Sagen vedrørte Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forsknings (REA's) beslutning om ikke at tildele et "kvalitetsmærke" til et forslag om EU-finansiering i henhold til en indkaldelse af forslag i 2023 til Marie Sklodowska-Curie Postdocstipendium (MSCA-PF), som er en del af EU's Horisont Europa-program. REA havde nægtet at tildele forslaget kvalitetsmærket med den begrundelse, at sagsøgeren havde hjemsted i Det Forenede Kongerige.

Ombudsmanden fandt, at REA havde givet en rimelig forklaring på sin afgørelse og handlede i overensstemmelse med de gældende regler. Som sådan afsluttede hun undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. Hun fremsatte imidlertid et forslag til forbedring af REA, som den gav klageren og andre ansøgere med hjemsted i Det Forenede Kongerige i samme situation en forklarende note og/eller en offentlig erklæring, der præciserer den specifikke situation for ansøgere med hjemsted i Det Forenede Kongerige i MSCA-PF's indkaldelser af forslag i 2023, navnlig i forbindelse med kvalitetsmærket.

Sagen vedrørte, hvordan Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HaDEA) fulgte op på resultaterne af en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af en enhed, der deltog i to EU-finansierede projekter under Horisont 2020-programmet.

På grundlag af OLAF's konstateringer af uregelmæssigheder underrettede HaDEA klageren om sin hensigt om at bringe sin deltagelse i projekterne til ophør, inddrive omkostninger, der anses for ikke at være støtteberettigede, og registrere dem i Europa-Kommissionens system for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES), som er en database over "upålidelige" personer og enheder, der har ansøgt om EU-midler eller indgået retlige forpligtelser med EU-organer. Klageren hævdede bl.a., at HaDEA ikke gav virksomheden mulighed for at give udtryk for sine synspunkter, før den registrerede den i EDES.

Ombudsmanden fandt, at afgørelsen om at registrere klageren i EDES ikke nødvendigvis påvirkede klagerens retsstilling, og at klageren i praksis fik mulighed for at fremsætte sine synspunkter. Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden fremsatte ikke desto mindre et forslag til forbedring af, at HaDEA, når det underretter en enhed om konstateringer mod den, også underretter den pågældende enhed, hvis sådanne konstateringer kan føre til dens registrering i EDES.

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en anmodning om at revidere en afgørelse om afvisning af et forslag om forskningsfinansiering under Horisont Europa-programmet. Klageren var navnlig bekymret over, at Kommissionen fastsatte en tegngrænse for beskrivelsen af anmodninger om fornyet undersøgelse og ikke accepterede dokumenter, der blev fremlagt uden for den særlige onlineformular.

Ombudsmanden fandt, at det var rimeligt, at Kommissionen fastsatte grænser for karakteren. I forbindelse med undersøgelsen indvilligede Kommissionen også i at øge karaktergrænsen og bringe den i overensstemmelse med andre lignende procedurer.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser.  

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i tre dokumenter, nemlig en periodisk rapport og to projektleverancer, i forbindelse med et EU-finansieret projekt vedrørende en undersøgelse af risikoen for hjernekræft som følge af eksponering for radiofrekvensfelter i barndommen og ungdommen. Kommissionen gav bred delvis adgang til den periodiske rapport, men ingen adgang til de to resultater under påberåbelse af beskyttelsen af personoplysninger og kommercielle interesser. Klageren var utilfreds med den indrømmede aktindsigt og den betydelige forsinkelse i modtagelsen af et endeligt svar og henvendte sig til Ombudsmanden.

Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte de tre pågældende dokumenter. Med hensyn til den periodiske rapport mente Ombudsmanden, at Kommissionen kunne have givet bredere adgang, da nogle af oplysningerne allerede var offentligt tilgængelige. Med hensyn til de to resultater fandt Ombudsmanden, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad forklarede, hvordan udbredelsen af dokumenterne ville være til skade for de forretningsmæssige interesser hos de parter, der var involveret i projektet.

Ombudsmanden delte sine foreløbige konklusioner med Kommissionen.

Som svar til Ombudsmanden gav Kommissionen bred aktindsigt i dokumenterne. Den opretholdt kun redigeringer af visse personoplysninger og varemærker og modeller for de mobiltelefoner, der anvendes til undersøgelsen, og hævdede, at offentliggørelse af sidstnævnte ville skade producenternes kommercielle interesser.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens positive svar og den brede aktindsigt. Hun anså redigeringerne af personoplysninger for at være rimelige, men bemærkede, at Kommissionen bedre kunne have forklaret de begrænsede redigeringer for at beskytte kommercielle interesser. Med hensyn til den betydelige forsinkelse, som Kommissionen har pådraget sig i forbindelse med behandlingen af anmodningen om aktindsigt, var dette beklageligt og udgjorde fejl eller forsømmelser.