Klageren ansøgte Det Europæiske Innovationsråd om et tilskud til støtte for nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder, der indfører innovative produkter eller tjenesteydelser. Forslaget lykkedes ikke. Den anfægtede dette resultat og gjorde bl.a. gældende, at de eksperter, der havde fået til opgave at gennemgå dens forslag, uddelegerede deres evaluering til kunstig intelligens (AI) fra tredjepart.

For at undersøge klagerens påstande kontaktede Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er (EISMEA) de relevante eksperter. Nogle anerkendte, at de brugte kunstig intelligens under gennemgangsprocessen, men kun til accessoriske opgaver. Efter yderligere undersøgelser forklarede EISMEA i detaljer, hvorfor eksperternes anvendelse af kunstig intelligens ikke havde en negativ indvirkning på resultatet af klagerens ansøgning.

Selv om Ombudsmanden fandt, at der ikke var tilstrækkelig grund til at forfølge den specifikke sag – nemlig klagerens betænkeligheder med hensyn til den materielle evaluering af dens forslag – fandt hun det vigtigt at undersøge reglerne for anvendelse af kunstig intelligens fra tredjeparter af eksperter, der rådgiver Europa-Kommissionen, EISMEA og andre forvaltningsorganer i forbindelse med lignende finansieringsprogrammer. Ombudsmanden indhentede oplysninger herom fra Kommissionen, som generelt er ansvarlig for at føre tilsyn med sådanne programmer og vedtage de relevante regler.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen for nylig har præciseret, at eksperter kun kan anvende kunstig intelligens fra tredjeparter til accessoriske opgaver og skal dokumentere deres anvendelse af kunstig intelligens. Dette udgør en forbedring. Samtidig fandt Ombudsmanden, at det ikke er optimalt at anmode om, at denne dokumentation først stilles til rådighed for de relevante EU-organer, efter at der er indgivet en klage vedrørende eksperternes anvendelse af kunstig intelligens. Ombudsmanden foreslog, at Kommissionen undersøgte, hvordan dens eksperter kunne dokumentere deres brug af kunstig intelligens og proaktivt give Kommissionen disse oplysninger for at foregribe potentielle spørgsmål og klager.

Sagen vedrørte Den Europæiske Unions delegation i Papua Ny Guineas beslutning om at afvise klagerens bud som unormalt lavt. Klageren hævdede, at delegationen undlod at anmode om specifikke præciseringer, begrunde sin beslutning og baserede sin afvisning på elementer, der ikke var relateret til den pris, der var angivet i tilbuddet.

Ombudsmanden fandt, at delegationen burde have været mere specifik, når den anmodede klageren om præciseringer af prisen, og burde have fastslået en klar forbindelse mellem prisen og alle de elementer, der blev taget i betragtning i dens vurdering. Delegationen har heller ikke i tilstrækkelig grad underbygget sin beslutning om at afvise buddet som unormalt lavt i strid med begrundelsespligten. Disse mangler udgør fejl eller forsømmelser.

Selv om Kommissionen fremlagde yderligere præciseringer under undersøgelsen, fandt Ombudsmanden, at disse præciseringer ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de konstaterede mangler.

Ombudsmanden mente ikke, at det ville være hensigtsmæssigt at fremsætte en tilsvarende henstilling i dette tilfælde, da kontrakten er blevet tildelt. Hun fremsatte ikke desto mindre tre forslag med henblik på at forhindre, at sådanne problemer opstår i lignende fremtidige sager.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende et universitets udgifter i forbindelse med et EU-finansieret projekt. Klageren havde indgivet sin anmodning til Europa-Kommissionen i juli 2025.

Kommissionen svarede første gang i september 2025. Den identificerede ti dokumenter som værende omfattet af begæringen om aktindsigt, som den afslog at give aktindsigt i i deres helhed. I den forbindelse gjorde Kommissionen gældende, at fremlæggelse af oplysninger kunne skade det pågældende universitets forretningsmæssige interesser.

Klageren anfægtede Kommissionens afgørelse ved at indgive en "genfremsat begæring" i september 2025. Da Kommissionen ikke gav et udtrykkeligt svar, henvendte klageren sig til Ombudsmanden i oktober 2025.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt og anmodede som et første skridt Kommissionen om at vedtage et udtrykkeligt svar på klagerens genfremsatte begæring så hurtigt som muligt. I mangel af svar inden for den fastsatte frist undersøgte Ombudsmandens undersøgelseshold de pågældende dokumenter sammen med dokumentation for høringen af det pågældende universitet.

Kommissionen svarede klageren i maj 2026 og gav bred delvis aktindsigt i de omtvistede dokumenter. Klageren anfægtede i sine bemærkninger til Kommissionens bekræftende afgørelse ikke de resterende redigeringer. Ombudsmanden fandt derfor, at klagen over Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt var blevet afgjort ved den aktindsigt, der nu var givet. Når det er sagt, beklagede Ombudsmanden Kommissionens forsinkelse med behandlingen af klagerens anmodning om aktindsigt, som fortsatte, selv efter at hun havde indledt sin undersøgelse. Ombudsmanden overvåger fortsat nøje spørgsmålet om forsinkelser på grundlag af de klager, der er indgivet til hende.

Sagen vedrørte Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forsknings (REA's) beslutning om ikke at tildele et "kvalitetsmærke" til et forslag om EU-finansiering i forbindelse med en indkaldelse af forslag i 2023 til Marie Sklodowska-Curie Postdoctoral Fellowship (MSCA-PF), som er en del af EU's Horisont Europa-program. REA havde nægtet at tildele forslaget kvalitetsmærket »Seal of Excellence«, fordi sagsøgeren havde hjemsted i Det Forenede Kongerige.

Ombudsmanden fandt, at REA havde givet en rimelig forklaring på sin afgørelse og handlet i overensstemmelse med de gældende regler. Som sådan afsluttede hun undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. Hun fremsatte imidlertid et forslag til forbedring for REA, som det giver klageren og andre ansøgere med hjemsted i Det Forenede Kongerige i samme situation, en forklarende note og/eller udsender en offentlig erklæring, der præciserer den specifikke situation for ansøgere med hjemsted i Det Forenede Kongerige i indkaldelserne af forslag fra 2023 vedrørende MSCA-PF, navnlig i forbindelse med kvalitetsmærket.

Sagen vedrørte, hvordan Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HaDEA) fulgte op på resultaterne af en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af en enhed, der deltog i to EU-finansierede projekter under Horisont 2020-programmet.

På grundlag af OLAF's konstateringer af uregelmæssigheder underrettede HaDEA klageren om, at den havde til hensigt at indstille sin deltagelse i projekterne, inddrive omkostninger, der blev anset for ikke at være støtteberettigede, og registrere dem i Europa-Kommissionens system for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES), som er en database over "upålidelige" personer og enheder, der har ansøgt om EU-midler eller indgået retlige forpligtelser med EU-organer. Klageren hævdede bl.a., at HaDEA ikke gav det mulighed for at give udtryk for sine synspunkter, før det blev registreret i EDES.

Ombudsmanden fandt, at afgørelsen om at registrere klageren i EDES ikke nødvendigvis påvirkede dens retlige situation, og at klageren i praksis fik mulighed for at fremsætte sine synspunkter. Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden fremsatte ikke desto mindre et forslag til forbedring om, at HaDEA, når det underretter en enhed om konstateringer imod det, også underretter den pågældende enhed, hvis sådanne konstateringer kan resultere i, at den registreres i EDES.