Sagen vedrørte Kommissionens afslag på at give aktindsigt i udkast til en konsekvensanalyserapport om indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med biobrændstoffer (ILUC). Udbredelsen af dokumenterne blev afslået med den begrundelse, at den ville være til skade for Kommissionens beslutningsproces. Klageren, en gruppe organisationer, mente, at den burde gives aktindsigt i de dokumenter, den havde anmodet om.

Ombudsmanden undersøgte sagen. Hun bemærkede, at Parlamentet og Rådet i september 2015 vedtog direktiv 2015/1513. Dette direktiv var baseret på Kommissionens lovgivningsforslag, som konsekvensanalyserapporten, hvis udkast var omtvistet i den foreliggende sag, var vedlagt. Ombudsmanden foreslog derfor, at Kommissionen i lyset af disse nye omstændigheder gav aktindsigt i de ønskede dokumenter. Kommissionen var uenig og gjorde gældende, at den ikke havde begået fejl eller forsømmelser. Den opfordrede imidlertid klageren til at fremsætte en ny anmodning om aktindsigt i lyset af de nye omstændigheder. Klageren meddelte senere Ombudsmanden, at Kommissionen efter en ny anmodning om aktindsigt gav aktindsigt i de dokumenter, den havde anmodet om. Ombudsmanden afsluttede således sagen med en konstatering af, at det ikke var berettiget at foretage yderligere undersøgelser af klagen. Hun påpegede også, at Ombudsmanden har ret til at anmode en institution om, når den besvarer et forslag til en løsning fra Ombudsmanden i en sag om aktindsigt, at tage hensyn til nye argumenter for, hvorfor et dokument bør udleveres.

Sagen vedrørte påståede interessekonflikter vedrørende medlemmer af en arbejdsgruppe under Kommissionen, der havde til opgave at gennemgå videnskaben om de virkninger, som elektromagnetiske felter kan have på sundheden. Klagen til Ombudsmanden hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt ordentligt, om forskerne i arbejdsgruppen havde interessekonflikter.

Ombudsmanden undersøgte sagen. Hun var tilfreds med, at Kommissionen havde undersøgt sagen ordentligt, og at forskerne ikke havde modstridende interesser. Der var således ikke tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Kommissionens procedurer kunne forbedres, og fremsatte nogle forslag til forbedringer.

Sagen vedrørte forsinkelser i godkendelsen af 20 ansøgninger om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Klagerne underrettede ved flere lejligheder Kommissionen om deres betænkeligheder. Efter deres opfattelse var Kommissionens forklaringer og de vedvarende forsinkelser uacceptable. Klagerne henvendte sig derfor til Ombudsmanden.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at forsinkelserne i forbindelse med de tyve ansøgninger ikke var berettigede. I løbet af undersøgelsen behandlede Kommissionen alle de verserende ansøgninger. Ombudsmanden konkluderede imidlertid, at forsinkelserne afspejlede et systemisk problem snarere end at være et resultat af forhold, der var specifikke for de enkelte ansøgninger om godkendelse. Ved afslutningen af undersøgelsen fandt Ombudsmanden, at forsinkelserne udgjorde fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Sagen vedrørte påståede interessekonflikter i Kommissionens videnskabelige arbejdsgruppe, der udarbejdede en udtalelse om sikkerheden og ydeevnen af tandfyldningsamalgam og dets alternativer. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og konstaterede i den foreliggende sag ingen fejl eller forsømmelser med hensyn til Kommissionens vurdering af arbejdsgruppens medlemmers uafhængighed og egnethed.

Ombudsmanden benyttede lejligheden til at kommentere visse mere generelle aspekter af sagen. Ombudsmanden understregede betydningen af at sikre, at den videnskabelige rådgivning fra eksperter, der arbejder sammen med Kommissionens videnskabelige udvalg, er uafhængig og objektiv. Selv den opfattelse, at en sådan videnskabelig rådgivning måske ikke er uafhængig og objektiv, kan være meget skadelig. Kommissionen skal derfor ikke blot sikre, at en sådan videnskabelig rådgivning er fuldstændig uafhængig og objektiv, men også at enhver rimelig tvivl med hensyn til en sådan rådgivnings uafhængighed og objektivitet fjernes.

Ombudsmanden mener derfor, at det er vigtigt, at Kommissionen indfører meget solide procedurer, der sikrer, at eksperterne oplyser om alle deres interesser. Kommissionen bør vurdere alle disse interesser nøje. Den bør gennemføre disse procedurer så gennemsigtigt som muligt. Ombudsmanden glæder sig derfor meget over, at Kommissionen er i færd med at udarbejde retningslinjer for behandling af interesseerklæringer fra medlemmer, eksterne eksperter og ad hoc-eksperter, der er involveret i de videnskabelige komitéers aktiviteter, med det formål på en gennemsigtig måde at forklare, hvordan vurderingen af eksperternes interesser foretages. Ombudsmanden har anmodet Kommissionen om at holde hende orienteret om udviklingen i udarbejdelsen og de endelige retningslinjer.

Klageren, GM-Free Cymru, en walisisk pressionsgruppe, der kæmper for at holde Wales fri for genetisk modificerede afgrøder, ønskede at deltage i den offentlige høring arrangeret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om fornyelse af EU's godkendelse af herbicidet glyphosat (det aktive stof i det kommercialiserede herbicid "Roundup"). Efter at have klaget til EFSA over kompleksiteten af den offentlige høringsprocedure henvendte klageren sig til Ombudsmanden. Den hævdede, at den offentlige høringsprocedure ikke var brugervenlig, da den pålagde 1) obligatorisk anvendelse af en elektronisk skabelon samt 2) underskrift af en ansvarsfraskrivelse for at få en kopi af den rapporterende medlemsstats vurderingsrapport om fornyelse. Klageren hævdede, at disse krav afskrækkede offentligheden fra at deltage, og at EFSA's hensigt var at minimere snarere end maksimere inddragelsen af offentligheden.

Ombudsmanden anmodede EFSA om en udtalelse om klagen. EFSA traf derefter øjeblikkelige foranstaltninger for at forenkle den relevante offentlige høringsprocedure. EFSA slettede navnlig kravet om at acceptere eventuelle vilkår eller betingelser, inden den fremsatte bemærkninger, og indsatte præciseringer af, hvordan skabelonen (tidligere indeholdt i en særskilt vejledning) skal udfyldes direkte i selve skabelonen.

Ombudsmanden glædede sig over de foranstaltninger, som EFSA havde truffet, og fandt, at EFSA havde afgjort spørgsmålet om underskrivelse af ansvarsfraskrivelsen. Med hensyn til den obligatoriske anvendelse af skabelonen fandt Ombudsmanden, at EFSA havde udvist fleksibilitet, og hun havde tillid til, at den ville gøre det samme i fremtiden.

Undersøgelsen vedrører en påstået interessekonflikt hos et medlem af et af Europa-Kommissionens videnskabelige udvalg, der skal udarbejde en rapport om risiciene ved at fjerne PIP-brystimplantater.

I 2010 blev det opdaget, at en fransk virksomhed inden for medicinsk udstyr (PIP) siden 2001 ulovligt havde fremstillet og solgt brystimplantater fremstillet af industriel silikone i stedet for af medicinsk silikone. PIP-skandalen førte til forbud mod PIP-implantater og fængsling af en PIP-leder. Det anslås, at 400.000 kvinder på verdensplan var ofre for PIP-skandalen.

I 2012 anmodede Europa-Kommissionen Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Risici om at udarbejde en rapport om sikkerheden ved PIP-implantater med særlig fokus på, om Kommissionen bør anbefale forebyggende kirurgisk fjernelse af PIP-implantater.

Klageren, en NGO, der repræsenterer ofre for PIP-skandalen, var utilfreds med forskellige konklusioner i den videnskabelige komités rapport fra 2014. Sagsøgeren gjorde gældende, at et af medlemmerne af en arbejdsgruppe, der bistår Kommissionens videnskabelige komité, befandt sig i en interessekonflikt og ikke burde have deltaget i udarbejdelsen af rapporten. Den anmodede derfor om, at rapporten blev trukket tilbage. Den foreliggende undersøgelse vedrører kun spørgsmålet om den påståede interessekonflikt. Den behandler ikke rapportens videnskabelige konklusioner.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet om en påstået interessekonflikt og konstaterede, at den pågældende ekspert i første omgang ikke havde erklæret alle sine interesser. Da Kommissionen imidlertid anmodede ham om at fremlægge de relevante oplysninger, der godtgjorde, at han ikke befandt sig i en interessekonflikt, gjorde han det. Ombudsmanden konkluderede, at det var med rette, at Kommissionen efter at have undersøgt disse nyligt indsendte oplysninger fandt, at eksperten ikke befandt sig i en interessekonflikt.

Ombudsmanden fandt imidlertid, at klageren med rette var bekymret, da den opdagede, at Kommissionen i første omgang ikke havde de nødvendige oplysninger til at tage stilling til ekspertens uafhængighed. Ombudsmanden fremsatte derfor forslag til forbedringer af den måde, hvorpå Kommissionen indsamler og analyserer sådanne oplysninger.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i en række kliniske undersøgelsesrapporter, som EMA var i besiddelse af vedrørende en vaccine mod hepatitis A og hepatitis B. EMA gav aktindsigt i dokumenterne, men udelod visse oplysninger for at beskytte personoplysninger og kommercielle interesser. Klageren var generelt enig med EMA i, at personoplysninger skulle beskyttes, men hævdede, at EMA af praktiske grunde syntes at have udeladt hele sider. Ombudsmanden fandt, at EMA havde behandlet klagerens anmodning om aktindsigt omhyggeligt. Hun konstaterede navnlig, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser i forbindelse med EMA's beslutning om at udelade personoplysninger, f.eks. navnene på forfatterne og medforfatterne til rapporterne. Ombudsmanden fandt desuden, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at foretage yderligere undersøgelser af EMA's afgørelse om ikke at give adgang til medicinske artikler og undersøgelser, der er offentliggjort i forskellige videnskabelige og akademiske tidsskrifter, da disse publikationer er let tilgængelige online.

Klageren er statsborger i Det Forenede Kongerige og er bekymret over, om rensningsanlægget i Whitburn (Det Forenede Kongerige) overholder direktivet om rensning af byspildevand. Han klagede til Ombudsmanden over Europa-Kommissionens afslag på at give ham aktindsigt i et dokument vedrørende en traktatbrudsprocedure vedrørende Det Forenede Kongeriges anvendelse af direktivet, nemlig en skrivelse fra de britiske myndigheder til Kommissionen i forbindelse med en traktatbrudsprocedure.

Kommissionen afslog at udlevere dokumentet med den begrundelse, at dokumenter vedrørende igangværende traktatbrudsprocedurer er omfattet af en generel formodning om afslag på aktindsigt. Ikke desto mindre gav Kommissionen klageren et resumé af det pågældende dokument.

Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at Kommissionen med rette havde nægtet at udlevere dokumentet. Ombudsmanden konkluderede derfor, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

The complaint, made by a group of NGOs, concerns the position of the European Chemicals Agency (ECHA) regarding the limiting of animal testing. The complainant disagreed with ECHA's position that it could not reject testing proposals involving animals on the grounds that the data could be generated by an alternative method not involving animal tests. These proposals are submitted to ECHA in the context of the procedure leading to the authorisation of chemical substances to be marketed in the EU in accordance with the REACH Regulation.

The Ombudsman's inquiry concluded that ECHA's interpretation of its role was too strict and did not take into account the fact that the avoidance of animal testing was, together with the protection of human health and the environment, one of the guiding principles of the Regulation. The Ombudsman thus proposed to ECHA (i) that it require all registrants to show that they have tried to avoid animal testing and (ii) that it provide registrants with all the information at its disposal which could allow them to avoid animal testing.

ECHA accepted both proposals. It also stated, however, that it needed to hold further discussions with the European Commission and the competent authorities of the Member States as regards the practical consequences of its acceptance of the first proposal. The complainant expressed doubts in this context. The Ombudsman considered that ECHA had settled the matter but asked it to report on how it had implemented her proposals within six months of the date of this decision. The Ombudsman also invited the complainant to monitor the outcome of this case.

Sagen vedrørte en traktatbrudsklage indgivet til Europa-Kommissionen vedrørende Tysklands påståede manglende korrekte gennemførelse af visse bestemmelser i e-databeskyttelsesdirektivet. Klageren henvendte sig til Den Europæiske Ombudsmand med påstand om, at Kommissionen ikke behørigt havde forklaret årsagerne til ikke at indlede en undersøgelse. Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at Kommissionen efterfølgende gav en passende forklaring på nogle af de spørgsmål, som klageren havde rejst. Med hensyn til de spørgsmål, som Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig forklaring på, afsluttede Ombudsmanden sagen med en kritisk bemærkning.