger endvidere, at den engelske udgave af afgørelsen ikke er påført Reichenbachs navn eller underskrift, og at brevhovedet tilhører EPSO's direktør. Klageren hævder i den forbindelse, at eftersom den officielle udgave af afgørelsen var den engelske, skulle den være forsynet med ophavsmandens originale underskrift. Ombudsmanden kan ikke acceptere dette argument, da kravet om, at en klager skal modtage et svar på det sprog, som vedkommendes klage er affattet på, ikke betyder, at dette svar skal være forsynet med den originale underskrift fra ophavsmanden til afgørelsen, der er affattet på et andet sprog og oversat til det sprog, som klagen er affattet på. Under disse omstændigheder nærer Ombudsmanden ingen rimelig tvivl om, at Halskov traf afgørelse om klagerens artikel 90-klage, og finder, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser eller konklusioner med hensyn til dette aspekt af sagen.

7.13 Med hensyn til ovenstående påstand vedrørende undertegnelsen af afgørelsen om hans artikel 90-klage gør klageren også gældende, at fællesskabsinstitutionernes afgørelse om oprettelse af EPSO (61) var i strid med retssikkerhedsprincippet, fordi det ikke fremgik klart, hvem der ville fungere som ansættelsesmyndighed for almindelige udvælgelsesprøver, der allerede var i gang. Ombudsmanden bemærker, at EPSO's opgave i henhold til afgørelse 2002/620 er at opstille reservelister blandt ansøgere fra almindelige udvælgelsesprøver i overensstemmelse med de behov, som hver institution har angivet, og i overensstemmelse med personalevedtægten, idet afgørelserne om at udnævne beståede ansøgere træffes af hver ansættelsesmyndighed. I henhold til artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2002/621 (62) udøver EPSO's chef de beføjelser, der er tillagt ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægtens artikel 90, i forbindelse med alle anmodninger eller klager vedrørende kontorets opgaver. Begge afgørelser fik virkning fra dagen for deres offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, dvs. den 26. juli 2002. Ombudsmanden bemærker, at selv om meddelelsen om udvælgelsesprøve KOM/A/11/01 blev offentliggjort den 9. oktober 2001, blev udvælgelsesprøven afsluttet i 2003 på et tidspunkt, hvor afgørelse 2002/620 og 2002/621 var i kraft, og EPSO var operationelt. Ved udvælgelsesprøvens afslutning udarbejdede udvælgelseskomitéen den omtvistede reserveliste og besvarede bl.a. den relevante anmodning om præcisering og fornyet behandling, som klageren havde indgivet. Herved anså udvælgelseskomitéen sig klart for at fungere som EPSO's organ (EPSO's logo optræder i begyndelsen af dokumentet af 19. maj 2003, hvori udvælgelseskomitéen bekræftede klagerens karakterer som svar på hans anmodning om præcisering og genovervejelse). På grundlag af artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2002/621 skulle beføjelsen til i henhold til vedtægtens artikel 90 at træffe afgørelse om klager over ovennævnte retsakter fra udvælgelseskomitéen således udøves af EPSO’s direktør (Halskov). Under disse omstændigheder nærer Ombudsmanden ingen rimelig tvivl om, at EPSO's direktør har fået beføjelse til at træffe afgørelse om klagerens artikel 90-klage. Selv om han forstår klagerens bekymring over manglende overholdelse af retssikkerhedsprincippet, mener Ombudsmanden desuden under hensyntagen til sine konklusioner i punkt 7.12 i denne afgørelse, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser eller konklusioner med hensyn til dette aspekt af klagen.

Manglende besvarelse af påstanden om, at klagerens afhøring på sit andet sprog åbenbart overskred de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven

7.14 Klageren hævder, at ansættelsesmyndigheden ikke besvarede påstanden i hans artikel 90-klage om, at hans afhøring på hans andet sprog åbenbart overskred de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og ikke var i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven. Ombudsmanden bemærker, at ansættelsesmyndigheden, som klageren selv anfører i sine supplerende bemærkninger af 2. marts 2004, i afgørelsen om klagerens artikel 90-klage ganske rigtigt behandlede klagerens påstand om urimelige og ukorrekte spørgsmål i sin mundtlige prøve, men klageren er blot uenig i indholdet af ansættelsesmyndighedens svar og afviser de argumenter, som ansættelsesmyndighedens holdninger var baseret på. Af denne grund og i lyset af sine konklusioner i punkt 3.3, 3.4, 3.6, 3.7 og 3.8 i denne afgørelse finder Ombudsmanden ingen fejl eller forsømmelser i den relevante del.

8 Klagerens påstande

8.1 For det første har klageren gjort gældende, at Kommissionen bør opføre hans navn på listen over beståede ansøgere eller give ham mulighed for at genoptage den mundtlige prøve.

8.2 Da Ombudsmanden ikke har konstateret fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens påstande i punkt 3, 4 og 5 i denne afgørelse, kan Ombudsmanden ikke acceptere klagerens påstand og tilhørende forslag om en mindelig løsning om, at hans navn bør opføres på den liste over beståede ansøgere, der er omhandlet i afsnit VII i meddelelsen om udvælgelsesprøve, eller at han skal udnævnes til en fast stilling, eller alternativt at hans mundtlige prøve bør tages igen.

8.3 For det andet hævder klageren, at han bør gives aktindsigt i de dokumenter, der er nævnt i punkt 1.1 i denne afgørelse.

8.4 I betragtning af konklusionerne i punkt 1.9 i denne afgørelse kan Ombudsmanden ikke godtage denne påstand, for så vidt som den vedrører i) klagerens skriftlige prøve e) udvælgelseskomitéens bedømmelse, ii) eventuelle notater eller evalueringsskemaer eller andre dokumenter, der er relevante for den evaluering, som medlemmerne af Databeskyttelsesrådet har foretaget, individuelt eller kollektivt, med hensyn til klagerens præstation i den mundtlige prøve f) og iii) bestyrelsens foreløbige og endelige rapporter til ansættelsesmyndigheden vedrørende den pågældende udvælgelsesprøve. I betragtning af de betragtninger, der er anført i punkt 1.15 i denne afgørelse, er der desuden ingen grund til yderligere undersøgelser og konklusioner med hensyn til klagerens påstand om, at han bør gives adgang til enhver vejledning, der er uddelt til de personer, der bedømmer den skriftlige prøve e), for at hjælpe dem med at fastsætte de point, der skal tildeles, og til enhver vejledning, der er uddelt til medlemmerne af bestyrelsen, om, hvordan man analyserer en ansøgers præstationer i den mundtlige prøve f).

8.5 Endelig hævder klageren, at han bør modtage de oplysninger, der er opregnet i punkt 2.1 i denne afgørelse.

8.6 I betragtning af konklusionerne i punkt 2.4 og 2.5 i denne afgørelse accepterer Ombudsmanden ikke denne påstand, for så vidt som den henviser til oplysninger om, hvordan scoren for den mundtlige prøve blev beregnet, og om de spørgsmål, som klageren besvarede forkert under sin mundtlige prøve, og hvad de korrekte svar ville have været.

8.7 For så vidt angår de oplysninger, som klageren har anmodet om, om hver af de beståede ansøgeres køn og nationalitet. antallet af ansøgere, der havde opnået det samlede antal point ved prøve e) og f), som var højere end eller lig med hans pointtal på 50/80, men lavere end det kvalificerende pointtal på 54/80 succesraten for ansøgere fra hans medlemsstat og med hensyn til hver af de beståede ansøgeres alder har Ombudsmanden i punkt 2.14 i denne afgørelse konstateret, at EPSO efter hans relevante forslag til mindelig løsning tog passende skridt til at bilægge sagen i den relevante del. Der er derfor ikke grundlag for yderligere undersøgelse og overvejelse af dette aspekt af klagen.

8.8 I punkt 2.8 i denne afgørelse har Ombudsmanden konstateret, at klageren ikke havde fået en gyldig og tilstrækkelig begrundelse for EPSO's undladelse af at imødekomme hans anmodning om statistiske oplysninger om ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven. Ombudsmanden fremsatte derfor et relevant forslag til en mindelig løsning. Efter EPSO's svar og i forbindelse med Ombudsmandens forsøg på at finde en mindelig løsning var ovennævnte anmodning begrænset til en anmodning om statistiske oplysninger om de beståede ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven. I punkt 2.17 i denne afgørelse fandt Ombudsmanden, at EPSO ikke havde givet en gyldig og tilstrækkelig begrundelse for sit afslag på at imødekomme denne ændrede anmodning. Under disse omstændigheder konkluderede Ombudsmanden, at der har været et tilfælde af fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af sagen, og vil fremsætte en relevant kritisk bemærkning nedenfor.

9 Konklusioner

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage er det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkninger:

9.1 Kritisk bemærkning mod Europa-Kommissionen

I henhold til artikel 17 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik skal tjenestemanden sikre, at der straks og inden for en rimelig frist træffes afgørelse om enhver anmodning eller klage til institutionen.

Vedtægtens artikel 90, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Myndigheden meddeler den pågældende sin begrundede afgørelse senest fire måneder efter datoen for klagens indgivelse. Hvis der ved udløbet af denne frist ikke er modtaget noget svar på klagen, anses dette for at være en stiltiende afvisning, som kan påklages i henhold til artikel 91."

I sine afgørelser om klage 1479/99/(OV)MM og 0729/2000/OV fandt Ombudsmanden, at ansættelsesmyndigheden i henhold til denne bestemmelse skal underrette den berørte person om sin begrundede afgørelse inden for fire måneder. Reglen om, at manglende svar udgør en negativ afgørelse, har til formål at indføre en mulighed for retsmidler for en borger, selv når en myndighed ikke overholder sin retlige forpligtelse. Den giver på ingen måde ansættelsesmyndigheden ret til at tilsidesætte sin forpligtelse til at give et begrundet svar inden for fristen på fire måneder.

I den foreliggende sag blev artikel 90-klagen indgivet den 8. juli 2003. Klagen blev udtrykkeligt afvist den 21. januar 2004, dvs. mere end seks måneder efter indgivelsen af klagen og mere end to måneder efter udløbet af den frist, der er fastsat i vedtægten. Klageren modtog den engelske udgave af denne afgørelse (affattet på fransk) den 26. februar 2004, dvs. mere end syv måneder efter indgivelsen af klagen og mere end tre måneder efter den frist, der er fastsat i vedtægten. Ombudsmanden mener, at denne forsinkelse med at give klageren en udtrykkelig, begrundet afgørelse om hans artikel 90-klage udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

9.2 Kritisk bemærkning mod Europa-Kommissionen og EPSO

Principperne om god forvaltningsskik, der er nedfældet i artikel 22 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, kræver, at Fællesskabets institutioner og organer giver oplysninger, som borgerne har anmodet om, medmindre den pågældende institution eller det pågældende organ påberåber sig gyldige og tilstrækkelige grunde til at afslå dette.

I den foreliggende sag havde klageren ikke fået en gyldig og tilstrækkelig begrundelse for den anfægtede undladelse af at imødekomme hans anmodning om statistiske oplysninger om ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år, der gik forud for prøven. Denne anmodning var i forbindelse med Ombudsmandens forsøg på at finde en mindelig løsning begrænset til en anmodning om statistiske oplysninger om de beståede ansøgere, der havde arbejdet for GD for Retlige og Indre Anliggender i en hvilken som helst egenskab i de to år forud for prøven. EPSO har imidlertid ikke givet en gyldig og tilstrækkelig begrundelse for sit afslag på at imødekomme denne ændrede anmodning. Ombudsmanden mener, at klagerens anmodning om ovennævnte oplysninger blev behandlet på en måde, der udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Kommissionens formand og EPSO's direktør vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Den 4. januar 2005 indledte Den Europæiske Ombudsmand en undersøgelse af denne klage over Europa-Kommissionen. Den 9. december 2005 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at hans igangværende undersøgelser af udvælgelsesprøver ville blive behandlet af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). Derfor sendte EPSO svaret på Ombudsmandens mindelige løsning. Da Ombudsmandens afgørelse imidlertid indeholder kritiske bemærkninger til både Kommissionen og EPSO, vil Ombudsmanden rette sin afsluttende afgørelse til begge institutioner.

(2) EFT 2001 C 283 A.

(3) EFT 2001 C 283 A, s. 21.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

(5) Ombudsmanden fik en kopi af denne skrivelse gennem en undersøgelse af sagen, som hans tjenestegrene foretog den 19. april 2005.

(6) Særberetning fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet efter undersøgelse på eget initiativ af tavshedspligten i forbindelse med Kommissionens ansættelsesprocedurer 1004/97/(PD)GG, årsberetning 2000, s. 206, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(7) Se afgørelse om klage 1305/99/IP, årsberetning 2000, s. 161, og afgørelse om klage 1402/2002/GG, årsberetning 2003, s. 123, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(8) Undersøgelse på eget initiativ OI/2/2001/(BB)OV, årsberetning 2002, s. 206, og afgørelse om klage 985/99/IP, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(9) Se afgørelse om klage 1305/99/IP, årsberetning 2000, s. 161, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(10) Se afgørelse om klage 883/2000/MM, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(11) Se afgørelse om klage 68/2001/ME, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(12) Jf. afgørelse om klage 446/2001/(BB)MF, årsberetning 2002, s. 122, klage 69/2001/BB, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu) og klage 1100/2001/GG, årsberetning 2002, s. 147, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(13) EFT L 197, s. 53, Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs, Regionsudvalgets og Ombudsmandens afgørelse 2002/620/EF af 25. juli 2002 om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor.

(14) Jf. Rettens dom af 14.2.1995, sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 209, og II, s. 637, præmis 63 og 64.

(15) Jf. Rettens dom af 29.4.2004, sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 107, præmis 61, og afgørelse om klage 324/2003/MF, punkt 2.3 og 2.4, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(16) Jf. sag T-33/00, Martinez Páramo, Sml. Pers. I-A, s. 105, og II, s. 541, præmis 48, og sag T-233/02, Alexandratos og Panagiotou mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 201, og II, s. 989, præmis 57.

(17) Jf. afgørelse om klage 774/2003/ELB, punkt 2.4 og 2.5, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(18) Jf. Rettens dom af 30.9.2003, sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 13, og II, s. 73, præmis 83.

(19) Jf. dom af 11.7.1996, sag C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, Sml. I, s. 3423, præmis 24.

(20) Se sag C-225/87, Belardinelli mod Domstolen, Sml. 1989, s. 2353, præmis 10.

(21) Jf. Rettens dom af 30.9.2003, sag T-72/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 169, og II, s. 861, præmis 79 og 80, hvorefter omsorgspligten ikke kan føre til, at en person tilbageholdes i strid med vedtægtens artikel 28, endsige til, at en sådan person udnævnes til tjenestemand.

(22) Se sag 144/82, Detti mod Domstolen, Sml. 1983, s. 2421.

(23) Se sag T-35/89, Albani mod Kommissionen, Sml. 1990 II, s. 395.

(24) Se sag T-123/99, JT's Corporation mod Kommissionen, Sml. 2000 II, s. 3269, præmis 50.

(25) Jf. Rettens dom af 11.7.2002, sag T-89/01, Willeme mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 153, og II, s. 803.

(26) Jf. artikel 5, stk. 6, i bilag III til vedtægten.

(27) Sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 107, præmis 61.

(28) Jf. Rettens dom af 30.9.2003, sag T-33/00, Martinez Páramo mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 105, og II, s. 541, præmis 48, og sag T-233/02, Alexandratos og Panagiotou mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 201, og II, s. 989, præmis 57.

(29) Jf. Rettens dom af 29.4.2004, sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 107, præmis 61, og afgørelser om klage 324/2003/MF og 774/2003/ELB, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(30) Se afgørelse om klage 2059/2002/IP, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(31) Se afgørelse om klage 774/2003/ELB, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

Som anført i del A i denne afgørelse tager Ombudsmanden ikke stilling til tilstrækkeligheden af de bemærkninger, der er fremsat i det evalueringsskema, der er fremsendt til klageren i den foreliggende sag.

(32) Se sag C-89/79, Bonu mod Rådet, Sml. 1980 I, s. 553, præmis 5, Sag C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, Sml. 1996 I, s. 3423, præmis 24.

(33) Se sag C-89/79, Bonu mod Rådet, Sml. 1980, s. 553, præmis 5, sag C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, præmis 24; Sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, dom af 14. juli 2005, endnu ikke offentliggjort, præmis 123.

(34) Jf. Rettens dom af 30.9.2003, sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 13, og II, s. 73, præmis 83.

(35) Jf. Rettens dom af 13.3.2001, sag T-118/99, Brighina mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 97, præmis 47, og sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, præmis 82.

(36) Jf. sag T-371/03, Parlamentet mod Le Voci, præmis 120-124; sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, præmis 84; og sag T-118/99, Brighina mod Kommissionen, præmis 47.

(37) Se sag T-35/89, Albani mod Kommissionen, Sml. 1990 II, s. 395; Sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 103, og II, s. 73; og sag 144/82, Detti mod Domstolen, Sml. 1983, s. 2421, præmis 2421.

(38) Jf. Rettens dom af 30.9.2003, sag T-33/00, Martinez Páramo mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 105, og II, s. 541, præmis 48, og sag T-233/02, Alexandratos og Panagiotou mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 201, og II, s. 989, præmis 57.

Der gives afslag på aktindsigt i dokumenter, der indeholder meningstilkendegivelser til internt brug som led i drøftelser og indledende konsultationer inden for den pågældende institution, selv efter at der er truffet afgørelse, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet.

(40) Jf. Rettens dom af 30.9.2003, sag T-72/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 169, og II, s. 861, præmis 70-71.

(41) Sag T-233/02, Alexandratos og Panagiotou mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 201, og II, s. 989, præmis 31.

(42) EFT L 145, s. 43.

(43) Jf. Rettens dom af 14.2.1995, sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 209, og II, s. 637, præmis 64, sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 107, præmis 34, og dom af 7. juni 2005, sag T-375/02, Cavallaro mod Kommissionen, endnu ikke offentliggjort, præmis 85.

(44) Ombudsmanden forstår ikke disse anmodninger således, at de kræver identifikation ved navn af de pågældende ansøgere.

(45) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262 af 9.3.1994 om ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113, s. 15).

(46) Jf. f.eks. dom af 14.7.2005, sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, endnu ikke offentliggjort, præmis 41 (vedrørende omfanget af Fællesskabets retsinstansers prøvelse).

(47) Se sag C-369/90, Micheletti, Sml. 1992 I, s. 4239; og sag C-122/96, Saldanha og MTS, Sml. 1997 I, s. 5325.

(48) Jf. sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, dom af 14. juli 2005, endnu ikke offentliggjort, præmis 41.

(49) Jf. sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, dom af 14. juli 2005, endnu ikke offentliggjort, præmis 120; og sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 209, og II, s. 637, præmis 63.

(50) Jf. sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 209, og II, s. 637, præmis 64; sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 107, præmis 34, og sag T-375/02, Cavallaro mod Kommissionen, dom af 7. juni 2005, endnu ikke offentliggjort, præmis 85.

(51) Jf. den retspraksis, der er nævnt i fodnote 50 ovenfor.

(52) Jf. sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, præmis 63-64.

(53) Sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, præmis 63-64.

(54) Se afgørelse om klage 481/2001/IP, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(55) Afgørelse om klage 68/2001/ME, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(56) Se sag C-225/87, Belardinelli mod Domstolen, Sml. 1989, s. 2353, præmis 10.

(57) Jf. Rettens kendelse af 13.3.2001, sag T-95/00 og T-96/00, Zaur-Gora og Dubigh mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 79, og II, s. 379, præmis 26.

(58) Jf. afgørelse om klage 68/2001/ME, som vedrørte manglende fornyet behandling af en afgørelse om afslag på en ansøgning om ansættelse uden nogen form for begrundelse, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(59) Ombudsmanden forstår udvælgelseskomitéens afgørelse som en klar (om end implicit) afvisning af klagerens påstande om uregelmæssigheder i hans mundtlige prøve.

(60) Klageren henviser til Ombudsmandens afgørelse om klage 446/2001/(BB)MF, årsberetning 2002, s. 122; Afgørelse om klage 69/2001/BB, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu). og afgørelse om klage 1100/2001/GG, årsberetning 2002, s. 147, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(61) EFT L 197, s. 53, Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs, Regionsudvalgets og Ombudsmandens afgørelse 2002/620/EF af 25. juli 2002 om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor.

(62) EFT L 197, s. 57, afgørelse 2002/621/EF truffet af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens generalsekretærer, Domstolens justitssekretær, Revisionsrettens, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets generalsekretærer og Ombudsmandens repræsentant den 25. juli 2002 om organisation og drift af De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor.