Baggrunden for klagen

1. I november 2012 skrev klageren, en tysk statsborger, til ECB for at anmode den om at offentliggøre en resultattavle over, hvordan EU-medlemsstaterne overholdt de såkaldte "konvergenskriterier", dvs. de kriterier, som EU-medlemsstaterne skulle opfylde for at gå ind i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og indføre euroen som deres valuta.[1] Hun henviste til den letlæselige tabel på én side, som den tyske centralbank tidligere havde offentliggjort i sine årsberetninger.

2. ECB's pressetjeneste meddelte klageren, at ECB's årsberetning ikke indeholdt en sådan tabel. Den forklarede, at konvergenskriterierne var relevante for at afgøre, om et kandidatland kunne tiltræde euroområdet. Det tilføjede, at det mindst en gang hvert andet år offentliggjorde "konvergensrapporter" om, hvordan kandidatlandene og de lande, der havde valgt ikke at deltage i euroen, opfyldte kriterierne. På tidspunktet for ECB's svar blev den seneste rapport offentliggjort i maj 2012.

3. Klageren anførte i sin klage, at hun ikke havde spurgt til konvergensrapporten om eurokandidatlandene. I stedet var hun interesseret i en oversigt over, hvordan alle EU's medlemsstater (dvs. ikke kun kandidatlandene i euroområdet, men også dem, der allerede har euroen) (fortsat) overholdt eurokonvergenskriterierne. Hun hævdede, at disse tal var blandt de vigtigste i forbindelse med den igangværende eurokrise, og at det derfor ville være borgervenligt for ECB at offentliggøre dem i sin årsberetning.

Undersøgelsen

4. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen og identificerede følgende påstand og påstand.

(1) ECB offentliggør ikke statistikker om, hvorvidt medlemsstaterne i euroområdet opfylder "konvergenskriterierne".

(2) ECB bør offentliggøre disse statistikker i en brugervenlig oversigt i sin årsberetning.

5. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden ECB's udtalelse om klagen og efterfølgende klagerens bemærkninger som svar på ECB's udtalelse. Ved afslutningen af denne undersøgelse har Ombudsmanden taget hensyn til parternes argumenter og udtalelser.

Påstand om manglende offentliggørelse af en oversigt over statistikker om overholdelse af konvergenskriterierne for euroområdet

Argumenter forelagt Ombudsmanden

6. ECB anførte, at overvågningen af de lande, der har indført euroen, adskiller sig fra de "konvergenskriterier", som klageren havde henvist til. Faktisk er landene i euroområdet underlagt endnu strengere kriterier end konvergenskriterierne i betragtning af de reformer, der er gennemført efter eurokrisen. Hvad angår finanspolitiske foranstaltninger, har stabilitets- og vækstpagten til formål at forebygge og korrigere uforholdsmæssigt store offentlige underskud og uforholdsmæssigt stor offentlig gæld. Reglerne heri blev yderligere styrket i 2011 af den såkaldte "sixpack" og i 2013 af "twopack"-reglerne og finanspagten [2]. Desuden blev proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer vedtaget for at se på indikatorer ud over de offentlige finanser. Kommissionens årlige gennemgang af disse omfattede en offentligt tilgængelig resultattavle. Begge disse rammer er integreret i det "europæiske semester", som er en cyklus med økonomisk-politisk vejledning og overvågning. Desuden kan Europa-Kommissionen pålægge sanktioner, hvis en medlemsstat gentagne gange undlader at efterkomme Kommissionens henstillinger.

7. ECB fandt derfor, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at fokusere på opfyldelsen af "konvergenskriterierne" i sin årsberetning.

8. Når det er sagt, understregede det, at det var fast besluttet på at give offentligheden tilgængelige og brugervenlige statistiske oplysninger. ECB bemærkede, at det var ECB's politik at betragte sine statistikker som et offentligt gode og dermed give offentligheden mulighed for at anvende statistikkerne gratis. Den offentliggør derfor mange statistikker på sit websted. For så vidt angår klagerens anmodning henviste den til den månedlige "ECB Statistics Pocket Book", som indeholder en tabel over forbrugerpriserne, en om det offentlige underskud (eller overskud), en om den offentlige gæld og en om de lange renter. Den indeholder også en tabel over de statistikker, der er relevante for den nye overvågningsramme, som blev indført i 2011.[3] Endelig indeholder afsnittet "Statistik" på ECB's websted mange interaktive grafikker, som præsenterer detaljerede data om inflation og offentlige finanser på en meget brugervenlig måde, herunder kort og grafer til illustration.

9. I sine bemærkninger konkluderede klageren, at ECB havde afvist hendes anmodning om, at statistikker om medlemsstaternes overholdelse af konvergenskriterierne offentliggøres i ECB's årsberetning. Hun anførte, at hun ikke forstod grundene til afslaget på hendes anmodning.

10. Desuden havde hun analyseret de oplysninger, som ECB havde henvist til i sin udtalelse. Hun fandt statistikker om inflationsraten, om offentlige underskud, gæld og langfristede rentesatser. Hun anførte imidlertid, at disse var spredt over forskellige steder og ikke nævnte de relevante referencebeløb. Eurostat offentliggjorde nogle af de oplysninger, der var af interesse for hende, i et format svarende til de tyske Bundesbank-statistikker, som hun havde henvist til i sin klage. Disse statistikker var imidlertid ikke så omfattende som Bundesbank-statistikkerne.

11. Afslutningsvis kunne hun ikke finde et samlet overblik over, hvilke medlemsstater der opfyldte konvergenskriterierne, uden at skulle henvise til mange forskellige websteder. Selv om hun var fuldt ud klar over, at reglerne ikke blev udarbejdet af ECB, undrede hun sig over, hvad formålet var med øgede og styrkede kriterier, hvis kun to medlemsstater (Luxemburg og Finland) allerede i begyndelsen af den monetære union nogensinde havde opfyldt alle kriterierne.

Ombudsmandens vurdering

12. Efter indledningen af undersøgelsen behandlede ECB klagerens anmodning i detaljer. Den forklarede, at eurolandene nu opfordres til at styre deres finanspolitik og andre politikker i overensstemmelse med flere andre kriterier ud over de oprindelige konvergenskriterier. ECB og andre europæiske organer, herunder Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender og Eurostat, offentliggør oplysninger om de nye indikatorer. Dette adskiller sig fra, hvad klageren anmodede om, og det fremgår klart af hendes bemærkninger, at hun ikke var tilfreds med ECB's forklaringer.

13. Ombudsmanden kan imidlertid ikke fastslå, at ECB har pligt til at offentliggøre de oplysninger, som klageren ønsker at indhente. Det er klart, at nogle af konvergenskriterierne, f.eks. valutakursstabiliteten, har mistet deres betydning i forhold til de lande, der allerede har indført euroen. ECB offentliggør stadig konvergensrapporter vedrørende medlemsstater uden for euroområdet. Visse andre konvergenskriterier, f.eks. forholdet mellem det offentlige underskud og BNP, er fortsat relevante inden for rammerne af de nye regler og det europæiske semester for makroøkonomisk overvågning. De meget detaljerede oplysninger, som både ECB og andre institutioner offentliggør, er mere relevante for den aktuelle situation.

14. Ombudsmanden finder derfor, at der ikke har været fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens påstand og påstand.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Der har ikke været fejl eller forsømmelser.

Klageren og ECB vil blive underrettet om denne afgørelse.

Emily O'Reilly

Udfærdiget i Strasbourg, den 9. februar 2016.

Endelig engelsk udgave af afgørelsen om klage 356/2014/KM

[1] De fem kriterier vedrørte prisstabilitet (forbrugerprisinflation), sunde og holdbare offentlige finanser (en maksimumstærskel for det årlige offentlige underskud og den offentlige gæld som en procentdel af bruttonationalproduktet (BNP), valutakursens stabilitet (i forhold til en centralkurs) og holdbarheden af en sådan konvergens (ved at se på den lange rente for statsobligationer). Se http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/adoption/who_can_join/index_en.htm

[2] "Sixpacken" er en pakke med fem forordninger og et direktiv, der indførte større makroøkonomisk overvågning og reform af stabilitets- og vækstpagten. Den trådte i kraft i 2011 og omfatter i) forordning (EU) nr. 1175/2011 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, ii) forordning (EU) nr. 1177/2011 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, iii) forordning (EU) nr. 1173/2011: Om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroen er a, iv) direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, v) forordning 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og endelig vi) forordning 1174/2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet. Twopacken supplerer dem med yderligere to forordninger, som indeholder bestemmelser om yderligere koordinering og overvågning af budgetprocesserne, nemlig forordning 473/2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet og forordning 472/2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet.

[3] ECB har siden afskaffet statistiklommebogen. Oplysninger indeholdt i kan nu findes på afsnittet "Statistical Data Warehouse" på sin hjemmeside.