- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Udkast til henstillinger fra Den Europæiske Ombudsmand i hans undersøgelse af klage 1972/2009/ANA over Europa-Kommissionen
Henstilling
Sag 1972/2009/ANA - Indledt den Mandag | 07 september 2009 - Henstilling om Tirsdag | 24 januar 2012 - Afgørelse af Tirsdag | 11 december 2012
Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut [1]
Baggrunden for klagen
1. Dette klagepunkt vedrører en begæring om aktindsigt i dokumenter, som Europa-Kommissionen er i besiddelse af. Klagepunktet har følgende baggrund: Græsk lov nr. 3037/2002, som fandt anvendelse på tidspunktet for indgivelsen af klagen, indførte et absolut forbud mod installation og drift af alle elektriske, elektromekaniske og elektroniske spil, herunder tekniske fritidsspil og alle computerspil, i alle offentlige eller private lokaler bortset fra kasinoer (herefter »den græske lovgivning om fritidsspil«). Ved dom af 26. oktober 2006 [2] fastslog Domstolen, at den græske lovgivning om fritidsspil var i strid med visse traktatbestemmelser og artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34 (i det følgende benævnt »TBT-direktivet«)[3]. Ved dom af 4. juni 2009 fastslog Domstolen, at Grækenland ikke havde efterkommet sin tidligere dom, og pålagde landet et fast beløb og en tvangsbøde [4].
2. Klageren er en IT- og internettjenestevirksomhed, der er registreret i Grækenland, og er i denne undersøgelse repræsenteret af en advokat. Den 8. april 2009 sendte klageren en e-mail til Kommissionen med anmodning om at blive informeret om, hvorvidt Grækenland, som det i vid udstrækning blev rapporteret af de græske medier, i overensstemmelse med TBT-direktivet havde meddelt Kommissionen et nyt udkast til teknisk forskrift om ændring af landets lovgivning om fritidsspil [5]. Hvis dette var tilfældet, anmodede klageren om aktindsigt i dokumentet.
3. I sit svar af 29. april 2009 bekræftede Kommissionen, at Grækenland faktisk havde fremsendt et nyt udkast til teknisk forskrift. Kommissionen anmodede om en frist på 15 dage til at høre de græske myndigheder, inden den traf afgørelse om begæringen om aktindsigt i dokumentet.
4. Ved e-mail af 13. maj 2009 gav Kommissionen afslag på aktindsigt i dokumentet på grundlag af artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001, dvs. "udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af: ... formålet med inspektioner, undersøgelser og revision"[6]. Til støtte for dette argument drog Kommissionen en parallel mellem Kommissionens rolle i henhold til TBT-direktivet og Kommissionens rolle i henhold til EF-traktatens artikel 226, nu artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionen gjorde i denne forbindelse gældende, at når en medlemsstat meddeler den et udkast til teknisk forskrift, indleder Kommissionen inden for rammerne af TBT-direktivet en dialog med den pågældende medlemsstat med det formål at sikre overholdelse af EU-retten. Af hensyn til et godt samarbejde og gensidig tillid holdes denne dialog bedst uden for det offentlige rum. I lighed med Domstolens praksis om aktindsigt i dokumenter i traktatbrudssager " kan der også gives afslag på aktindsigt i begrundede udtalelser, der er afgivet i overensstemmelse med direktiv 98/34" . Så længe dialogen med Grækenland fortsatte, ville dokumentet ikke blive gjort tilgængeligt, fordi offentliggørelsen heraf ville have en negativ indvirkning på det mål om forebyggende kontrol, som Kommissionen forfølger i henhold til TBT-direktivet. Kommissionen underrettede klageren om muligheden for at genfremsætte begæringen.
5. Den 15. maj 2009 genfremsatte klageren sin begæring, hvori han gjorde gældende, at han ikke anmodede om de "begrundede udtalelser" fra Kommissionen eller en anden medlemsstat i henhold til artikel 9, stk. 2, i TBT-direktivet, men om selve udkastet til teknisk forskrift. Dens anmodning kunne derfor ikke være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001. Den fremførte endvidere, at det udkast, som Grækenland havde fremsendt, ikke udgjorde en opfølgning på den begrundede udtalelse og Kommissionens bemærkninger til det tidligere udkast til forordning om samme emne [7]. Den udgjorde snarere en ny meddelelse til Kommissionen om en ny teknisk lovgivning.
6. Under alle omstændigheder anfægtede klageren anvendelsen af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001, også med den begrundelse, at denne undtagelse kun finder anvendelse på dokumenter, der er udarbejdet under en undersøgelse, og ikke dokumenter, der var tilgængelige før [8].
7. Klageren hævdede, at hvis Kommissionens afslag faldt ind under anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001, var der en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, som var baseret på to sæt principper: på den ene side princippet om ikkeforskelsbehandling og på den anden side effektivitetsprincippet i TBT-direktivet og gennemsigtighedsprincippet. Efter klagerens opfattelse ville princippet om ikke-forskelsbehandling blive tilsidesat, hvis Kommissionen udpegede det pågældende udkast til forordning og forhindrede offentlighedens adgang til det i strid med sin faste praksis med hensyn til alle andre tekniske forskrifter, der blev meddelt den. Principperne om effektivitet og gennemsigtighed ville blive tilsidesat, hvis økonomiske aktører, som EU-retten havde til formål at deltage i denne procedure, blev udelukket fra den.
8. Endelig fandt klageren, at den mere tungtvejende offentlige interesse fandt yderligere støtte i den finansielle indvirkning, som den græske lovgivning om fritidsspil havde på sektoren. Klageren understregede, at den græske lovgivning om fritidsspil blev opretholdt på trods af den vedvarende overtrædelse af EU-retten, som Domstolen har anerkendt.
9. Den 1. juli 2009 meddelte Kommissionen klageren, at den behandlede den genfremsatte begæring, men at den endnu ikke havde været i stand til at foretage en fuldstændig analyse af alle elementerne i begæringen og ikke kunne træffe en endelig afgørelse. Kommissionen ville derfor ikke være i stand til at svare inden for fristen den 2. juli 2009. Kommissionen påberåbte sig artikel 8, stk. 2, i forordning 1049/2001 og forlængede fristen til den 24. juli 2009.
10. Den 28. juli 2009 sendte klageren en e-mail til Kommissionen. I sit svar af 30. juli 2009 undskyldte Kommissionen, at den ikke havde været i stand til at træffe afgørelse i sagen inden fristens udløb. Den tilføjede, at vurderingen af den relevante anmodning var ved at være afsluttet, og at klageren snart ville modtage et svar. Kommissionen forklarede endvidere, at forsinkelsen skyldtes, at den havde foretaget en meget detaljeret analyse af det ønskede dokument, og at det reducerede antal ansatte i Kommissionen, der var til stede i sommerferien, også kunne være ansvarlig for en vis forsinkelse i behandlingen af genfremsatte begæringer. Endelig påpegede Kommissionen, at "det på nuværende tidspunkt ikke er udelukket, at der kan være behov for en høring af de græske myndigheder".
11. Den 3. august 2009 indgav klageren denne klage til Den Europæiske Ombudsmand.
Undersøgelsens genstand
12. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagerens følgende påstande og påstande:
Påstande:
(1) Kommissionen tilsidesatte de relevante procedureregler, der finder anvendelse i henhold til forordning 1049/2001.
(2) Kommissionen har tilsidesat artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001.
Påstand:
Kommissionen bør give klageren aktindsigt i det ønskede dokument.
Forespørgslen
13. Den 7. september 2009 sendte Ombudsmanden en anmodning om en udtalelse til Kommissionen, hvori han anførte, at han ville være taknemmelig, hvis Kommissionen kunne sende sin udtalelse senest den 30. november 2009.
14. Fra og med den 27. november 2009 underrettede Kommissionen ombudsmanden om forsinkelser i afgivelsen af sin udtalelse ved fire lejligheder.
15. Den 7. juli 2010 fremsendte Kommissionen sin udtalelse, som blev fremsendt til klageren med henblik på bemærkninger. Den 4. august 2010 modtog Ombudsmanden klagerens bemærkninger.
16. Den 31. januar 2011 fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning. Kommissionen sendte sit svar den 4. maj 2011, som blev videresendt til klageren. Klageren fremsendte sine bemærkninger til Kommissionens svar den 1. juni 2011.
Ombudsmandens analyse og konklusioner
Indledende bemærkninger
17. Klagerens første påstand, som fokuserer på spørgsmålet om forsinkelse i besvarelsen af klagerens genfremsatte begæring, vil blive analyseret i detaljer nedenfor. Der er imidlertid opstået et yderligere forsinkelsesrelateret spørgsmål inden for rammerne af Ombudsmandens undersøgelse. Klageren hævdede specifikt, at Kommissionen forfulgte forsinkende taktikker med hensyn til at afgive sin udtalelse i Ombudsmandens undersøgelse.
18. Ved behandlingen af dette spørgsmål minder Ombudsmanden om, at han i sit brev om indledning af denne undersøgelse anmodede Kommissionen om at afgive en udtalelse om klagerens påstande og krav senest den 30. november 2009. Ved brev af 27. november 2009 underrettede Kommissionen Ombudsmanden om behovet for at forlænge fristen til den 31. januar 2010 med den begrundelse, at sagen krævede nøje overvejelser og input fra andre tjenestegrene, inden der blev indledt en høring på tværs af tjenestegrenene. Ved brev af 27. januar 2010 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at udtalelsen af samme årsager ville blive udsat til den 31. marts 2010. Ved brev af 29. marts 2010 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at den ikke ville være i stand til at overholde fristen den 31. marts 2010 med den begrundelse, at det relevante generaldirektorat arbejdede på udkastet til svar, men at der ville være behov for mere tid. Ved brev af 27. maj 2010 underrettede Kommissionen Ombudsmanden om en yderligere forlængelse af fristen med den begrundelse, at der ville være behov for mere tid til at dække alle de horisontale spørgsmål, der skulle drøftes internt. Kommissionen afgav sin udtalelse den 7. juli 2010, dvs. ti hele måneder efter, at Ombudsmanden indledte en undersøgelse af den foreliggende klage.
19. Det bemærkes, at Kommissionen i overensstemmelse med fast praksis normalt har tre hele måneder til at udtale sig om en klage. Når genstanden for klagen vedrører aktindsigt, som i den foreliggende sag, er den relevante frist to måneder. Det er klart, at denne praksis på den ene side indkapsler Ombudsmandens mål om at nå frem til en hurtig afslutning på sin undersøgelse af de påståede fejl og forsømmelser og samtidig sikre, at institutionen får tilstrækkelig tid til at følge sine interne procedurer, undersøge klagen grundigt og afgive en nyttig udtalelse, der vil lette Ombudsmandens undersøgelse. Ombudsmanden er klar over, at der kan være tilfælde, hvor en institution kan have brug for yderligere tid, før den kan afgive sin udtalelse. I sådanne tilfælde skal den institution, der anmoder om en forlængelse af fristen, imidlertid være i stand til at give en gyldig begrundelse for sine anmodninger.
20. I den foreliggende sag hævdede klageren, at Kommissionen forfulgte forhalingstaktikker. Klageren synes således at antyde, at Kommissionens forsinkelse med at afgive udtalelse var forsætlig. Ombudsmanden er imidlertid af den opfattelse, at der ikke er noget, der tyder på, at dette var tilfældet i den foreliggende sag.
21. Når dette er sagt, vedrører dette klagepunkt som nævnt ovenfor spørgsmålet om aktindsigt. Aktindsigt reguleres af forordning (EF) nr. 1049/2001, som fastsætter meget korte frister for behandling af relevante anmodninger. Ombudsmanden mener derfor, at klager over den måde, hvorpå sådanne anmodninger er blevet behandlet, også bør behandles hurtigt. I overensstemmelse med den faste praksis mellem Ombudsmanden og Kommissionen fremgår dette krav om hurtighed af den frist på to måneder, som Kommissionen har til at afgive udtalelse i sådanne tilfælde.
22. Ved afgørelsen af, om de efterfølgende forlængelser, som Kommissionen har krævet i den foreliggende sag, kan begrundes, bemærker Ombudsmanden, at de grunde, som Kommissionen har fremført, vedrører interne procedurer (høringer på tværs af tjenestegrenene, arbejde med udkastet til svar og horisontale spørgsmål), som forventes at blive gennemført inden for den normale frist på to måneder [9]. Under alle omstændigheder kunne disse interne procedurer i mangel af ekstraordinære omstændigheder ikke begrunde fire forlængelser i en og samme sag.
23. I lyset heraf finder Ombudsmanden, at Kommissionens forsinkelse med at afgive udtalelse i forbindelse med denne undersøgelse bør betragtes som overdreven, og at de forklaringer, som Kommissionen har fremsat i denne forbindelse, ikke er overbevisende. Ombudsmanden har tillid til, at Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sådanne forsinkelser ikke opstår igen i fremtiden.
A. Påstået tilsidesættelse af de relevante procedureregler, der finder anvendelse i henhold til forordning 1049/2001
Argumenter forelagt Ombudsmanden
24. Til støtte for sin påstand om, at Kommissionen tilsidesatte de relevante procedureregler, der finder anvendelse i henhold til forordning 1049/2001, gjorde klageren gældende, at selv om klageren indgav en genfremsat begæring den 15. maj 2009, havde den stadig ikke modtaget et svar fra Kommissionen på det tidspunkt, hvor denne klage blev indgivet til Ombudsmanden. Klageren hævdede, at de grunde, som Kommissionen havde påberåbt sig for forsinkelsen ("meget detaljeret analyse af de ønskede dokumenter" og "reduceret Kommissionens personale i sommerferien "), ikke opfyldte de strenge krav i artikel 8, stk. 2, i forordning 1049/2001. Selv om klageren henvendte sig til Kommissionen på græsk, var dens svar fra den 1. juli 2009 desuden affattet på engelsk.
25. I sin udtalelse anførte Kommissionen, at den i sine breve af 1. juli 2009 og 30. juli 2009 havde redegjort for årsagerne til den forsinkede behandling af klagerens ansøgning og undskyldt for de eventuelle ulemper, dette måtte medføre. Kommissionen fandt, at de påberåbte grunde var tilstrækkeligt detaljerede, således som det kræves i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, til at gøre det muligt for en ansøger at efterprøve, om de objektivt begrundede behovet for at forlænge fristen. Med hensyn til kommunikationssproget anførte Kommissionen, at den ikke anfægtede klagerens ret til at kommunikere på græsk, og beklagede, at de pågældende skrivelser var affattet på engelsk. Kommissionen undskyldte "dette administrative tilsyn".
26. I sine bemærkninger gentog klageren sit argument om, at Kommissionen ikke havde overholdt de proceduremæssige krav i forordning 1049/2001.
Ombudsmandens vurdering
27. Denne påstand er tostrenget: På den ene side klager klageren over, at Kommissionen uberettiget forsinkede behandlingen af sin genfremsatte begæring, og på den anden side er klageren utilfreds med, at Kommissionen på engelsk besvarede den korrespondance, som klageren sendte på græsk.
28. For så vidt angår den forsinkede behandling af klagerens begæring genfremsatte klageren sin begæring den 15. maj 2009. Ved brev af 1. juli 2009 forlængede Kommissionen svarfristen til den 24. juli 2009. Kommissionen besvarede klagerens genfremsatte begæring den 29. oktober 2009.
29. Ombudsmanden minder om, at artikel 8 i forordning 1049/2001 fastsætter:
"1. En genfremsat begæring behandles straks. Senest 15 arbejdsdage efter registreringen af en sådan begæring giver institutionen enten aktindsigt i det ønskede dokument og giver aktindsigt i overensstemmelse med artikel 10 inden for denne frist eller begrunder i et skriftligt svar det fuldstændige eller delvise afslag [...]
2. I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører et meget langt dokument eller et meget stort antal dokumenter, kan fristen i stk. 1 forlænges med 15 arbejdsdage, forudsat at den, der har fremsat begæringen, på forhånd underrettes herom, og at der gives en detaljeret begrundelse herfor."
30. Indledningsvis bemærkes, at selv om de særlige betingelser, som artikel 8, stk. 2, henviser til, er til stede, har Kommissionen ret til at forlænge svarfristen med højst 15 arbejdsdage. Det var faktisk det, Kommissionen gjorde ved at fastsætte en frist for sig selv til den 24. juli 2009. Kommissionen afgav imidlertid først sit svar den 29. oktober 2009, dvs. mere end fem måneder efter indgivelsen af klagerens genfremsatte begæring og mere end tre måneder efter udløbet af Kommissionens selvpålagte, forlængede frist. I betragtning af omfanget af Kommissionens forsinkelse finder Ombudsmanden det ikke nødvendigt at foretage en detaljeret vurdering af foreneligheden af de grunde, som Kommissionen har påberåbt sig, med artikel 8 i forordning 1049/2001. Det er tilstrækkeligt at bemærke, at Kommissionens forklaringer ikke tyder på, endsige godtgør, at klagerens genfremsatte begæring bør betragtes som et "særligt tilfælde" som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning 1049/2001. Eftersom en hurtig behandling af genfremsatte begæringer udgør det proceduremæssige middel til at nå målet "at give retten til aktindsigt størst mulig virkning "[10], er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionen i den foreliggende sag tydeligvis har undladt at handle på det niveau af omhu, der forventes af en EU-institution, et EU-kontor, et EU-organ eller et EU-agentur. Dette udgør fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen har undskyldt ulejligheden som følge af forsinkelsen. Den har imidlertid ikke undskyldt, at den ikke har overholdt de relevante procedureregler i forordning 1049/2001. Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionen bør anerkende den uberettigede forsinkelse, der opstod i dens behandling af klagerens genfremsatte begæring i den foreliggende sag, og give tilsagn om, at den vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sådanne forsinkelser ikke vil opstå igen i fremtiden. Med henblik herpå vil han udarbejde et tilsvarende udkast til henstilling.
31. Med hensyn til Kommissionens svar på et andet sprog end det, der anvendes af klageren, bemærker Ombudsmanden, at artikel 20, stk. 2, i TEUF fastsætter:
"Unionsborgerne har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er fastsat i traktaterne. De skal bl.a.:
[...]
d) ret (...) til at henvende sig til Unionens institutioner og rådgivende organer på et hvilket som helst af traktatens sprog og til at få svar på samme sprog."
Samtidig bestemmer artikel 41, stk. 4, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder:
"Enhver kan skrive til Unionens institutioner på et af traktaternes sprog og skal have svar på samme sprog."
32. Retten til at modtage svar på samme sprog som det, borgeren henvender sig til institutionerne på, er et grundlæggende element i retten til god forvaltning og en grundlæggende rettighed, der anerkendes i to kilder til primær EU-ret. Det ufravigelige sprogbrug i både chartrets artikel 41, stk. 4 ("skal have et svar") og artikel 20, stk. 2, litra d), i TEUF ("retten... til at få et svar på samme sprog") understreger betydningen af dette princip.
33. Ombudsmanden finder, at Kommissionen ved ikke at give et svar på det sprog, som klageren talte til den på, begik et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at Kommissionen i sin udtalelse anerkendte sin forpligtelse i henhold til traktaterne, undskyldte over for klageren og tilskrev sit svar en administrativ forglemmelse. I lyset af Kommissionens holdning er det ikke berettiget at foretage yderligere undersøgelser i forbindelse med denne del af påstanden.
B. Påstået tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001
Argumenter forelagt Ombudsmanden
34. Klageren gjorde gældende, at Kommissionen begik en fejl i sin analyse af artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001. Med henblik herpå hævdede klageren, at det dokument, som han anmodede om aktindsigt i, ikke var omfattet af anvendelsesområdet for undtagelsen vedrørende "inspektioner, undersøgelser eller revision".
35. I denne forbindelse hævdede klageren, at analogien mellem proceduren i henhold til artikel 258 i TEUF og TBT-direktivet, som Kommissionen støttede sig på som begrundelse for sit afslag, var ulovlig. Grunden hertil var, at TBT-direktivet udtrykkeligt har til formål at inddrage økonomiske aktører og øge gennemsigtigheden i processen med at undersøge og godkende udkast til tekniske forskrifter. For at opfylde målene i TBT-direktivet offentliggør Kommissionen konsekvent alle udkast til tekniske forskrifter, som den har modtaget [11], i sin database.
36. Hvis analogien med proceduren i henhold til artikel 258 i TEUF var relevant, skal det stadig bemærkes, at klageren faktisk ikke anmodede om aktindsigt i Kommissionens "begrundede udtalelse" eller nogen korrespondance mellem Kommissionen og Grækenland, men i stedet i selve det reviderede udkast til teknisk forskrift.
37. Under alle omstændigheder var anvendelsesområdet for undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, begrænset til dokumenter, der var udarbejdet under "undersøgelserne" og ikke omfattede dokumenter, der var tilgængelige, før en undersøgelse blev indledt.
38. Subsidiært, hvis begæringen falder ind under anvendelsesområdet for undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001, ville der være en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, som var baseret på: a) princippet om forbud mod forskelsbehandling b) effektivitetsprincippet i den procedure, der er fastsat i direktiv 98/34, og princippet om gennemsigtighed og c) arten og virkningen af den omhandlede græske lovgivning.
39. Klageren gjorde gældende, at princippet om forbud mod forskelsbehandling ville blive tilsidesat, hvis Kommissionen udpegede det pågældende græske lovforslag og i strid med sin faste praksis vedrørende alle andre tekniske forskrifter, der blev meddelt den, forhindrede offentligheden i at få adgang hertil. Principperne om effektivitet og gennemsigtighed ville blive tilsidesat, hvis økonomiske aktører, som EU-retten havde til formål at deltage i denne procedure, blev udelukket fra den. Endelig havde Grækenland på trods af Domstolens afgørelser om den græske lovgivning om fritidsspil ikke bragt sin lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Den eneste mulighed, som berørte erhvervsdrivende havde for at forsvare deres interesser, var at udøve deres rettigheder i henhold til TBT-direktivet.
40. I sin udtalelse gentog Kommissionen, at Domstolen fastslog, at visse bestemmelser i den græske lovgivning om fritidsspil var i strid med EU-retten, og at Grækenland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten og artikel 8 i TBT-direktivet. Det udkast til teknisk lovgivning, der blev meddelt den i henhold til TBT-direktivet under referencenummer 2008/184/GR, og som blev gjort offentligt tilgængeligt, og som klageren havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til, blev forelagt efter ovennævnte dom.
41. På grundlag af de modtagne bemærkninger og efter sin egen analyse fandt Kommissionen det græske udkast til teknisk forskrift utilstrækkeligt og indledte en dialog med de græske myndigheder for at sikre en korrekt gennemførelse af de relevante bestemmelser i EU-retten. Som Kommissionen forklarede i sin afgørelse af 29. oktober 2009 om klagerens genfremsatte begæring, fandt den, at Retten klart anførte, at Kommissionen inden for rammerne af proceduren i henhold til TBT-direktivet ikke blot udøver en oplysende rolle. Tværtimod hævdede Kommissionen, at den i sin egenskab af "traktaternes vogter" udøver undersøgelsesbeføjelser for at tilskynde medlemsstaterne til at bringe national lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Følgelig kan alle udvekslinger med medlemsstaten inden for rammerne af meddelelse 2008/184/GR og dens vurdering betragtes som Kommissionens undersøgelsesaktivitet.
42. Kommissionen henviste til Domstolens dom i sag C-109/08, Kommissionen mod Grækenland, hvori Domstolen fastslog, at Grækenland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260 i TEUF ved ikke at have truffet alle de foranstaltninger, der var nødvendige for at efterkomme dens tidligere dom af 26. oktober 2006. Kommissionens vurdering af det reviderede lovforslags overensstemmelse blev derfor også foretaget inden for rammerne af dens rolle efter Domstolens seneste dom i henhold til artikel 260 i TEUF. Kommissionen hævdede, at denne vurdering ligeledes kan betragtes som en undersøgelsesaktivitet, da den har til formål at sikre, at Grækenland opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaten, som i overensstemmelse med fast retspraksis [12] er omfattet af tavshedspligt. Kommissionen konkluderede derfor, at klagerens påstand om, at det ønskede dokument ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 2, tredje led, ikke er begrundet.
43. Med hensyn til klagerens påstand om, at effektiviteten og gennemsigtigheden af proceduren i henhold til direktiv 98/34 bringes i fare ved manglende offentliggørelse, påpegede Kommissionen, at forordning 1049/2001 i sig selv er baseret på princippet om gennemsigtighed og deltagelse. Ikke desto mindre indeholder den et afbalanceret system af ikke blot forpligtelser til at give aktindsigt, men også forpligtelser til at beskytte legitime interesser gennem begrænsninger af retten til aktindsigt.
44. Kommissionen var derfor af den opfattelse, at offentlighedens interesse i denne sag blev bedre tjent ved at beskytte klimaet af gensidig tillid mellem Kommissionen og de græske myndigheder med henblik på at opnå Grækenlands overholdelse af den relevante EU-lovgivning. Endelig karakteriserede Kommissionen den interesse, som klageren havde gjort gældende, nemlig behovet for at forsvare de berørte erhvervsdrivendes interesser, som værende af privat karakter.
Ombudsmandens foreløbige vurdering, der fører til et venligt løsningsforslag
45. Ombudsmanden sammenfattede de argumenter, han havde fået forelagt, således: Klageren gjorde gældende, at det pågældende dokument ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001. Hvis dokumentet falder ind under anvendelsesområdet for nævnte bestemmelse, fortolkede og anvendte Kommissionen den relevante undtagelse forkert. Desuden underminerer Kommissionens fortolkning TBT-direktivets krav om effektivitet og gennemsigtighed. Kommissionen har derimod gjort gældende, at det pågældende dokument er omfattet af denne undtagelse, og at den har anvendt undtagelsen i overensstemmelse med Domstolens faste praksis. Med hensyn til TBT-direktivets indvirkning på behandlingen af klagerens begæring om aktindsigt forklarede Kommissionen desuden, at selv om forordning 1049/2001 også bygger på princippet om gennemsigtighed, giver den et afbalanceret system, der anerkender begrænsninger til fordel for legitime interesser.
46. På baggrund af ovenstående fandt Ombudsmanden det hensigtsmæssigt at minde om, at chartrets artikel 42 [13] fastsætter: "Enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uanset medium."
47. Den grundlæggende ret til aktindsigt, som er udtryk for EU-institutionernes stræben efter gennemsigtighed, legitimitet og ansvarlighed, er sikret i Unionens retsorden ved forordning 1049/2001 [14]. Domstolen har anerkendt, at retten til aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet i henhold hertil, hænger sammen med institutionernes demokratiske karakter [15].
48. Domstolen har også gentagne gange fastslået, at hvis retten til aktindsigt principielt består, er denne ret ikke desto mindre underlagt visse begrænsninger af hensyn til offentlige eller private interesser [16]. En afgørelse om afslag på aktindsigt er kun gyldig, hvis den er baseret på en af undtagelserne i artikel 4 i forordning 1049/2001 [17]. I betragtning af de mål, der forfølges med forordning 1049/2001, navnlig målet om at sikre den bredest mulige aktindsigt i dokumenter, som institutionerne er i besiddelse af, skal eventuelle undtagelser fra dette princip fortolkes strengt [18].
49. Anvendelsen af undtagelsen kan kun begrundes, hvis instituttet tidligere har vurderet: i) hvorvidt aktindsigt i dokumentet konkret og faktisk ville være til skade for den beskyttede interesse [19] og ii) hvis svaret er bekræftende, hvorvidt der under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning 1049/2001, ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Risikoen for, at en beskyttet interesse skades, skal imidlertid være rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk. Ovenstående vurdering skal fremgå af afgørelsen [20].
50. For så vidt angår den foreliggende sag og undtagelsen vedrørende beskyttelsen af Kommissionens undersøgelsesbeføjelser har Domstolen i forbindelse med en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat anerkendt, at Kommissionen gyldigt kan påberåbe sig denne undtagelse med henblik på at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende undersøgelser af en mulig overtrædelse af EU-retten, hvilket potentielt kan føre til indledning af en procedure i henhold til artikel 258 TEUF [21]. Nægtelse af aktindsigt blev anset for berettiget, fordi medlemsstaterne har ret til at forvente, at Kommissionen overholder tavshedspligten med hensyn til undersøgelser, der kan føre til en traktatbrudsprocedure, selv når der er gået en periode siden afslutningen af disse undersøgelser [22], og sagen er blevet indbragt for Domstolen [23]. Dette krav kan fortsat gælde under retssagen og indtil afsigelsen af dommen [24].
51. Efter afsigelsen af Domstolens dom konstateres der en overtrædelse af EU-retten, og det er ikke længere muligt at finde en mindelig løsning [25]. I en procedure, der i sidste ende førte til afsigelsen af en dom på grundlag af artikel 258 TEUF, vil udbredelsen af dokumenter, der er indhentet i denne forbindelse, ikke være til skade for undersøgelser, der kan føre til, at der anlægges sag i henhold til artikel 260 TEUF, idet sidstnævnte har et snævrere anvendelsesområde [26].
52. Ved at anvende Rettens analyse af retsprincipperne på den foreliggende sag søgte Ombudsmanden at afgøre, om Kommissionen med rette havde påberåbt sig undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001. Ombudsmanden bemærkede, at det pågældende reviderede udkast til teknisk lovgivning blev meddelt Kommissionen i april 2009. I sit brev af 13. maj 2009 gjorde Kommissionen gældende, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, finder analog anvendelse, når Kommissionen opfylder sine forpligtelser i henhold til TBT-direktivet. Den 4. juni 2009 afsagde Domstolen dom i henhold til artikel 260 i TEUF. Efter Kommissionens opfattelse har den ikke længere fastholdt argumentet om, at den omhandlede undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje led, finder analog anvendelse på udvekslinger mellem Kommissionen og en medlemsstat inden for rammerne af TBT-direktivet. Tværtimod påberåbte Kommissionen sig direkte undtagelsen og gjorde gældende, at den finder anvendelse inden for rammerne af sin rolle i henhold til artikel 260 TEUF.
53. For at kunne acceptere Kommissionens argumenter til støtte for sin beslutning om ikke at offentliggøre det pågældende udkast til teknisk lovgivning ville Ombudsmanden have været nødt til at foretage et trosspring. For det første skulle ombudsmanden have accepteret, at det pågældende udkast til teknisk lovgivning er et dokument, der er udarbejdet i forbindelse med igangværende undersøgelser, og som vedrører udvekslingen af korrespondance mellem Kommissionen og Grækenland, som bør finde sted inden for rammerne af fortrolighed med henblik på at bevare den gensidige tillid. Som klageren påpegede i sin klage, var dette imidlertid næppe tilfældet. Det pågældende udkast til teknisk lovgivning blev meddelt Kommissionen, efter at Domstolen havde fastslået, at den græske lovgivning om fritidsspil var i strid med visse traktatbestemmelser. Kommissionen kunne derfor ikke påberåbe sig undtagelsen i forbindelse med proceduren mod Grækenland i henhold til artikel 258 TEUF.
54. Ombudsmanden mindede om, at det oprindelige udkast til teknisk lovgivning blev meddelt Kommissionen den 7. maj 2008 og offentliggjort på Kommissionens websted. Den 9. maj 2008, dvs. to dage senere, anlagde Kommissionen sag i henhold til artikel 260 TEUF mod Grækenland. Det kunne heraf udledes, at Kommissionen ikke var tilfreds med udkastet til teknisk forskrift, mens Grækenland fremsendte en ny teknisk lovgivning, der skulle erstatte den i meddelelse 2008/184/GR. Domstolens afsigelse af dommen, som fastslog, at Grækenland ikke havde efterkommet den tidligere afgørelse, efterlod ingen tvivl om, at eventuelle igangværende undersøgelser mod Grækenland i forbindelse med landets lovgivning om fritidsspil ikke kunne gøre det muligt for Kommissionen at påberåbe sig undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led.
55. Desuden var det hverken retligt eller logisk muligt at gøre gældende, at Kommissionen overvejede en ny traktatbrudsprocedure mod Grækenland for at fastslå, at det pågældende reviderede udkast til teknisk forskrift var uforeneligt med reglerne for det indre marked. Dette skyldtes, at Domstolen endeligt havde fastslået, at den græske lovgivning, der var gældende på det tidspunkt, var i strid med EU's regler for det indre marked, mens Grækenland endnu ikke havde vedtaget udkastet til teknisk lovgivning.
56. Endelig kunne en analog fortolkning af den rolle, som Kommissionen udfører i henhold til direktivet om tekniske handelshindringer, med den, der anvendes i traktatbrudsprocedurer, ikke accepteres. Dette skyldes, at undtagelserne fra reglerne om aktindsigt skal fortolkes strengt. En så bred fortolkning af princippet om beskyttelse af Kommissionens "undersøgelser" ville betyde, at en stor del af Kommissionens udvekslinger med medlemsstaterne ikke ville være offentligt tilgængelige.
57. Ombudsmanden fandt, at selv hvis man antog, at den manglende offentliggørelse af det pågældende udkast til teknisk forskrift i princippet var berettiget i henhold til undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, undlod Kommissionen at forklare, hvordan den beskyttede interesse ved denne lejlighed konkret og faktisk kunne blive skadet. I denne henseende skal der tages hensyn til den omstændighed, at Kommissionen allerede havde offentliggjort udkastet til teknisk forskrift om fritidsspil, som blev meddelt den under referencen 2008/184/GR.
58. På baggrund af ovenstående fandt Ombudsmanden, at Kommissionen behandlede klagerens begæring om aktindsigt i det pågældende udkast til teknisk forskrift på en måde, der var uforenelig med artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001. Han fastslog således foreløbigt, at der forelå fejl eller forsømmelser i forbindelse med Kommissionens beslutning om at give afslag på aktindsigt i det ønskede dokument.
59. Uanset ovenstående konklusion fandt Ombudsmanden det nødvendigt at afslutte analysen af klagerens påstand for at præcisere reglerne og principperne for aktindsigt og vurdere indvirkningen af de specifikke regler, der er nedfældet i TBT-direktivet, på analysen af disse regler. Ombudsmanden bemærkede i den forbindelse, at TBT-direktivet understreger betydningen af gennemsigtighed i fastsættelsen af tekniske standarder eller forskrifter på nationalt plan for et velfungerende indre marked [27]. For at give de erhvervsdrivende mulighed for at vurdere virkningen af nationale tekniske forskrifter, der er foreslået af andre medlemsstater, fastsættes det i direktivet, at titlerne på de udkast, der er blevet meddelt, regelmæssigt skal offentliggøres [28]. Som fastsat i artikel 8, stk. 4, i TBT-direktivet er de fremlagte oplysninger desuden ikke fortrolige, medmindre en medlemsstat udtrykkeligt anmoder herom og støtter en sådan anmodning med gyldige grunde.
60. Ombudsmanden var af den opfattelse, at de regler, der er nedfældet i TBT-direktivet, bør fortolkes således, at de har indvirkning på den måde, hvorpå undtagelserne i artikel 4 i forordning 1049/2001 bør fortolkes i forbindelse med anmodninger om aktindsigt, der er omfattet af TBT-direktivets anvendelsesområde. Ombudsmanden mindede i denne forbindelse om, at Domstolen anerkendte, at en institution kan basere sine afgørelser om aktindsigt på generelle formodninger, der gælder for visse kategorier af dokumenter, da betragtninger af en generelt lignende art sandsynligvis vil gælde for begæringer om aktindsigt, der vedrører dokumenter af samme art [29]. Ombudsmanden havde fastslået, at en undersøgelse fra sag til sag muligvis ikke var nødvendig, når det på grund af de særlige omstændigheder i den enkelte sag var åbenbart, at der skulle gives aktindsigt, eller at der skulle gives afslag på aktindsigt [30]. Ombudsmanden gav udtryk for det synspunkt, at det princip, som Domstolen anerkendte i Technische Glaswerke og API-dommen, dvs. formodningen om offentliggørelse, skal finde anvendelse på alle udkast til tekniske forskrifter, der meddeles i henhold til TBT-direktivet. I stedet for at fjerne udvekslingen af korrespondance mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater fra det offentlige rum, således som Kommissionen syntes at tale for i forbindelse med dette klagepunkt, bør der opretholdes en formodning for udbredelse. I denne henseende skal en specifik undersøgelse af et individuelt dokument kun foretages under ekstraordinære omstændigheder og i overensstemmelse med eventuelle specifikke regler, der finder anvendelse i henhold til TBT-direktivet.
61. Desuden var den måde, hvorpå Kommissionen hidtil havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til TBT-direktivet, ikke uden betydning. I den forbindelse havde Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik gennemført TBT-direktivet ved at oprette databasen for informationssystemet for tekniske forskrifter (TRIS)[31]. TRIS-databasen indeholder en søgemaskine til meddelelser, som opdateres dagligt, samt oplysninger om proceduren i henhold til TBT-direktivet og kontaktpunkterne i alle medlemsstater. TRIS-webstedet er interaktivt med branchen, giver brugerne mulighed for at give feedback og fremsætte kommentarer og giver en gratis abonnementspostliste til kommunikation, der er relevant for en bestemt sektor.
62. I løbet af Ombudsmandens undersøgelse viste det sig, at Kommissionen opfylder sine forpligtelser i henhold til TBT-direktivet med et prisværdigt fokus på reglerne og principperne for god forvaltning. Kommissionen syntes at gå ud over det minimum, der kræves i direktivet, nemlig offentliggørelsen af titlerne på de meddelte udkast til tekniske forskrifter, og at give fuld tekstadgang på alle Den Europæiske Unions officielle sprog. Desuden havde Kommissionen påtaget sig en proaktiv rolle med hensyn til at inddrage interessenter og formidle de tilgængelige oplysninger. Det fulgte heraf, at Kommissionen havde indført en fast administrativ praksis i forbindelse med meddelelser om udkast til lovgivning i henhold til TBT-direktivet, som syntes at være forenelig med den servicekultur, som Ombudsmanden søger at fremme i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.
63. I overensstemmelse med kodeksen for god forvaltningsskik for Europa-Kommissionens personale i deres forbindelser med offentligheden [32], der er knyttet som bilag til Kommissionens forretningsorden, skal Kommissionen udvise konsekvent administrativ adfærd og følge sin normale praksis. Enhver undtagelse fra dette princip skal begrundes behørigt.
64. Ombudsmanden bifaldt Kommissionens praksis i forbindelse med TBT-direktivet, men udtrykte beklagelse over, at Kommissionen syntes at have fraveget denne praksis ved denne specifikke lejlighed uden at give en overbevisende begrundelse.
65. I lyset af ovenstående konkluderede Ombudsmanden foreløbigt, at Kommissionens behandling af klagerens genfremsatte begæring var i strid med både de proceduremæssige og materielle regler i forordning 1049/2001, hvilket udgjorde fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden fremsatte i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i sin statut følgende forslag til en mindelig løsning:
"Under hensyntagen til Ombudsmandens konklusioner kan Kommissionen overveje at give klageren fuld aktindsigt i det ønskede dokument."
De argumenter, der blev fremlagt for Ombudsmanden efter hans venlige løsningsforslag
66. I sit svar påpegede Kommissionen, at den var uenig med Ombudsmanden og gav udtryk for sin overbevisning om, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, kan finde anvendelse både " på undersøgelser af eventuel manglende overholdelse af EU-retten i henhold til artikel 258 i TEUF (tidligere 226 EF) indtil Domstolens afsigelse af dommen, men også på udvekslinger med medlemsstaternes myndigheder i henhold til direktiv 98/34." Kommissionen fortsatte med at identificere målene med TBT-direktivet og Kommissionens rolle i forhold hertil og bemærkede, at den inden for rammerne af den procedure, der er indført ved TBT-direktivet, ikke blot udøver den rolle at modtage oplysninger fra medlemsstaterne. Tværtimod udøver det i sin egenskab af traktaternes vogter "sine undersøgelsesbeføjelser" for at hjælpe medlemsstaterne med at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. I henhold til artikel 9, stk. 2, i TBT-direktivet kan Kommissionen sende en "begrundet udtalelse" til en berørt medlemsstat, som midlertidigt vil suspendere ikrafttrædelsen af det udkast til teknisk lovgivning, den har fået forelagt.
67. Med hensyn til meddelelse 2008/184/GR anførte Kommissionen, at den havde fremsat en sådan "begrundet udtalelse" med hensyn til det udkast, som de græske myndigheder havde forelagt i maj 2008. Det var derfor "korrekt at drage en analogi mellem undersøgelserne i henhold til artikel 258 i TEUF og direktiv 98/34, da formålet med begge procedurer er at sikre foreneligheden mellem national lovgivning og EU-retten gennem en dialog mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder."
68. Kommissionen gentog, at "klageren ikke anmodede om aktindsigt i de græske myndigheders oprindelige anmeldelse, som blev offentliggjort i overensstemmelse med gennemsigtighedspolitikken, men i et efterfølgende udkast, der blev udarbejdet, efter at Kommissionen havde fremsendt sin begrundede udtalelse til medlemsstaternes myndigheder, og henledte opmærksomheden på de potentielle problemer med det første udkast. Det skal tages i betragtning, at udvekslingerne også har fundet sted i forbindelse med den verserende procedure i henhold til artikel 260 TEUF ved Domstolen og senere drøftelser om den mest hensigtsmæssige måde at gennemføre den på." I overensstemmelse med Petrie-dommen [33] kunne den pågældende medlemsstat derfor med rette forvente, at Kommissionen garanterede fortrolighed, så længe drøftelserne var i gang.
69. Med forbehold af ovennævnte argumenter tilsluttede Kommissionen sig Ombudsmandens forslag om at give klageren fuld aktindsigt i det ønskede dokument under hensyntagen til "at de græske myndigheder har iværksat en offentlig høring om et nyt lovforslag i januar 2011, og at offentliggørelsen af det udkast, der blev forelagt i 2009, derfor ikke længere ville skade de igangværende drøftelser med medlemsstaternes myndigheder."
70. I sine bemærkninger bemærkede klageren, at selv om Kommissionen var enig i konklusionen i Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning, var den klart uenig i Ombudsmandens ræsonnement. Kommissionen insisterede nærmere bestemt på at drage en analogi mellem proceduren i henhold til direktiv 98/34 og proceduren i henhold til artikel 258 TEUF. Klageren gjorde gældende, at denne analogi ikke var legitim, og at den afspejlede begrundelsen for afslaget på den genfremsatte begæring. I sine bestræbelser på at give afslag på at give offentligheden adgang til et vist påskud af lovlighed foretog Kommissionen en åbenlys fordrejning af den eksisterende retlige ramme og henviste til den "begrundede udtalelse" , som den afgav til Grækenland i henhold til artikel 9, stk. 2, i TBT-direktivet, mens direktivet kun indeholder bestemmelser om en "detaljeret udtalelse" om et udkast til teknisk forskrift, som en medlemsstat har forelagt.
71. Klageren understregede, at Kommissionen generelt fortsat afviser begæringer om aktindsigt i dokumenter, der vedrører udkast til tekniske forskrifter eller "udførlige udtalelser" . Efter klagerens opfattelse omgår Kommissionen herved selve formålet med TBT-direktivet, hvori det i tredje betragtning hedder, at "for at fremme et velfungerende indre marked bør der sikres størst mulig gennemsigtighed med hensyn til nationale initiativer til indførelse af tekniske standarder eller forskrifter"[34], og at "formålet med det indre marked er at skabe et miljø, der fremmer virksomhedernes konkurrenceevne; øget information er et middel til at hjælpe virksomhederne med at opnå flere af de fordele, der er forbundet med dette marked; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at give de økonomiske aktører mulighed for at vurdere virkningen af de nationale tekniske forskrifter, som andre medlemsstater har foreslået, ved at sørge for regelmæssig offentliggørelse af titlerne på de meddelte udkast og ved hjælp af bestemmelserne om fortroligheden af sådanne udkast".[35] Klageren spekulerede på, hvordan direktivets mål kan nås, hvis økonomiske aktører som dem selv, der formodes at give deres vurdering af virkningen af nationale tekniske forskrifter, nægtes adgang til disse tekniske forskrifter af Kommissionen, den institution, der har til opgave at gennemføre den procedure, der er fastsat i TBT-direktivet;
72. Klageren kritiserede også Kommissionens tilslutning til Ombudsmandens forslag om at give aktindsigt i det ønskede dokument som værende uægte. Klageren opfattede faktisk Kommissionens gestus som et forsøg på at legitimere to et halvt års forsinkelser i forbindelse med en anmodning om aktindsigt i et revideret udkast til teknisk forskrift. Klageren anfægtede desuden Kommissionens forudsætning for at begrunde sin beslutning om at give aktindsigt i dokumentet, dvs. at den græske regering iværksatte en offentlig høring om et nyt udkast i januar 2011. Efter klagerens opfattelse rejser meddelelsen af det nye udkast til Kommissionen og offentliggørelsen heraf i TRIS-databasen (meddelelse 2011/166/GR) tvivl om, hvorvidt offentlighedens adgang til et tidligere udkast ville skade drøftelserne med den pågældende medlemsstat.
73. Klageren henledte Ombudsmandens opmærksomhed på, at hverken Domstolens retspraksis eller Ombudsmandens afgørelser specifikt omhandler de spørgsmål, der er omfattet af denne undersøgelse, og anmodede Ombudsmanden om at udstede et udkast til henstilling til Kommissionen med henblik på at ændre sin "ulovlige administrative praksis" vedrørende medlemsstaternes meddelelser om udkast til tekniske forskrifter i henhold til TBT-direktivet.
Ombudsmandens vurdering efter hans venlige løsningsforslag
74. Ombudsmanden finder det vigtigt at gentage, at hans forslag til en mindelig løsning lyder som følger:
"Under hensyntagen til Ombudsmandens konklusioner kan Kommissionen overveje at give klageren fuld aktindsigt i det ønskede dokument."
75. Dette forslag består af to elementer: a) Kommissionen kunne overveje at give klageren fuld aktindsigt i det ønskede dokument og b) Kommissionen kunne gøre dette under hensyntagen til Ombudsmandens konklusioner.
76. Selv om Ombudsmanden anerkender, at Kommissionen gav aktindsigt i det pågældende dokument, skal det fastslås, om aktindsigt i dette dokument kan betragtes som en vellykket mindelig løsning som omhandlet i artikel 6 i Ombudsmandens gennemførelsesbestemmelser [36]. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen gav aktindsigt i det pågældende dokument, samtidig med at den fastholdt sin oprindelige begrundelse. Dette ræsonnement er i strid med Ombudsmandens ræsonnement i hans foreløbige vurdering. Selv om der blev givet aktindsigt i dokumentet, fremgår det desuden klart af klagerens bemærkninger, at Kommissionens svar ikke var af en sådan art, at det " tilfredsstillede klageren". I lyset af ovenstående betragtninger finder Ombudsmanden derfor, at hans søgen efter en mindelig løsning ikke har været helt vellykket.
77. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i hans gennemførelsesbestemmelser "finder Ombudsmanden, at det ikke er muligt at finde en mindelig løsning, eller at det ikke har været muligt at finde en mindelig løsning, afslutter han enten sagen med en begrundet afgørelse, der kan indeholde en kritisk bemærkning, eller udarbejder en rapport med udkast til henstillinger."
78. Ud fra dette udgangspunkt ønsker Ombudsmanden at påpege, at den foreliggende sag rejser vigtige spørgsmål vedrørende anvendelsen af artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001. Nærmere bestemt vedrører sagen fortolkningen af udtrykket "undersøgelser" i nævnte artikel i forbindelse med: a) en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat og b) den procedure, der er fastsat i henhold til TBT-direktivet.
79. Af de grunde, der er redegjort nærmere for i præmis 45-65 ovenfor, har Ombudsmanden i sit forslag til mindelig løsning foreløbigt fastslået, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001 fejlagtigt blev påberåbt som begrundelse for Kommissionens afslag på aktindsigt i det ønskede dokument, som vedrører et revideret udkast til teknisk forskrift, som Grækenland har fremsendt til Kommissionen i henhold til den procedure, der er fastsat i TBT-direktivet.
80. I sit svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning var Kommissionen uenig i Ombudsmandens foreløbige konklusion og hævdede, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, finder anvendelse på proceduren i henhold til TBT-direktivet analogt med traktatbrudsproceduren i henhold til artikel 258 i TEUF.
81. Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionens fortolkning ikke er overbevisende med hensyn til den foreliggende sag eller generelt.
82. Den foreliggende sag er ganske vist ganske specifik, idet den vedrører en anmeldelse i henhold til TBT-direktivet af et revideret udkast til teknisk forskrift, som Grækenland har fremsendt efter Domstolens dom i sag C-65/05, Kommissionen mod Grækenland, hvori det blev fastslået, at den græske lovgivning om fritidsspil var uforenelig med traktatens bestemmelser om det indre marked. Det bemærkes, at det følger af Domstolens praksis, at efter denne dato er "... formålet med de fortsatte forhandlinger mellem denne medlemsstat og Kommissionen ikke længere at fastslå, at der foreligger en overtrædelse ...[37]", mens "... det ikke længere er muligt at nå frem til en mindelig løsning i tilfælde af denne overtrædelse...[38]".
83. I den forbindelse skal det bemærkes, at traktatbrudsproceduren mod Grækenland både i henhold til artikel 258 og 260 i TEUF blev afsluttet på det tidspunkt, hvor Kommissionen besvarede klagerens genfremsatte begæring. Det følger heraf, at de almene hensyn, der finder anvendelse på dokumenter, der er udarbejdet eller indhentet i forbindelse med en traktatbrudsprocedure, som Domstolen anerkendte i Petrie-dommen, ikke længere finder anvendelse [39]. Det kan derfor ikke længere formodes, at udbredelsen af det i den foreliggende sag omhandlede dokument vil være til skade for undersøgelser, der kan føre til, at der anlægges sag i henhold til artikel 258 TEUF [40].
84. Hvis man accepterede Kommissionens synspunkt om, at de særlige betragtninger, der gælder for traktatbrudsprocedurer, er relevante i den foreliggende sag, enten analogt eller direkte, ville dette have det paradoksale resultat, at aktindsigt i det relevante dokument ville blive nægtet for at beskytte en "undersøgelse", der længe er afsluttet. Den omstændighed, at traktatbrudsproceduren er afsluttet i den foreliggende sag, gør derfor Kommissionens fortolkning usandsynlig.
85. Med hensyn til Kommissionens rolle i henhold til TBT-direktivet i mere generelle vendinger, nemlig i mangel af en afsluttet traktatbrudsprocedure, er Kommissionens argument ikke ubegrundet. Efter at have gennemgået de argumenter, som både Kommissionen og klageren har fremført, er Ombudsmanden i denne forbindelse rede til at acceptere, at de oplysninger, der gives i overensstemmelse med proceduren i artikel 8 i TBT-direktivet, kan falde ind under anvendelsesområdet for en "undersøgelse" som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001 [41].
86. Dette betyder imidlertid ikke, at den relevante undtagelse i forbindelse med TBT-direktivet skal fortolkes på samme måde som i traktatbrudsprocedurer. Ombudsmanden mener, at der er tilfælde, hvor Kommissionens fortolkning synes at give god mening, f.eks. hvor en medlemsstat undlader at give meddelelse om et udkast til teknisk forskrift og dermed overtræder sine forpligtelser i henhold til artikel 8 i TBT-direktivet, som det faktisk var tilfældet i sag C-65/05, Kommissionen mod Grækenland, eller hvor den ikke overholder standstill-fristerne i henhold til artikel 9 i TBT-direktivet. I sådanne tilfælde indleder Kommissionen effektivt traktatbrudsprocedurer.
87. Den samme logik gælder imidlertid ikke for analysen af udkast til tekniske forskrifter, der er forelagt i henhold til artikel 8 i TBT-direktivet. Faktisk er der på nuværende tidspunkt ingen overtrædelse af EU-retten, der muligvis kan forfølges. TBT-direktivet har til formål at give Kommissionen mulighed for at kontrollere de relevante regler, mens de stadig er i udarbejdelsesfasen, netop for at forhindre medlemsstaterne i at vedtage regler, der ikke er forenelige med EU-retten. En traktatbrudsprocedure indledes derimod først, når Kommissionen allerede har fastslået, at der foreligger eller kan foreligge en overtrædelse af EU-retten. Efter Ombudsmandens opfattelse er Kommissionens argument om, at undersøgelsen af udkast til tekniske forskrifter i henhold til direktivet om tekniske handelshindringer bør betragtes som beslægtet med en undersøgelse i henhold til artikel 258 i TEUF, derfor ikke overbevisende.
88. Ombudsmanden mener endvidere, at behovet for at skelne mellem en undersøgelse af udkast til tekniske forskrifter i henhold til TBT-direktivet og en undersøgelse i henhold til artikel 258 i TEUF også bekræftes af den eksisterende lovgivning. Det følger af EU-domstolenes retspraksis, at medlemsstaterne som hovedregel og med forbehold af undtagelser kan forvente, at Kommissionen behandler traktatbrudsprocedurer som fortrolige. TBT-direktivet gør det derimod klart, at det har til formål at opnå en høj grad af gennemsigtighed, hvilket navnlig bekræftes af præamblen [42] og artikel 8, stk. 4 [43]. Med hensyn til udkast til tekniske forskrifter hedder det udtrykkeligt i artikel 8, stk. 4, at gennemsigtighed er reglen, og at fortrolighed er undtagelsen. Ombudsmanden ser ingen logisk grund til at argumentere for, at dette kun bør gælde for det oprindelige udkast til tekniske forskrifter, men ikke for eventuelle reviderede udkast, som en medlemsstat måtte forelægge Kommissionen. TBT-direktivet sidestiller med forbehold af betingelserne i artikel 8, stk. 1, nr. 3) [44] reviderede udkast til tekniske forskrifter med oprindelige udkast til tekniske forskrifter.
89. Det skal endvidere bemærkes, at EU-lovgivningen har udviklet sig siden vedtagelsen af TBT-direktivet. Som allerede nævnt er forordning 1049/2001 baseret på princippet om størst mulig aktindsigt i dokumenter, som EU's institutioner og organer er i besiddelse af. Chartrets artikel 42 har hævet retten til aktindsigt til rang af en grundlæggende rettighed. Under disse omstændigheder finder Ombudsmanden det klart, at Kommissionens restriktive tilgang til spørgsmålet om adgang til reviderede udkast til tekniske forskrifter, der er forelagt i henhold til TBT-direktivet, hverken er berettiget eller hensigtsmæssig.
90. Ombudsmanden noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen har udviklet en praksis, ifølge hvilken den som hovedregel offentliggør det oprindelige og endelige udkast til tekniske forskrifter, som medlemsstaterne har meddelt i henhold til TBT-direktivet. Efter hans opfattelse ville det derfor kun være logisk, hvis man fulgte den samme fremgangsmåde med hensyn til de reviderede udkast til teknisk lovgivning, som medlemsstaterne havde forelagt.
91. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at der er en generel formodning om, at der kan gives adgang til reviderede udkast til tekniske forskrifter, som medlemsstaterne har meddelt i henhold til TBT-direktivet, medmindre en medlemsstat udtrykkeligt anmoder om fortrolighed og støtter en sådan anmodning med grunde, der kan afkræfte en sådan formodning [45].
92. På grundlag af den foregående analyse mener Ombudsmanden, at Kommissionen bør revidere sin holdning på dette område for at sikre, at den sammen med det oprindelige udkast til tekniske forskrifter og de endelige tekniske forskrifter, som konsekvent offentliggøres i TRIS-databasen, også gør de reviderede udkast til tekniske forskrifter tilgængelige. Med henblik herpå vil Ombudsmanden udarbejde et udkast til henstilling.
C. Udkast til henstillinger
Ombudsmanden fremsætter på grundlag af sine undersøgelser af denne klage følgende udkast til henstillinger til Kommissionen:
1) Kommissionen bør anerkende den uberettigede forsinkelse i behandlingen af klagerens genfremsatte begæring i den foreliggende sag og afgive tilsagn om, at den vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en sådan forsinkelse ikke vil ske igen i fremtiden.
2) Kommissionen bør revidere sin holdning vedrørende aktindsigt i reviderede udkast til tekniske forskrifter og sikre, at disse dokumenter gøres tilgængelige, medmindre en medlemsstat udtrykkeligt anmoder om fortrolighed og støtter en sådan anmodning med grunde, der kan afkræfte formodningen om tilgængelighed.
Kommissionen og klageren vil blive underrettet om disse udkast til henstillinger. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 30. april 2012. Den detaljerede udtalelse kan bestå i accept af udkastene til henstillinger og en beskrivelse af, hvordan de er blevet gennemført.
P. Nikiforos Diamandouros
Udfærdiget i Strasbourg, den 24. januar 2012.
[1] Europa-Parlamentets afgørelse af 9.3.1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (94/262/EKSF, EF, Euratom), EFT L 113, s. 15.
[2] Sag C-65/05, Kommissionen mod Grækenland, Sml. 2006 I, s. 10341.
[3] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22.6.1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, EFT L 204, s. 37, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20.7.1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, EFT L 217, s. 18, og som ændret ved Rådets direktiv 2006/96/EF af 20.11.2006, EUT L 363, s. 81.
[4] Sag C-109/08, Kommissionen mod Grækenland, Sml. 2009 I, s. 4657.
[5] Grækenland fremsendte det oprindelige udkast til teknisk forskrift om ændring af den græske lovgivning om fritidsspil den 7. maj 2008. Den græske anmeldelse blev registreret som 2008/184/GR og findes i det relevante afsnit (TRIS-databasen) på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/enterprise/tris/pisa/app/search/index.cfm?fuseaction=pisa_notif_overview&iYear=2008&inum=184&lang=EN&sNLang=EN. Klageren fremsatte sine synspunkter om dette udkast til Kommissionen i overensstemmelse med TBT-direktivet.
[6] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
[7] Meddelelse 2008/184/GR.
[8] Klageren henviste til Den Europæiske Ombudsmands afgørelser i klage 271/2000/(IJH)JMA, 277/2000/(IJH)JMA og 790/2003/GG.
[9] Som Ombudsmanden har anført i sin særberetning til Europa-Parlamentet om Kommissionens manglende samarbejde i klage 676/2008/RT "... omfatter Kommissionens egne frister nødvendigvis den frist, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at afgive en detaljeret udtalelse om et udkast til henstilling fra Ombudsmanden."
[10] Betragtning 4 i forordning 1049/2001.
[11] http://ec.europa.eu/enterprise/tris/index_da.htm
[12] Sag T-191/99, Petrie, Sml. 2001 II, s. 3677.
[13] I henhold til artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union har Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samme juridiske værdi som traktaterne.
[14] Forenede sager C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P, Sverige mod API og Kommissionen, dom af 21. september 2010, endnu ikke offentliggjort i Samling af Afgørelser, præmis 69; Sag C-139/07 P, Kommissionen mod Technische Glaswerke Ilmenau, dom af 29. juni 2010, endnu ikke offentliggjort i Samling af Afgørelser, præmis 51.
[15] dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 68, Forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, Sverige og Turco mod Rådet, Sml. 2008 I, s. 4723, præmis 34.
[16] Sag C-266/05 P, Sison mod Rådet, Sml. 2007 I, s. 1233, præmis 62; dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 70, Technische Glaswerke-dommen, præmis 53.
[17] Sag C-64/05, Sverige mod Kommissionen, Sml. 2007 I, s. 11389, præmis 57, og sag C-266/05 P, Sison mod Rådet, Sml. 2007 I, s. 1233, præmis 62.
[18] dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 73, Dommen i sagen Sverige mod Kommissionen, præmis 66, og i sagen Sison mod Rådet, præmis 63.
[19] Dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 72.
[20] Sag T-2/03, Verein für Konsumenteninformation mod Kommissionen, Sml. 2005 II, s. 1121, præmis 69.
[21] Sag T-36/04, API mod Kommissionen, Sml. 2007 II, s. 3201, præmis 120; sag T-309/97, Bavarian Lager mod Kommissionen, Sml. 1999 II, s. 3217, præmis 46, Petrie-dommen, præmis 68.
[22] Sag T-105/95, WWF UK mod Kommissionen, Sml. 1997 II, s. 313, præmis 63.
[23] Petrie-dommen, præmis 68.
[24] Sag T-36/04, API mod Kommissionen, Sml. 2007 II, s. 3201, præmis 121.
[25] Dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 121.
[26] Dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 122.
[27] Tredje betragtning til TBT-direktivet.
[28] Syvende betragtning til TBT-direktivet.
[29] dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 74, Technische Glaswerke-dommen, præmis 54.
[30] Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om afslutning af hans undersøgelse af klage 1039/2008/FOR over Europa-Kommissionen, punkt 58.
[31] http://ec.europa.eu/enterprise/tris/default.htm?CFID=9235488&CFTOKEN=3461434467bc692f-352E4803-EBE0-9012-5258E5F248F8F822
[32] http://ec.europa.eu/civil_society/code/_docs/code_en.pdf
[33] Sag T-191/99, Petrie, Sml. 2001 II, s. 3677.
[34] Tredje betragtning til TBT-direktivet.
[35] Syvende betragtning til TBT-direktivet.
[36] http://www.ombudsman.europa.eu/resources/provisions.faces#hl5
[37] Dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 120.
[38] Dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 121.
[39] Sag T-191/99, Petrie, Sml. 2001 II, s. 3677, præmis 64-68.
[40] Dommen i sagen Sverige mod API og Kommissionen, præmis 122.
[41] Technische Glaswerke-dommen, præmis 52.
[42] Tredje betragtning til TBT-direktivet har følgende ordlyd: "for at fremme et velfungerende indre marked bør der sikres størst mulig gennemsigtighed for så vidt angår nationale initiativer til udarbejdelse af tekniske standarder eller forskrifter; "Endvidere hedder det i syvende betragtning til TBT-direktivet: "det indre marked har til formål at skabe et miljø, der fremmer virksomhedernes konkurrenceevne; øget information er et middel til at hjælpe virksomhederne med at opnå flere af de fordele, der er forbundet med dette marked; det er derfor nødvendigt at give de erhvervsdrivende mulighed for at vurdere virkningen af de nationale tekniske forskrifter, som andre medlemsstater har foreslået, ved at fastsætte bestemmelser om regelmæssig offentliggørelse af titlerne på de notificerede udkast og ved hjælp af bestemmelser om fortroligheden af sådanne udkast;"
[43] I henhold til TBT-direktivets artikel 8, stk. 4, er "oplysninger, der gives i henhold til denne artikel, kun fortrolige efter udtrykkelig anmodning fra den meddelende medlemsstat. En sådan anmodning skal begrundes."
[44] "Medlemsstaterne meddeler udkastet på ny på ovennævnte betingelser, hvis de foretager ændringer i udkastet, der medfører en væsentlig ændring af dets anvendelsesområde, afkortning af den oprindeligt planlagte tidsplan for gennemførelsen, tilføjelse af specifikationer eller krav eller gør sidstnævnte mere restriktiv."
[45] Jf. i denne retning Technische Glaswerke-dommen, præmis 52.