Baggrunden for klagen [1]

1. Klageren følger nøje gennemførelsen af gældende EU-ret på miljøområdet i Irland. Han er forfatter til en række publikationer, herunder en bog med titlen "Irlands valg: EU's miljøpolitik eller grønne økonomi".

2. I midten af 2009 skrev klageren til Kommissionens repræsentation i Irland ("Dublinkontoret") og henviste til et referat af et møde mellem Kommissionens tjenestemænd og ikke-statslige miljøorganisationer ("NGO'er"), der havde fundet sted i Irland. Han vedlagde et dokument, som han havde forelagt det irske parlament, og henviste til konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev indgået i Århus, Danmark, den 25. juni 1998 (»Århuskonventionen«)[2]. Klageren var bekymret over den ukorrekte anvendelse af EU's miljøpolitik og -lovgivning i Irland. Han ønskede at følge op på sagen sammen med de tjenestemænd fra Kommissionen, der deltog i ovennævnte møde, med hensyn til situationen i Irland, og hvordan den kunne forbedres.

3. Dublin-kontoret videresendte klagerens ovennævnte korrespondance til Kommissionens Generaldirektorat for Miljø.

4. Den 13. september 2009 skrev klageren igen til Dublinkontoret. Han påpegede bl.a., at de irske myndigheder efter hans mening lagde hindringer i vejen for gennemførelsen af EU's miljølovgivning. Han mente også, at de irske myndigheder ikke gjorde nogen indsats for at løse problemet med adgang til klage og domstolsprøvelse eller med overholdelse af Århuskonventionen. Efter hans opfattelse førte dette til enorme forretningsmuligheder for dem, der var involveret i at udnytte en dysfunktionel energipolitik. Irske tekniske ressourcer og den irske økonomi led under denne adfærd, som var i strid med EU-lovgivningen. Disse problemer skulle løses hurtigt i lyset af det deraf følgende tab af arbejdspladser.

5. Den 18. september 2009 opfordrede GD Miljø klageren til at fremsætte forslag til, hvordan anvendelsen af EU's miljølovgivning i Irland kan forbedres, navnlig i lyset af Århuskonventionen. Den foreslog, at det kunne være nyttigt, hvis klageren samarbejdede med en miljø-NGO i Irland, som havde samme mål som ham. Skulle klageren imidlertid have specifikke klager over potentielle overtrædelser af EU's miljølovgivning i Irland, kunne han indgive disse klager direkte til GD Miljø ved at give det et resumé af de spørgsmål og den relevante lovgivning, som han mente var blevet overtrådt.

6. Klageren svarede, at de irske myndigheder efter hans opfattelse ikke overholdt EU's retlige ramme generelt. Dette blev klart bekræftet af det store antal sager, der blev indbragt for Den Europæiske Unions Domstol mod Irland. Klageren gav Kommissionen eksempler på nationale myndigheder, som han havde sendt en række dokumenter og anmodninger til i henhold til Århuskonventionen, og/eller som han havde indgivet klager til. Ifølge klageren ignorerede nogle ganske enkelt hans Aarhus-anmodninger. Andre nægtede at svare. Offentlige midler blev brugt til at misinformere offentligheden om det bidrag, som de videnskabelige og tekniske ressourcer ydede til det irske samfund. I denne forbindelse henviste klageren til det irske vindenergiprogram, et projekt til 30 mia. EUR, som ifølge klageren blev godkendt uden at informere offentligheden om dets omkostninger, fordele, virkninger eller alternativer hertil. Efter klagerens opfattelse var de enorme finansielle omkostninger ved programmet ikke berettigede i henhold til gældende EU-ret på miljøområdet. Det ville have været meget lettere at opnå fordelene ved EU-retten med andre teknologier som f.eks. affaldsforbrænding. Ifølge ham blev anvendelsen af sådanne teknologier imidlertid hindret af den irske administration. Klageren henviste til retten til god forvaltning i henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder og var af den opfattelse, at borgerne havde en sådan ret med hensyn til spørgsmål vedrørende gennemførelsen af gældende EU-ret på miljøområdet. Han spurgte, hvordan Kommissionen ville behandle dette spørgsmål.

7. Den 5. oktober 2009 skrev klageren igen til GD Miljø om vindenergiprogrammet i Irland. Ifølge ham havde programmet ikke noget solidt økonomisk eller teknisk grundlag. Den overtrådte også grundlæggende EU-lovgivning, da offentligheden ikke blev informeret om dens reelle omkostninger og fordele og om tilgængelige alternativer hertil. Efter klagerens opfattelse hindrede de irske myndigheder andre mere økonomiske og fordelagtige muligheder for at nå de mål, der er fastsat i direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder [3] eller i det efterfølgende direktiv om vedvarende energi [4], navnlig forbrænding af affaldsbiomasse og anaerob nedbrydning af affald. Ifølge klageren var vindenergiprogrammet desuden i strid med EU's retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse [5]. Desuden opførte mange leverandører og operatører af vindenergiindustrien sig uetisk. I denne forbindelse henviste klageren til højtstående repræsentanter fra andre medlemsstater, som ifølge ham havde videregivet ukorrekte oplysninger til de irske medier for at påvirke den offentlige mening og salget af vindteknologi. I tilknytning hertil havde klageren rettet en række anmodninger til en medlemsstats ambassade i Dublin om adgang til oplysninger vedrørende installationen af syv turbiner ud for den irske østkyst, som var designet af et universitet i denne medlemsstat. Disse anmodninger blev imidlertid ganske enkelt ignoreret. Ifølge klageren er vindenergiteknologi uegnet til at opfylde CO2-reduktioner. EU's charter om grundlæggende rettigheder fastsætter retten til et svar, til god forvaltning og til erstatning i tilfælde, hvor EU's politikker ikke gennemføres korrekt.

8. Den 6. oktober 2009 svarede GD Miljø, at det ville være nyttigt, hvis klageren kunne give et resumé af den specifikke EU-lovgivning, der var på spil. Den forklarede, at direktivet om vedvarende energi skulle være gennemført af medlemsstaterne senest den 5. december 2010. Generaldirektoratet for Energi, som er en særskilt tjenestegren i Kommissionen, er det organ, der er ansvarligt for opfølgningen af direktivets gennemførelse. Hvis klageren mener, at spørgsmålene vedrørende hans anmodninger om adgang til miljøoplysninger rejste spørgsmål om forkert anvendelse af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger [6], som den var ansvarlig for, bør han sammenfatte de pågældende anmodninger samt de påståede mangler, og Kommissionen vil rejse dem over for myndighederne i de berørte medlemsstater.

9. Samme dag svarede klageren, at de irske myndigheder så bort fra definitionerne af "vedvarende energi" og "biomasse fra affald" i direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder. Gennemførelsen af programmet for vedvarende energi i Irland var ifølge klageren yderst partisk med hensyn til at opnå det maksimale tekniske omfang af vindproduceret elektricitet. Mere end halvdelen af de forventede drivhusgasbesparelser på 4 mio. ton kan opnås ved at gå fra deponeringsbaseret affaldsbortskaffelse til "affald til energiteknologier" og dermed gøre det muligt at overholde "deponeringsdirektivet"[7]. Der kan opnås yderligere reduktioner ved at gennemføre biogasprojekter baseret på anaerob nedbrydning, der fører til miljøforbedringer inden for vandrammedirektivets anvendelsesområde [8]. Ifølge klageren ville ovennævnte foranstaltninger til en pris på mindre end 1 mia. EUR opnå de samme reduktioner i drivhusgasbesparelser, forbedre miljøet ved at muliggøre overholdelse af andre direktiver i gældende EU-ret på miljøområdet, have en langt længere driftslevetid og resultere i lavere elafgifter. Klagerens bestræbelser på at offentliggøre disse oplysninger er imidlertid altid blevet hindret. Navnlig havde de irske myndigheder rutinemæssigt afvist hans anmodninger om oplysninger.

10. Den 18. oktober 2009 henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Undersøgelsens genstand

11. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde behandlet hans meddelelse af 5. oktober 2009 korrekt. Han syntes at betragte dette som en klage over overtrædelse af EU's miljø- og energilovgivning i Irland, nemlig direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder og direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger.

12. Klageren hævdede, at Kommissionen burde behandle hans klage korrekt.

13. Den 12. marts 2011 meddelte klageren Ombudsmanden, at han oprindeligt havde indgivet en begæring om aktindsigt til Generaldirektoratet for Miljø og Generaldirektoratet for Energi og senere også til Generaldirektoratet for Klima ("GD Clima"). GD Clima meddelte den 3. marts 2011 klageren, at det ville besvare hans ansøgning senest den 23. marts 2011.

14. Hvis klageren ved at indgive ovennævnte oplysninger ønskede at indgive en ny påstand, kan Ombudsmanden ikke behandle den. Han bemærker, at Kommissionen på tidspunktet for klagerens kommunikation med ham om denne sag (12. marts 2011) stadig ikke var nået frem til en afgørelse om denne anmodning [9]. Hvis klageren er utilfreds med Kommissionens endelige afgørelse om hans begæring om aktindsigt [10], kan han overveje at indgive en ny klage til Ombudsmanden.

Undersøgelsen

15. Den 13. januar 2010 videresendte Ombudsmanden klagen til Kommissionens formand med henblik på en udtalelse.

16. Den 20. april 2010 modtog Ombudsmanden Kommissionens udtalelse, som han videresendte til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Ombudsmanden modtog klagerens bemærkninger den 28. april og den 10. maj 2010.

17. Den 29. oktober 2010 indledte Ombudsmanden yderligere undersøgelser af klagen ved at stille Kommissionen specifikke spørgsmål og fremsende klagerens bemærkninger til den.

18. Kommissionen svarede den 22. december 2010. Ombudsmanden videresendte Kommissionens svar til klageren med henblik på dennes bemærkninger.

19. I mellemtiden fremsendte klageren den 2. november og den 4. december 2010 yderligere oplysninger, og den 16. og 28. januar, den 12. marts og den 15. juli 2011 fremsendte han sine bemærkninger til Kommissionens ovennævnte svar [11].

Ombudsmandens analyse og konklusioner

Indledende bemærkning

20. Ombudsmanden noterer sig klagerens lejlighedsvise henvisninger til spørgsmål, der henhører under de nationale myndigheders ansvarsområde [12].

21. Af klarhedshensyn understreger Ombudsmanden, at de nationale offentlige myndigheders handlinger ligger uden for hans mandat. Ombudsmanden kan kun modtage klager over påståede fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

A. Påstand om, at traktatbrudsklagen og den dermed forbundne påstand ikke er blevet behandlet korrekt

Argumenter forelagt Ombudsmanden

22. I sin udtalelse hævdede Kommissionen, at de oplysninger, som klageren fremlagde i sin e-mail af 5. oktober 2009, var meget brede, og at han på intet tidspunkt henviste til specifik korrespondance eller dokumentation, der kunne hjælpe den med at identificere en mulig overtrædelse af EU's miljølovgivning.

23. Efter Kommissionens opfattelse er det derfor ikke i god forvaltningsskiks interesse at anvende begrænsede EU-midler til opfølgning og forsøg på at besvare ethvert spørgsmål, uanset hvor vagt det måtte være, der rejses i forbindelse med en klage.

24. Uanset ovenstående forsikrede Kommissionen Ombudsmanden om, at den var fast besluttet på at tilstræbe en korrekt gennemførelse af EU's miljølovgivning og var rede til at undersøge alle dokumenterede påstande om overtrædelser af EU-retten. I den forbindelse understregede den, at den gentagne gange havde anmodet klageren om at fremlægge yderligere oplysninger.

25. Desuden forklarede Kommissionen, at klageren den " 21. februar 2010" sendte den endnu en e-mail, hvor han igen henviste til de irske myndigheders generelle undladelse af at efterkomme anmodninger om adgang til miljøoplysninger. Den følgende dag anmodede Kommissionen klageren om at fremlægge detaljerede oplysninger om arten af de individuelle anmodninger og de irske myndigheders svar. Klageren fremsatte derefter detaljerede bemærkninger den 24. februar 2010.

26. I den forbindelse understregede Kommissionen, at den den 18. marts 2010 registrerede ovennævnte korrespondance som en klage i sit centrale register (CHAP), og at den på det tidspunkt, hvor den sendte sin udtalelse til Ombudsmanden, stadig var i færd med at undersøge korrespondancen. Kommissionen anførte også, at hvis de oplysninger, som klageren havde fremlagt, identificerede sager, der rejste spørgsmål om manglende overholdelse af bestemmelserne i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger, og klagemekanismerne i nævnte direktiv var udtømt, ville den rejse dem direkte over for de irske myndigheder. Den vil også i god tid underrette klageren om resultatet af sin undersøgelse af spørgsmålene vedrørende adgang til miljøoplysninger.

27. I sit svar på Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger, nemlig

"under henvisning til GD Miljøs e-mail af 6. oktober 2009 redegøre for, om GD Miljø videresendte klagerens bekymringer til GD Energi vedrørende de irske myndigheders overholdelse af [direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder] eller af [direktivet om vedvarende energi], og hvis det gjorde, [for] at redegøre for, om dets erklæring i sin udtalelse om, at det kort sagt havde imødekommet klagerens "gentagne anmodninger om yderligere oplysninger" med hensyn til den påståede overtrædelse af EU's miljø- og energilovgivning i Irland, betyder [t], at GD Energi i mellemtiden ikke har truffet nogen foranstaltninger [og også] bedes give nærmere oplysninger om ovennævnte "gentagne anmodninger", da Ombudsmanden kun [var] bekendt med en sådan anmodning efter klagerens korrespondance til Kommissionen af 5. oktober 2009"

Kommissionen henviste til al korrespondance med klageren og anførte, at GD Miljø ikke videresendte klagerens oprindelige betænkeligheder af 5. oktober 2009 vedrørende direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder til GD Energi. Dette skyldtes, at Kommissionen på daværende tidspunkt afventede klagerens svar på opfordringen til at give den yderligere oplysninger. Ikke desto mindre oplyste GD Miljø klart klageren om, at det var GD for Energi, der behandlede direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder. Klageren kunne derfor have kontaktet den direkte.

28. Kommissionen tilføjede, at både GD Miljø og GD Energi havde planlagt et fælles møde med klageren den 3. december 2010. Klageren havde derfor mulighed for at fremlægge og forklare alle sine bekymringer direkte for tjenestemændene i begge generaldirektorater.

29. I sine bemærkninger til Kommissionens svar tilføjede klageren for det første yderligere betænkeligheder vedrørende den påståede situation i Irland med hensyn til energi, affald, industriel udvikling og adgang til miljøoplysninger. Han vedlagde en række nye dokumenter vedrørende sine anmodninger om adgang til miljøoplysninger, som han havde sendt til de irske myndigheder.

30. For det andet anførte klageren, at han var skuffet over mødet den 3. december 2010. Selv om han havde været i stand til at forklare situationen med fejl eller forsømmelser og "Århus-manglende overholdelse" i Irland, havde Kommissionens tjenestemænd tydeligvis ikke gennemgået "indholdet af den omfattende dokumentation, der var indgivet om klageproceduren CHAP (2010) 00645", og var ikke rede til at gå videre med de rejste spørgsmål.

31. For det tredje fandt klageren Kommissionens holdning om, at den først ville rejse sager om manglende overholdelse af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger, når han havde identificeret disse sager og udtømt de klagemekanismer, der er fastsat i dette direktiv, utilstrækkelig. Han anmodede GD Miljø om at mødes igen med ham og en række andre eksperter, som han identificerede i sine bemærkninger.

32. Endelig meddelte klageren Ombudsmanden, at han havde forelagt Århuskonventionens sekretariat en meddelelse om EU's overholdelse af visse bestemmelser i konventionen i forbindelse med programmet for vedvarende energi i Irland. Komitéen til Overholdelse af Århuskonventionen fandt, at klagerens meddelelse opfyldte betingelserne for behandling, og rettede en anmodning om oplysninger herom til GD Miljø [13]. Sidstnævnte svarede komitéen for overholdelse af Århuskonventionen i slutningen af juni 2011.

Ombudsmandens vurdering

Klagerens betænkeligheder med hensyn til direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger

33. Ombudsmanden gennemgik den relevante korrespondance, som Kommissionen vedlagde sin udtalelse, og besvarede hans anmodning om yderligere oplysninger. I sin e-mail af 22. februar 2010 meddelte GD Miljø klageren, at det havde til hensigt at indlede en klageprocedure i forbindelse med hans påstande om manglende overholdelse af kravene i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger. GD Miljø opfordrede klageren til at give den nærmere oplysninger om de enkelte anmodninger, navnlig datoerne for de oprindelige anmodninger, de myndigheder, der blev behandlet, og de miljøoplysninger, der blev anmodet om. Den anmodede også klageren om yderligere at oplyse datoerne for de nationale myndigheders svar og årsagerne (hvis nogen) til ikke at give ham adgang til de ønskede oplysninger samt nærmere oplysninger om eventuelle klageprocedurer, han måtte have indledt.

34. Klageren fremlagde de ønskede oplysninger. Som følge heraf registrerede Kommissionen den 18. marts 2010 disse oplysninger som klage "CHAP (2010) 00645" og meddelte klageren, at den ville undersøge dem.

35. Desuden mødtes tjenestemænd fra GD Miljø personligt med klageren.

36. Selv om han bemærker, at klageren kort sagt mener, at han allerede har givet Kommissionen tilstrækkelige oplysninger i sine tidligere meddelelser, og at GD Miljø ikke har været villig til at undersøge sagen ordentligt, finder Ombudsmanden derfor, at Kommissionen i sidste ende har efterkommet sin egen meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klageren i forbindelse med overtrædelser af fællesskabsretten (i det følgende benævnt "meddelelsen")[14].

37. Meddelelsens artikel 3 med overskriften »Registrering af klager« bestemmer:

"[e]n korrespondance, der kan tænkes at blive behandlet som en klage, indføres i det centrale register over klager, der føres af Kommissionens Generalsekretariat ..."

Meddelelsens artikel 4 med overskriften »Kvittering for modtagelse« bestemmer i denne forbindelse, at:

"[c] eller en henvendelse, der er registreret som en klage, skal bekræftes på ny af generalsekretæren inden for en måned fra datoen for afsendelsen af den oprindelige bekræftelse. Denne bekræftelse skal indeholde klagens sagsnummer, som skal anføres i al korrespondance ..."

Ombudsmanden bemærker, at Kommissionens kvittering for modtagelsen af 18. marts 2010 er underskrevet af en kontorchef i GD Miljø og henviser til korrespondance fra klageren "af 17.2.2010".

38. Selv om der synes at være en vis uoverensstemmelse med hensyn til den faktiske dato for klagerens relevante klage (17. eller 21. februar 2010), forholder det sig ikke desto mindre således, at Kommissionen i sidste ende handlede på en passende måde og reagerede på klagerens påstand om, at den skulle behandle hans klage over overtrædelse af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger.

39. Ombudsmanden mener derfor ikke, at yderligere undersøgelser er berettigede med hensyn til dette aspekt af klagen.

Klagerens betænkeligheder med hensyn til direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder

40. Med hensyn til klagerens påstand og relaterede påstand om overtrædelse af direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder (eller i forbindelse hermed af direktivet om vedvarende energi) var det uden tvivl op til GD for Energi og ikke GD for Miljø at følge op på disse spørgsmål.

41. GD Miljø fremsendte imidlertid ikke de oplysninger, det havde modtaget fra klageren, til GD Energi med henblik på en passende opfølgning. Selv om Ombudsmanden er enig i, at Kommissionen skal være opmærksom på den måde, hvorpå den anvender sine ressourcer, når den behandler klager om overtrædelse af EU-retten, understreger han også, at dette ikke bør ske på bekostning af principperne om god forvaltningsskik. I denne forbindelse henviser han til artikel 15 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik ("Forpligtelse til overførsel til institutionens kompetente tjenestegren") og understreger, at

"1. Hvis en skrivelse eller klage til institutionen stiles [...] til et generaldirektorat [...], som ikke har kompetence til at behandle den, sørger dets tjenestegrene for, at sagen straks videresendes til den kompetente tjenestegren i institutionen. 2. Den tjenestegren, der oprindeligt modtog brevet eller klagen, underretter ophavsmanden til denne overførsel og anfører navn og telefonnummer på den tjenestemand, som sagen er videregivet til. 3. Tjenestemanden underretter medlemmet af offentligheden eller organisationen om eventuelle fejl eller udeladelser i dokumenterne og giver vedkommende mulighed for at rette dem."

42. For at overholde ovennævnte princip om god forvaltningsskik burde GD Miljø have videresendt klagerens relevante klagepunkter til GD for Energi straks efter modtagelsen af dem i stedet for at antage, at han i sidste ende selv ville gøre det. De oplysninger, som klageren oprindeligt fremlagde, var tilstrækkelige til at identificere det kompetente generaldirektorat korrekt. Der var derfor ikke behov for, at GD Miljø ventede på yderligere oplysninger fra klageren for at overføre hans relevante klager til GD Energi. GD Miljøs undladelse af at gøre dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

43. Ovennævnte tilfælde af fejl eller forsømmelser er ikke desto mindre uden alvorlige konsekvenser, da det er ubestridt, at klageren var i stand til at mødes personligt med en tjenestemand fra GD Energi den 3. december 2010. På dette møde fremlagde klageren alle de oplysninger, han fandt nyttige for at give GD Energi mulighed for at følge op på sin klage vedrørende den påståede overtrædelse af direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder. Ved at indkalde til ovennævnte møde var Kommissionen derfor også i sidste ende i stand til at behandle klagerens bekymringer vedrørende overtrædelse af direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder. Ombudsmanden finder derfor, at der heller ikke er behov for yderligere undersøgelser vedrørende dette aspekt af klagen.

44. Desuden noterer Ombudsmanden sig Kommissionens tilsagn, som den gav udtryk for i sin udtalelse til ham, om, at den vil "tilstræbe en korrekt gennemførelse af miljølovgivningen i hele EU, og at den vil undersøge alle dokumenterede påstande om overtrædelser af EU-retten." I denne forbindelse henviser Ombudsmanden til den omfattende dokumentation, som klageren har sendt ham, og understreger den betydelige tid og indsats, som klageren har brugt på at forsøge at give Kommissionen oplysninger om de irske myndigheders påståede manglende gennemførelse af EU's miljølovgivning. I betragtning af Kommissionens forsikringer om, at den fortsat fuldt ud vil støtte sin rolle som "traktaternes vogter", har Ombudsmanden tillid til, at Kommissionen vil tage behørigt hensyn til de oplysninger, som klageren fremlagde den 2. november og 4. december 2010 og den 16. og 28. januar, den 12. marts og den 15. juli 2011 i forbindelse med klageproceduren CHAP (2010) 00645. Han fremsender derfor ovennævnte oplysninger til Kommissionen med henblik på passende overvejelse og opfølgning. Ombudsmanden vil fremsætte en yderligere bemærkning i denne henseende.

B. Konklusion

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Der er ikke grundlag for yderligere undersøgelser af klagen.

Klageren og Kommissionens formand vil blive underrettet om denne afgørelse.

Yderligere bemærkning

I betragtning af Kommissionens forsikringer om, at den fortsat fuldt ud vil støtte sin rolle som "traktaternes vogter", har Ombudsmanden tillid til, at Kommissionen vil tage behørigt hensyn til de oplysninger, som klageren fremlagde den 2. november og 4. december 2010 og den 16. og 28. januar, den 12. marts og den 15. juli 2011 i forbindelse med klageproceduren CHAP (2010) 00645. Han fremsender derfor ovennævnte oplysninger til Kommissionen med henblik på passende overvejelse og opfølgning.

 

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 27. september 2011

---

[1] Klagen, klagerens bemærkninger til Kommissionens udtalelse og klagerens svar på Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger er omfattende. Derfor er det kun de faktiske omstændigheder, der er relevante for den påstand og påstand, der er identificeret nedenfor under "Forespørgslens genstand", der er sammenfattet i denne afgørelse.

[2] De Forenede Nationer, Treaty Series, bind 2161, s. 447.

[3] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27.9.2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet, EFT L 283, s. 33.

[4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.4.2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT 2009, L 140, s. 16).

[5] I rammebestemmelsernes punkt 1.3.5 med overskriften »Støttens proportionalitet« hedder det: "(30) Støtte anses kun for at være proportional, hvis det samme resultat ikke kunne opnås med mindre støtte. Proportionaliteten kan desuden også afhænge af graden af en foranstaltnings selektivitet", EUT 2008 C 82, s. 1.

[6] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28.1.2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT 2003, L 41, s. 26).

[7] Ombudsmanden forstår klagerens henvisning således, at den svarer til Rådets direktiv 1991/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182, s. 1).

[8] Ombudsmanden forstår klagerens henvisning således, at den svarer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327, s. 1).

[9] GD Climas e-mail af 3. marts 2011 til klageren indeholder følgende erklæringer: "[a)] De har allerede sendt en begæring om aktindsigt til GD ENER og GD ENVI ... den 12. december... b) i forbindelse med kommissær Hedegaards indlæg under et radioprogram den 3. februar om offshore vindenergi i Irland, anmoder De om en "kopi af dokumentationen i Kommissionen for en sådan udvikling". På grund af interne forsinkelser, som vi oprigtigt undskylder, blev din anmodning kodet i går ... I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter vil du derfor modtage et svar inden for de næste 15 arbejdsdage, netop inden den 23. marts. Med hensyn til punkt b) ovenfor skal det dog bemærkes, at der ikke er knyttet nogen baggrundsdokumentation til din anmodning, da kommissærens erklæring ikke henviste til noget bestemt projekt eller nogen bestemt udvikling, og den var heller ikke baseret på nogen eller noget bestemt stykke dokumentation, men på offentligt tilgængelige oplysninger og hendes generelle erfaring, viden og politiske synspunkter..."

[10] Ombudsmanden henleder klagerens opmærksomhed på proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

[11] Ombudsmanden bemærker, at nogle af klagerens bemærkninger er kopieret til bl.a. GD Miljø og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

[12] En del af klagerens korrespondance, nemlig den, der indgik i hans bemærkninger til Kommissionens svar på Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger, indeholder følgende erklæringer: "[P] lease se nylige afgørelser offentliggjort af [den irske] kommissær for miljøoplysninger... For eksempel tog den vigtige dokumentation vedrørende [det irske] ministerium for kommunikation, energi og naturressourcer et helt år at få en afgørelse om og vedrører det materielle spørgsmål i klage 2587/2009/JF, ligesom de andre."

"I januar 2010 indledte Den Europæiske Ombudsmand ... en detaljeret undersøgelse (2587/2009/JF) i mit navn vedrørende overtrædelser af miljø- og energilovgivningen i Irland."

"I næsten to år har jeg anmodet om oplysninger om ydeevnen for de eksisterende syv havvindmøller ... på Irlands østkyst. Universitetet ... der designede denne teknologi nægtede at give disse oplysninger ..., som gjorde ... Myndigheder [i en medlemsstat]. Sådanne spørgsmål har udgjort et af elementerne i den nuværende EU-ombudsmands detaljerede undersøgelse 2587-2009-JF".

"Endelig er det nuværende program for vedvarende energi i Irland genstand for både en klageprocedure ved Den Europæiske Ombudsmand/Kommissionen og ved De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) ... Det forhold, at disse data [vedrørende møllerne på den irske østkyst] ikke blev stillet til rådighed for over et år siden, er nu et af de spørgsmål, der undersøges af EU's ombudsmand. [T] hans data er ikke tilgængelige i [den strategiske miljøvurdering], og det burde helt sikkert have været..."

[13] Anmodningen om oplysninger indeholdt følgende spørgsmål:

"1. Hvilke aktiviteter eller skridt har Den Europæiske Union, navnlig Europa-Kommissionen, taget for at overvåge gennemførelsen af konventionen i Irland, og hvordan har disse aktiviteter eller skridt forbindelse til meddelelsens emne.

2. Ved vedtagelsen af beslutningen fra september 2007 om at godkende ... statsstøtteprogrammet ... fastslog Europa-Kommissionen da, om programmet var i overensstemmelse med konventionen?

3. Ved afgørelsen af marts 2010 om tildeling af [beløb] til samkøringslinjen mellem Irland og Det Forenede Kongerige (Wales) efterprøvede Europa-Kommissionen da, om beslutningsprocessen vedrørende samkøringslinjen var i overensstemmelse med konventionen?

4. Har Den Europæiske Union, navnlig Europa-Kommissionen, undersøgt, om den handlingsplan for vedvarende energi, som Irland har forelagt Europa-Kommissionen, er udarbejdet i overensstemmelse med konventionen?"

[14] EFT 2002 C 244, s. 5.