BAGGRUNDEN TIL KONKLUSIONEN

1. Klageren, der er tidligere tjenestemand i Europa-Kommissionen, modtager invalidepension efter en ulykke. Efter ulykken ansøgte han om erstatningsforsikringsydelser, som han havde ret til i henhold til vedtægtens artikel 73 og den fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »ulykkesreglerne«).

2. Den 18. marts 2006 indgav klageren en klage til Kommissionen i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, hvori han i det væsentlige gjorde gældende, at Kommissionen uretmæssigt havde forsinket sin afgørelse om hans erstatningsforsikringskrav. Kommissionen anerkendte den lange tid, der var nødvendig for at behandle klagerens sag, men benægtede, at den deraf følgende forsinkelse havde karakter af misbrug, og anførte, at sagens kompleksitet begrundede den tid, det havde taget at afslutte den.

3. Den 28. august 2006 henvendte klageren sig til Ombudsmanden med en klage, der blev registreret under referencen 2782/2006/(MHZ)RT. Efter en undersøgelse konstaterede Ombudsmanden to tilfælde af fejl eller forsømmelser i Kommissionens behandling af sagen og fremsatte to kritiske bemærkninger vedrørende den forsinkede betaling af klagerens godtgørelsesforsikringsydelser og overtrædelsen af artikel 12 i kodeksen for god forvaltningsskik [1].

4. Den 18. februar 2008 indgav klageren en ny klage til Ombudsmanden over Kommissionen (klage 492/2008/RT), hvori han anførte, at han ikke var tilfreds med Kommissionens forslag vedrørende hans invaliditetsgrad og størrelsen af hans skadesforsikringsydelser. Han anmodede derfor om, at lægeudvalget blev indkaldt. Han hævdede, at Kommissionen handlede uretfærdigt og forsøgte at påvirke lægeudvalgets arbejde til fordel for institutionens private forsikringsselskab. I sit svar af 4. marts 2008 fandt Ombudsmanden, at der på grundlag af de beviser, som klageren havde fremlagt, ikke var tilstrækkeligt grundlag for at indlede en undersøgelse af hans klage.

5. Den 23. juli 2009 meddelte Kommissionen klageren, at den den 9. juni 2009 modtog lægeudvalgets endelige rapport om hans vedvarende invaliditetsgrad. Selskabet tilføjede, at det den 17. juni 2009 fremsendte rapporten til sit forsikringsselskab. Den præciserede, at den efter at have modtaget forsikringsselskabets samtykke ville udbetale restbeløbet svarende til hans vedvarende invaliditetsgrad.

6. Den 27. juli 2009 meddelte Kommissionen klageren, at den på grundlag af lægeudvalgets rapport havde besluttet, at hans vedvarende invaliditetsgrad skulle være 64,5%. Den anførte, at der allerede var foretaget to foreløbige betalinger til ham, nemlig: i) den 1. november 2005, svarende til en invaliditetsgrad på 40% og ii) den 2. november 2006, svarende til en invaliditetsgrad på 23,5%. Kommissionen udbetaler således restbeløbet svarende til den resterende invaliditetsgrad på 1%, dvs. 9 545,31 EUR.

7. Den 25. august og den 3. september 2009 henvendte klagerens advokat sig til Kommissionens tjenestegrene. Han påpegede, at Kommissionen stadig ikke havde foretaget saldobetalingen på 9 545,31 EUR.

8. Den 10. september 2009 besvarede Kommissionen (PMO [2]) de to ovennævnte breve. Den anførte, at dens private forsikringsselskab foretog saldobetalingen til klagerens bankkonto den 25. august 2009.

9. Den 29. september 2009 besvarede klagerens advokat Kommissionens skrivelse af 10. september 2009. Han oplyste, at hans klient endnu ikke havde modtaget den endelige betaling, og anmodede Kommissionen om at redegøre for forsinkelsen. Han anførte endvidere, at hans klient havde ret til at anmode Kommissionen om at betale ham morarenter.

10. Den 15. oktober 2009 besvarede Kommissionen ovennævnte brev. Den anførte, at "der var tale om en misforståelse med hensyn til saldobetalingen". Efter at have konsulteret forsikringsselskabet fandt Kommissionen ud af, at betalingen var foretaget den 30. september 2009 i stedet for den 25. august 2009. Kommissionen beklagede situationen. Den påpegede imidlertid, at forsinkelsen på to måneder ikke kunne betragtes som "urimelig", eftersom "den normale frist for sådanne betalinger er seks uger". Desuden er der ikke noget retsgrundlag for at begrunde den krævede betaling af renter.

11. Den 22. oktober 2009 henvendte klagerens advokat sig igen til Kommissionens tjenestegrene. Han påpegede, at saldobetalingen næsten tre måneder efter Kommissionens vedtagelse af sin beslutning af 27. juli 2009 stadig ikke var blevet foretaget. Han anmodede Kommissionen om: i) straks at foretage saldobetalingen og ii) at betale morarenter.

12. Den 3. november 2009 henvendte klageren sig igen til Ombudsmanden.

Forespørgslens genstand

13. I sin klage til Ombudsmanden fremsatte klageren følgende påstand og påstand.

Påstand:

Kommissionen i) undlod at betale ham den saldobetaling, der svarede til hans vedvarende invaliditetsgrad, selv om den meddelte ham, at den havde gjort dette, og ii) gav ham vildledende oplysninger om ovennævnte betaling.

Påstand:

Kommissionen bør foretage saldobetalingen og betale renter for forsinkelsen.

Forespørgslen

14. Den 3. december 2009 indledte Ombudsmanden en undersøgelse.

15. Den 4. januar 2010 fremsendte klageren yderligere korrespondance vedrørende denne klage. Den 2. marts 2010 fremsendte Kommissionen sin udtalelse om denne klage, som blev fremsendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

16. Klageren fremsendte sine bemærkninger den 25. marts 2010.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstået undladelse af at betale saldobetalingen og af at give nøjagtige oplysninger og tilhørende krav

Argumenter forelagt Ombudsmanden

17. I sin skrivelse af 4. januar 2010 underrettede klageren for første gang Ombudsmanden om, at hans advokat den 23. oktober 2009 (dvs. inden han indgav denne klage til Ombudsmanden) indgav en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over Kommissionens afgørelse af 27. juli 2009. Han påpegede, at genstanden for denne appel også omfattede spørgsmålet om Kommissionens manglende betaling af restbeløbet af hans skadesforsikringsydelser.

18. Klageren nævnte, at Kommissionen den 9. november 2009, efter at han havde indgivet denne klage til Ombudsmanden, foretog den saldobetaling, der svarede til hans skadesforsikringsydelser. Den 23. november 2009 betalte Kommissionen ham desuden morarenter.

19. Ifølge klageren blev restbetalingen af hans skadesforsikringsydelser forsinket, fordi Kommissionen, nemlig PMO, ved en fejl foretog betalingen til klagerens gamle bankkonto.

20. Endelig påpegede klageren, at Kommissionen på trods af de to kritiske bemærkninger, som Ombudsmanden fremsatte i forbindelse med sin undersøgelse 2782/2006/(MHZ)RT, ikke havde forbedret kvaliteten af sine administrative tjenester. I lyset af de nye oplysninger, der blev fremlagt i hans brev af 4. januar 2010, foreslog klageren, at Ombudsmanden kunne foretage en undersøgelse på eget initiativ af sagen, hvis han beslutter at afslutte den foreliggende sag.

21. Kommissionen forklarede i sin udtalelse, at den den 17. juni 2009 fremsendte lægeudvalgets rapport til forsikringsselskabet for at få en supplerende kvittering. Forsikringsselskabet udleverede den pågældende kvittering. Derfor sendte Kommissionen den 27. juli 2009 klageren sin endelige afgørelse vedrørende hans vedvarende invaliditetsgrad og anmodede forsikringsselskabet om at foretage den tilsvarende saldobetaling.

22. Kommissionen anførte, at datterselskaber som hovedregel modtager betaling inden for en frist på en måned. Efter brev fra klagerens advokat af 25. august 2009 spurgte Kommissionen forsikringsselskabet, om det havde foretaget betalingen. Forsikringsselskabet bekræftede, at det havde gjort det.

23. Efter at have modtaget det andet brev fra klagerens advokat kontaktede Kommissionen den 29. september 2009 forsikringsselskabet. Efter kontrol opdagede forsikringsselskabet, at betalingen ved en fejl var blevet foretaget til klagerens gamle bankkonto. Kommissionen anmodede forsikringsselskabet om at foretage betalingen til en anden bankkonto og betale klageren morarenter. Forsikringsselskabet gjorde det. Kommissionen påpegede, at det ikke kunne forventes at vide, at klageren i mellemtiden havde ændret sin bankkonto.

24. I sine bemærkninger gav klageren udtryk for sin utilfredshed med Kommissionens holdning. Han hævdede, at Kommissionen begik flere fejl med hensyn til udbetalingen af hans erstatningsforsikringsydelser, nemlig i) at den handlede forkert, da den gjorde udbetalingen af hans erstatningsforsikringsydelser betinget af forsikringsselskabets godkendelse af lægeudvalgets rapport, ii) klageren sendte Kommissionen et anbefalet brev, hvori han i god tid informerede den om ændringen i sine bankkontooplysninger; iii) forsikringsselskabet har undladt at træffe nogen foranstaltninger efter at have foretaget indbetalingen til den forkerte bankkonto ved to forskellige lejligheder; iv) Kommissionen undlod at handle hurtigt efter at have modtaget skrivelsen af 25. august 2009 fra klagerens advokat, hvori den blev underrettet om, at betalingen ikke var blevet foretaget. v) Kommissionen har begået en fejl ved kun at anvende en rentesats på 5,50% ved beregningen af morarenter.

Ombudsmandens vurdering

25. Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionen ved at udbetale restbeløbet af klagerens skadesforsikringsydelser og ved at betale renter for den forsinkelse, der opstod, opfyldte kravet i klagerens oprindelige klage.

26. Med hensyn til klagerens argument om, at betalingen blev forsinket, fordi Kommissionen ved en fejl betalte saldobetalingen til en anden bankkonto, bemærker Ombudsmanden, at klageren har modtaget det skyldige beløb samt morarenter. Ombudsmanden bemærker også, at ovennævnte forhold blev bekræftet af Kommissionen i dens udtalelse. Han finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at fortsætte denne undersøgelse.

27. Ombudsmanden mener, at Kommissionen har taget passende skridt til at løse problemet.

28. Endelig noterer Ombudsmanden sig klagerens forslag om at indlede en undersøgelse på eget initiativ af PMO's behandling af hans sag og lignende sager, og han vil overveje det i forbindelse med andre forslag til fremtidige undersøgelser på eget initiativ.

B. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Kommissionen har taget skridt til at løse problemet.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg, den 12. maj 2010.

[1] Afgørelse 2782/2007/(MHZ)RT, som findes på Ombudsmandens websted http://www.ombudsman.europa.eu/cases/decision.faces/en/3225/html.bookmark.

[2] Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder.