Strasbourg, den 15. september 2004

Kære M.

Den 7. november 2003 indgav De på vegne af Den Europæiske Forbrugersammenslutning en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende udnævnelsen af medlemmerne af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets bestyrelse. Den 25. november 2003 sendte De en fax med en yderligere påstand i forbindelse med Deres klage.

Den 9. december 2003 videresendte jeg klagen til Rådets generalsekretær. Rådet afgav udtalelse den 27. februar 2004. Jeg videresendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 4. maj 2004.

Den 9. juni 2004 besluttede jeg at foretage yderligere undersøgelser. Jeg sendte derfor Rådet endnu en anmodning om udtalelse, som det sendte den 6. juli 2004. Jeg har fremsendt Rådets anden udtalelse til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. De fremsatte Deres bemærkninger til Rådets anden udtalelse den 31. august 2004.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Baggrund

Efter fødevareskandalerne i 1990'erne besluttede Den Europæiske Union at oprette et nyt videnskabeligt organ med mandat til at yde uafhængig rådgivning om fødevaresikkerhedsspørgsmål. Organet blev til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«), som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002 (1). Forordningens artikel 24 bestemmer, at EFSA omfatter:

a) en bestyrelse
b) en administrerende direktør og dennes personale
c) et rådgivende forum
d) en videnskabelig komité og ekspertpaneler.

Artikel 25 bestemmer følgende:

"1. Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udnævnes af Rådet i samråd med Europa-Parlamentet på grundlag af en liste, som Kommissionen opstiller, og som omfatter et antal kandidater, der er væsentligt højere end antallet af medlemmer, der skal udnævnes, samt en repræsentant for Kommissionen. Fire af medlemmerne skal have deres baggrund i organisationer, der repræsenterer forbrugere og andre interesser i fødevarekæden.

Den af Kommissionen opstillede liste, ledsaget af den relevante dokumentation, sendes til Europa-Parlamentet. Så hurtigt som muligt og senest tre måneder efter denne meddelelse kan Europa-Parlamentet stille sine synspunkter til rådighed for Rådet, som derefter udnævner bestyrelsen.

Medlemmerne af rådet udpeges på en sådan måde, at der sikres de højeste kompetencestandarder, en bred vifte af relevant ekspertise og i overensstemmelse hermed den bredest mulige geografiske fordeling inden for Unionen."

Den 15. juli 2002 udnævnte Rådet medlemmerne af bestyrelsen (2) under henvisning til følgende kendsgerninger og betragtninger:

"under henvisning til den kandidatliste, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har forelagt Rådet,

under henvisning til Europa-Parlamentets synspunkter, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er afgørende at sikre Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets uafhængighed, høje videnskabelige kvalitet, gennemsigtighed og effektivitet. Samarbejde med medlemsstaterne er også absolut nødvendigt.

(2) Kandidaturerne er blevet gennemgået på grundlag af den dokumentation, som Kommissionen har fremlagt, og i lyset af de synspunkter, som Europa-Parlamentet har givet udtryk for med henblik på at sikre det højeste kompetenceniveau, en bred vifte af relevant ekspertise, f.eks. inden for ledelse og offentlig forvaltning, og den bredest mulige geografiske fordeling i Unionen.

(3) Fire af medlemmerne bør have en baggrund i organisationer, der repræsenterer forbrugere og andre interesser i fødevarekæden.

(4) Medlemmerne af bestyrelsen bør generelt udnævnes for en periode på fire år. ved den første udnævnelse af bestyrelsen bør halvdelen af medlemmerne dog udnævnes for en periode på seks år".

Klagen til Den Europæiske Ombudsmand

Klagen blev indgivet af Den Europæiske Forbrugerorganisation/Bureau Européen des Unions de Consommateurs (i det følgende benævnt "BEUC"). Klageren mente, at Rådet havde tilsidesat reglerne i forordning 178/2002 ved at udpege et medlem fra hver af de fjorten medlemsstater, hvorfra der var egnede kandidater, og ved at udpege et angiveligt uforholdsmæssigt stort antal nationale tjenestemænd. Den fandt, at dette var en alt for "geografisk" tilgang, som stod i modsætning til Kommissionens og Parlamentets, som begge (efter klagerens opfattelse) generelt havde fulgt principperne i forordning 178/2002. Klageren bemærkede, at den liste, som Parlamentet havde fremlagt, indeholdt mere end fjorten kandidater og ikke én fra hver medlemsstat.

Rådets afgørelse havde fået klageren til at konkludere, at kandidaterne var blevet udnævnt på grundlag af nationalitet og ikke kompetence, da det var umuligt at tro, at de fjorten bedste kandidater tilfældigt var fra fjorten forskellige medlemsstater. Under henvisning til artikel 25, stk. 1, i forordning 178/2002 hævdede klageren, at Rådet havde prioriteret "den bredest mulige geografiske fordeling inden for Unionen" på bekostning af forpligtelsen til at sikre "de højeste kompetencestandarder [og] en bred vifte af relevant ekspertise".

Klageren mente, at Rådets afgørelse ville støtte idéen om, at pladser i EFSA's bestyrelse tildeles bestemte medlemsstater, og at dette derfor ville gøre det vanskeligere at vælge de bedste kandidater, når der opstår ledige stillinger. Desuden vil Rådets afgørelse generelt gøre det vanskeligere at opfylde de forskellige krav i forordning 178/2002, herunder kravet om, at fire medlemmer skal have deres baggrund i organisationer, der repræsenterer forbrugere og andre interesser i fødevarekæden. Klageren frygtede også, at tilstedeværelsen af så mange nationale embedsmænd i bestyrelsen ville gøre det vanskeligere for autoriteten at vinde forbrugernes tillid eller fungere som et "referencepunkt i kraft af sin uafhængighed" (artikel 2, stk. 7, i forordning 178/2002).

Klageren understregede, at den ikke satte spørgsmålstegn ved et enkelt bestyrelsesmedlems kompetence, kvalifikationer eller integritet, og at den heller ikke havde noget ønske om at anfægte gyldigheden af noget, som EFSA hidtil havde gjort.

Kort efter indgivelsen af klagen meddelte klageren Ombudsmanden, at han også ønskede at klage over Rådets manglende svar på en skrivelse af 5. juni 2003, hvori klageren havde fremsat ovennævnte synspunkter og argumenter og udtrykkeligt anmodet om et svar.

Sammenfattende fremsatte klageren derfor følgende påstande:

1. Rådet fulgte ikke den udnævnelsesordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002, ved at udnævne medlemmer af bestyrelsen på grundlag af nationalitet og ikke kompetence.

2. Manglende svar på en skrivelse til Rådet af 5. juni 2003.

Forespørgslen

Rådets udtalelse
Retsgrundlag

Rådet henviste til artikel 25 i forordning 178/2002 som citeret ovenfor. Den henviste også til 40. og 41. betragtning til samme forordning:

"(40) Fællesskabsinstitutionernes, offentlighedens og de interesserede parters tillid til Tilsynsmyndigheden er af afgørende betydning. Derfor er det afgørende at sikre dets uafhængighed, høje videnskabelige kvalitet, gennemsigtighed og effektivitet. Samarbejde med medlemsstaterne er også absolut nødvendigt.

Med henblik herpå bør bestyrelsen udpeges på en sådan måde, at der sikres det højest mulige kompetenceniveau, en bred vifte af relevant ekspertise, f.eks. inden for ledelse og offentlig forvaltning, og den bredest mulige geografiske fordeling i Unionen. Dette bør lettes ved en rotation af bestyrelsesmedlemmernes forskellige oprindelseslande, uden at nogen stilling forbeholdes statsborgere fra en bestemt medlemsstat."

Faktiske omstændigheder

Den 8. april 2002 modtog Rådet fra Kommissionen en liste med 30 kandidater til en stilling i EFSA’s bestyrelse i henhold til artikel 25 i forordning nr. 178/2002. Listen blev sammen med al relevant dokumentation, ansøgningsskemaer, læseplaner osv. straks rundsendt til Rådets medlemmer.

Den 12. juni 2002 forelagde Europa-Parlamentets formand Parlamentets indstilling med hensyn til de kandidater, der skulle udnævnes.

Den 15. juli 2002 vedtog Rådet efter drøftelser i sine forberedende organer et dokument, hvori det fastlagde sine arbejdsgange for udnævnelsen af medlemmerne af EFSA's bestyrelse, og det besluttede i overensstemmelse med disse arbejdsgange at udnævne syv medlemmer af bestyrelsen for fire år og syv for seks år.

Det materielle indhold

Rådet anførte, at det fuldt ud delte sagsøgerens synspunkt om, at såfremt behovet for at sikre det højeste kompetenceniveau og en bred vifte af relevant ekspertise nogensinde er i strid med behovet for at sikre den bredest mulige geografiske fordeling inden for Unionen, bør det førstnævnte krav have forrang for det sidstnævnte. Rådet bemærkede, at klageren i den foreliggende sag ikke satte spørgsmålstegn ved kompetencen, kvalifikationerne eller integriteten hos et enkelt medlem af EFSA's bestyrelse. Rådet konkluderede, at klageren kun anfægtede, at Rådet overholdt et af kravene i forordningen, nemlig kravet om at sikre den bredest mulige geografiske fordeling.

Rådet bemærkede endvidere, at klagerens betænkeligheder syntes at være af fremadrettet karakter, dvs. at den anfægtede afgørelse ville gøre det vanskeligere at vælge de bedste kandidater i fremtiden. Rådet fandt, at en klage vedrørende mulige fremtidige tilfælde af fejl eller forsømmelser ikke kunne antages til realitetsbehandling.

Rådet var desuden af den opfattelse, at der ikke var noget i den anfægtede afgørelse, der gjorde det muligt at antage, at Rådet i fremtiden ville tilsidesætte forordning nr. 178/2002. Tværtimod var det helt klart, at når Rådet i 2006 skulle udnævne syv medlemmer af bestyrelsen på et tidspunkt, hvor Rådet ville have 25 medlemmer, ville ingen medlemsstat være i stand til at kræve, at en bestemt stilling i bestyrelsen skulle tildeles en af dens statsborgere.

Med hensyn til bekymringen for, at den måde, hvorpå Rådet udnævnte medlemmerne af rådet, ville gøre det vanskeligt at overholde kravet om at have medlemmer med baggrund i organisationer, der repræsenterer forbrugere eller andre interesser, bemærkede Rådet, at tre af de syv medlemmer, der blev udnævnt for en seksårig periode, og et af dem, der blev udnævnt for fire år, havde deres baggrund i sådanne organisationer, herunder organisationer repræsenteret af klageren. Andre bestyrelsesmedlemmer havde faktisk en meget betydelig ekspertise på forbrugerområdet, og bestyrelsesformanden havde næsten tredive års erfaring i et svensk selvstændigt agentur, der beskæftiger sig med forbrugernes interesser.

Med hensyn til påstanden om, at der var blevet udnævnt et uforholdsmæssigt stort antal nationale embedsmænd, og at dette ville have bragt målet om at sikre bred ekspertise i fare, bemærkede Rådet, at erfaring inden for den offentlige sektor bestemt ikke var irrelevant i forbindelse med forvaltningen af en uafhængig europæisk offentlig myndighed, som desuden skulle samarbejde med medlemsstaterne. Erfaring med offentlig forvaltning blev udtrykkeligt nævnt i forordning 178/2002 som et relevant kriterium. Desuden havde de udnævnte medlemmer en meget bred vifte af faglig ekspertise lige fra kemi til økonomi, jura, medicin, biologi, veterinærmedicin, farmakologi og fødevareadministration.

Det var derfor Rådets opfattelse, at klageren ikke havde påvist et tilfælde af fejl eller forsømmelser, endsige en overtrædelse af forordning 178/2002. Det forhold, at Rådet ved udnævnelsen af medlemmerne af bestyrelsen i overensstemmelse med forordningens artikel 25 havde formået at sikre en bred geografisk fordeling, skyldtes den fremragende kvalitet af de udvalgte ansøgere og den brede vifte af deres akademiske og faglige baggrund.

Klagerens bemærkninger

Klageren anførte i sine bemærkninger, at Rådet syntes at mene, at når det var tilfreds med de enkelte ansøgeres grundlæggende egnethed, skulle det vælge kandidaterne for at opnå den størst mulige geografiske spredning. Efter klagerens opfattelse bør Rådet først gennemgå alle egnede ansøgeres kompetence med henblik på at sikre det højeste kompetenceniveau og en bred vifte af relevant erfaring og først derefter se på spørgsmålet om geografisk fordeling.

Med hensyn til Rådets bemærkning om, at klagen vedrørte fremtidige afgørelser, anførte klageren, at dette ikke var tilfældet. I stedet var klagen, at de procedurer, der faktisk blev fulgt i denne sag, ville gøre det vanskeligere at følge principperne om god forvaltningsskik i fremtiden. Med hensyn til spørgsmålet om nationale embedsmænd blev det ikke fremført, at der skulle være en fuldstændig udelukkelse af nationale embedsmænd, men kun at der skulle være en overordnet balance i bestyrelsens sammensætning for som krævet i forordningen at sikre de højeste kompetencestandarder, en bred vifte af ekspertise, uafhængighed og høj videnskabelig kvalitet, navnlig for at sikre, at autoriteten kunne "tjene som referencepunkt i kraft af sin uafhængighed". Efter klagerens opfattelse havde Rådet ikke givet den opmærksomhed, det burde have givet bestyrelsens overordnede balance.

Klageren anførte, at selv om han accepterede, at Rådet ikke behøvede at følge Europa-Parlamentets råd, "kan Ombudsmanden på retfærdig vis undersøge, om og i hvilket omfang Rådet tog hensyn til Parlamentets råd", og anførte, at dette var relevant, fordi Parlamentet havde forelagt en liste, der ikke omfattede en kandidat fra alle relevante medlemsstater.

Klageren anmodede også Ombudsmanden om at foretage en grundig gennemgang af Rådets udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer, herunder en fornyet gennemgang af de afviste kandidaters fortjenester, og om at kontrollere, om hver medlemsstat rent faktisk frit kunne vælge sin egen "nationale" kandidat.

Endelig bemærkede klageren, at Rådets udtalelse ikke henviste til det påståede manglende svar på klagens skrivelse af 5. juni 2003. Efter klagerens opfattelse tydede dette på, at Rådet ikke anfægtede gyldigheden af dette aspekt af klagen.

Yderligere undersøgelser

Den 9. juni 2004 sendte Ombudsmanden Rådet en anmodning om et svar på klagerens anden påstand om manglende svar på klagerens skrivelse af 5. juni 2003.

Den 6. juli 2004 sendte Rådet Ombudsmanden sit svar, hvori det anførte, at "det er beklageligt, at skrivelsen af 5. juni 2003 på grund af en skrivefejl i Generalsekretariatet for Rådet ikke blev tilskrevet korrekt, og at der derfor ikke blev sendt noget svar...".

Ombudsmanden fremsendte Rådets svar til klageren, som fremsatte sine bemærkninger den 31. august 2004. I sine bemærkninger bemærkede klageren, at Rådets undladelse af at svare kan have været en isoleret hændelse af en art, der kan opstå i enhver organisation, uanset hvor veladministreret den er. Klageren anmodede imidlertid Ombudsmanden om at overveje, om dette faktisk var årsagen til det manglende svar, eller om det manglende svar var en konsekvens af Rådets administrative politik eller kultur.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkninger

1.1 I sine bemærkninger til Rådets udtalelse fremsatte klageren yderligere påstande. Det drejede sig for det første om, at Ombudsmanden skulle undersøge, om og i hvilket omfang Rådet tog hensyn til Parlamentets synspunkter vedrørende den liste over kandidater, som Kommissionen havde fremlagt, og for det andet om, at Ombudsmanden skulle foretage en grundig gennemgang af Rådets udvælgelse af EFSA's bestyrelsesmedlemmer, herunder en fornyet gennemgang af de afviste kandidaters fortjenester for at kontrollere, om hver medlemsstat rent faktisk frit kunne vælge sin egen "nationale" kandidat.

1.2 Ombudsmanden har ikke modtaget nogen konkrete påstande, beviser eller argumenter, der kunne berettige en undersøgelse af disse spørgsmål. Klageren kan dog frit indgive en ny klage med angivelse af sine påstande og fremlæggelse af relevant dokumentation vedrørende disse spørgsmål.

1.3 Ombudsmanden påpeger endvidere, at det i lyset af hans konstateringer i punkt 2 nedenfor er blevet anset for unødvendigt at vurdere klagerens påstand om, at Rådets afgørelse om udnævnelse ville gøre det vanskeligere at vælge de bedste kandidater, når der opstår ledige stillinger i fremtiden.

2 Manglende overholdelse af udnævnelsesordningen i forordning nr. 178/2002

2.1 Klagen vedrørte Rådets udnævnelse af medlemmerne af EFSA's bestyrelse (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet). Under henvisning til kravene i forordning 178/2002 om oprettelse af EFSA hævdede klageren, at Rådet havde undladt at følge den udnævnelsesordning, der er fastsat i nævnte forordning, ved at udnævne medlemmer af bestyrelsen på grundlag af nationalitet og ikke kompetence. I henhold til forordningens artikel 25, litra i), udnævnes medlemmerne af Rådet i samråd med Europa-Parlamentet på grundlag af en liste udarbejdet af Kommissionen. I artikel 25, nr. iii), hedder det: "Bestyrelsens medlemmer udnævnes på en sådan måde, at der sikres det højest mulige kompetenceniveau, en bred vifte af relevant ekspertise og i overensstemmelse hermed den bredest mulige geografiske fordeling inden for Unionen."

2.2 Klageren hævdede, at Rådet i strid med forordning 178/2002 havde prioriteret den "bredest mulige geografiske fordeling inden for Unionen" på bekostning af forpligtelsen til at sikre "de højeste kompetencestandarder [og] en bred vifte af relevant ekspertise". Klageren henviste til, at Rådet havde udpeget et medlem fra hver af de fjorten medlemsstater, hvorfra der var egnede kandidater. Den anførte, at det var umuligt at tro, at de fjorten bedste kandidater tilfældigvis var fra fjorten forskellige medlemsstater. Klageren påpegede, at den liste, som Parlamentet havde fremlagt, ikke indeholdt en kandidat fra hver medlemsstat.

Klageren hævdede også, at Rådets tilgang havde været alt for "geografisk" med hensyn til den angiveligt store andel af bestyrelsesmedlemmer, der havde været nationale tjenestemænd.

2.3 I sin udtalelse anførte Rådet, at hvis behovet for at sikre det højeste kompetenceniveau og en bred vifte af relevant ekspertise nogensinde er i strid med behovet for at sikre den bredest mulige geografiske fordeling inden for Unionen, bør førstnævnte krav have forrang for sidstnævnte. Rådet fandt imidlertid, at de udnævnte medlemmer i den foreliggende sag klart opfyldte kravene til kompetence og ekspertise. Rådet noterede sig, at klageren understregede, at den ikke satte spørgsmålstegn ved et enkelt bestyrelsesmedlems kompetence, kvalifikationer eller integritet.

For så vidt angår klagerens argument om andelen af bestyrelsesmedlemmer, der havde været nationale tjenestemænd, anførte Rådet for det første, at erfaring fra den offentlige sektor ikke var irrelevant i forbindelse med forvaltningen af en europæisk offentlig myndighed, og for det andet, at erfaring fra den offentlige forvaltning udtrykkeligt var nævnt i forordning 178/2002 som et relevant kriterium (betragtning 41).

2.4 Ombudsmanden bemærker, at denne klage vedrører udnævnelsen af offentligt ansatte, der er udvalgt efter en særlig på forhånd fastlagt procedure med deltagelse af Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Ligesom andre ansættelsesprocedurer i Den Europæiske Union giver denne procedure ansættelsesmyndigheden, i det foreliggende tilfælde Rådet, et vidt skøn. Ombudsmandens kontrol med udøvelsen af et sådant skøn er nødvendigvis begrænset til en undersøgelse af, om afgørelsen om udnævnelse er behæftet med procedurefejl eller åbenbart urigtige skøn.

2.5 I den foreliggende undersøgelse synes klageren ikke at bestride, at Rådet udnævnte medlemmerne af EFSA’s bestyrelse i samråd med Europa-Parlamentet på grundlag af en liste, som Europa-Kommissionen havde forelagt. Klageren har imidlertid understreget, at den liste, som Parlamentet har forelagt, ikke indeholdt en kandidat fra hver medlemsstat.

Ombudsmanden bemærker, at Rådet som anerkendt af klageren i dennes bemærkninger ikke behøvede at følge Parlamentets rådgivning, der blev forelagt som led i en høring. Den omstændighed, at Rådet besluttede at udnævne kandidater, der ikke var opført på Parlamentets liste over foreslåede kandidater, var derfor ikke i sig selv uforenelig med den udnævnelsesordning, der er fastsat i forordning nr. 178/2002.

I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden ikke, at Rådets afgørelse om udnævnelse er behæftet med procedurefejl.

2.6 For så vidt angår eventuelle urigtige skøn er det relevante spørgsmål, om nogen af de personer, der blev udnævnt til EFSA’s bestyrelse, var åbenbart mindre kompetente eller åbenbart havde mindre relevant ekspertise end nogen af de afviste ansøgere. Ombudsmanden bemærker, at han ikke har modtaget dokumentation herfor, og at klageren selv har understreget, at han ikke sætter spørgsmålstegn ved et enkelt bestyrelsesmedlems kompetence, kvalifikationer eller integritet.

Inden for rammerne af denne undersøgelse finder Ombudsmanden derfor, at afgørelsen om udnævnelse her ikke synes at være behæftet med åbenbart urigtige skøn.

2.7 Med hensyn til klagerens synspunkt om, at Rådet i strid med forordning 178/2002 havde udnævnt for mange nationale embedsmænd til EFSA's bestyrelse, bemærker Ombudsmanden, at forordning 178/2002 ikke indeholder noget loft over medlemmer med baggrund i de nationale offentlige forvaltninger, og at betragtning 40 og 41 understreger betydningen af samarbejde med medlemsstaterne og nævner erfaring i offentlig forvaltning som relevant ekspertise. Rådet synes derfor at have handlet inden for rammerne af sin retlige kompetence med hensyn til dette aspekt af klagen.

2.8 På grundlag af ovenstående konklusioner finder Ombudsmanden ikke, at klageren har godtgjort sin påstand om, at Rådet ikke har fulgt den udnævnelsesordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002. Det ser derfor ud til, at der ikke har været tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens første påstand.

3 Påstået manglende svar

3.1 Klageren hævdede, at Rådet ikke havde besvaret dets skrivelse af 5. juni 2003, hvori det fremsatte bemærkninger til det i punkt 2 ovenfor omhandlede spørgsmål.

3.2 Rådet anførte i sin anden udtalelse, at "det beklager, at skrivelsen af 5. juni 2003 på grund af en skrivefejl i Generalsekretariatet for Rådet ikke blev tilskrevet korrekt, og at der derfor ikke blev sendt noget svar...".

3.3 I sine bemærkninger til Rådets anden udtalelse anmodede klageren Ombudsmanden om at overveje, om dette faktisk var årsagen til det manglende svar, eller om det manglende svar var en konsekvens af Rådets administrative politik eller kultur.

3.4 Ombudsmanden mener ikke, at der er noget, der tyder på, at den fejl, som Rådet henviser til, ikke var en enkeltstående fejl. Ombudsmanden har endvidere tillid til, at Rådet vil søge at undgå lignende fejl i fremtiden. Der synes derfor ikke at være behov for yderligere undersøgelser i denne sag.

4 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Rådets side med hensyn til klagerens første påstand. Med hensyn til den anden påstand har Ombudsmanden konkluderet, at der ikke synes at være behov for yderligere undersøgelser. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Rådets generalsekretær vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28.1.2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, EFT L 31, s. 1.

(2) Rådets afgørelse af 15. juli 2002 om udnævnelse af medlemmerne af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets bestyrelse (EFT C 179, s. 2).