(Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand(1))

Komplekset

Baggrund

Klageren er tjenestemand i Europa-Parlamentet. Han arbejdede tidligere i Generaldirektorat (GD) II, inden han den 1. januar 2002 blev udstationeret i tjenestens interesse.

I henhold til artikel 37 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt "vedtægten")har en tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i en anden stilling " fortsat alle sine rettigheder på de betingelser, der er fastsat i artikel 38 og 39 (...) som tjenestemand i sin moderinstitution". I henhold til artikel 38, litra f), omfatter dette muligheden for forfremmelse af tjenestemænd, der er udstationeret i tjenestens interesse.

Forfremmelser i Parlamentet finder sted på grundlag af en årlig personalevurderingsprocedure, hvor der udarbejdes en bedømmelsesrapport, og der tildeles højst tre point for fortjeneste.

Den 3. maj 2004 vedtog Parlamentets Præsidium en afgørelse om "Politique de promotion et de programmation des carrières"(2) ("Præsidiets afgørelse"). Den indeholder følgende bestemmelser:

"I.1 Mérite et progression de la carrière

Le mérite d'un fonctionnaire/agent définit le rythme de progression de sa carrière. (...)

I.3 Continuité du mérite

(...) La notion de mérite recouvre, par exemple, la manière dont le fonctionnaire/agent s'acquitte des tâches qui lui sont confiées (...), le niveau des services rendus, une mobilité réussie, le niveau de responsabilité exercée, (...) la capacité d'assumer davantage de responsabilités.

I.4 Évaluation du mérite

I.4.1 Le mérite du fonctionnaire/agent est évalué chaque année.

Tout fonctionnaire/agent méritant reçoit des points de mérite dans une fourchette de 1 à 3 points (...). (...)

I.4.5 Ces principes s'appliquent à:

- tout fonctionnaire et tout agent temporaire visé à l'article 2, litra a), du RAA(3), de grade 1 à 13;

- tout agent temporaire visé à l'article 2, litra b), du RAA, de grade 1 à 13, et lauréat d'un concours de la même catégorie/du même groupe de fonctions

- tout agent contractuel visé à l'article 3 bis, paragraphe 1, et à l'article 87 du RAA et appartenant au groupe de fonctions I conformément à l'article 80, paragraphe 2, du RAA.

I.5 Attribution annuelle des points de mérite

I.5.1 Chaque direction générale/unité autonome (...) reçoit, pour l'ensemble du personnel(4) visé:

- punkt I.4.5, premier et deuxième tirets ci-dessus, un nombre total de points - à distribuer par grade - égal au double de son effectif (promouvable ou non), à l'exception des grades 14 à 16. À ce nombre s'ajoute une enveloppe de troisièmes points de mérite calculée sur la base de 1 point multiplié par 3% de l'effectif concerné(5). Le nombre total de points ainsi obtenu ne peut être dépassé

- au punkt I.4.5, troisième tiret ci-dessus, un nombre total de points - à distribuer par grade - égal au double de cet effectif (promouvable ou non), à l'exception du grade 3.

I.5.3 Les points sont distribués au sein de chaque groupe de fonctions et grade à la suite d'un examen comparatif, grade par grade, des mérites des fonctionnaires/agents.

I.6 Réserve du Secrétaire général

I.6.1 Afin de corriger les distortions dues au nombre restreint de fonctionnaires d'un groupe de fonctions et d'un grade donnés existant dans certaines entités fonctionnelles, le Secrétaire général détient une réserve de points de mérite. Il peut l'utiliser, sur saisine dûment motivée des responsables d'entités fonctionnelles, en attribuant au plus, pour chacun d'entre elles, un point supplémentaire par grade dans un groupe de fonctions déterminé.

I.6.2 Cette réserve est également destinée à récompenser, le cas échéant, le mérite exceptionnel de fonctionnaires exerçant temporairement des fonctions spécifiques et dont le travail est difficilement comparable à celui d'autres notés. (...)

II.2 Les étapes de la procédure sont les suivantes:

- La proposition d'attribution des points de mérite est établie par le responsable d'entité fonctionnelle lors d'une réunion du collège des notateurs de cette entité. Ce collège a pour mission d'assurer la cohérence entre les points de mérite qui sont proposés au fonctionnaire/agent et l'évaluation résultant du dernier exercice de notation.

- Les propositions d'attribution de points sont communiquées aux notés et transmises, pour avis, au Comité des rapports.

- Le Secrétaire général transmet, pour avis, au Comité des rapports les propositions d'attribution de points de mérite sur sa réserve, établies conformément au point I.6 ci-dessus.

- Le Secrétaire général arrête sa décision d'attribution de points de mérite sur sa réserve après avis du Comité des rapports.

- Les responsables d'entité fonctionnelle arrêtent les décisions d'attribution de points après avis du Comité des rapports et les communiquent aux notés. (...)".

Bilaget til denne afgørelse indeholder en detaljeret tidsplan for gennemførelsen:

"1.6 Du 1er au 15 mars: validering, indtryk og underskrift des rapports de notation

Le notateur final valide les rapports (...). Enfin, le noté lui-même est invité à signer son rapport selon la procédure actuellement en vigueur. (...)

1.7 Du 15 au 30 avril: délai de saisine du Comité des rapports sur le contenu du rapport de notation

Le noté a 10 jours ouvrables pour introduire un recours auprès du Comité des rapports.

Check priser og tilgængelighed for Troisième semaine d'avril: établissement d'un classement par ordre de mérite et réunion du collège des notateurs au sein de chaque DG (...)

Lors de la réunion du collège des notateurs par direction générale, les propositions d'attribution de points de mérite sont arrêtées. (...)

1.9 Dernière semaine d'avril - première semaine de mai: oplysninger des notés sur les propositions de points de mérite

Chaque noté reçoit (...) la proposition qui est faite en ce qui le concerne. (...) Sur ce courrier figurent de façon très précise les modalités et le délai de saisine du Comité des rapports, pour le cas où le noté serait en désaccord avec la proposition. (...)

1.10 Mois de mai: eksamenen des recours sur le contenu des rapports par le Comité des rapports

1.11 Mi-mai - fin juillet: examen des recours quant aux propositions de points de mérite par le Comité des rapports (...)

1.12 Deuxième semaine de septembre: décision d'attribution des points de mérite par les DG (...)

Sur ce courrier informant le noté de la décision] figurent aussi de façon très précise les modalités de réclamation (artikel 90, stk. 2, du statut des fonctionnaires), pour le cas où le noté serait en désaccord avec la décision. (...)".

Klagen til Ombudsmanden

I sin klage til Den Europæiske Ombudsmand gjorde klageren gældende, at han for årene 2002 og 2003 var blevet tildelt point for fortjeneste, inden hans bedømmelsesrapporter var blevet udarbejdet, og uden at der var foretaget en korrekt vurdering af hans præstationer i forhold til hans kolleger i samme kategori, som var blevet tildelt et tredje point for fortjeneste.

Han gjorde endvidere gældende, at han i begge år var blevet frataget muligheden for at få bedømmelsesudvalgets vurdering af, om det foreslåede antal point for fortjeneste, som han skulle tildeles, var i overensstemmelse med hans bedømmelsesrapport, inden den relevante afgørelse blev truffet. Han gjorde også gældende, at Parlamentet, da det traf afgørelse om tildeling af meritpoint, havde undladt at tage hensyn til omfanget af det ansvar, han udøvede.

Ifølge klageren var de relevante kendsgerninger følgende:

For 2002 havde han i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, indgivet en klage til Parlamentet, som havde besluttet at høre bedømmelsesudvalget. Efter at have gennemgået hans sagsmappe og sammenlignet hans bedømmelsesrapport med de af hans kolleger i kategori A, som havde modtaget et tredje meritpoint, havde udvalget konkluderet, at tildelingen af et tredje meritpoint var berettiget, og generalsekretæren havde derefter besluttet at tildele ham et tredje meritpoint.

Med hensyn til 2003 havde klageren indgivet en klage til bedømmelsesudvalget den 5. juni 2004, fordi han havde fået tilsendt et forslag om at tildele ham to meritpoint, men han havde ikke fået tilsendt en bedømmelsesrapport.

I sin udtalelse af 9. juni 2004 konkluderede Udvalget for Beretninger, at den relevante procedure ikke var blevet overholdt. Det fremgik af denne udtalelse, at i) forslaget om tildeling af point for fortjeneste var blevet underskrevet den 18. maj 2004 og sendt til klageren den 24. maj 2004, mens bedømmelsesrapporten først var blevet færdiggjort den 18. maj 2004 og først forelagt klageren til udtalelse den 9. juni 2004, og ii) at bedømmerne for klagerens GD allerede havde mødtes den 12. maj 2004 for at drøfte tildelingen af point for fortjeneste.

Den 24. juni 2004 meddelte Parlamentets generalsekretær klageren, at i) han var enig med Udvalget for Beretninger i, at den relevante procedure ikke var blevet overholdt, ii) han anmoder klagerens generaldirektør om at genoptage proceduren "fra tidspunktet for bedømmelsesrapporten" ("de reprendre la procédure au stade du rapport the notation"); og iii) et nyt forslag om tildeling af meritpoint ville blive fremsat på et møde mellem bedømmerne.

Den 16. juli 2004 fik han tilsendt en ny udgave af klagerens bedømmelsesrapport, som var identisk med den, han tidligere havde fået tilsendt. Han underskrev og returnerede denne bedømmelsesrapport den 19. juli 2004. Han erklærede udtrykkeligt, at han agtede at henvende sig til bedømmelsesudvalget i tilfælde af, at det nye forslag om tildeling af meritpoint skulle afvige fra afgørelsen vedrørende 2002, dvs. i tilfælde af, at han ikke skulle tildeles tre point.

Der blev imidlertid ikke sendt noget nyt forslag om tildeling af meritpoint til klageren. Den 8. november 2004 modtog han generaldirektørens afgørelse om, at han havde fået tildelt to meritpoint for 2003.

Den 14. januar 2005 indgav klageren en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2. Den 21. juni 2005 afviste Parlamentet klagen og meddelte ham, at der hverken var konstateret procedurefejl eller åbenbart urigtige skøn i hans sag. Det fremgik af Parlamentets afgørelse, at klagerens bedømmelsesrapport ikke var blevet sammenlignet med hans kollegers. I stedet havde generaldirektøren anmodet om tildeling af et tredje point fra generalsekretærens reserve, som generalsekretæren tilsyneladende havde afvist. Desuden viste det sig, at to af hans kolleger var blevet tildelt et tredje point fra generalsekretærens reserve, hvilket var blevet begrundet med deres fremragende og løbende forbedrede resultater.

Klageren mente, at der havde været åbenbare fejl både med hensyn til procedurerne og Parlamentets afgørelse om tildeling af meritpoint. Han grupperede dem under tre aspekter: i) den påståede mangel på en sammenlignende vurdering af hans præstationer ii) Parlamentets påståede undladelse af at tilsende ham et korrekt udarbejdet forslag om tildeling af meritpoint, som reelt havde frataget ham muligheden for at henvende sig til betænkningsudvalget; og iii) Parlamentets påståede undladelse af at tage hensyn til omfanget af hans ansvar.

(A) Den påståede mangel på en sammenlignende vurdering

Klageren anførte, at hans resultater ikke var blevet sammenlignet med hans kollegers i hans GD. I sin afgørelse vedrørende klagen i henhold til artikel 90, stk. 2, havde Parlamentet begrundet dette med henvisning til punkt I.6.2 i Præsidiets afgørelse vedrørende generalsekretærens reserve.

Klageren hævdede, at ordlyden af og konteksten for bestemmelserne om generalsekretærens reserve tydede på, at denne reserve var tænkt som en yderligere mulighed i proceduren, der havde til formål at korrigere eventuelle uretfærdigheder i individuelle sager, efter at proceduren i generaldirektoraterne var afsluttet. Den var ikke til hinder for anvendelsen af proceduren i punkt I.5, som tjenestemænd, der var blevet udstationeret i tjenestens interesse, ikke var udelukket fra. Der er intet i disse bestemmelser, der gør det muligt at konkludere, at udstationerede tjenestemænd fra begyndelsen skulle udelukkes fra en sammenlignende vurdering, således som det var sket i hans tilfælde.

B) Den påståede undladelse af at fremsende et korrekt fremsat forslag

Klageren anførte, at Rapportudvalget havde haft afgørende indflydelse til hans fordel på Parlamentets beslutning om at tildele ham meritpoint for 2002. På den anden side havde den omstændighed, at han ikke havde fået mulighed for at henvende sig til udvalget med hensyn til, om de foreslåede meritpoint for 2003 var i overensstemmelse med vurderingen af hans præstationer, og at ansættelsesmyndigheden i modsætning til den tilgang, den havde valgt i 2002, tilsyneladende ikke havde henvendt sig til udvalget, tydeligvis haft negative konsekvenser for ham. Parlamentets fremgangsmåde var en klar overtrædelse af de relevante regler, navnlig punkt 1.9 i bilaget til Præsidiets afgørelse, hvori det blev fastsat, at der skulle sendes et forslag om tildeling af point for fortjeneste til den ansatte, der skulle vurderes, og hvori der blev redegjort for, hvordan man kunne appellere til udvalget.

Tilsidesættelsen af procedurereglerne udgjorde ligeledes en tilsidesættelse af det princip, der er fastsat i vedtægtens artikel 43, hvorefter en tjenestemand skal have ret til at indgive en klage inden for rammerne af bedømmelsesproceduren, som skal udøves, inden der indgives en klage i henhold til artikel 90, stk. 2.

Klageren mindede om, at generalsekretæren i sin skrivelse af 24. juni 2004 havde anført, at procedurereglerne ikke var blevet overholdt i hans tilfælde. Svaret på hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2, havde imidlertid ikke nævnt dette brev eller behandlet spørgsmålet om, hvorfor de tilsagn, der var givet i det, ikke var blevet overholdt. Selv om generalsekretæren havde taget fejl i sin vurdering af procedurereglerne - hvilket næppe var sandsynligt - kunne klageren med rette have forventet, at de nævnte tilsagn ville blive overholdt.

(C) Den påståede undladelse af at tage hensyn til omfanget af hans ansvar

Klageren havde i sin klage i henhold til artikel 90, stk. 2, påpeget, at der ved den sammenlignende vurdering af hans indsats skulle tages hensyn til arten af de udførte opgaver. Denne forpligtelse følger af tjenestemandsvedtægtens artikel 45, stk. 1, hvori det hedder, at der "i givet fald skal tages hensyn til omfanget af det udøvede ansvar" . Med hensyn til 2002 havde Udvalget for Beretninger gjort dette ved at påpege, at han havde et stort ansvar. Han tilføjede, at dette var en af grundene til, at den mente, at der skulle tildeles et tredje meritpoint.

Hans ansvarsniveau i 2003 havde været endnu højere end i 2002, fordi han havde været nødt til at udføre yderligere opgaver på grund af en direktørs langvarige sygdom. Desuden havde han været involveret i genforhandlingen af en vigtig interinstitutionel aftale og havde udført et omfattende arbejde i forbindelse med indførelsen af den nye finansforordning.

På trods af disse forhold, som blev nævnt i hans bedømmelsesrapport, og hans udtrykkelige anmodning i hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2, var dette spørgsmål slet ikke blevet behandlet i Parlamentets afgørelse.

Klageren hævdede, at der burde findes en mindelig løsning, som kunne bestå i, at Parlamentet fulgte samme fremgangsmåde som generalsekretæren for 2002. Han påstod derfor, at ansættelsesmyndigheden skulle tage hans sag op til fornyet overvejelse og anmode bedømmelsesudvalget om en udtalelse. Denne udtalelse bør udarbejdes på grundlag af en sammenligning med alle hans kolleger i samme generaldirektorat, som havde modtaget et tredje meritpoint for 2003. Han bør have mulighed for at fremlægge sine synspunkter for udvalget. I den endelige afgørelse bør der tages behørigt hensyn til omfanget af de ansvarsområder, som den pågældende udøver.

Sammenfattende fremsatte klageren følgende påstande og påstande(6):

1. Parlamentet tilsidesatte de gældende procedureregler ved ikke at sammenligne hans fortjenester med kollegernes for så vidt angår 2003.
2. Parlamentet tilsidesatte de gældende procedureregler, fordi det ikke gav ham et korrekt udarbejdet forslag om tildeling af point for fortjeneste, inden afgørelsen om tildeling af point for fortjeneste blev truffet.
3. De forpligtelser, der blev indgået over for ham i generalsekretærens skrivelse af 24. juni 2004, blev ikke overholdt, selv om han med rette kunne have forventet, at de ville blive overholdt.
4. Parlamentet tilsidesatte vedtægtens artikel 43 ved ikke at give ham mulighed for at indgive en klage inden for rammerne af bedømmelsesproceduren.
5. Ved bedømmelsen af hans indsats undlod Parlamentet med urette at tage hensyn til størrelsen af hans ansvar i 2003, selv om denne faktor udtrykkeligt var nævnt i vedtægtens artikel 45, stk. 1.
6. Afgørelsen om ikke at sammenligne hans bedømmelsesrapport med hans kollegers bedømmelsesrapporter var i strid med lighedsprincippet, idet vedtægtens artikel 37 og 38 bestemmer, at tjenestemanden fortsat har alle sine rettigheder i forbindelse med forfremmelsesproceduren.
7. Parlamentet behandlede ham uretfærdigt ved at fratage ham muligheden for at klage til Rapportudvalget med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt de point for fortjeneste, der blev foreslået ham, var i overensstemmelse med hans præstationer.

Klageren hævdede, at ansættelsesmyndigheden burde revurdere hans resultater for 2003 og med henblik herpå indhente en udtalelse fra bedømmelsesudvalget, som den havde gjort i forbindelse med bedømmelsen for 2002. Denne udtalelse bør baseres på en sammenligning med alle klagerens kolleger, som opnåede et tredje meritpoint for 2003. I den forbindelse hævdede klageren at have haft mulighed for at fremlægge sine synspunkter for udvalget.

Forespørgslen

Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Parlamentet anførte i sin udtalelse, at bedømmelseskollegiet i GD for Eksterne Politikker havde holdt møde den 12. maj 2004, og at det efter at have taget hensyn til deres respektive fortjenester og det antal point, der var til rådighed, havde besluttet at tildele ni tjenestemænd i kategori A et tredje fortjenstpoint. For så vidt angår to af disse tjenestemænd var de supplerende point blevet tilgængelige, efter at det var blevet fastslået, at to tjenestemænd i samme kategori kun fortjente ét point. For fem andre tjenestemænd blev det tredje point taget fra GD'ets yderligere tildeling. Endelig havde to tjenestemænd i kategori A fået tildelt et point fra hver af generalsekretærens reserver i anerkendelse af deres bidrag til konventets arbejde.

Efter generalsekretærens skrivelse til klageren af 24. juni 2004 og fremsendelsen af den endelige udgave af bedømmelsesrapporten den 16. juli 2004 blev der afholdt endnu et møde mellem bedømmerne i GD for Eksterne Politikker den 2. september 2004. Efter at have undersøgt vanskeligheden ved at sammenligne fortjenester mellem udstationerede tjenestemænd og GD's tjenestemænd havde generaldirektøren, N., foreslået, at klageren fik tildelt to point for fortjeneste, og at der blev anmodet om at få tildelt et tredje point fra generalsekretærens reserve. Formålet med denne reserve var at belønne fortjeneste i meget små enheder og i tilfælde af udstationeret personale. Generalsekretæren havde imidlertid ikke reageret på dette forslag.

For så vidt angår proceduren

I denne sag blev det ikke bestridt, at klagerens fortjenester ikke var blevet sammenlignet med hans kollegers fortjenester. Årsagen til dette var, at en sammenligning ville have været akavet på grund af hans udstationering. Det var grunden til, at bedømmernes kollegium havde foreslået, at der blev tildelt et ekstra point fra generalsekretærens reserve, hvoraf et af formålene i henhold til punkt I.6.2 i Præsidiets afgørelse var " igivet fald at belønne ekstraordinære fortjenester, der udvises af kolleger, der er udstationeret i en enhed, hvis arbejde er vanskeligt at sammenligne med andre bedømmeres".

På grund af hans udstationering var det vanskeligt at sammenligne klagerens fortjenester med de af hans kolleger, der arbejdede i Parlamentet. Selv om vurderingskriterierne var identiske, ville det have været uhensigtsmæssigt at sammenligne arbejde udført i forskellige institutioner, navnlig da klagerens stilling i dette tilfælde indebar specifikke opgaver. Det var derfor hensigtsmæssigt at anvende punkt I.6.2 i Præsidiets afgørelse og anmode om, at et punkt tages fra generalsekretærens reserve.

Parlamentet understreger i den forbindelse, at der heller ikke er foretaget en sammenligning af fortjenesterne hos de to tjenestemænd i kategori A, som hver især har fået tildelt et point fra generalsekretærens reserve, og hos deres øvrige kolleger.

Desuden havde klageren ikke påvist en overtrædelse af vedtægtens artikel 37 og 38. Han var nemlig ikke blevet forskelsbehandlet som følge af sin udstationering. Desuden bevarede han sin berettigelse til forfremmelse.

Der er skabt præcedens for, at ligebehandling betyder, at ansatte, der befinder sig i samme retlige situation, skal behandles ens. Det er imidlertid helt legitimt, at tjenestemænd, der befinder sig i forskellige situationer, behandles forskelligt. Med hensyn til tildelingen af point var generalsekretærens reserve specifikt beregnet til sådanne situationer.

Af disse grunde var de uregelmæssigheder, som Udvalget for Beretninger konstaterede i sin udtalelse af 9. juni 2004, i praksis uden betydning. Under alle omstændigheder var en sammenligning med klagerens kolleger i Parlamentet ikke påkrævet og ville ikke have været relevant.

Den procedure, der er fastsat i Parlamentets forretningsorden, er således blevet fulgt korrekt.

Klagerens manglende mulighed for at anfægte forslaget om tildeling af point og den påståede overtrædelse af vedtægtens artikel 43

Klagerens argument om en påstået tilsidesættelse af vedtægtens artikel 43 kunne hverken antages til realitetsbehandling eller var relevant. Den nye personalevedtægt, der trådte i kraft den 1. maj 2004, kunne ikke anvendes på bedømmelsen af personalet i 2003. Selv om artikel 43 ganske vist bestemte, at enhver klage, der indgives inden indgivelsen af en klage, skal indgives som led i bedømmelsesproceduren, idet klagen ellers ville blive afvist, påhvilede det hver institution at vedtage interne regler vedrørende sådanne klager. Sådanne regler var blevet vedtaget af Parlamentet den 6. juli 2005 og fandt derfor ikke anvendelse på klagerens situation. Den nye artikel 43 afgrænser, hvornår klager kan antages til realitetsbehandling. Klageren havde imidlertid været i stand til at gøre brug af artikel 90, stk. 2, for at håndhæve sine rettigheder. Endelig påpegede Parlamentet, at klageren overhovedet ikke havde nogen interesse i at anfægte forslaget for Udvalget for Beretninger, fordi der var blevet foreslået ham et tredje punkt fra generalsekretærens reserve. Den manglende meddelelse af et forslag om tildeling af point udgjorde derfor ikke en væsentlig procedurefejl.

For så vidt angår proceduren for tildeling af point i 2002

Klageren kunne ikke med rette gøre gældende, at det var rimeligt for ham at forvente, at hans fortjenester systematisk blev sammenlignet med hans kolleger i Parlamentet. I 2002 havde Assessors College ikke anmodet om tildeling af et tredje point fra generalsekretærens reserve. Det var derfor hensigtsmæssigt at kontrollere, om der var begået en åbenbar fejl i forbindelse med tildelingen af "almindelige" tillægspoint. Da proceduren for 2003-udøvelsen havde været anderledes, havde ansættelsesmyndigheden derfor på ingen måde været bundet af tidligere vedtagne beslutninger.

For så vidt angår afgørelsen om tildeling af to point for fortjeneste (navnlig i lyset af vedtægtens artikel 45)

Muligheden for, at en sammenligning af fortjenester blev vanskeliggjort på grund af udstationering i en anden institution, var specifikt tilladt i punkt I.6.2 i Præsidiets afgørelse. I en sådan situation kunne generalsekretæren, når dette var berettiget, belønne de udstationerede tjenestemænds ekstraordinære fortjenester. I dette tilfælde skulle det overvejes, om klagerens fortjeneste i forbindelse med 2003-proceduren havde været ekstraordinær eller ej.

Hans bedømmelsesrapport indeholdt faktuelle bemærkninger, der pegede på en høj præstationsstandard. Hans leders vurdering var følgende: "Ibetragtning af karakteren af [hans]opgaver og hans høje præstationsniveau anbefaler jeg på det kraftigste, at han tildeles i alt tre forfremmelsespoint."Den endelige bedømmer havde udtalt, at han var imponeret over bedømmelsesniveauet. Bortset fra tilføjelsen af to opgaver var klagerens bedømmelse for 2003 imidlertid identisk med bedømmelsen for 2002.

Klageren syntes at mene, at det forhold, at rapporterne var ækvivalente, var tilstrækkeligt til at begrunde tildelingen af et ekstra point for 2003, da der var blevet tildelt et ekstra point for 2002. Selv om det var helt tænkeligt, at en tjenestemand kunne opnå tre point i flere på hinanden følgende år som følge af opretholdelsen af en meget høj præstationsstandard, kunne dette ikke med rette forventes. Det var derfor nyttigt at se på bedømmelsesrapporterne for 2002 og 2003 for de to tjenestemænd, der havde fået et tredje point fra generalsekretærens reserve, og hvis arbejde også var mindre sammenligneligt med deres kollegers, eftersom de var involveret i konventets arbejde. I deres rapporter var der nogle få ændringer i bemærkningerne og frem for alt i bedømmernes vurderinger, hvilket tydede på en forbedring af deres resultater. Med hensyn til en af tjenestemændene var der blevet tilføjet to opgaver til disse opgaver, og bedømmerens bedømmelse var som følger: "Beviste sig særdeles kompetent og meget motiveret, både i konventet (i den afsluttende fase) og under de komplekse forhandlinger på regeringskonferencen, med et meget positivt resultat for Parlamentets holdning og image." I bedømmelsesrapporten for 2003 for den anden tjenestemand kunne det ses, at de udførte opgaver var blevet udvidet. Hans/hendes leder havde givet følgende vurdering: "Ekstraordinærti stand under komplicerede omstændigheder og under konstant pres (IGC og konvention). God teamworking evne." Ubestrideligt, begge embedsmænd havde forbedret deres niveau af ydeevne.

Tildeling af point fra generalsekretærens reserve var en mulighed, der henhørte under ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelser: Det blev bestemt, at generalsekretærens reserve kun undtagelsesvis skulle anvendes. I dette tilfælde havde ansættelsesmyndigheden med rimelighed fundet, at klagerens fortjenester for 2003 ikke var af en sådan art, at de berettigede tildeling af et tredje point.

I denne forbindelse henledte Parlamentet opmærksomheden på Ombudsmandens afgørelse 1634/2003/(ADB)GG efter en klage fra en tjenestemand, som ikke var blevet tildelt et tredje point fra den kvote af point, der var tildelt hver kategori. I denne afgørelse havde Ombudsmanden klart anerkendt ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse, forudsat at der ikke var foretaget et åbenbart urigtigt skøn. Det var rimeligt at antage, at tildelingen af point fra generalsekretærens reserve også var et skønsmæssigt anliggende.

I dette tilfælde havde generalsekretæren imidlertid haft ret i sin vurdering af bedømmelsesrapporten for klageren ved at bekræfte, at der skulle tildeles to point, da klagerens præstation ikke var blevet forbedret, mens hans to kollegers præstation i specifikke opgaver var blevet yderligere forbedret.

Hvad endelig angår den påståede tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45, hvorefter der skal tages hensyn til omfanget af det udøvede ansvar, må det konkluderes, at dette argument ikke kan antages til realitetsbehandling og er ugrundet. Klageren henviste igen til den nye personalevedtægt, som ikke havde fundet anvendelse på personalerapporteringen for 2003. Desuden vedrørte artikel 45 udtrykkeligt forfremmelser. Tildelingen af point var imidlertid en anden procedure, som ikke faldt ind under artikel 45.

Sammenfattende viste undersøgelsen af sagen i sin helhed, at afgørelsen om tildeling af to point for fortjeneste var blevet truffet efter en forskriftsmæssig procedure, og at den var velbegrundet.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger påpegede klageren for det første en række af, hvad han anså for at være unøjagtigheder og fejl i Parlamentets udtalelse. Beskrivelsen af hans stilling i Parlamentet og af hans nye stilling havde været unøjagtig. Genstanden for den klage, som han indgav til bedømmelsesudvalget den 5. juni 2004, var blevet fordrejet. Parlamentet anførte endvidere i sin udtalelse, at N. på bedømmernes møde den 2. september 2004 havde foreslået, at han blev tildelt to point for fortjeneste. Det fremgik imidlertid af referatet af dette møde, der var vedlagt Parlamentets udtalelse, at han rent faktisk havde besluttet at tildele ham to point(7).

Dette var ikke i overensstemmelse med procedurereglerne. I henhold til disse regler skulle der have været fremsat et forslag først. Dette forslag skulle have været forelagt ham, hvorefter han skulle have haft ti arbejdsdage til at henvende sig til Rapportudvalget.

I Parlamentets citat fra Præsidiets afgørelse manglede der to fodnoter. Fodnoterne var af særlig betydning for hans sag, fordi de fastsatte, hvem der skulle være berettiget til at modtage point, og hvem der skulle udelukkes fra øvelsen fra begyndelsen(8).

Referatet af bedømmermødet den 2. september 2004 indeholdt følgende citat fra en deltager: "(...) M. X fait référence (...) au retard avec le supérieur hiérarchique [du plaignant] (...) a soumis le projet de rapport."Faktisk var hans overordnede først blevet anmodet om en bedømmelse den 29. april 2004, som var blevet fremsendt den 6. maj 2004. Forsinkelsen skulle derfor ikke tilskrives hans overordnede, men Parlamentet.

Om sammenligningen med kollegerne

Det fremgik af Parlamentets udtalelse, at hans generaldirektorat havde tildelt tre point for fortjeneste til syv kolleger i kategori A, hvoraf fem kom fra generaldirektoratets yderligere tildeling. De to andre point var blevet tilgængelige, efter at det var blevet fastslået, at to tjenestemænd i samme kategori kun fortjente ét point. Han var fra starten blevet udelukket fra fordelingen af disse syv point . På intet tidspunkt havde der i det mindste været et forsøg på at sammenligne hans bedømmelsesrapport med hans kollegers.

Som han anførte i sin klage, var der tale om en tilsidesættelse af principperne i punkt I.5 i Præsidiets afgørelse. Parlamentet havde ikke kommenteret disse regler og deres konsekvenser. Han gjorde derfor gældende, at der ikke var noget i bestemmelserne om generalsekretærens forbehold, der udelukkede proceduren i punkt I.5 fra begyndelsen. Hvis Præsidiet havde haft til hensigt at udelukke udstationerede tjenestemænd fra proceduren under punkt I.5 fra begyndelsen, ville dette have været udtrykkeligt nævnt, som det f.eks. var sket for tjenestemænd, der var på orlov af personlige årsager.

Om sammenligneligheden af hans præstationer

Klageren gjorde gældende, at der helt sikkert var tilfælde, hvor det arbejde, der blev udført af tjenestemænd, som udførte særlige opgaver, var vanskeligt at sammenligne med det arbejde, der blev udført af de øvrige bedømmere, som det f.eks. var tilfældet med kolleger, der var udstationeret i ngo'er. Han gjorde imidlertid gældende, at det i hans tilfælde ikke ville have været særlig vanskeligt at foretage en sammenlignende vurdering. Hans nuværende opgaver svarede til dem, der var forbundet med visse stillinger i Parlamentets GD II. Klageren vedlagde en jobbeskrivelse for sin stilling.

Der havde tilsyneladende ikke været problemer med at evaluere hans indsats, da hans bedømmelsesrapport blev udarbejdet. Den første bedømmer havde udtrykkeligt godkendt sin overordnedes bedømmelse i sin helhed: "Samme vurdering som den umiddelbart overordnede". Den endelige bedømmer syntes heller ikke at have været i tvivl ("Jeger imponeret over vurderingen [...]").

Endvidere havde Udvalget for Beretninger ikke haft problemer med at sammenligne hans resultater med de resultater, som hans kolleger i GD II havde opnået, efter at generalsekretæren udtrykkeligt havde anmodet udvalget herom under 2002-proceduren(9). For 2004 havde udvalget igen sammenlignet hans præstationer med kollegernes uden nogen åbenbare vanskeligheder. Klageren vedlagde en kopi af udvalgets udtalelse af 27. september 2005, som indeholder følgende erklæring:

"Le Comité des rapports estime, sur la base d'une analyse comparative avec les trois fonctionnaires du grade A*11 ayant été proposés pour 3 points de mérite par sa Direction générale, que le noté a des mérites équivalents voire supérieurs au moins à deux d'entre eux."

Generalsekretærens skrivelse af 24. juni 2004

Som i svaret på hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2, havde Parlamentet endnu en gang undladt at udtale sig om betydningen af generalsekretærens skrivelse af 24. juni 2004.

Inddragelse af rapportudvalget

Klageren fastholdt, at det forhold, at han var blevet frataget muligheden for at henvende sig til Rapportudvalget, var en alvorlig procedurefejl, som havde haft negative konsekvenser for ham. Parlamentet havde ikke forklaret, hvorfor udvalget ikke havde været involveret under hele proceduren, selv om hans ønske om at gøre dette havde været klart. Der var navnlig ingen forklaring på, hvorfor det end ikke var blevet anset for nødvendigt at inddrage udvalget i forbindelse med afgørelsen af hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2. Da han havde indgivet sin klage i henhold til artikel 90, stk. 2, vedrørende 2002, havde ansættelsesmyndigheden henvendt sig til udvalget. Dette ville også have været en indlysende fremgangsmåde i forbindelse med 2003-proceduren.

Anvendelsesområdet for vedtægten

Parlamentet havde gjort gældende, at den nye vedtægt, der trådte i kraft den 1. maj 2004, ikke fandt anvendelse på referenceperioden 2003. Den nye vedtægt indeholdt faktisk en række overgangsbestemmelser. Disse vedrørte imidlertid ikke vedtægtens artikel 43 og 45. Det måtte derfor antages, at de var i kraft og fandt anvendelse fra den 1. maj 2004. Det kunne ikke gøres gældende over for ham, at Parlamentets Præsidium i sin afgørelse tilsyneladende ikke havde taget fuldt hensyn til de nye bestemmelser, og at dette for så vidt angår artikel 43 tilsyneladende først var blevet taget i betragtning den 6. juli 2005. Hvis man endvidere følger argumentet om, at den nye vedtægt ikke finder anvendelse, må man også konkludere, at Præsidiets afgørelse af 3. maj 2004, som Parlamentet havde påberåbt sig i sin udtalelse, ikke fandt anvendelse for referenceperioden 2003.

Ansvarsniveauet

Klageren gjorde gældende, at han med hensyn til fordelingen af point fra generalsekretærens reserve var blevet forskelsbehandlet, fordi der ved vurderingen ikke var taget hensyn til det ansvar, han havde udøvet, selv om dette udtrykkeligt var fastsat i vedtægtens artikel 45, stk. 1.

Parlamentet havde erklæret, at fordelingen af point var en anden procedure, som ikke faldt ind under artikel 45. Fordelingen af point var imidlertid slet ikke fastsat i tjenestemandsvedtægten. Det var en procedure, der blev udviklet af Parlamentet med henblik på at etablere en forbindelse mellem bedømmelse og forfremmelse.

I henhold til punkt I.1 og I.4.1 i Præsidiets afgørelse afhang forfremmelsen afgørende af antallet af point for fortjeneste, der blev tildelt. Omfanget af det udøvede ansvar skulle allerede tages i betragtning ved fordelingen af point for fortjeneste, for at dette kriterium kunne spille den rolle i afgørelsen om forfremmelser, der nu udtrykkeligt var fastsat i den nye vedtægt.

Ud over vedtægtens artikel 45 indeholdt punkt I.3 i Præsidiets afgørelse en forpligtelse til at tage hensyn til ansvarsniveauet ("La notion de mérite recouvre [...] le niveau de responsabilités exercée [...]"). Sammenligningen af hans bedømmelsesrapporter med bedømmelsesrapporterne fra de af hans kolleger, der havde fået tildelt et tredje point fra generalsekretærens reserve, viste, at der tilsyneladende ikke var taget hensyn til omfanget af det udøvede ansvar i generalsekretærens afgørelse. Det var let at se, at ingen af disse to kolleger havde udført ledelsesopgaver eller opgaver med økonomisk ansvar.

Vurderingen af hans bedømmelsesrapport

Parlamentet havde erklæret, at hans bedømmelsesrapporter for 2002 og 2003 ud over to nye opgaver havde været "identiske". Dette var grundlaget for Parlamentets påstand om, at hans præstation ikke var blevet bedre, mens hans kollegers præstation var blevet bedre. Hans bedømmelsesrapporter for 2002 og 2003 var imidlertid slet ikke identiske. Mens hans bedømmelsesrapport for 2002 anførte under "Evne til at lede sin afdeling og lede et team": " Fuldtud løser sine opgaver selv under vanskelige omstændigheder", var posten i samme afsnit for 2003: "Administreret med succes yderligere opgaver på grund af langvarig fravær af en direktør". Han havde derfor med succes vist, at han var i stand til at overtage nye ansvarsområder som krævet i punkt I.3 i Præsidiets afgørelse. Dette viste, at hans præstationer var blevet forbedret i 2003, hvilket ansættelsesmyndigheden ikke havde bemærket, fordi den tilsyneladende ikke havde undersøgt hans bedømmelsesrapport med den fornødne omhu. Dette var en åbenlys vurderingsfejl, som havde haft negative konsekvenser for ham.

Klageren bekræftede sit ønske om, at der blev fundet en mindelig løsning. Da Parlamentet ikke havde kommenteret hans forslag om, at ansættelsesmyndigheden kunne tage hans sag op til fornyet behandling på grundlag af en inddragelse af betænkningsudvalget, antog han, at Parlamentet ikke i det mindste udelukkede denne mulighed.

Ombudsmandens indsats for at opnå en venlig løsning

Ombudsmandens overvejelser

Efter nøje overvejelse af Parlamentets udtalelse og klagerens bemærkninger var Ombudsmanden ikke overbevist om, at Parlamentet havde reageret hensigtsmæssigt på klagerens argumenter. Denne opfattelse var baseret på følgende betragtninger:

1. Ombudsmanden mindede om, at det fremgår af Fællesskabets retsinstansers faste retspraksis, at

"Vedbedømmelsen af tjenestens interesse og de kvalifikationer og fortjenester hos ansøgerne, der skal tages i betragtning ved en afgørelse om forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45, råder ansættelsesmyndigheden over et vidt skøn, og Fællesskabets retsinstansers prøvelse må i denne forbindelse begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt administrationen, henset til de forskellige forhold, der har haft indflydelse på dens bedømmelse, har holdt sig inden for rimelige grænser og ikke har gjort brug af sine beføjelser på en åbenbart urigtig måde. Fællesskabets retsinstanser kan derfor ikke sætte deres vurdering af ansøgernes kvalifikationer og fortjenester i stedet for ansættelsesmyndighedens"(10).

Ombudsmanden havde i sin afgørelse om klage 1634/2003/(ADB)GG indtaget det synspunkt, at hans egen undersøgelse burde baseres på den samme tilgang. Følgelig var prøvelsen i den foreliggende sag begrænset til en undersøgelse af, om Parlamentet fulgte korrekte procedurer, da det traf sin afgørelse, og om denne afgørelse var behæftet med en åbenbar fejl.

Klageren havde fremsat syv påstande og én påstand. Da nogle af påstandene imidlertid var relaterede, blev de behandlet under fire overskrifter: i) den påståede mangel på en sammenlignende vurdering af klagerens fortjenester ii) Parlamentets påståede manglende overholdelse af de forpligtelser, der blev indgået i en skrivelse fra dets generalsekretær af 24. juni 2004 iii) den påståede manglende overholdelse af korrekte procedurer i forbindelse med personaleevalueringen i 2003 og iv) Parlamentets påståede manglende hensyntagen til omfanget af klagerens ansvar i 2003.

2. Med hensyn til den påståede mangel på en sammenlignende vurdering bemærkede Ombudsmanden, at Parlamentet ikke bestred, at klagerens fortjenester ikke var blevet sammenlignet med hans kollegers. Parlamentet havde gjort gældende, at en sammenligning ville have været akavet på grund af klagerens udstationering. Dette var grunden til, at bedømmernes kollegium havde foreslået, at der blev tildelt et ekstra point fra generalsekretærens reserve, hvoraf et af formålene i henhold til punkt I.6.2 i Præsidiets afgørelse var " igivet fald at belønne ekstraordinære fortjenester, der udvises af kolleger, der er udstationeret i en enhed, hvis arbejde er vanskeligt at sammenligne med andre bedømmeres".

Ombudsmanden bemærkede imidlertid også, at der ikke syntes at være noget i Præsidiets afgørelse, der tydede på, at tjenestemænd, der var udstationeret ved andre institutioner, skulle udelukkes fra den sammenlignende vurdering i henhold til punkt I.5. Som klageren med rette har bemærket, udelukker fodnote 3 til punkt I.5.1 kun medarbejdere, der har været fraværende i hele referenceperioden på grund af sygdom eller KKP (fravær af personlige årsager), fra "ensemble du personnel" , som punkt I.5 finder anvendelse på. Desuden var den franske udgave af punkt I.6.2 i Præsidiets afgørelse om generalsekretærens forbehold klarere end den engelske udgave, der er citeret i Parlamentets udtalelse. Den har følgende ordlyd: "Cetteréserve est également destinée à récompenser, le cas échéant, le mérite exceptionnel de fonctionnaires exerçant temporairement des fonctions spécifiques et dont le travail est difficilement comparable à celui d'autres notés. "(fremhævelse tilføjet) Dette tyder på, at begge betingelser, nemlig udøvelsen af særlige funktioner og vanskeligheden ved at sammenligne værket, skal være opfyldt kumulativt, for at denne bestemmelse finder anvendelse. Den blotte omstændighed, at tjenestemænd udøver særlige funktioner, kan derfor ikke i sig selv begrunde den konklusion, at deres arbejde er vanskeligt at sammenligne med deres kollegers arbejde, hvilket synes at være Parlamentets opfattelse.

På grundlag af det materiale, han fik udleveret, var Ombudsmanden ikke i stand til at fastslå, om det arbejde, der var forbundet med klagerens nuværende stilling, og det arbejde, der var forbundet med en bestemt stilling i Parlamentet, faktisk ligner hinanden, som klageren hævdede. Han bemærkede imidlertid, at Udvalget for Beretninger, som bestemt er bedre i stand til at afgive en udtalelse om dette spørgsmål, ikke syntes at have nogen problemer med at sammenligne klagerens arbejde med hans kollegers arbejde i Parlamentet. I sin udtalelse af 4. maj 2004 om 2002-proceduren nåede Parlamentet frem til sin konklusion "après examen du dossier et comparaison de son rapport de notation avec ceux de ses collègues de catégorie A de la Direction Générale des Commissions et Délégations du Parlement européen ayant reçu un troisième point". I en udtalelse af 27. september 2005 om 2004-undersøgelsen, som klageren fremlagde sammen med sine bemærkninger, foretog Parlamentet "une analyse comparative avec les trois fonctionnaires du grade A*11 ayant été proposés pour 3 points de mérite par sa Direction générale".

Ombudsmanden bemærkede endvidere, at generalsekretæren med hensyn til 2002-øvelsen i en skrivelse af 26. april 2004 udtrykkeligt havde anmodet Udvalget for Beretninger om at gå frem "àun examen comparatif de vos mérites avec ceux de vos collègues de catégorie A de la Direction Générale des Commissions et Délégations s'étant vus attribuer un troisième point de promouvabilité". Parlamentet syntes derfor selv at acceptere, at det var muligt at sammenligne klagerens og hans kollegers fortjenester.

Parlamentets bemærkning om, at de respektive fortjenester hos GD's to tjenestemænd i kategori A, som fik et point fra generalsekretærens reserve, og hos deres øvrige kolleger heller ikke var blevet sammenlignet, syntes heller ikke at udgøre et gyldigt argument efter Ombudsmandens opfattelse. Den omstændighed, at en bestemt praksis blev anvendt konsekvent under lignende omstændigheder, indebar ikke nødvendigvis, at den var korrekt.

Ombudsmandens foreløbige konklusion var derfor, at Parlamentets undladelse af at sammenligne klagerens fortjenester med hans kollegers kunne udgøre en undladelse af at følge korrekte procedurer og dermed et tilfælde af fejl eller forsømmelser. På grundlag af denne konklusion kunne det desuden ikke udelukkes, at denne undladelse kunne udgøre en tilsidesættelse af lighedsprincippet, idet klageren måske ikke var blevet behandlet på lige fod med kolleger under identiske retlige omstændigheder.

3. Med hensyn til Parlamentets påståede manglende overholdelse af de forpligtelser, der blev indgået i generalsekretærens skrivelse af 24. juni 2004, bemærkede Ombudsmanden, at generalsekretæren i sin skrivelse havde erklæret, at han var enig med Udvalget for Beretninger i, at de relevante procedureregler ikke var blevet overholdt i klagerens tilfælde. Brevet fortsatte med at bemærke:

"J'adressedonc une note en ce sens au directeur général des Politiques externes en lui demandant de reprendre la procédure au stade du rapport de notation. Puis, après validering de l'exercice de notation par les différents intervenants, une nouvelle proposition d'attribution des points de mérite vous concernant devra être établie lors d'une réunion du Collège des notateurs de votre direction générale."

Ombudsmanden mente, at denne passage var utvetydigt klar med hensyn til generalsekretærens synspunkt og med hensyn til genoptagelsen af klagerens evalueringsprocedure. Han mente derfor, at klageren med rette kunne have forventet, at tilsagnene i dette brev ville blive overholdt.

Parlamentet havde ikke bestridt, at klageren ikke modtog et nyt forslag om tildeling af meritpoint. Som klageren med rette bemærkede, fremgik det af referatet af bedømmernes møde den 2. september 2004, at tildelingen af to point for fortjeneste ikke var blevet foreslået, som Parlamentet anførte i sin udtalelse, men at denne tildeling var blevet besluttet (se fodnote 7 ovenfor).

Ombudsmandens foreløbige konklusion var derfor, at Parlamentets manglende opfyldelse af klagerens berettigede forventninger også kunne udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

4. Med hensyn til Parlamentets påståede undladelse af at fremsende et korrekt fremsat forslag bemærkede Ombudsmanden, at det klart fremgik af procedurereglerne, navnlig af punkt II.2 i Præsidiets afgørelse og af bilaget til denne afgørelse, at et forslag om tildeling af point for fortjeneste skal sendes til bedømmerne, inden der kan træffes afgørelse om disse punkter, og at den bedømte skal have mulighed for at henvende sig til Rapportudvalget, hvis han ikke er enig i forslaget (punkt 1.9 i bilaget til Præsidiets afgørelse).

Parlamentet gjorde gældende, at det forhold, at klageren ikke fik tilsendt et nyt forslag, ikke udgjorde en væsentlig procedurefejl. Det hævdede endvidere, at klageren ikke ville have haft interesse i at henvende sig til Rapportudvalget, da der var blevet anmodet om et tredje punkt fra generalsekretærens reserve for ham. Ombudsmanden fandt ikke dette argument overbevisende. Den omstændighed, at der blev fremsat en sådan anmodning, indebar ikke nødvendigvis, som det fremgår af den foreliggende sag, at dette tredje punkt ville blive tildelt. Desuden havde klageren gjort det meget klart, at han mente, at der burde have været foretaget en sammenligning mellem hans præstationer og de syv kolleger i hans GD, som var blevet tildelt et "almindeligt" tredje point. Parlamentet havde derfor på ingen måde ret til at tro, at klageren ikke ville have nogen interesse i at anfægte forslaget.

Klageren hævdede også, at det var urimeligt at fratage ham muligheden for at henvende sig til Rapportudvalget. Ombudsmanden bemærkede, at udvalget synes at have spillet en vigtig rolle i klagerens sag med hensyn til 2002-proceduren, og var af den opfattelse, at det generelt synes at være et organ, der er godt rustet til at opdage eventuelle uretfærdigheder i personalevurderingsproceduren. Da alle bedømmere får mulighed for at henvende sig til udvalget efter at have fået forslaget om tildeling af meritpoint, kan det faktisk være urimeligt, at klageren ikke får denne mulighed.

Ombudsmandens foreløbige konklusion var derfor, at eftersom klageren med rette kunne forvente, at proceduren ville blive genoptaget fra tidspunktet for bedømmelsesrapporten, kunne Parlamentets undladelse af at sende klageren et nyt forslag om tildeling af point for fortjeneste udgøre en overtrædelse af de gældende procedureregler og dermed også være et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

5. Med hensyn til Parlamentets påståede undladelse af at tage hensyn til klagerens ansvarsniveau fandt Ombudsmanden, at det ikke fremgik helt klart af det materiale, han havde fået forelagt, om Parlamentet faktisk havde undladt at tage hensyn til dette kriterium ved vurderingen af klagerens resultater i 2003. Da Ombudsmanden under alle omstændigheder var kommet til den foreløbige konklusion, at der kunne have været tale om fejl eller forsømmelser med hensyn til de tre andre aspekter af klagen, fandt han det ikke nødvendigt at undersøge dette spørgsmål nærmere.

Ombudsmandens foreløbige konklusion var derfor, at Parlamentets undladelse af at sammenligne klagerens fortjenester med hans kollegers, dets undladelse af at opfylde hans berettigede forventninger med hensyn til generalsekretærens skrivelse af 24. juni 2004 og dets undladelse af at sende klageren et korrekt fremsat forslag om tildeling af meritpoint kunne være tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Forslaget til en mindelig løsning

I henhold til artikel 3, stk. 5, i Den Europæiske Ombudsmands statut skal ombudsmanden så vidt muligt sammen med den berørte institution søge at finde en løsning, der kan bringe tilfældene af fejl eller forsømmelser til ophør og tilfredsstille klageren.

Ombudsmanden fremsatte derfor følgende forslag til en mindelig løsning for Parlamentet:

Parlamentet kunne overveje at tage sin afgørelse om tildeling af point for fortjeneste til klageren for 2003 op til fornyet overvejelse ved at sende ham et korrekt fremsat forslag om tildeling af point for fortjeneste for det pågældende år, ved at genoptage proceduren på dette tidspunkt og ved at bringe den til ophør i overensstemmelse med de regler, som Parlamentet har fastsat med henblik herpå.

Parlamentets svar på Ombudsmandens forslag

I sit svar på Ombudsmandens forslag var Parlamentet af den opfattelse, at det havde overholdt den procedure, der var fastsat i dets forretningsorden.

Den påpegede, at generalsekretæren i sin skrivelse af 24. juni 2004 havde meddelt klageren, at hans sag ville blive behandlet på ny af Assessors College. Denne revision blev faktisk foretaget på akademiets møde den 2. september 2004. Ansættelsesmyndigheden havde derfor opfyldt det tilsagn, den havde afgivet over for klageren.

Parlamentet gjorde endvidere gældende, at artikel I.6.2 i Præsidiets afgørelse var blevet anvendt korrekt på klagerens sag.

For at løse problemet foreslog Parlamentet imidlertid, at klagerens sag blev fremsendt til Udvalget for Beretninger med henblik på en sammenlignende vurdering af hans fortjenester for 2003 "med hans kategori A-kolleger i GD for Eksterne Politikker, som fik et tredje punkt". Efter afslutningen af denne vurdering kunne ansættelsesmyndigheden træffe en ny afgørelse vedrørende klageren, som kunne gøres til genstand for en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

Klagerens bemærkninger

Som reaktion på Parlamentets svar meddelte klageren Ombudsmanden, at han ville acceptere Parlamentets forslag på to betingelser:

1. For det første, at hans fortjenester ikke kun skal sammenlignes med hans kollegers fortjenester i dagens GD for Eksterne Politikker, men med fortjenesterne hos alle hans kolleger i det tidligere GD II, som havde modtaget et tredje point for 2003; og
2. for det andet, at et notat, som han vedlagde sin skrivelse, skulle forelægges for Udvalget for Beretninger, inden det traf afgørelse om dets udtalelse.

Yderligere undersøgelser
Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger

På baggrund af klagerens indlæg anmodede Ombudsmanden Parlamentet om at udtale sig om de betingelser, som klageren havde formuleret.

Parlamentets svar

Parlamentet meddelte Ombudsmanden, at generalsekretæren allerede havde henvist klagerens sag til Rapportudvalget.

Med hensyn til klagerens første betingelse anførte Parlamentet, at "i2003 var [klageren] ansat i Generaldirektoratet for Eksterne Politikker. Det ville således være i strid med [denrelevante] regel at sammenligne [klagerens]fortjenester med fortjenesternehos hans kolleger uden for hans generaldirektorat."

Med hensyn til klagerens anden betingelse meddelte Parlamentet Ombudsmanden, at der i overensstemmelse med klagerens ønske var vedlagt en kopi af det relevante dokument sammen med henvisningen til Rapportudvalget.

Klagerens bemærkninger

I en yderligere skrivelse til Ombudsmanden anførte klageren, at han, som han allerede havde påpeget i sine tidligere skrivelser til Ombudsmanden, havde arbejdet i Parlamentets GD II (udvalg og delegationer), inden han blev udstationeret. Dette generaldirektorat var i mellemtiden blevet opdelt i to. Den stilling, som han ville blive tildelt efter afslutningen af sin udstationering, var placeret i GD for Interne Politikker. Klageren understregede, at han aldrig havde arbejdet i GD for Eksterne Politikker.

Han tilføjede, at tildelingen af point for fortjeneste for 2003 stadig var blevet besluttet i fællesskab af alle bedømmere fra det tidligere GD II. Dette fremgik klart af referaterne af bedømmernes møder den 17. maj 2004 og den 6. september 2004. Klageren fastholdt derfor, at hans fortjenester burde sammenlignes med fortjenesterne hos alle hans kolleger i det tidligere GD II, som fik et tredje point i 2003.

Ombudsmandens anden anmodning om yderligere oplysninger

I lyset af disse modstridende holdninger besluttede Ombudsmanden at anmode Parlamentet om yderligere oplysninger. Han anmodede den om at forklare de ændringer, der havde fundet sted i forbindelse med omstruktureringen af dens struktur af generaldirektorater, som syntes at danne grundlag for det problem, der stadig var i den foreliggende sag.

Ombudsmanden anmodede Parlamentet om at præcisere, i hvilket GD klageren havde været ansat i 2003, og kommentere klagerens bemærkning om, at alle bedømmere i det tidligere GD II i fællesskab havde truffet afgørelse om tildeling af meritpoint for 2003.

Parlamentets svar

Parlamentet anførte i sit svar, at klageren i 2003, selv om han var udstationeret, administrativt var blevet tilknyttet GD II under ledelse af N.

Den 1. januar 2004 var dette generaldirektorat blevet opdelt i to med henblik på at oprette Generaldirektoratet for Interne Politikker under ledelse af W. og Generaldirektoratet for Eksterne Politikker under ledelse af N. Siden denne dato var klageren af administrative årsager blevet tilknyttet Generaldirektoratet for Interne Politikker.

Med hensyn til bedømmelsen af det personale, der var tilknyttet GD II i 2003, havde generalsekretæren besluttet, at N. skulle føre tilsyn med bedømmelsesproceduren og lede mødet i bedømmelseskollegiet. Denne løsning havde gjort det muligt for alle kolleger i det tidligere GD II at blive vurderet af de overordnede, under hvis myndighed de havde arbejdet i hele referenceperioden 2003, uanset hvilket GD de var tilknyttet i 2004. Ifølge Parlamentet var det derfor "ubestrideligt, at [klagerens]fortjenester i referenceperioden 2003blev sammenlignet med hans kollegers fortjenester i de tidligere GD II-udvalg og -delegationer". Dette fremgik klart af referaterne fra bedømmernes møder.

Parlamentet anførte endvidere, at hans fortjenester ved behandlingen af klagerens klage ligeledes var blevet sammenlignet med fortjenesterne hos hans kolleger i det tidligere GD II, som var blevet tildelt et tredje point. Den samme procedure var blevet fulgt af Udvalget for Beretninger, da det gennemgik sagen.

Parlamentet gjorde gældende, at den procedure, der blev fulgt i denne sag, af disse grunde havde været gyldig.

Det meddelte Ombudsmanden, at generalsekretæren efter udtalelse fra Udvalget for Beretninger nu havde vedtaget en ny afgørelse om tildeling af meritpoint til klageren for 2003. Hvis klageren ønsker det, kan han indgive en klage over denne afgørelse i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

Klagerens yderligere breve

Ved skrivelse af 23. april 2007 underrettede klageren Ombudsmanden om den seneste udvikling i hans sag. Han oplyste, at generalsekretæren den 15. januar 2007 havde meddelt ham, at han efter at have modtaget og vurderet rapportudvalgets udtalelse havde besluttet ikke at tildele ham et tredje point for fortjeneste. Ifølge klageren fremgik det af denne afgørelse, at generalsekretæren kun havde vurderet udvalgets udtalelse. Han havde imidlertid ikke sammenlignet sine fortjenester med de fortjenester, som hans kolleger i det generaldirektorat, hvor han arbejdede på det relevante tidspunkt, havde.

Klageren oplyste også, at han den 6. februar 2007 havde fået aktindsigt i udvalgets udtalelse, hvori udvalget efter en sammenlignende vurdering af hans og hans kollegersbedømmelsesrapport havde draget konklusionen "que le rapport de notation [duplaignant ] est d'un niveau excellent et que les mérites du noté sont d'un niveau comparable à ceux des collègues précités". Udvalget havde desuden påpeget, at det allerede havde udtalt sig i samme retning i en udtalelse af 13. oktober 2004.

Klageren gjorde gældende, at Parlamentet indtil da havde fået ham til at tro, at der ikke havde været en sådan udtalelse fra Rapportudvalget. Han meddelte Ombudsmanden, at han havde anmodet Parlamentet om aktindsigt i dette dokument. Han oplyste endvidere, at han den 7. april 2007 havde indgivet en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over generalsekretærens afgørelse af 15. januar 2007.

Med hensyn til Parlamentets svar glædede klageren sig over, at Parlamentet nu havde anerkendt, at han havde tilhørt GD II i 2003 og GD for Interne Politikker i 2004. Han mindede om, at Parlamentet gentagne gange havde hævdet det modsatte i sine skrivelser til Ombudsmanden. Han anførte imidlertid, at Parlamentets nye indlæg desværre indeholdt nye misinformationer, nemlig at Parlamentet nu pludselig havde fremført, at det var "ubestrideligt",at hans fortjenester i 2003 var blevet sammenlignet med hans kollegers fortjenester i det tidligere GD II, både på bedømmernes møder den 17. maj 2004 og den 6. september 2004 og under behandlingen af hans klage.

Klageren gjorde gældende, at denne erklæring klart var i strid med Parlamentets bemærkninger i dets udtalelse om den foreliggende sag og med de erklæringer, som Parlamentets formand havde fremsat i sin skrivelse til ham af 21. juni 2005. Han hævdede, at det forhold, at Parlamentet nu pludselig havde indtaget en holdning, der var i strid med dets tidligere holdning, skabte forvirring og øgede risikoen for, at de ansvarlige i Parlamentet ville drage de forkerte konklusioner. Han havde desuden mistanke om, at den nye erklæring ville tjene ansættelsesmyndigheden som begrundelse for ikke at have foretaget en sammenlignende vurdering af hans fortjenester inden for rammerne af den tilgang til en mindelig løsning, der var aftalt med Ombudsmanden.

Klageren konkluderede, at han anså forslaget om en mindelig løsning for at være mislykket. Han mente desuden, at der var opstået følgende nye tilfælde af fejl eller forsømmelser:

1. Ansættelsesmyndigheden havde endnu en gang ikke foretaget en sammenlignende vurdering af hans fortjenester i forhold til hans kolleger i GD II. Dette betød, at Parlamentet havde gentaget den overtrædelse af sine interne procedureregler, som han havde klaget over til Ombudsmanden.
2. Parlamentet havde med urette hævdet, at hans fortjenester allerede var blevet sammenlignet med hans kollegers fortjenester i tidligere faser af proceduren.
3. Det fremgik, at Parlamentet havde været i besiddelse af en udtalelse fra Udvalget for Beretninger om hans sag siden oktober 2004. Det var en overtrædelse af principperne om retfærdig rettergang, at Parlamentet hidtil havde holdt disse oplysninger fra ham.

Klageren takkede Ombudsmanden for hans støtte og anmodede ham om at "opfordre Parlamentet til at give ordre på en passende måde" for at sikre, at i det mindste hans nye klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i personalevedtægten ville blive behandlet i overensstemmelse med de gældende regler.

I en anden skrivelse af 9. maj 2007 meddelte klageren Ombudsmanden, at han nu havde fået adgang til udtalelsen fra Udvalget for Beretninger af 13. oktober 2004. Han anførte, at det fremgik af denne udtalelse, at udvalget var af den opfattelse, at han skulle tildeles et tredje point for fortjeneste, og at det havde fundet, at der var et tredje point til rådighed ("avis positif avec point disponible").

Afgørelsen

1 Indledende bemærkninger

1.1 Klageren er tjenestemand i Europa-Parlamentet. Han arbejdede tidligere i Parlamentets Generaldirektorat (GD) II (udvalg og delegationer)(11), inden han i tjenestens interesse blev udstationeret fra den 1. januar 2002. I sin klage til Den Europæiske Ombudsmand hævdede klageren, at der havde været en række uregelmæssigheder i hans personaleevalueringsprocedure for 2003 og navnlig i tildelingen af meritpoint til ham.

1.2 I sine seneste skrivelser til Ombudsmanden hævdede klageren, at der var opstået to nye tilfælde af fejl eller forsømmelser. For det første gjorde han gældende, at Parlamentet med urette havde gjort gældende, at hans fortjenester allerede var blevet sammenlignet med fortjenesterne hos hans kolleger i det tidligere GD II i tidligere faser af proceduren. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at Parlamentets nye indlæg faktisk synes at være i strid med dets tidligere indlæg i denne henseende, navnlig dets udtalelse, hvori det anførte, at "...det er ikke blevet bestridt, at der ikke blev foretaget en sammenligning af [klagerens]fortjenester med hans kollegers(...) med den begrundelse, at en sammenligning ville have været akavet på grund af hans udstationering (...)". For det andet hævdede klageren, at Parlamentet havde holdt ham underrettet om, at der forelå en tidligere udtalelse fra Rapportudvalget om tildeling af meritpoint til ham for 2003. På grundlag af det materiale, der blev forelagt Ombudsmanden, synes der faktisk ikke at være noget, der tyder på, at Parlamentet nævnte denne udtalelse i sine tidligere kontakter med klageren.

Ombudsmanden mener derfor, at der er tilstrækkeligt grundlag for at undersøge klagerens nye påstande. For at medtage disse nye aspekter i sin vurdering af den foreliggende sag ville han imidlertid være nødt til at anmode Parlamentet om en udtalelse om dem, hvilket uundgåeligt ville forsinke hans beslutning om klagerens oprindelige påstande. Ombudsmanden finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at gå videre med disse spørgsmål inden for rammerne af den foreliggende sag. Klageren kan dog stadig frit indgive en ny klage til Ombudsmanden, hvis han ønsker det.

2 Påståede uregelmæssigheder i tildelingen af point for fortjeneste

2.1 Parlamentet blev anmodet om en udtalelse om syv påstande og om én påstand, som i det væsentlige vedrørte i) den påståede mangel på en sammenlignende vurdering af klagerens fortjenester, ii) Parlamentets påståede manglende overholdelse af de forpligtelser, der blev indgået i en skrivelse, som dets generalsekretær sendte til klageren den 24. juni 2004 iii) Parlamentets påståede manglende overholdelse af korrekte procedurer i forbindelse med personaleevalueringen i 2003; og iv) dens påståede manglende hensyntagen til omfanget af klagerens ansvar i 2003.

2.2 Efter at have modtaget Parlamentets udtalelse og klagerens bemærkninger foretog Ombudsmanden en grundig vurdering af alle aspekter af klagen. Han nåede frem til den foreløbige konklusion, at Parlamentet havde undladt at sammenligne klagerens fortjenester med hans kollegers; den manglende opfyldelse af hans berettigede forventning med hensyn til generalsekretærens skrivelse af 24. juni 2004 og dens undladelse af at sende klageren et korrekt fremsat forslag om tildeling af meritpoint kan udgøre tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2.3 Ombudsmanden fremsatte derfor følgende forslag til en mindelig løsning for Parlamentet:

"Parlamentetkunne overveje at tage sin afgørelse om tildeling af point for fortjeneste til klageren for 2003 op til fornyet overvejelse ved at sende ham et korrekt fremsat forslag om tildeling af point for fortjeneste for det pågældende år, ved at genoptage proceduren på dette tidspunkt og ved at bringe den til ophør i overensstemmelse med de regler, som Parlamentet har fastsat med henblik herpå."

2.4 I sit svar på Ombudsmandens forslag var Parlamentet af den opfattelse, at det havde overholdt sine interne regler. For at løse problemet foreslog Parlamentet imidlertid, at klagerens sag blev fremsendt til Udvalget for Beretninger med henblik på en sammenlignende vurdering af hans fortjenester for 2003 "med hans kategori A-kolleger i GD for Eksterne Politikker, som fik et tredje punkt". Når denne vurdering er afsluttet, træffer ansættelsesmyndigheden en ny afgørelse vedrørende klageren.

2.5 Klageren meddelte Ombudsmanden, at han ville acceptere Parlamentets forslag på to betingelser:

1. For det første, at hans fortjenester ikke kun skal sammenlignes med hans kollegers fortjenester i dagens GD for Eksterne Politikker, men med fortjenesterne hos alle hans kolleger i det tidligere GD II, som havde modtaget et tredje point for 2003; og
2. for det andet, at et notat, som han vedlagde sin skrivelse, skulle forelægges for Udvalget for Beretninger, inden det traf afgørelse om dets udtalelse.

2.6 Parlamentet accepterede den anden betingelse. Med hensyn til den første betingelse anførte den imidlertid, at "[klageren]i 2003var ansat i Generaldirektoratet for Eksterne Politikker. Det ville således være i strid med [denrelevante] regel at sammenligne [klagerens]fortjenester med fortjenesternehos hans kolleger uden for hans generaldirektorat."

2.7 Klageren insisterede på den første betingelse og mindede om, at han havde arbejdet i Parlamentets GD II før sin udstationering. GD II var i mellemtiden blevet delt i to. Den stilling, som han ville blive tildelt efter afslutningen af sin udstationering, var placeret i GD for Interne Politikker. Klageren understregede, at han aldrig havde arbejdet i GD for Eksterne Politikker. Han gjorde endvidere gældende, at tildelingen af point for fortjeneste for 2003 stadig var blevet besluttet i fællesskab af alle bedømmere fra det tidligere GD II.

2.8 Som svar på en anmodning om yderligere oplysninger fra Ombudsmanden bekræftede Parlamentet, at klageren i 2003 til administrative formål var blevet tilknyttet GD II. Den 1. januar 2004 var generaldirektoratet blevet opdelt med henblik på at oprette Generaldirektoratet for Interne Politikker og Generaldirektoratet for Eksterne Politikker. Den tidligere chef for GD II havde imidlertid overvåget bedømmelsesproceduren for 2003, som havde gjort det muligt for alle kolleger i det tidligere GD II at blive vurderet af de overordnede, under hvis myndighed de havde arbejdet i hele referenceperioden 2003. Ifølge Parlamentet var det derfor "ubestrideligt, at [klagerens]fortjenester for referenceperioden 2003 blev sammenlignet med fortjenesterne hos hans kolleger i de tidligere GD II-udvalg og -delegationer." Endvidere anførte Parlamentet, at hans fortjenesterpå samme måde var blevet sammenlignet med fortjenesterne hos hans kolleger i det tidligere GD II, som var blevet tildelt et tredje point, da klagerens klage var blevet behandlet. Den samme procedure var blevet fulgt af Udvalget for Beretninger, da det gennemgik sagen.

2.9 I yderligere to skrivelser meddelte klageren Ombudsmanden, at Parlamentets generalsekretær i mellemtiden efter at have modtaget og vurderet udtalelsen fra Udvalget for Beretninger havde besluttet ikke at tildele ham et tredje point for fortjeneste. Klageren meddelte også Ombudsmanden, at han havde fået aktindsigt i udvalgets udtalelse, hvori udvalget havde dragetkonklusionen "que le rapport de notation [duplaignant ] est d'un niveau excellent et que les mérites du noté sont d'un niveau comparable à ceux des collègues précités". Udvalget havde desuden påpeget, at det allerede havde udtalt sig i samme retning i en udtalelse af 13. oktober 2004. I denne udtalelse, som klageren også havde fået adgang til, var udvalget af den opfattelse, at han skulle tildeles et tredje point for fortjeneste, og havde fundet, at der var et tredje point til rådighed ("avis positif avec point disponible").

Klageren glædede sig over, at Parlamentet nu havde anerkendt, at han havde tilhørt GD II i 2003. Han gjorde imidlertid gældende, at ansættelsesmyndigheden endnu en gang ikke havde foretaget en sammenlignende vurdering af hans fortjenester i forhold til hans kolleger i GD II. Dette betød, at Parlamentet havde gentaget den overtrædelse af sine interne procedureregler, som han havde klaget over til Ombudsmanden. Klageren var af den opfattelse, at forslaget om en mindelig løsning var slået fejl.

Klageren meddelte endvidere Ombudsmanden, at han den 7. april 2007 havde indgivet en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over generalsekretærens nye afgørelse om tildeling af point for fortjeneste til ham.

2.10 Ombudsmanden bemærker, at Parlamentet som svar på hans forslag til en mindelig løsning har taget visse skridt til at imødekomme klagerens bekymringer. Da klageren imidlertid ikke er tilfreds med resultatet af disse skridt, er Ombudsmanden forpligtet til at konkludere, at det ikke har været muligt for ham at nå frem til en mindelig løsning i denne sag.

2.11 Ombudsmanden mener derfor, at han skal undersøge, om de skridt, Parlamentet har taget, har været tilstrækkelige til at afhjælpe de fejl eller forsømmelser, der er konstateret i forslaget til en mindelig løsning, eller om der i betragtning af de skridt, Parlamentet har taget, ikke er behov for yderligere handling fra hans side.

2.12 Ombudsmanden havde i sit forslag til en mindelig løsning fundet det hensigtsmæssigt, at Parlamentet udarbejdede et nyt forslag om tildeling af meritpoint for 2003 og genoptog proceduren for tildeling af forfremmelsespoint for dette år på dette tidspunkt. Dette forslag var i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som generalsekretæren skitserede i sit brev til klageren af 24. juni 2004. For at kunne udarbejde et sådant nyt forslag skulle klagerens fortjenester have været sammenlignet med fortjenesterne hos hans kolleger i den tjenestegren, som han tilhørte på daværende tidspunkt. Under hele denne undersøgelse har klageren påpeget, at han på daværende tidspunkt og på trods af sin udstationering havde tilhørt GD II. Ombudsmanden beklager den unødvendige forvirring, der opstod, da Parlamentet i sin skrivelse til Ombudsmanden af 6. december 2006 insisterede på, at "for 2003var [klageren] ansat i Generaldirektoratet for Eksterne Politikker". Han bemærker imidlertid, at Parlamentet i sit svar af 12. marts 2007 på Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger bekræftede, at klageren i 2003 var blevet tilknyttet sit GD II, og at lederen af GD II havde overvåget vurderingsproceduren for 2003. Parlamentet synes således ikke længere at bestride, at klagerens fortjenester skulle sammenlignes med hans kollegers fortjenester i det tidligere GD II.

2.13 Det ser ud til, at Parlamentet i stedet for at genoptage den relevante procedure i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt forslag om tildeling af forfremmelsespoint for 2003 besluttede at høre betænkningsudvalget. Ombudsmanden skal derfor undersøge, om den tilgang, som Parlamentet har valgt, resulterede i, at klagerens fortjenester blev sammenlignet med hans kollegers i GD II på det relevante tidspunkt.

Ifølge Parlamentet sammenlignede Udvalget for Beretninger klagerens fortjenester med fortjenesterne hos hans kolleger i det tidligere GD II, som havde modtaget et tredje point for fortjeneste. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at udvalgets udtalelse stammer fra den 14. december 2006 og derfor blev udarbejdet kort tid efter, at Parlamentet sendte skrivelsen til Ombudsmanden, hvori det insisterede på, at klagerens fortjenester kun skulle sammenlignes med hans kollegers fortjenester i GD Eksterne Politikker. Endvidere henvises der i udvalgets udtalelse selv til klageren som en del af GDPolitiques externes,og det præciseres ikke, hvilke kolleger der har fungeret som referencegruppe ved sammenligningen af hans fortjenester. Ombudsmanden mener derfor, at det ikke er helt klart, om Udvalget for Beretninger rent faktisk sammenlignede klagerens fortjeneste med hans kollegers fortjeneste i hans tidligere generaldirektorat. Følgende betragtninger er baseret på den antagelse, at dette er tilfældet.

2.14 Med hensyn til Parlamentets nye afgørelse efter høring af Beretningsudvalget minder Ombudsmanden om, at point for fortjeneste i henhold til punkt I.5.3 i Præsidiets afgørelse fordeles inden for Parlamentet efter en sammenlignende vurdering af de relevante tjenestemænds fortjenester. Dette indebærer, at tjenestemænd, der har udvist tilsvarende fortjenester, bør tildeles det samme antal point for fortjeneste. Hvis det antal point for fortjeneste, der er til rådighed, ikke er tilstrækkeligt til at tildele tredje point til alle fortjenstfulde tjenestemænd, er det klart, at der skal træffes afgørelse om, hvilke tjenestemænd der vil modtage et tredje forfremmelsespoint, og hvilke der ikke vil. Med hensyn til sidstnævnte kan det i så fald være nødvendigt at overveje muligheden for at tildele et tredje forfremmelsespoint under generalsekretærens reserve i henhold til punkt I.6 i Præsidiets afgørelse.

2.15 Det fremgår af rapportudvalgets udtalelse, at klagerens fortjenester syntes at være af et niveau, der kunne sammenlignes med de af hans kolleger, der havde modtaget et tredje point for fortjeneste. For at kunne træffe afgørelse om tildelingen af det tredje point skulle Parlamentet således foretage en omhyggelig sammenligning af de pågældende tjenestemænds fortjenester og på grundlag af alle relevante faktiske omstændigheder afgøre, hvem der skulle tildeles et tredje point for fortjeneste. Det er klart, at denne afgørelse nødvendigvis indebærer en stor skønsmargen. I sin nye afgørelse i klagerens sag synes Parlamentets generalsekretær imidlertid at have baseret sig på den opfattelse, at klagerens fortjenester for at begrunde tildelingen af et tredje meritpoint til klageren skulle være bedre end hans kollegers fortjenester, der modtog et tredje forfremmelsespoint. Ombudsmanden mener ikke, at en sådan tilgang ville være korrekt. Hvis klagerens fortjenester, som Udvalget for Beretninger fandt, kunne sammenlignes med hans kollegers fortjenester, skulle Parlamentet som nævnt ovenfor foretage en omhyggelig sammenligning af de pågældende tjenestemænds fortjenester og på grundlag af alle relevante kendsgerninger beslutte, hvem der skulle tildeles et tredje point for fortjeneste. Der er intet, der tyder på, at der er foretaget en sådan undersøgelse i den foreliggende sag. Ombudsmanden er derfor ikke overbevist om, at Parlamentets tilgang er tilstrækkelig til at afhjælpe de fejl eller forsømmelser, han har konstateret.

2.16 Ombudsmanden bemærker, at Parlamentet i mellemtiden har truffet en ny afgørelse i klagerens sag, og at klageren har anfægtet denne afgørelse ved en klage i henhold til personalevedtægtens artikel 90, stk. 2. Disse omstændigheder rejser spørgsmålet om, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt for Ombudsmanden at indstille sin vurdering af den foreliggende sag på nuværende tidspunkt, eftersom klageren fortsat frit kan henvende sig til ham igen, hvis han ikke er tilfreds med resultatet af proceduren i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

2.17 Det skal dog bemærkes, at de spørgsmål, der ligger til grund for klagerens tvist med Parlamentet, allerede har været genstand for en omhyggelig og detaljeret undersøgelse fra Ombudsmandens side, herunder et forslag om at nå frem til en mindelig løsning. Hvis den nuværende undersøgelse blev indstillet, og hvis klageren derefter skulle indgive en klage over Parlamentets afgørelse om hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2, vedrørende den nye afgørelse, skulle Ombudsmanden overveje at indlede en ny undersøgelse og igen anmode Parlamentet om en udtalelse. I betragtning af de yderligere forsinkelser og det supplerende arbejde, som en sådan fremgangsmåde ville medføre for alle berørte parter, forekommer den ikke at være den mest økonomiske og hensigtsmæssige. Efter Ombudsmandens opfattelse ville det derfor kun være fornuftigt at afslutte den foreliggende sag uden yderligere foranstaltninger, hvis det med sikkerhed kunne antages, at Parlamentets kommende afgørelse om klagerens klage i henhold til artikel 90, stk. 2, definitivt og tilfredsstillende vil løse de spørgsmål, der rejses i den foreliggende sag. Ombudsmanden mener imidlertid, at det langt fra er klart, om dette rent faktisk vil være tilfældet.

2.18 På baggrund af disse betragtninger er Ombudsmanden af den opfattelse, at det ikke ville være hensigtsmæssigt for ham at afslutte den foreliggende sag på dette fremskredne stadium af sin undersøgelse. Han mener endvidere, at den tilgang, han foreslog i sit forslag til en mindelig løsning, stadig er en passende måde at løse problemet på, og vil derfor gentage sit forslag i form af et udkast til henstilling.

2.19 Det synes nyttigt at tilføje, at Parlamentet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i Ombudsmandens gennemførelsesbestemmelser vil få en frist på tre måneder til at afgive en detaljeret udtalelse om hans udkast til henstilling. Klagerens klage i henhold til artikel 90, stk. 2, blev tilsyneladende indgivet til Parlamentet i april 2007. I henhold til artikel 90, stk. 2, skal Parlamentet underrette klageren om sin afgørelse senest fire måneder efter datoen for klagens indgivelse. Det betyder, at Parlamentet under alle omstændigheder skal have taget stilling til denne klage, inden det skal afgive en detaljeret udtalelse om Ombudsmandens udkast til henstilling.

3 Konklusion

På baggrund af ovenstående fremsætter Ombudsmanden følgende udkast til henstilling til Parlamentet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand:

Udkastet til henstilling

Parlamentet bør tage sin afgørelse om tildeling af point for fortjeneste til klageren for 2003 op til fornyet overvejelse ved at sende ham et korrekt fremsat forslag om tildeling af point for fortjeneste for det pågældende år, ved at genoptage proceduren på dette tidspunkt og ved at bringe den til ophør i overensstemmelse med de regler, som Parlamentet har fastsat med henblik herpå.

Parlamentet og klageren vil blive underrettet om dette udkast til henstilling. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut sender Parlamentet en detaljeret udtalelse senest den 15. september 2007. Den detaljerede udtalelse kan bestå af en accept af Ombudsmandens afgørelse og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre udkastet til henstilling.

Strasbourg, den 14. juni 2007

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262 af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113, s. 15).

(2) PE 339.512/BUR. Den udgave af denne afgørelse, der blev stillet til rådighed for Ombudsmanden, er på fransk, og citater fra den i den nuværende tekst er gengivet på fransk.

(3) "Régime applicable aux autres agents" (Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte).

(4) "À l'exception des fonctionnaires/agents absents pendant toute l'année de référence pour raison de maladie ou de CCP, dont les points éventuels sont attribués par la DG Personnel et des fonctionnaires/agents n'ayant pas accompli une période minimale de trois mois de travail dans une institution européenne pendant l'année de référence, pour lesquels l'entité reçoit 1 point."

(5) "L'ensemble des fonctionnaires/agents pouvant recevoir des points, le total obtenu étant, le cas échéant, arrondi selon le principe mathématique."

(6) I et brev af 5. november 2005 anmodede klageren Ombudsmanden om at præcisere tre af sine påstande (nr. 2, 3 og 5) og tilføje yderligere to påstande (nr. 6 og 7). Ombudsmanden besluttede at acceptere denne anmodning og videresendte de ændrede påstande til Parlamentet. Den nuværende version er den endelige version.

(7) Den relevante passage i referatet lyder: "(...) M. N. propose de s'en tenir à la jurisprudence constante de cette Direction générale à travers les années, c'est-à-dire d'attribuer 2 points de promouvabilité et de s'en remettre pour un éventuel 3ème point au Secrétaire général. Il prend, par conséquent, la décision d'attribuer 2 points de promouvabilité pour l'année 2003 à [leplaignant] et d'inviter le Secrétaire général à considérer l'attribution d'un 3ème point de mérite de sa réserve."

(8) Se fodnote 4 ovenfor.

(9) I en skrivelse af 26. april 2004, som klageren havde vedlagt sin klage, anførte generalsekretæren, at han i forbindelse med øvelseni 2002 havde besluttet at anmode Rapportudvalget om at gå videre "à un examen comparatif de vos mérites avec ceux de vos collègues de catégorie A de la Direction Générale des Commissions et Délégations s'étant vus attribuer un troisième point de promouvabilité". I en udtalelse af 4. maj 2004 nåede Rapportudvalget frem til sin konklusion "après examen du dossier et de comparaison de son rapport de notation avec ceux de ses collègues de catégorie A de la Direction Générale des Commissions et Délégations du Parlement européen ayant reçu un troisième point".

(10) Sag C-277/01 P, Parlamentet mod Samper, Sml. 2003 I, s. 3019, præmis 35.

(11) Den 1. januar 2004 blev GD II opdelt i to dele med henblik på at oprette Generaldirektoratet for Interne Politikker og Generaldirektoratet for Eksterne Politikker.