Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand [1]

Baggrunden for klagen

1. Europaskolerne (ES) er officielle uddannelsesinstitutioner, der kontrolleres i fællesskab af regeringerne i EU's medlemsstater. Europaskolerne tilbyder en flersproget og multikulturel uddannelse for elever i børnehaver og på primær- og sekundærtrinnet. Der er i øjeblikket 14 ES (hvoraf fire er i Bruxelles) i syv lande med i alt ca. 22 500 elever. Europaskolerne ledes af et styrelsesråd (BG), der består af undervisningsministrene fra hver EU-medlemsstat, som normalt repræsenteres af højtstående embedsmænd fra undervisnings- eller udenrigsministerierne sammen med en repræsentant fra Europa-Kommissionen og Den Europæiske Patentmyndighed. En repræsentant udvalgt af ES' personaleudvalg (blandt undervisningspersonalet) og en repræsentant udvalgt af forældreforeningerne er også medlemmer af BG. BG's mandat omfatter uddannelsesmæssige, administrative og finansielle spørgsmål. Når det ikke mødes, udøves dets beføjelser af dets officielt udnævnte generalsekretær. Kommissionen har samme antal stemmer i BG som ethvert andet stemmeberettiget medlem, nemlig et [2].

2. I 2004 udsendte Kommissionen sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en høring om mulighederne for at udvikle ES-systemet (»meddelelsen fra 2004«)[3]. Der blev iværksat en række efterfølgende initiativer med henblik på at forbedre undervisningskvaliteten på Europaskolerne. I november 2008 drøftede Det Fælles Undervisningsudvalg for Europaskolerne (JTC)[4] spørgsmål vedrørende forbedringen af andelen af elever, der forlader Europaskolerne igen og igen, og andelen af elever, der forlader Europaskolerne i Bruxelles. Senere, mellem den 21. og 23. april 2009, mødtes BG i Stockholm og godkendte en reform af ES-systemet (»Reformen af 2009«)[5].

3. Den 17. juni 2009 skrev Sammenslutningen af Uafhængige Embedsmænd i Europa-Kommissionen - TAO-AFI ("klageren") til den daværende kommissær for administrative anliggender, revision og bekæmpelse af svig ("kommissæren") om spørgsmål vedrørende gentagelses- og frafaldsprocenter på sekundærtrinnet i den fransktalende del af Europaskolerne. Klageren opfordrede indtrængende Kommissionen til i) at sikre, at alle elever har lige muligheder for at få succes, uanset hvilken sprogafdeling de befinder sig i, ii) fremlægge statistikker over andelen af elever, der forlader skolen igen, og andelen af elever, der forlader skolen igen, på sekundærtrinnet for det akademiske år 2008/2009 i alle Europaskolerne i Bruxelles (på det tidspunkt var der tre); iii) tilrettelægge en ekstern, uafhængig revision af årsagerne til den store gentagelsesprocent, den påståede forskelsbehandling af fransktalende elever og de omkostninger og foranstaltninger, der er nødvendige for at nedbringe fejlprocenten iv) opfordre Europaskolerne til at tilrettelægge eller styrke læringsstøtten i de sektioner, hvor andelen af fejlslagne elever er særlig høj og v) forbedre kommunikationen mellem Europaskolerne og forældrene gennem etablering af en systematisk udveksling af oplysninger med lærerne.

4. Den 18. august 2009 svarede kommissærens kabinet klageren, at Kommissionen også var bekymret over fejlprocenterne i Europaskolerne. Den påpegede, at BG i januar 2009 havde anmodet generalsekretæren om at udarbejde en analyse af årsagerne til fiasko og deres konsekvenser, både ud fra et pædagogisk og et finansielt synspunkt. SG's rapport afslørede høje fejlfrekvenser i 4. og 5. år på gymnasieniveau. Ifølge en arbejdsgruppe om videnskab [6](i det følgende benævnt »arbejdsgruppen om videnskaber«) vedrørte ovennævnte satser især videnskabelige emner. Den måde, hvorpå der blev undervist i videnskab på Europaskolerne, krævede derfor omgående opmærksomhed. Videnskabsarbejdsgruppen foreslog en vurdering af de studerendes kompetencer inden for naturvidenskab ved afslutningen af deres første tre års studier på sekundærtrinnet. Det var også vigtigt at vurdere virkningen af den ordning for forfremmelse til ovennævnte år, der er fastsat i Europaskolernes generelle regler. Kommissærens kabinet bemærkede endvidere, at andelen af fejlslagne i den fransktalende del af Europaskolerne var høj i Bruxelles, men ikke i andre dele af Europaskolerne. Kommissionen delte de bekymringer, som personalet og forældrene havde givet udtryk for, og fulgte sagen nøje. Den fremhævede, at de høje fejlprocenter har en betydelig indvirkning på eleverne og de samlede omkostninger. De bidrager også til overbefolkningen i Europaskolerne. Kommissærens kabinet var således enig i, at det var vigtigt at finde årsagerne til manglerne og gribe ind så hurtigt som muligt. I forbindelse med BG anmodede Kommissionen derfor generalsekretæren om at planlægge et møde med alle interessenter i begyndelsen af det følgende akademiske år. Generalsekretariatet var i færd med at analysere fejldataene og ville rapportere om situationen. Kommissionen vil holde klageren underrettet om udviklingen.

5. Senere, den 2. oktober 2009, skrev det lokale personaleudvalg i Bruxelles ("personaleudvalget") også til kommissæren om ovennævnte spørgsmål. Den hævdede, at der ikke forelå data om frafaldsprocenter.

6. Den 30. oktober 2009 svarede kommissærens kabinet Personaleudvalget, at generalsekretæren tidligere på måneden havde forelagt sin analyse af fejlprocenterne for JTC. Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe (arbejdsgruppen om gentagelsessatser), som skal analysere problemerne i detaljer og foreslå foranstaltninger med henblik på at forbedre kvaliteten af undervisningen i Europaskolerne. Kommissionen hilste dette initiativ velkommen og opfordrede indtrængende til, at arbejdsgruppen om gentagne satser påbegynder sine aktiviteter så hurtigt som muligt.

7. Den 4. og 30. november 2009 svarede Personaleudvalget og fremsatte udførlige bemærkninger til generalsekretærens analyse. Den henviste også til Ombudsmandens afgørelse af 19. juli 2004 om hans undersøgelse på eget initiativ OI/5/2003/IJH, hvori han fremsatte følgende yderligere bemærkning til Kommissionen:

"Årsberetningen fra Det Øverste Råd og den foreslåede årsrapport fra Kommissionen kunne tilsammen udgøre en nyttig mulighed for ekstern gennemgang af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at højne kvaliteten af Europaskolernes forvaltning og øge deres gennemsigtighed og effektivitet. Dette kan bidrage til at forbedre og opretholde tilliden blandt de mange valgkredse, hvis interesser Europaskolerne bør tjene (børn, forældre, institutionerne og borgerne generelt). Ombudsmanden er parat til at bistå i den eksterne revisionsproces, hvis det kan være nyttigt."[7]

Personaleudvalget opfordrede indtrængende Kommissionen til at udsende en indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på en uafhængig ekstern revision af Europaskolerne og foreslog en række foranstaltninger, som arbejdsgruppen om gentagne satser efter udvalgets opfattelse bør tage op først.

8. Den 7. januar 2010 svarede kommissærens kabinet, at det ville videresende personaleudvalgets bemærkninger til arbejdsgruppen om gentagelsessatser, som på daværende tidspunkt stadig skulle nedsættes af generalsekretariatet. Kommissærens kabinet var enig i, at der var behov for hasteforanstaltninger, og udtrykte støtte til arbejdsgruppen om videnskabs forslag om at vurdere elevernes evner inden for de videnskabelige fag ved afslutningen af tre års gymnasial uddannelse. Endelig henviste den til en undersøgelse udarbejdet af Europa-Parlamentet om ES-alumnernes efterfølgende karrierer og Cambridge University's eksterne vurdering af den europæiske studentereksamen. Kommissionen var af den opfattelse, at begge dokumenter indeholdt en række nyttige oplysninger.

9. Den 29. marts 2010 henvendte klageren, som blev underrettet om korrespondancen mellem Kommissionen og Personaleudvalget, sig til Ombudsmanden.

Undersøgelsens genstand

10. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke reagerede tilstrækkeligt på gentagne anmodninger, som den og Personaleudvalget havde fremsat om en uafhængig ekstern revision af Europaskolerne.

11. Klageren hævdede, at Kommissionen burde tilrettelægge en uafhængig ekstern revision af Europaskolerne.

Undersøgelsen

12. Den 12. maj 2010 videresendte Ombudsmanden klagen til Kommissionens formand med henblik på en udtalelse. Efter at have modtaget yderligere oplysninger fra klageren sendte Ombudsmanden disse oplysninger til Kommissionen til behandling.

13. Den 28. juli 2010 modtog Ombudsmanden Kommissionens udtalelse, som han videresendte til klageren med henblik på dennes bemærkninger.

14. Den 15. november 2010 modtog Ombudsmanden klagerens bemærkninger.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

Indledende bemærkninger

15. Ombudsmanden understreger, at genstanden for hans undersøgelse er en påstået manglende reaktion på en anmodning om en uafhængig ekstern revision af Europaskolerne. Selv om klageren og Personaleudvalget i klagen og i deres respektive korrespondance med Kommissionen henviste til den yderligere bemærkning i Ombudsmandens afgørelse i hans undersøgelse på eget initiativ OI/5/2003/IJH [8], overlapper denne undersøgelse og Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ ikke hinanden. I 2004 foreslog Ombudsmanden blot, at en ekstern revision kunne være nyttig, og den foreliggende sag vedrører mere specifikt spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for en uafhængig ekstern revision. Den eksterne revision, der henvises til i Ombudsmandens yderligere bemærkning, er helt klart et udtryk, der er meget bredere end udtrykket "uafhængig revision" .

A. Påstand om utilstrækkeligt svar og det dermed forbundne krav

Argumenter forelagt Ombudsmanden

16. Til støtte for sin klage gjorde klageren bl.a. gældende, at SG's analyse var ufuldstændig og vildledende. Desuden ville arbejdsgruppen om gentagelsessatser, som endnu ikke var oprettet på tidspunktet for klagen, kun beskæftige sig med naturvidenskab og ikke med den samlede undervisning i den fransktalende del af Bruxelles ES. Kommissionen har ikke opfyldt de forpligtelser, der er fastsat i dens meddelelse fra 2004, og har ikke sikret, at de enkelte Europaskoler og deres direktører er fuldt ansvarlige for god forvaltning og gennemsigtighed. Kommissionen har heller ikke forbedret klagemulighederne og de disciplinære procedurer samt kommunikationen mellem Europaskolerne og forældrene og heller ikke foretaget en ekstern kvalitetsevaluering af programmer og/eller undervisningsmetoder. Efter klagerens opfattelse var Kommissionen ikke i stand til at afhjælpe store systemiske og strukturelle mangler i ES-systemet, selv efter at den var blevet gjort opmærksom på dem. Den fremførte, at Kommissionen er ansvarlig for en forsvarlig forvaltning af de EU-midler, der ydes til Europaskolerne, og derfor bør sikre, at der regelmæssigt foretages detaljerede cost-benefit-analyser og kvalitetsvurderinger. I lyset af ovenstående var det derfor nødvendigt med en uafhængig ekstern revision af Europaskolerne.

17. I sin udtalelse understregede Kommissionen, at meddelelsen fra 2004 gav en klar redegørelse for situationen i Europaskolerne og navnlig de problemer, som de forskellige interessenter havde peget på. Kommissionen bemærkede, at den havde fremsat nogle forslag i meddelelsen fra 2004, som kunne gennemføres af BG.

18. Kommissionen var endvidere af den opfattelse, at den reform, der blev iværksat i 2009, var et stort skridt i retning af bedre forvaltning og gennemsigtighed. Det gav mulighed for en mere effektiv anvendelse af menneskelige, materielle og finansielle ressourcer. Den indeholdt også bestemmelser om decentraliseret beslutningstagning, hvilket gjorde det muligt for BG at fokusere på politik og strategi. Der blev indført mekanismer for intern pædagogisk, administrativ og finansiel kontrol for at sikre ansvarlighed. Desuden vurderer Europaskolerne nu gennemførelsen af deres budget og de foranstaltninger, de iværksætter. Endvidere udfører inspektørbestyrelserne nu ekstern overvågning og kvalitetskontrol af det pædagogiske arbejde. Alle disse foranstaltninger skulle efter planen være trådt i kraft senest den 1. september 2010. Reformen indførte således en vurdering af systemet, og spørgsmålene om skolefrafald og gentagelsesprocenter håndteres nu af en række udvalg.

19. Kommissionen hævdede endvidere, at klagerne og de disciplinære procedurer var blevet forbedret ved, at generalsekretariatet havde indført retningslinjer i Europaskolerne. Som følge heraf var der i 2009 et fald i antallet af appeller. Kommissionen bemærkede, at den regelmæssigt mødes og udveksler oplysninger med forældre under bestyrelsesmøder og deltager i forskellige forældresammenslutninger. Siden midten af 2009 har Kommissionen været i regelmæssig kontakt med klageren og personaleudvalget, besvaret alle deres spørgsmål og sikret, at der blev taget behørigt hensyn til alle deres forslag under drøftelserne.

20. Kommissionen forklarede derefter, at arbejdsgruppen om gentagelsessatser fokuserede på profilerne for de elever, der gentager sig, og dem, der forlader systemet i løbet af deres studier. skolernes forventninger og det kompetenceniveau, som eleverne har opnået, og indholdet af og det eventuelle behov for harmonisering af de forskellige videnskabelige programmer. Kommissionen understregede, at der også bør foretages en analyse af pædagogiske foranstaltninger, navnlig dem, der vedrører støtte til læring og sprog. Arbejdsgruppen om gentagne satser vil udarbejde præcise retningslinjer for de foranstaltninger, der skal træffes. Den vil også sammen med Europaskolernes direktører og tilsynsførende sikre, at disse anvendes ved hjælp af passende pædagogiske initiativer. Arbejdsgruppen om gentagne takster omfattede vicegeneralsekretæren (formanden); de inspektører, der er ansvarlige for matematik, fysik, kemi og biologi en inspektør med ansvar for undervisning i et af sprogene "2 og 3" en repræsentant for direktørerne en repræsentant for vicedirektørerne en lærerrepræsentant en forælderrepræsentant en repræsentant for Kommissionen og en cykluskoordinator. Indtil datoen for Kommissionens udtalelse havde arbejdsgruppen om gentagne satser afholdt tre møder og forventedes at forelægge sine konklusioner for JTC i oktober 2010. Med sin udtalelse vedlagde Kommissionen et referat af mødet i arbejdsgruppen om gentagne takster, der blev afholdt den 23. februar 2010.

21. Kommissionen fandt det vigtigt at forstå forskellene mellem Europaskolerne og deres forskellige sektioner samt de forskellige muligheder for elever inden for disse sektioner. Det understregede også betydningen af at kommunikere med forældrene om de vanskeligheder, eleverne kan stå over for i deres klasser afhængigt af sprogafdelingen og den skole, hvor de studerer. Endelig fremhævede den det minimum af viden, der kræves af elever ved afslutningen af deres tredje år på sekundærtrinnet, og behovet for bedre uddannelse af lærere – navnlig nyankomne – i de videnskabelige fag på Europaskolerne.

22. Kommissionen konkluderede, at den havde truffet foranstaltninger i langt de fleste tilfælde. Den erkendte dog også, at der stadig er meget, der skal gøres. Kommissionen understregede, at den er fast besluttet på at finde løsninger på spørgsmålene om skolefrafald, og at den er fast besluttet på at respektere gennemsigtighed, samarbejde med forældre og fortsat gribe aktivt ind i arbejdsgruppen om gentagne satser. Det skitserede, at det er rede til at forsvare elevernes og institutionernes personales interesser, når det gennemfører konklusionerne og anbefalingerne fra arbejdsgruppen om gentagelsessatser.

23. I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage. Det gentog, at i lyset af den betydelige finansiering, der ydes til Europaskolerne, bør Europaskolernes undervisningssystem evalueres i forhold til principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Det samlede undervisningssystem i Europaskolerne var aldrig blevet vurderet. Meddelelsen fra 2004 syntes ikke at have været ledsaget af en uafhængig undersøgelse.

24. Klageren hævdede endvidere, at reformen i 2009 ikke i tilstrækkelig grad adresserede klagerens betænkeligheder. Direktørerne har ingen beføjelser til at ansætte eller afskedige lærere. Ifølge klageren nægter direktørerne desuden at give forældrene oplysninger om statistikker og klager, som de anmoder om. Det er et spørgsmål om undervisningskvalitet, dårlig forvaltning af offentlige midler og manglende gennemsigtighed. Faldet i antallet af appeller skyldes, at forældre bliver desperate og beslutter at tage deres børn ud af ES, som følge af at de mister alt håb om at se nogen forbedringer.

25. Endelig understregede klageren, at BG allerede i 2000 havde vedtaget en intern vurderingstabel for ES, som tilsyneladende aldrig var blevet anvendt. Det bemærkede endvidere, at den eksterne overvågning og kontrol af kvaliteten af det pædagogiske arbejde, der blev indført med reformen i 2009, var intern snarere end ekstern. Den fremhævede, at den vurdering, der blev foretaget af University of Cambridge, kun vedrørte den europæiske studentereksamen. Af alle disse grunde fastholdt klageren sin påstand om en uafhængig ekstern revision af Europaskolerne.

Ombudsmandens vurdering, der førte til et udkast til henstilling

26. Ombudsmanden bemærker indledningsvis med skuffelse, at Kommissionen ikke tog klart stilling til klagerens påstand om, at en uafhængig ekstern revision af Europaskolerne var nødvendig. I stedet henviste den til de revisionsmekanismer, der blev indført med reformen i 2009. Af de grunde, der er anført nedenfor, mener Ombudsmanden, at dette ikke i tilstrækkelig grad imødekommer klagerens og Personaleudvalgets anmodning.

27. For det første bemærker han, at der med reformen i 2009, som indførte mekanismer til analyse af de finansielle dele af Europaskolernes årsberetninger og kvaliteten af den administrative og økonomiske forvaltning, blev indført en "ekstern overvågning og kontrol af kvaliteten af det pædagogiske arbejde" , som skal udføres af " tilsynsråd "[9].

28. Inspektørrådene består af inspektører fra medlemsstaterne, der udpeges af BG efter forslag fra medlemsstaterne [10]. Inspektørrådene definerer bl.a. de generelle pædagogiske mål som en del af Europaskolernes autonomi og evaluerer deres gennemførelse. De indførte analyseinstrumenter og evalueringskriterier, der gør det muligt at sikre kvaliteten af den tilbudte uddannelse. Med henblik herpå er de ansvarlige for den individuelle vurdering af lærere (som udpeges eller udstationeres af medlemsstaterne [11]), inspektion af sektioner og holdinspektioner af undervisningen i de forskellige fag og af tematiske emner af hele skolens dimensioner samt for at sørge for efteruddannelse af lærere. De er endvidere knyttet til den efteruddannelse af ledelsespersonale, som generalsekretariatet tilrettelægger. Endelig rapporterer de hvert år til BG om ovennævnte elementer [12].

29. I lyset af ovenstående karakteristika ved inspektørernes udnævnelse og opgaver finder Ombudsmanden klagerens holdning rimelig, nemlig at overvågningen af og kontrollen med kvaliteten af det pædagogiske arbejde på Europaskolerne er intern snarere end ekstern.

30. For det andet synes arbejdsgruppen om gentagelsessatser, som ifølge Kommissionen a) omfatter en inspektør, der undersøger undervisningen i sprog "2 og 3", samt en forælderrepræsentant, og b) analyserer bl.a. profilerne for de elever, der gentager og dropper ud af Europaskolerne, også at være en temmelig intern vurderingsmekanisme.

31. Ud over ikke klart at have besvaret klagerens og Personaleudvalgets påstand tager Kommissionens forklaringer vedrørende de eksisterende kontrolmekanismer derfor ikke tilstrækkeligt hensyn til denne påstand. Dette er et tilfælde af fejl eller forsømmelser, og et tilsvarende udkast til henstilling vil blive fremsat nedenfor i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand.

32. Ombudsmanden anerkender Kommissionens begrænsede stemmeret i BG, men understreger, at ES synes at have været genstand for eksterne vurderinger/evalueringer tidligere. Vurderingerne fra Europa-Parlamentet og University of Cambridge har givet et nyttigt grundlag for en revision [13]. Nogle fandt imidlertid sted for nogen tid siden [14], mens andre [15] ikke synes at være tilstrækkelige til at opfylde klagerens og Personaleudvalgets gentagne krav om en revision [16].

33. Ombudsmanden henviser i den forbindelse til dokumentet "Facts and figures on the beginning of the 2010-2011 school year in the European Schools " (fakta og tal om begyndelsen af skoleåret 2010-2011 i Europaskolerne), der blev vedtaget efter BG's møde den 1.-3. december 2010 og er tilgængeligt på Europaskolernes websted [17]. Dette dokument indeholder bl.a. statistikker vedrørende "2010 repeat rates" og "repeaters leave ES". Den indeholder også følgende udsagn:

"Sædvanligvis var procentdelen af studerende, der gentog et år, højest blandt sekundærårene 4 og 5. Dette fænomen blev drøftet og analyseret i dokumentet (2010-D-245-en-5): »Analyse af gentagelsesprocenter og utilfredsstillende karakterer - foranstaltninger til bekæmpelse af skolefrafald«...

Som skitseret i dokument 2010-D-245-en-5 godkendte det fælles undervisningsudvalg 19 særlige foranstaltninger til bekæmpelse af fejl i oktober. Disse foranstaltninger vil blive gennemført af skolerne i skoleåret 2010-2011."(fremhævelse tilføjet)

34. Ombudsmanden forstår sidstnævnte dokument "2010-D-245-en-5 -Analyse af gentagelsesprocenter og utilfredsstillende karakterer - Foranstaltninger til bekæmpelse af skolefrafald", således at det svarer til arbejdsgruppens rapport om gentagelsesprocenter, der skal foreligge i oktober 2010 [18]. Selv om han igen understreger, at arbejdsgruppen om gentagne satser tilsyneladende var en intern vurderingsmekanisme, finder Ombudsmanden det rimeligt at konkludere, at ovennævnte rapport kan have givet nogle af de analyser og løsninger, som klageren og Personaleudvalget søgte gennem en ekstern revision [19].

B. Udkastet til henstilling

På grundlag af sine undersøgelser af denne klage fremsætter Ombudsmanden følgende udkast til henstilling til Kommissionen:

Kommissionen bør reagere hensigtsmæssigt på klagerens og Personaleudvalgets anmodning om, at der tilrettelægges en uafhængig ekstern revision af Europaskolerne, ved klart at besvare denne anmodning og give en tilstrækkelig begrundelse til støtte for den holdning, der er fastlagt i svaret. I den forbindelse bør Kommissionen navnlig tage hensyn til konklusionerne i arbejdsgruppens rapport om gentagne satser, som skulle foreligge i oktober 2010, og som synes at være blevet afsluttet og offentliggjort.

Kommissionen og klageren vil blive underrettet om dette udkast til henstilling. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 30. november 2011. Den detaljerede udtalelse kan bestå af en accept af udkastet til henstilling og en beskrivelse af, hvordan det er blevet gennemført.

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 12. august 2011

[1] Europa-Parlamentets afgørelse af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (94/262/EKSF, EF, Euratom), EFT L 113, s. 15.

[2] Kilder: Aftale om vedtægten for Europaskolerne, EFT 1994 L 212, s. 3-14 ("aftalen") og Europaskolernes websted (http://www.eursc.eu).

[3] KOM(2004) 519 endelig.

[4] Ifølge Europaskolernes websted består det fælles undervisningsudvalg af "[i] tilskuere og direktører sammen med repræsentanter for lærere, forældre og elever og en repræsentant for Europa-Kommissionen og Den Europæiske Patentmyndighed" og har til opgave at undersøge "forslag vedrørende skolernes organisation og læseplaner. Detaljeret forberedelse foretages af en lang række underudvalg.

[5] Dokumentet med referencen 2009-D-353-en-4 findes på Europaskolernes websted.

[6] Ombudsmanden forstår, at udtrykket videnskab henviser til følgende emner: matematik, fysik, kemi og biologi.

[7] Afgørelsen findes på Den Europæiske Ombudsmands websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

[8] Den 15. september 2004 besvarede Kommissionen Ombudsmandens yderligere bemærkning om, at den "g) på ny sætter pris på [d] Ombudsmandens tilbud om bistand i enhver ekstern undersøgelsesproces og mener [d], at hans deltagelse ville være yderst nyttig ..."

[9] Side 21 i 2009-reformen indeholder følgende: "[e] Kontrolorganerne foretager ekstern overvågning og kontrol af kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Kontrollen med kvaliteten af den administrative og økonomiske forvaltning påhviler finansinspektøren, Den Interne Revisionstjeneste (IAS) og Revisionsretten i overensstemmelse med deres respektive kompetenceområder. Budgetudvalget analyserer den finansielle del af skolernes årlige aktivitetsrapporter."

[10] I henhold til artikel 2 i forretningsordenen for tilsynsrådene, som blev godkendt af BG på mødet den 2., 3. og 4. december 2009, 2009-D-225-en-5, og som findes på Europaskolernes websted: "Inspektørrådet (sekundært) består af en inspektør pr. medlemsland, der udpeges for dette undervisningsniveau af Det Øverste Råd på forslag af medlemsstaten ..."

[11] I henhold til konventionens artikel 3, stk. 2.

[12] I henhold til artikel 1 i forretningsordenen for tilsynsrådene, som blev godkendt af BG på mødet den 2., 3. og 4. december 2009, 2009-D-225-en-5 og er tilgængelig på Europaskolernes websted.

[13] Side 2 i meddelelsen fra 2004 har følgende ordlyd: "[d]en ubestridelige succes for skolerne fjerner imidlertid ikke behovet for evaluering og revision. Den indsigtsfulde Bösch-rapport om skolernes fremtid, som Europa-Parlamentet vedtog i december 2002, og det efterfølgende arbejdsdokument gav en nyttig og rettidig vurdering af ES-systemets styrker og mangler. Sammen med de seneste rapporter fra Det Øverste Råd og Revisionsretten giver de et overbevisende argument for en kvalitativ gennemgang af systemets effektivitet. Disse drivkræfter for forandring kombineret med den nye fremdrift, som den sidste udvidelsesbølge gav, indebærer en revurdering af skolerne - i begrænset omfang - af effektiviteten af deres komplekse forvaltnings- og organisationsstrukturer og af valuta for pengene af den nuværende konfiguration af leveringen af tjenesteydelser. Det påhviler Kommissionen som den primære bruger af skolerne gennem sine ansattes børn at spille en proaktiv rolle og gennem en bred høring søge at fastlægge en tilgang til forandring, der så vidt muligt er baseret på konsensus." I forbindelse hermed hedder det på side 6 i reformen af 2009: "På sit møde i januar 2009 gav Det Øverste Råd generalsekretæren mandat til i samarbejde med arbejdsgruppen vedrørende studentereksamen at udarbejde forslag til en reform af den europæiske studentereksamen. Beslutningen om reform skal træffes i april 2010, og tilpasningerne af lovteksterne skal godkendes i juli 2010 med henblik på anvendelse fra september 2010 for studerende, der skal ind på den europæiske studentereksamen i juni/juli 2012. Generalsekretariatets enhed for studentereksamen vil udarbejde et sammendrag af anbefalingerne i de forskellige rapporter om den europæiske studentereksamen og navnlig anbefalingerne i den eksterne evalueringsrapport fra University of Cambridge til den udvidede arbejdsgruppe om studentereksamen, som forventes at forelægge forslag for Det Øverste Råd med henblik på at træffe en endelig afgørelse inden for de frister, der er fastsat i ovennævnte mandat."

[14] Se første del af fodnote 13 ovenfor.

[15] Ifølge Europaskolernes websted vedrørte undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Temaafdeling B Struktur- og Samhørighedspolitik fra oktober 2008 "analysen af Europaskolernes kandidaters akademiske og faglige karrierer "og den endelige rapport fra University of Cambridge fra januar 2009 sin "eksterne evaluering af den europæiske studentereksamen".

[16] I sit brev til kommissæren af 17. juni 2009 anmodede klageren om (på originalsproget fransk): "[u] n audit externe et indépendant ayant pour objectif l'analyse comparative approfondie des raisons de l'échec, de la discrimination des élèves de la section francophone des Ecoles européennes, des coûts engendrés ainsi que des moyens à mettre en ouvre pour réduire les taux actuels". I sin skrivelse til Commissionner af 2. oktober 2009 anmodede Personaleudvalget ligeledes (på originalsproget fransk) om: "[u] ne étude indépendante soit lancée sur l'échec et l'abandon scolaire dans les écoles et sur la situation particulière en section francophone."Personaleudvalget opfordrede også den 30. november 2009 kommissæren til (på originalsproget fransk): "[u] n appel d'offre pour un audit independant". Klageren henviste i sin klage til Ombudsmanden til "en uafhængig revision af den måde, skolerne er organiseret på, både med hensyn til styring og med hensyn til pædagogiske spørgsmål, navnlig, men ikke udelukkende med hensyn til de franske sektioner (et af de områder, der er hårdest ramt af problemerne med gentagelse og frafald) og undervisningen i naturvidenskabelige fag." Ifølge klageren var der "et presserende behov for i det mindste en øjeblikkelig og første ekstern og fuldstændig uafhængig revision af Europaskolerne".

[17] Reference 2010-D-569-en-3.

[18] Kommissionens udtalelse stammer fra juli 2010. Klagerens bemærkninger af november 2010 henviser ikke til arbejdsgruppens konklusioner om gentagne satser, der skulle foreligge i oktober 2010. Den Europæiske Ombudsmand søgte efter det relevante dokument på Europaskolernes websted, men kunne ikke finde det.

[19] Se første del af fodnote 16 ovenfor.