Sagen vedrørte Europa-Kommissionens undladelse af at besvare korrespondance sendt i forbindelse med en traktatbrudsklage mod Italien og dens påståede fejlagtige beslutning om at afslutte traktatbrudsklagen.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålene og fandt, at den gennem det svar, som Kommissionen sendte til klageren i løbet af denne undersøgelse, havde givet et overbevisende og omfattende svar. Kommissionen havde derfor afgjort det første spørgsmål. Ombudsmanden fandt navnlig, at Kommissionen havde givet en tilstrækkelig forklaring på sin beslutning om ikke at genoptage traktatbrudsproceduren i denne sag. Med hensyn til det andet spørgsmål fandt hun derfor, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens undladelse af at give korrekte svar til en klager, der havde klaget over et statsstøttespørgsmål i Tyskland. Klageren var af den opfattelse, at Tyskland overtrådte EU's statsstøtteregler på grund af sin nye finansieringsordning for offentlig radio- og tv-virksomhed. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser, eftersom Kommissionen i sidste ende gav et passende svar.  

Sagen vedrørte Kommissionens visuelle identitetslogo, der har været anvendt i dens pressekonferencesal i Bruxelles siden 2012. Efter klagerens opfattelse udgør den eksklusive brug af engelsk og fransk i dette visuelle identitetslogo forskelsbehandling på grund af sprog.

EU's nuværende sprogordning omfatter den enkelte borgers ret til at kommunikere med EU's institutioner på sit eget sprog og den tilsvarende ret til at modtage et svar på dette sprog. De principper, der gælder for denne sprogordning, gælder også for andre former for kommunikation, f.eks. kommunikation via publikationer og websteder. Enhver differentiering i brugen af sprog under sådanne omstændigheder bør være objektivt begrundet. Med hensyn til, om der er en objektiv begrundelse i den foreliggende sag, er Ombudsmanden enig i, at det ikke er teknisk muligt at præsentere udtrykket "Europa-Kommissionen" på 24 sprog på en tv-skærm, enten nedenfor, ved siden af eller bag en taler.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen kunne have valgt mere end to sprog, finder Ombudsmanden, at det var rimeligt, at Kommissionen kun havde valgt to sprog. Valget af antallet af sprog, der skal bruges, afhænger af en vurdering af, om mere end to sprog ville forstyrre det visuelle billede på en uacceptabel måde. Den omstændighed, at andre sprogkombinationer også kan være rimelige valg, indebærer ikke, at valget af engelsk og fransk ikke var rimeligt.

Ombudsmanden mener, at den politik, som Kommissionen har valgt, var objektivt begrundet. Hun konkluderede derfor, at Kommissionens indførelse af et nyt visuelt identitetslogo i pressekonferencelokalet i Bruxelles ikke udgjorde fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens behandling af en traktatbrudsklage vedrørende anvendelsen af EU's samhørighedsmidler i Polen inden for infrastruktur og miljø. Klageren, en miljølandbruger, er bekymret over beskyttelsen af det lokale miljø og den hensigtsmæssige anvendelse af EU-midler. Han indgav en traktatbrudsklage til Kommissionen med den begrundelse, at den offentlige høringsproces i Polen ikke blev gennemført på tilfredsstillende vis. Han klagede over, at Kommissionen havde afsluttet hans klage uden en ordentlig undersøgelse af hans indlæg.

Ombudsmanden undersøgte klagen og foreslog, at Kommissionen skulle revidere sin tilgang til at kontrollere, om medlemsstaterne fuldt ud overholder kravene om offentlige høringer i forbindelse med projekter, der støttes af EU-midler. Hun foreslog også, at klagerens dokumentation, der var vedlagt hans særlige klage til Ombudsmanden, blev undersøgt ud fra et miljømæssigt perspektiv, og at Kommissionens repræsentation i Polen afholdt et møde med klageren for at hjælpe ham med at forstå Kommissionens synspunkter mere indgående, samtidig med at Kommissionen fik mulighed for bedre at forstå klagerens bekymringer. Ombudsmanden var tilfreds med Kommissionens svar på de to første forslag. Med hensyn til det tredje forslag (et møde med klageren) accepterede Ombudsmanden Kommissionens synspunkt om, at et sådant møde måske ikke ville være en effektiv udnyttelse af ressourcerne i forbindelse med klager, der allerede var afsluttet. men hun opfordrede Kommissionen til at holde denne mulighed åben, hvis klageren rejser nye spørgsmål i fremtiden. Ombudsmanden afsluttede sagen på dette grundlag.  

Denne sag vedrørte Europa-Kommissionens behandling af oplysninger fra klageren med påstand om tre tilfælde af ulovlig statsstøtte til spanske fodboldklubber. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke inden for en rimelig frist havde besluttet, om den skulle indlede en formel undersøgelse af den påståede ulovlige statsstøtte. Da Kommissionen efter klagerens opfattelse undlod at træffe foranstaltninger, fremsatte klageren en anmodning om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende to af disse sager. Kommissionen afslog at give aktindsigt af hensyn til beskyttelsen af formålet med undersøgelserne.

Sagen vedrørte en påstået undladelse fra Europa-Kommissionens side af at undersøge [medlemsstaternes] myndigheders [1] udstedelse af en licens til [et andet] luftfartsselskab. Klageren (Ryanairs luftfartsselskab) hævdede, at det forhold, at [et luftfartsselskab] Air i sidste ende blev kontrolleret af et selskab med hjemsted i et tredjeland, var i strid med forordning (EF) nr. 1008/2008. Den anmodede derfor Kommissionen om at undersøge dens ejerskabsstruktur. Kommissionen anmodede [medlemsstaternes] myndigheder om alle de nødvendige oplysninger og konkluderede, at der ikke var noget bevis for en overtrædelse af forordningen.

Klageren i denne sag, der er luxembourgsk statsborger, blev udelukket fra at konkurrere om en stilling i Frankrig med den begrundelse, at hun ikke er fransk statsborger. Der var tale om en stilling som dommer, der ikke var formand, og som skulle repræsentere De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge ved den franske asyldomstol. Klageren gjorde Europa-Kommissionen opmærksom på, at begrænsningen af stillingen til franske statsborgere syntes at være i strid med EU-rettens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed. Da Kommissionen var af den opfattelse, at der ikke var tale om en overtrædelse af EU-retten, kontaktede klageren Ombudsmanden.

Kommissionen var af den opfattelse, at der gjaldt en undtagelse fra retten til fri bevægelighed for arbejdstagere. Denne undtagelse gælder for ansættelse i den offentlige administration og er fastsat i artikel 45, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen anerkendte, at en afgørelse i dette spørgsmål krævede en konkret vurdering af arten af den ikke-præsenterende dommers opgaver og ansvar, og den hævdede, at den havde foretaget en sådan vurdering. Ombudsmanden bemærkede, at Kommissionen som led i denne vurdering ikke havde kontaktet de franske myndigheder for at få yderligere oplysninger om den pågældende stilling. Ombudsmandens oprindelige forslag var derfor, at Kommissionen skulle tage sin vurdering af traktatbrudsklagen op til fornyet overvejelse, og hun foreslog, at Kommissionen skulle høre de franske myndigheder. Som svar på dette forslag fastholdt Kommissionen, at den rådede over tilstrækkelige oplysninger, da den traf afgørelse i sagen, og at det derfor var unødvendigt at kontakte de franske myndigheder. Efter at have overvejet sit detaljerede svar på forslaget accepterede Ombudsmanden, at Kommissionen i dette tilfælde havde tilstrækkelige oplysninger til at basere sin afgørelse på. Hun afsluttede derfor undersøgelsen med en konstatering af, at Kommissionen ikke havde begået fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens behandling af en overtrædelsesklage vedrørende flypassagerers rettigheder. Klagerens fly fra London til Sofia blev aflyst på grund af kraftigt snefald, og han blev omdirigeret via München. Men hans fly var forsinket ankommer i München, og han savnede sin tilslutning fly. Klageren var således nødt til at overnatte der og blev ikke tilbudt et hotelværelse af sin transportør. Efter kontakter med myndighederne i Det Forenede Kongerige og Tyskland indgav han en traktatbrudsklage til Kommissionen med påstand om, at de britiske myndigheder handlede i strid med de relevante EU-regler om flypassagerers rettigheder.

Kommissionen hævdede, at problemerne skyldtes "usædvanlige omstændigheder", hvilket betød, at klageren i overensstemmelse med den relevante EU-forordning ikke var berettiget til kontant kompensation. Den indstillede efterfølgende også korrespondancen med klageren.

Ombudsmanden accepterede Kommissionens holdning med hensyn til forekomsten af "usædvanlige omstændigheder" i forbindelse med snefaldet. Klageren havde således ikke ret til kontant kompensation. Klageren havde imidlertid en "ret til forplejning" og burde have fået hotelindkvartering af luftfartsselskabet. I betragtning af luftfartsselskabets manglende hotelindkvartering mente Ombudsmanden, at der var sket en tilsidesættelse af omsorgspligten. Ombudsmanden fandt derfor ikke Kommissionens synspunkt om, at der ikke var sket en tilsidesættelse af omsorgspligten, overbevisende.

Ombudsmanden anbefalede Kommissionen, at den ved behandlingen af sådanne traktatbrudsklager i fremtiden skulle tage behørigt hensyn til luftfartsselskabets pligt til at udvise omhu over for flypassagerer. Med hensyn til sin beslutning om at afbryde korrespondancen med klageren var Ombudsmanden ikke enig med Kommissionen i, at hans korrespondance var "ukorrekt", og fremsatte endnu en henstilling til Kommissionen i denne henseende.

Kommissionen accepterede i princippet Ombudsmandens anden henstilling. Selv om Kommissionen ikke afviste Ombudsmandens første henstilling, fremgår det klart af dens svar, at den ikke deler Ombudsmandens opfattelse med hensyn til omfanget af et luftfartsselskabs omsorgspligt over for en passager. Ved afslutningen af sin undersøgelse behandlede Ombudsmanden dette med en kritisk bemærkning. Hun videresendte også sin afgørelse til Parlamentets relevante udvalg og til de nationale ombudsmænd til orientering.