Kære formand Metsola

Kære medlemmer af Europa-Parlamentet

Kære ombudsmænd og ærede gæster,

Tak, fordi du sluttede dig til os for at fejre 30 år med det europæiske netværk af ombudsmænd – ENO – og for at lancere rapporten, der fortæller historien om denne bemærkelsesværdige rejse.

En særlig velkomst til alle dem, der har rejst til Strasbourg fra hele Europa. Deres tilstedeværelse minder os om, hvad dette netværk virkelig er: ikke blot en struktur på papiret, men et fællesskab af mennesker forenet af deres fælles engagement i offentlig service og borgernes rettigheder.

Jeg vil også gerne takke Europa-Parlamentet for dets urokkelige støtte til mit kontor og til ENO, herunder gennem Udvalget for Andragender, som selv er et værdifuldt medlem af vores netværk.

Formand Metsola, tak fordi du slutter dig til os her i Strasbourg, hvor både Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand bor. Det er passende, at vi fejrer dette jubilæum her på et sted, hvor borgernes stemmer skal høres – hvor demokrati er mere end et princip, men en konkret realitet. I enhver debat, i enhver afstemning, i ethvert initiativ som det, der samler os i dag.

Tillad mig at sige, at mit engagement i ENO også er personligt. Før jeg blev europæisk ombudsmand, var jeg viceombudsmand i Portugal i 5 år.

Disse år lærte mig, hvor værdifuldt det er at have kolleger i hele Europa at henvende sig til: kolleger, der kan tilbyde et nyt perspektiv, dele deres erfaringer og hjælpe med at finde en løsning. Jeg har også set, hvor meget vi skylder dem, der har tjent vores institutioner gennem årene, især de tidligere ombudsmænd, der er anerkendt i denne betænkning.

Sådan bliver et netværk mere end et forum for udveksling. Det bliver en kilde til styrke i vores daglige arbejde.

Og det er denne samarbejdsånd, der giver dagens jubilæumsrapport dens virkelige betydning: den fortæller ikke kun historien om tredive års netværk, men også historien om de mennesker, fælles erfaringer og kollektivt engagement, der har opretholdt det.

Det er kun rigtigt at anerkende, at dette initiativ kom fra Marta Hirsch, som i meget lang tid har været en del af Ombudsmandens ENO-team og har givet så meget til vores netværk.

Marta forstod, at tredive års samarbejde krævede mere end en fest. De opfordrede til en rekord – af hvad vi har lært, hvad vi har opnået, og hvad vi kan fortsætte med at bygge sammen.

Marta, tak for dette initiativ og for dit vedvarende engagement i ENO.

Denne rapport viser ENO's værktøjer i aktion. Det viser, hvad der er muligt, når vi støtter hinanden; når vi samarbejder på tværs af institutioner og på tværs af grænser og når vi står solidarisk og sikrer, at ingen står alene, når de taler sandhed til magten.

Vores mandater er forskellige, og over tre årtier har mange udviklet sig. Men én ting har aldrig ændret sig. Som Jacob Söderman, den første europæiske ombudsmand og grundlægger af vores netværk, udtrykte det, blev ENO oprettet for at "gøre borgernes rettigheder i henhold til EU-retten til en levende realitet på alle niveauer i Unionen og dens medlemsstater".

Dette grundlæggende formål går gennem siderne i denne rapport. Den viser, hvordan EU-retten, herunder chartret om grundlæggende rettigheder, har gjort det muligt for ombudsmænd i hele Europa at omsætte rettigheder til virkelighed og gøre en håndgribelig forskel i folks liv.

Mit kontor vil fortsat styrke dette netværk og det samarbejde, det muliggør, så alle ombudsmænd kan trække på europæisk ekspertise og støtte, når der er behov for det.

Fordi den sande værdi af dette netværk ligger i den forskel, det gør for folks liv.

Tænk på en studerende, der flytter til et andet land, der har brug for sygesikring. Eller et familiemedlem uden for EU til en EU-borger, der er usikker på sin ret til ophold.

Det er reelle spørgsmål, som kollegerne har stillet til mit kontor gennem forespørgselsproceduren. Ved at samarbejde med EU-administrationen hjælper vi kolleger med at finde de svar, folk har brug for.

Og nogle gange går samarbejdet også videre: Vi undersøger sammen.

I år iværksatte vi to nye fælles undersøgelser. Det ene vedrører EU's varslingssystem for fødevaresikkerhed, som beskytter forbrugerne i hele Europa. Den anden, der ledes af den slovenske ombudsmand, undersøger, hvordan forvaltningerne gennemfører EU's klimalovgivning og beskytter vores ret til et sundt miljø.

Forskellige spørgsmål, forskellige udfordringer, men det samme formål: at få rettigheder og beskyttelse til at fungere i praksis.

Betænkningen ser også på fremtiden.

Den indeholder en ny kodeks for god praksis for ombudsmandsinstitutioners anvendelse af teknologi, herunder kunstig intelligens.

Teknologi skal hjælpe os med at blive mere tilgængelige, mere lydhøre og bedre i stand til at tjene. Men disse fremskridt må aldrig ske på bekostning af gennemsigtighed, privatliv eller ligebehandling.

Vores formål skal forblive klart: at gøre det lettere for folk at nå os – ikke sværere at forstå os.

Jeg er især taknemmelig over for de tjekkiske, estiske og finske ombudsmandskontorer for at have stået i spidsen for udarbejdelsen af denne kodeks og over for alle, der har bidraget til dens udvikling.

Kære formand Metsola

Kære medlemmer af Europa-Parlamentet

Kære kolleger

Vi lever i en tid, hvor vores største udfordringer ikke stopper ved de nationale grænser.

En pandemi. Et klima i forandring. Digital transformation. Bevægelsen af mennesker. Spredning af desinformation.

Disse udfordringer afspejles også i vores daglige arbejde. Borgernes rettigheder afhænger i stigende grad af, hvordan nationale og europæiske regler og forvaltninger interagerer. Sammen udgør de et fælles europæisk rum – et rum, der byder på enorme muligheder, men som også kan være vanskeligt at navigere i.

Og her ligger et paradoks. Systemet kan være komplekst, men de problemer, folk bringer til os, er ofte meget enkle.

Et brev, der ikke blev besvaret. En ydelse, der blev nægtet. En beslutning, som ingen tog sig tid til at forklare.

Vores ansvar er at bygge bro over denne kløft: at gøre systemet forståeligt, tilgængeligt og retfærdigt. Folk kan ikke fuldt ud udøve deres rettigheder eller deltage i det europæiske projekt, hvis de ikke kan forstå, hvordan systemet fungerer, eller hvis de føler sig udelukket eller diskrimineret.

Vores europæiske identitet opretholdes ikke af institutioner og regler alene. Det afhænger også af, at folk kan deltage, blive hørt, og at de føler, at dette fælles rum tilhører dem.

Derfor er samarbejde mellem ombudsmandsinstitutioner vigtigt. Ved at dele vores viden, erfaring og perspektiver kan vi hjælpe folk med at navigere i systemet mere effektivt, uanset hvor deres problemer opstår.

Dermed styrker vi ikke kun vores institutioner, men også den tillid, der holder vores fælles europæiske rum sammen.

Og det er her, ENO gør en forskel: ved at omsætte vores fælles engagement til praktisk samarbejde.

For os er samarbejde ikke en formalitet. Det er et ansvar. Det betyder at vide, hvem man skal ringe til, når der opstår et vanskeligt spørgsmål. Det betyder at undersøge sammen, når et problem strækker sig ud over ét land. Og det betyder at hjælpe folk med at finde vej til nogen, der kan lytte og handle.

Midt i mistillid og ustabilitet kan ombudsmænd være håbets agenter.

Ikke et naivt håb. Et håb baseret på erfaring: at en klage kan høres; at en fejl kan rettes; at en offentlig myndighed kan sige: "Vi tog fejl - og vi vil rette op på det."

Vi er broer mellem mennesker og offentlige institutioner.

Gennem klager ser vi, hvor forbindelsen mellem dem er svækket – og hvor den skal genoprettes.

Vi tilbyder folk et selvstændigt sted at vende sig. Og vi tilbyder institutioner noget væsentligt: en ærlig redegørelse for, hvad der er gået galt, og en mulighed for at rette op på det.

Vores uafhængighed giver os mulighed for at udfordre. Vores formål er altid at forbedre os.

Tak til alle, der har bidraget til denne betænkning. Det ærer Deres arbejde, arbejdet hos dem, der kom før os, og de millioner af europæere, der har sat deres lid til deres ombudsmænd.

Til alle kolleger i dette lokale og til de teams, der ikke kunne være her: Det arbejde, du udfører – ofte stille og roligt, langt fra overskrifterne – ændrer liv.

Som koordinator for ENO er jeg stolt over at kunne forelægge denne betænkning for Europa-Parlamentet.

I dag fejrer vi mere end tredive års netværk. Vi fornyer en forpligtelse: at lytte, at forsvare folks rettigheder og at hjælpe offentlige institutioner med at gøre det bedre.

Lad os videreføre denne forpligtelse i de næste tredive år.

Tillykke med jubilæet, ENO!

Og nu er det mig en stor glæde at give ordet til Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola.