Den Europæiske Ombudsmand, P. Nikiforos Diamandouros, har konstateret mangler i Europa-Kommissionens igangværende traktatbrudsprocedure mod Østrig vedrørende Wien lufthavn. Kommissionen indledte sin undersøgelse efter klager fra 27 østrigske borgerinitiativer om, at Wien lufthavn havde gennemgået gentagne udvidelser uden en obligatorisk miljøkonsekvensvurdering (VVM). Kommissionen accepterede efterfølgende, at de østrigske myndigheder ville foretage en VVM med tilbagevirkende kraft. Ombudsmandens undersøgelse viste imidlertid, at der var flere problemer med denne VVM med tilbagevirkende kraft, herunder en potentiel interessekonflikt hos de nationale myndigheder. Da Kommissionen endnu ikke har truffet endelig afgørelse i denne sag, konkluderede Ombudsmanden: "Jeg har tillid til, at Kommissionen vil tage hensyn til mine konklusioner, når den vedtager sin endelige afgørelse om klagerens overtrædelsesklage."

Manglende miljøkonsekvensvurdering ved udvidelse af Wien lufthavn

Siden 1999 er infrastrukturen i Wien lufthavn blevet forbedret og udvidet gennem flere byggeprojekter. 27 østrigske borgerinitiativer indgav en klage til Kommissionen med den begrundelse, at de østrigske myndigheder ikke havde foretaget den nødvendige miljøkonsekvensvurdering (VVM). Kommissionen var enig med klagerne i, at der skulle have været foretaget en VVM, inden udvidelsesarbejdet blev påbegyndt. Da de fleste af projekterne imidlertid allerede var afsluttet eller var tæt på at være afsluttet, undlod Kommissionen at anlægge sag mod Østrig, da de østrigske myndigheder indvilligede i at gennemføre en VVM med tilbagevirkende kraft med henblik på eventuelle kompensationsforanstaltninger.

I maj 2008 henvendte klagerne sig til Ombudsmanden med påstand om, at Kommissionen ikke havde gennemført sine traktatbrudsprocedurer mod Østrig korrekt. Ombudsmanden identificerede flere problemer med den retroaktive VVM. For det første var det ministerium, der fik til opgave at gennemføre VVM med tilbagevirkende kraft, det samme ministerium, som havde udstedt nogle af tilladelserne til projektet. Ombudsmanden var enig med klagerne i, at dette kunne udgøre en interessekonflikt. For det andet anførte Ombudsmanden, at det ville have været mere logisk at anvende 1998 som basisår for VVM med tilbagevirkende kraft og ikke 1999 som accepteret af Kommissionen. For det tredje gav Ombudsmanden udtryk for sin overraskelse over, at Kommissionen ikke sikrede, at der ville være en passende domstolsprøvelse til rådighed for de parter, der var interesserede i sagen.

Da både VVM-undersøgelsen og Kommissionens undersøgelse stadig er i gang, konkluderede Ombudsmanden, at der på nuværende tidspunkt ikke var grundlag for yderligere undersøgelser, og afsluttede sagen. Han påpegede imidlertid, at klagerne kunne henvende sig til ham igen, hvis Kommissionens endelige beslutning ikke opfyldte dem.

Ombudsmandens afgørelse findes på: http://www.ombudsman.europa.eu/cases/decision.faces/en/4451/html.bookmark