Kære
B. Den 24. september 1999 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende et projekt, som De havde indsendt til Kommissionens GD 1-B inden for rammerne af MED-Media-programmet.
Den 18. oktober 1999 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen. Kommissionen afgav udtalelse den 7. januar 2000. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 17. februar 2000.
Jeg skriver nu for at fortælle dig resultatet af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

I 1995 fremlagde klageren et projektforslag inden for rammerne af MEDIA-programmet for 1996 og 1997. Den 10. januar 1996 skrev Kommissionens Generaldirektorat IB til klageren, at:

"Dit netværk har forelagt et decentraliseret samarbejdsprojekt inden for rammerne af Media-programmet for 1996 og 1997.

Det glæder mig at kunne meddele Dem, at Deres projekt er blevet udvalgt til at modtage finansiering fra Europa-Kommissionen.

Gennemførelsen af dette projekt vil finde sted i løbet af 1996, efter at vi har afsluttet en gennemgang af den form for forvaltning, der anvendes i de decentrale samarbejdsprogrammer. [I brevet blev der redegjort for aspekter af denne gennemgang.]

Mine kolleger vil være i kontakt med Deres netværk for at holde Dem underrettet om indførelsen af det nye forvaltningssystem og om detaljerne i Fællesskabets finansielle bidrag, som på nuværende tidspunkt er fastsat til 108 400 ECU for 1996. Fællesskabets samfinansiering dækker kun foranstaltninger, der iværksættes efter undertegnelsen af en kontrakt med Kommissionen. Jeg er sikker på, at MEDIA-programmet vil blive styrket som følge heraf og vil få fuld støtte fra Deres netværk.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dit projekt.

Den 20. september 1996 underrettede Kommissionen på ny klageren om sin forberedelse og gennemførelse af den nye programramme. I Kommissionens skrivelse blev klageren mindet om, at "i mellemtiden kan ingen udgifter til Deres projekter refunderes af Kommissionen, og at der ikke kan være nogen finansiering med tilbagevirkende kraft."
Klageren har anført, at han gentagne gange kontaktede Kommissionen i 1997 og de første måneder af 1998, og at han blev forsikret af Kommissionens tjenestemænd om, at Med-programmerne snart ville blive genoptaget.
Den 17. september 1998 tilsendte Kommissionen klageren en skrivelse, hvori den meddelte ham, at den type projekt, som hans organisation havde foreslået, ville blive udelukket fra MED-programmet på grund af en programbegrænsning, som Europa-Parlamentet havde anmodet om i en beslutning.
Klageren kontaktede efterfølgende Kommissionen og protesterede mod Kommissionens beslutning om at udelukke den type projekt, som hans virksomhed havde foreslået. Kommissionen svarede, at den ikke havde nogen forpligtelse over for klageren, da der ikke var etableret noget kontraktforhold mellem den selv og klageren. Det gav endvidere udtryk for, at Europa-Parlamentets beslutning (1) (jf. ovennævnte skrivelse af 17. september 1998) bør respekteres.
Klageren hævdede i sin klage, at:
i) I 1996 blev hans projekt udvalgt til finansiering af Kommissionen, og denne beslutning blev aldrig officielt annulleret, og Kommissionen er derfor stadig forpligtet til at finansiere projektet;
ii) Ved at forlade sig på gentagne forsikringer fra tjenestemænd i GD 1B om, at projektet ville blive finansieret, afholdt han betydelige udgifter til vedligeholdelse af det netværk, der var nødvendigt for projektet, og ofrede også andre indtægtsmuligheder ved at undgå langsigtede projekter.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse
I sin udtalelse forklarede Kommissionen, at den efter en beretning fra Revisionsretten i oktober 1995 besluttede straks at suspendere alle MED-programmer og annullere alle eksisterende kontrakter. Retten havde i sin beretning gjort Kommissionen opmærksom på åbenbare uregelmæssigheder i forvaltningen af MED-programmerne.
Disse forvaltningsmæssige uregelmæssigheder blev efterfølgende undersøgt af Europa-Parlamentet, som vedtog en beslutning herom. Parlamentet har i sin beslutning medtaget en erklæring om, at den type projekt, som klagerens virksomhed har foreslået, ikke bør medtages i det reviderede MED-program. Kommissionen accepterede denne politiske beslutning.
Kommissionen understregede endvidere i sin udtalelse, at der aldrig var noget kontraktforhold mellem Kommissionen og klagerens virksomhed.
Klagerens bemærkninger
Klageren har i sine bemærkninger erkendt, at Kommissionen ikke formelt indgik en kontrakt med hans virksomhed. Han fastholdt imidlertid og gjorde endvidere gældende, at Kommissionen skabte en berettiget forventning om, at der ville blive indgået en kontrakt.
Klageren satte endvidere spørgsmålstegn ved Kommissionens tilsyneladende forsøg på at undskylde sine handlinger ved at henvise til interne forvaltningsproblemer. Han mente, at Kommissionens svar på beretningen og beslutningen fra henholdsvis Revisionsretten og Europa-Parlamentet var vilkårligt.
Endelig præciserede klageren sit krav om kompensation og foreslog, at Kommissionen betalte hans virksomhed de udgifter, der var forudset i det oprindeligt foreslåede projekt.

Afgørelsen

1 Påstanden om, at Kommissionen stadig er forpligtet til at finansiere projektet
1.1 Klageren har først hævdet, at hans projekt i 1996 blev udvalgt til finansiering af Kommissionen, og at denne beslutning aldrig blev officielt annulleret, og at Kommissionen derfor stadig er forpligtet til at finansiere projektet.
1.2 I den foreliggende sag er det ubestridt, at der ikke formelt er indgået nogen kontrakt mellem Kommissionen og klageren. Påstanden om, at Kommissionen stadig er forpligtet til at finansiere klagerens projekt, forekommer derfor ikke velbegrundet. Ombudsmanden konkluderer derfor, at der ikke foreligger fejl eller forsømmelser i forbindelse med den første påstand.
2 Erstatningspåstanden
2.1 Klagerens anden påstand er, at han ved at påberåbe sig gentagne forsikringer fra tjenestemænd i GD 1B om, at projektet ville blive finansieret, pådrog sig betydelige omkostninger til vedligeholdelse af det netværk, der var nødvendigt for projektet, og også ofrede andre indtægtsmuligheder ved at undgå langsigtede projekter.
2.2 Ombudsmanden bemærker, at skrivelserne af 10. januar og 20. september 1996 henledte opmærksomheden på, at der ikke ville blive ydet nogen finansiering, før der var indgået en kontrakt. I skrivelsen af 10. januar anførtes det, at Fællesskabets samfinansiering kun ville omfatte foranstaltninger, der var iværksat efter undertegnelsen af en kontrakt med Kommissionen. I skrivelsen af 20. september anførtes det, at Kommissionen i perioden forud for indførelsen af den nye programramme ikke kunne godtgøre udgifter til projekter, og at der ikke kunne være tale om finansiering med tilbagevirkende kraft.
2.3 På denne baggrund mener Ombudsmanden, at Kommissionen tog rimelige skridt til at underrette klageren om, at finansieringen først kunne ske, efter at der var indgået en formel kontrakt. Der foreligger således ingen fejl eller forsømmelser med hensyn til det andet klagepunkt.
3 Konklusion På
grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Kære
Jacob Söderman

---

(1) Beslutning om Revisionsrettens særberetning nr. 1/96 om MED-programmerne (forelagt i henhold til EF-traktatens artikel 188 C, stk. 4, andet afsnit) med Kommissionens svar (C4-0512/96). 1997 EFT C 286/263.