Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende et universitets udgifter i forbindelse med et EU-finansieret projekt. Klageren havde indgivet sin anmodning til Europa-Kommissionen i juli 2025.

Kommissionen svarede første gang i september 2025. Den identificerede ti dokumenter som værende omfattet af begæringen om aktindsigt, som den afslog at give aktindsigt i i deres helhed. I den forbindelse gjorde Kommissionen gældende, at fremlæggelse af oplysninger kunne skade det pågældende universitets forretningsmæssige interesser.

Klageren anfægtede Kommissionens afgørelse ved at indgive en "genfremsat begæring" i september 2025. Da Kommissionen ikke gav et udtrykkeligt svar, henvendte klageren sig til Ombudsmanden i oktober 2025.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt og anmodede som et første skridt Kommissionen om at vedtage et udtrykkeligt svar på klagerens genfremsatte begæring så hurtigt som muligt. I mangel af svar inden for den fastsatte frist undersøgte Ombudsmandens undersøgelseshold de pågældende dokumenter sammen med dokumentation for høringen af det pågældende universitet.

Kommissionen svarede klageren i maj 2026 og gav bred delvis aktindsigt i de omtvistede dokumenter. Klageren anfægtede i sine bemærkninger til Kommissionens bekræftende afgørelse ikke de resterende redigeringer. Ombudsmanden fandt derfor, at klagen over Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt var blevet afgjort ved den aktindsigt, der nu var givet. Når det er sagt, beklagede Ombudsmanden Kommissionens forsinkelse med behandlingen af klagerens anmodning om aktindsigt, som fortsatte, selv efter at hun havde indledt sin undersøgelse. Ombudsmanden overvåger fortsat nøje spørgsmålet om forsinkelser på grundlag af de klager, der er indgivet til hende.

Sagen vedrørte en undersøgelse foretaget af en forskningsorganisation i henhold til en kontrakt med EU's delegation i Guinea-Bissau. Organisationen udtrykte bekymring over betingelserne i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen, navnlig at den bør uddeles gratis. Organisationen mente, at denne betingelse effektivt ville forhindre offentliggørelsen af undersøgelsen som en akademisk bog, da akademiske forlag er kommercielle enheder, der tjener penge på de bøger, de udgiver.

Undersøgelsen viste, at undersøgelsen var bestilt i henhold til en "tjenesteydelseskontrakt", hvor Europa-Kommissionen - som er ansvarlig for det pågældende samlede budget - erhvervede ejerskabet til undersøgelsen. Undersøgelsen blev som sådan betragtet som et "offentligt gode", og Kommissionen insisterede med rette på, at den skulle stilles gratis til rådighed for offentligheden.

Ombudsmanden fandt, at det var rimeligt, at Kommissionen insisterede på, at undersøgelsen blev uddelt gratis, eftersom den blev produceret med EU-midler og derfor ikke burde markedsføres. Ikke desto mindre fandt Ombudsmanden det beklageligt, at Kommissionen først havde præciseret betingelserne for offentliggørelse på en klar måde, efter at undersøgelsen var afsluttet. Ombudsmanden afsluttede sagen og fandt, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser, men fremsatte et forslag om at undgå lignende problemer i fremtiden.