Baggrunden for klagen

1. Klageren arbejder i Luxembourg og bor i Frankrig.

2. Den 2. august 2016 indgav klageren en overtrædelsesklage mod Frankrig til Europa-Kommissionen (CHAP(2016)02580). Heri udtrykte han bekymring over, at han er forpligtet til at betale sociale bidrag af lejeindtægter og -kapital i Frankrig, selv om han er omfattet af lovgivningen om social sikring i Luxembourg, hvor han er beskæftiget. Det betyder, at han skal betale sociale bidrag i to EU-medlemsstater. Den relevante franske lovgivning var derfor i strid med EU-retten, navnlig i lyset af Domstolens dom i De Ruyter-sagen [1].

3. Det følger af De Ruyter-dommen fra 2015, at fradrag af sociale bidrag i indkomsten [2] for personer, der, selv om de er bosat i Frankrig, er omfattet af lovgivningen om social sikring i en anden medlemsstat, er uforeneligt med forbuddet mod overlappende lovgivninger om social sikring.

4. Den 14. oktober 2016 svarede Kommissionen klageren. Den forklarede, at den allerede havde indledt en traktatbrudsprocedure i sagen med en åbningsskrivelse i juni 2015 (nr. 4168/2013). Kommissionen anførte, at de franske myndigheder efter Domstolens dom i De Ruyter-sagen og Kommissionens åbningsskrivelse havde truffet foranstaltninger til tilbagebetaling af beløb, der var opkrævet i strid med EU-retten. Kommissionen forklarede også, at de franske myndigheder for nylig havde ændret den måde, hvorpå de anvendte deres skatteregler. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at den havde indledt en dialog med de franske myndigheder om disse nye regler. Den understregede, at traktatbrudsproceduren stadig var i gang, og at Kommissionen endnu ikke havde truffet afgørelse om den nye franske lovgivnings forenelighed med EU-retten.

5. Den 15. maj 2017 sendte klageren en e-mail til Kommissionen med en forespørgsel om status for hans klage.

6. Den 23. maj 2017 svarede Kommissionen klageren. Den gentog, at traktatbrudsproceduren stadig var i gang, og at Kommissionen var bekendt med hans argumenter.

7. Den 13. oktober 2017 henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Undersøgelsen

8. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af følgende aspekt af klagen:

Kommissionen undlod at reagere på Frankrigs overtrædelse af EU-retten, da klageren havde indgivet sin klage i august 2016.

9. I løbet af undersøgelsen undersøgte Ombudsmandens undersøgelseshold Kommissionens sagsakter vedrørende den pågældende traktatbrudsprocedure. Ombudsmandens afgørelse tager hensyn til parternes argumenter og synspunkter.

Ombudsmandens vurdering

10. Ombudsmanden bemærker, at klageren i øjeblikket betaler visse sociale bidrag i to EU-medlemsstater, dvs. i Frankrig og Luxembourg. Klageren gjorde Kommissionen opmærksom på dette spørgsmål i august 2016. Den relevante traktatbrudsprocedure er dog stadig i gang. Ombudsmanden forstår, at denne situation er frustrerende for klageren. Hun bemærker også, at traktatbrudssagen er vigtig for ham og mange andre EU-borgere, som er underlagt den pågældende franske lovgivning.

11. Når dette er sagt, bemærker Ombudsmanden, at artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder en mekanisme, hvormed Kommissionen kan søge at sikre, at medlemsstaterne anvender EU-retten korrekt. Ifølge fast retspraksis [3] har Kommissionen vide skønsbeføjelser med hensyn til, hvornår og hvordan den vil gribe ind i traktatbrudsprocedurer mod en medlemsstat. Ombudsmanden har konsekvent været af den opfattelse, at hendes rolle i sådanne sager er begrænset til at kontrollere, om Kommissionen har handlet omhyggeligt og i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik. Denne rolle kan f.eks. omfatte en gennemgang af, om Kommissionen straks har truffet foranstaltninger.

12. På inspektionsmødet fandt Ombudsmandens undersøgelseshold det godtgjort, at Kommissionen har handlet uden forsinkelse siden indledningen af traktatbrudsproceduren i juni 2015. Siden da har Kommissionen ført en løbende dialog med de franske myndigheder med henblik på at løse det foreliggende problem. Undersøgelsesholdet fandt det godtgjort, at traktatbrudsprocedurens lange varighed skyldes det pågældende spørgsmåls meget komplekse karakter. Undersøgelsen har derfor ikke afsløret nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser. I betragtning af at tusindvis af borgere har samme bekymring som klageren, opfordrer Ombudsmanden Kommissionen til at forfølge sagen energisk.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Der er ikke tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 16. maj 2018

[1] Sag C-623/13 de Ruyter [2015] ECLI:EU:C:2015:123.

[2] Indkomst, uanset om den stammer fra et ansættelsesforhold eller fra aktiver.

[3] Se Domstolens dom i sag C-247/87, Star Fruit mod Kommissionen, [1989], ECLI:EU:C:1989:58, præmis 11.