Baggrunden for klagen

1. Klageren er en almennyttig forening. I 2019 og 2020 deltog klageren i to EU-finansierede projekter under Horisont 2020-programmet [1].

2. I 2020 indledte Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) en undersøgelse af formodede uregelmæssigheder i gennemførelsen af projekterne. Undersøgelsen blev afsluttet i december 2022.

3. I 2023 meddelte Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HaDEA), som havde overtaget ansvaret for de pågældende finansieringsprogrammer [2], klageren, at visse omkostninger, som klageren havde anmeldt, på grundlag af konstateringer af uregelmæssigheder i OLAF's rapport blev anset for ikke at være støtteberettigede og måtte afvises. Desuden underrettede den klageren om, at den havde til hensigt at bringe klagerens deltagelse i begge projekter til ophør.

4. I april og juni 2023 fremsatte klageren bemærkninger til HaDEA som svar på sine afgørelser og anmodede om en kopi af OLAF's rapport. Klageren anfægtede afgørelserne om inddrivelse af omkostninger ved hjælp af den »modstridende procedure«, der er fastsat i de gældende regler.

5. I oktober 2023 meddelte HaDEA klageren, at den ville registrere den med en »information om tidlig opdagelse« i Europa-Kommissionens system for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)[3] i en periode på et år fra datoen for registreringen.

6. I januar 2024 henvendte klageren sig til Ombudsmanden. Klageren klagede over HaDEA's manglende svar på sine bemærkninger fra april og juni 2023 og manglende fremsendelse af en kopi af OLAF's rapport. Desuden anfægtede klageren HaDEA's beslutning om at medtage det i EDES-databasen uden først at høre dets synspunkter. 

Undersøgelsen

7. I april 2024 indledte Ombudsmanden en undersøgelse af denne klage. Ombudsmanden anmodede HaDEA om at fremlægge oplysninger om status for inddrivelsesprocedurerne for begge projekter og om at besvare klagerens anmodning om aktindsigt i OLAF's rapport. Ombudsmanden anmodede desuden HaDEA om præciseringer vedrørende klagerens registrering i EDES.

8. HaDEA svarede Ombudsmanden i juli 2024. Ombudsmanden delte svaret med klageren, som fremsatte bemærkninger.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

af Hadea

9. HaDEA forklarede, at den ved registreringen af klageren i EDES havde fulgt de gældende regler (navnlig finansforordningen) og retningslinjer [4]. Den havde navnlig hørt de relevante tjenestegrene i Kommissionen og formelt meddelt klageren, at den havde til hensigt at registrere klageren i EDES. Efter at EDES-sekretariatet havde godkendt anmodningen, blev klageren efterfølgende registreret i EDES.

10. Klageren blev registreret i kategorien "tidlig opdagelse" i EDES i et år. HaDEA anførte, at de gældende regler ikke giver mulighed for at anfægte registreringer af tidlig opdagelse, da dette fungerer som et overvågningsværktøj og ikke medfører bindende retsvirkninger, der påvirker den pågældende enhed.

11. HaDEA forklarede endvidere, at den med hensyn til den kontradiktoriske procedure, der var indledt for begge projekter, fandt klagerens argumenter velbegrundede. På dette grundlag og efter høring af OLAF og Kommissionen besluttede den ikke at gå videre med inddrivelsen af ikkestøtteberettigede omkostninger. Den underrettede klageren i april 2024 om sin afgørelse vedrørende begge projekter.

12. HaDEA forklarede også, at den havde aftalt med OLAF at videregive en redigeret udgave af OLAF's rapport til klageren, som den fremsendte til klageren i juli 2024.

af klageren

13. Klageren hævdede, at HaDEA havde krænket sine grundlæggende rettigheder ved ikke at give virksomheden en høring, før den registrerede den i EDES ^[5]. Den gjorde gældende, at HaDEA burde have fortolket finansforordningen i lyset af chartret om grundlæggende rettigheder. Klageren bemærkede, at selv om dens registrering i EDES ikke havde en direkte retlig virkning, førte det til, at klageren blev anmodet om at trække sin ansøgning tilbage i en anden tilskudsprocedure. 

Ombudsmandens vurdering

14. Da HaDEA besluttede ikke at gå videre med inddrivelsen af ikkestøtteberettigede omkostninger for begge projekter og gav klageren en redigeret udgave af OLAF's rapport, er begge disse aspekter af klagen afgjort.

15. Med hensyn til, hvordan HaDEA behandlede registreringen af klageren i EDES, bemærker Ombudsmanden, at registrering af tidlig opdagelse er et forebyggende skridt, der har til formål at informere EU's ansatte om en potentiel risiko for EU's finansielle interesser, når de træffer afgørelse om tildeling af kontrakter eller tilskud. Personer eller enheder, der er registreret som personer, der opdages tidligt, er underlagt skærpet overvågning og kontrol. Den medfører ingen direkte sanktioner over for den pågældende enhed ^[6].

16. I overensstemmelse med retten til god forvaltning bør EU-organer, når de træffer en afgørelse, der kan have en negativ indvirkning på en enhed, sikre enhedens ret til at blive hørt. Dette indebærer, at enheden bør underrettes om alle relevante forhold, der begrunder afgørelsen, og som ville have en negativ indvirkning på dem, og gives mulighed for at fremsætte bemærkninger [7] Domstolen har imidlertid fastslået, at registrering af en enhed i EDES i kategorien tidlig opdagelse ikke nødvendigvis har en negativ indvirkning på enhedens stilling, da det ikke har bindende retsvirkninger. Virkningerne for den pågældende enhed skal vurderes fra sag til sag ^[8].

17. I dette tilfælde finder Ombudsmanden, at HaDEA, da det besluttede at registrere klageren i EDES, fulgte den gældende procedure. Som anført ovenfor afhænger forpligtelsen til at høre en enhed desuden af, om EDES-registreringen anses for at have en negativ indvirkning på enhedens stilling. Selv om HaDEA hævdede, at den tidlige registrering ikke havde nogen bindende retsvirkning for enheden, bemærker Ombudsmanden, at HaDEA i praksis gav klageren mulighed for at give udtryk for sine synspunkter. Selv om klageren ikke specifikt blev anmodet om at kommentere sin registrering i EDES, fik den i forbindelse med OLAF's undersøgelse og i den kontradiktoriske procedure med HaDEA flere muligheder for at kommentere de faktiske omstændigheder, der lå til grund for HaDEA's beslutning om at registrere den i EDES. Ombudsmanden finder, at der således ikke var noget nyttigt formål med at give Ombudsmanden endnu en mulighed for at kommentere de samme forhold.

18. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at HaDEA ikke har begået fejl eller forsømmelser i denne sag.  

19. Når det er sagt, bemærker Ombudsmanden, at HaDEA efter klagerens registrering i EDES i november 2023 i en periode på et år i april 2024 besluttede ikke at gå videre med inddrivelsen af de ikkestøtteberettigede omkostninger. Dette synes at betyde, at de årsager, der førte til klagerens registrering i EDES, var ophørt med at eksistere. Ud fra de gældende regler og retningslinjer, som undersøgelsesholdet har kontrolleret, synes Kommissionen ikke at have indført en procedure, der gør det muligt for den at fjerne en enhed, der er registreret med henblik på tidlig opdagelse, fra EDES inden udløbet af den oprindelige frist. Der kan være omstændigheder, hvor en enhed ikke bør forblive i EDES, f.eks. når den ikke længere anses for at udgøre en risiko for EU's finansielle interesser. Ombudsmanden vil henvende sig til Kommissionen om dette spørgsmål.  

20. Selv om klageren var i stand til at fremsætte bemærkninger til de faktiske omstændigheder, der lå til grund for dens registrering i EDES under den kontradiktoriske procedure med HaDEA, blev den i denne forbindelse ikke klart informeret om, at påstandene mod den kan føre til dens registrering i EDES. Ombudsmanden finder, at det ville være god administrativ praksis at underrette enheder, der er involveret i kontradiktoriske procedurer, om, at påstandene mod dem kan føre til registrering i EDES. Hun vil komme med et forslag i denne henseende.  

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Der var ingen fejl eller forsømmelser fra HaDEA's side i denne sag.

Klageren og HaDEA vil blive underrettet om denne afgørelse.

Forslag til forbedringer

Når HaDEA underretter en enhed om konstateringer vedrørende den, bør HaDEA også underrette den pågældende enhed, hvis sådanne konstateringer kan føre til dens registrering i EDES.

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 24. januar 2025

[1] Horisont 2020 var EU's finansieringsprogram for forskning og innovation fra 2014-2020. https://research-and-innovation.ec.europa.eu/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horisont-2020_en

[2] Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HaDEA) er et EU-forvaltningsorgan, der blev oprettet i 2021 for at forvalte EU-finansierede programmer på sundhedsområdet og det digitale område. https://hadea.ec.europa.eu/index_en

[3] EDES er en database over "upålidelige" personer og enheder, der har ansøgt om EU-midler eller indgået retlige forpligtelser med EU-organer. Den har til formål at beskytte EU's finansielle interesser ved at identificere og styre risici i forbindelse med enheder, der er involveret i EU-finansierede aktiviteter eller har indgået retlige forpligtelser. Det opererer i to hovedfaser: tidlig opdagelse og udelukkelse og/eller økonomiske sanktioner. Tidlig opdagelse har til formål at identificere enheder, der kan udgøre en risiko på grund af f.eks. svig, korruption og alvorlige overtrædelser af retlige forpligtelser. Hvis der bekræftes alvorlige uregelmæssigheder, sikrer udelukkelses- og/eller bødefasen, at sådanne enheder udelukkes fra at deltage i EU-finansierede aktiviteter i en bestemt periode, og der kan pålægges økonomiske sanktioner. Yderligere oplysninger findes på:

https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/eu-budget/how-it-works/annual-lifecycle/implementation/anti-fraud-measures/edes_en

^[4] Navnlig artikel 135, stk. 1-3, og artikel 142, stk. 1, i EU's finansforordning, forordning 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32018R1046.  

[5] I henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har en person ret til "at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt".

[6] Som nævnt i fodnote 3 kan upålidelige enheder også pålægges økonomiske sanktioner eller udelukkes fra at få adgang til EU-midler i op til fem år. I sådanne tilfælde fastsættes det i finansforordningen, at den pågældende person eller enhed først skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter.

[7] Artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

[8] Sag T-477/16, dom afsagt af Retten i Første Instans den 24. oktober 2018, Epsilon International SA mod Kommissionen: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?nat=or&mat=or&pcs=Oor&jur=C%2CT%2CF&num=T-477%252F16&for=&jge=&dates=&language=en&pro=&cit=none%252CC%252CCJ%252CR%252C2008E%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252Ctrue%252Cfalse%252Cfalse&oqp=&td=%3BALL&avg=&lgrec=ga&lg=&page=1&cid;=11885 ;529 Sag C‑314/11, Rettens dom af 19. december 2012, Kommissionen mod Planet AE: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=131977&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=7066198