BAGGRUNDEN TIL KONKLUSIONEN

1. Klagerne er medlemmer af en borgeraktionsgruppe for beskyttelse af et miljømæssigt følsomt område i Elze (nær Hildesheim) i den tyske delstat Niedersachsen (herefter »delstaten«). I april 2004 indgav de en klage til Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 226, hvori de gjorde gældende, at delstatens myndigheder havde overtrådt EU's miljølovgivning ved at udstede en tilladelse til etablering af et stenbrud i Elze (»bruddet«). Klagerne mente, at de tyske myndigheders beslutning gjorde det muligt at destruere gravene med hamstere (en truet art) på grubens område. Tilladelsen blev udstedt den 5. januar 2004, og det ser ud til, at udgravningsarbejdet blev påbegyndt i august 2004.

2. Efter en undersøgelse, der omfattede møder med både de tyske myndigheder og klagerne, konkluderede Kommissionen, at der var sket en overtrædelse af fællesskabsretten. Der var ikke foretaget nogen vurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 12 og 16 (i det følgende benævnt »direktivet«)(1), før tilladelsen blev givet. Navnlig indeholdt godkendelsen ingen vurdering af alternativer eller begrundelse for væsentlige samfundsinteresser som omhandlet i direktivets artikel 16. Ifølge Kommissionen indrømmede de tyske myndigheder, at der ikke var foretaget en sådan vurdering, men fastholdt, at der var truffet tilstrækkelige kompenserende foranstaltninger for at undgå at skade hamstere. Desuden havde en undersøgelse foretaget mellem marts og august 2004, dvs. før udgravningsarbejdet blev påbegyndt, vist, at der ikke længere fandtes hamstere på lokaliteten. Da Kommissionen ikke fandt nogen grund til at betvivle nøjagtigheden af undersøgelsen og oplysningerne fra de tyske myndigheder, fandt den, at der ikke var noget bevis for, at der var hamstere på stedet, da udgravningsarbejdet begyndte. Det følger heraf, at der ikke var noget bevis for en tilsidesættelse af direktivets artikel 12 og 16 på det afgørende tidspunkt. Som følge heraf og i betragtning af de yderligere overvågnings- og kompensationsforanstaltninger, der er fastsat i tilladelsen, besluttede Kommissionen at udøve sin skønsbeføjelse til ikke at forfølge tilsidesættelsen af direktivets artikel 12 og 16 med hensyn til tilladelsen. Den afsluttede derfor sagen den 5. juli 2005.

Forespørgslens genstand

3. Klagerne hævdede, at Kommissionen ikke havde behandlet deres overtrædelsesklage korrekt. De gjorde bl.a. gældende, at Kommissionen:

1. har set bort fra relevante kendsgerninger
2. misbrugte sin skønsbeføjelse, da den besluttede at afslutte sagen
3. undladt at besvare visse skrivelser og
4. med urette indstillede sin korrespondance med dem.

Klagerne hævdede, at Kommissionen burde genåbne sagen og objektivt vurdere de påståede overtrædelser af EU-retten.

4. I deres bemærkninger til Kommissionens supplerende udtalelse (se punkt 5 nedenfor) hævdede klagerne, at Kommissionens beslutning om at udelukke lokaliteten "Finie"(2) fra den foreslåede liste over levesteder af økonomiske i stedet for miljømæssige årsager skulle undersøges. I sit brev af 6. december 2007 med forslag til en mindelig løsning for Kommissionen (3) bemærkede Ombudsmanden, at dette var en yderligere påstand, som klagerne ikke havde rejst i deres oprindelige klage til ham. I henhold til artikel 2, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands statut skal klagere på forhånd rette passende administrative henvendelser til den pågældende institution. Da klagerne ikke havde indgivet den nævnte påstand til Kommissionen, vil dette aspekt af sagen ikke blive undersøgt i denne afgørelse. Det synes nyttigt at tilføje, at klagerne efter at have indgivet relevante administrative henvendelser til Kommissionen indgav en ny klage til Ombudsmanden vedrørende dette spørgsmål den 8. august 2008 (klage 2211/2008/BEH).

Forespørgslen

5. Klagen blev fremsendt til Kommissionen med henblik på en udtalelse, som den fremsendte den 15. september 2006. Udtalelsen blev fremsendt til klagerne med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. I deres bemærkninger meddelte klagerne Ombudsmanden, at de havde fremsendt nye oplysninger til Kommissionen. I lyset af disse nye oplysninger mente de, at Kommissionen burde have genåbnet deres sag. Ombudsmanden mente derfor, at der var behov for yderligere undersøgelser. Han anmodede derfor Kommissionen om en supplerende udtalelse. Den 30. april 2007 fremsendte Kommissionen sin supplerende udtalelse, som blev fremsendt til klagerne med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Klagerne fremsendte deres bemærkninger den 18. juni 2007.

6. Ombudsmanden var ikke overbevist om, at Kommissionen havde reageret hensigtsmæssigt på klagernes påstand. I overensstemmelse hermed forelagde han den 6. december 2007 Kommissionen et forslag til en mindelig løsning, hvori han foreslog, at den i lyset af de nye oplysninger, som klagerne havde fremlagt, kunne overveje at foretage en fornyet undersøgelse af den faktiske situation med hensyn til forekomsten af en hamsterbestand på gravstedet.

7. Kommissionen har heroverfor anført, at en genåbning af traktatbrudsklagen ville være formålsløs. Den foreslog imidlertid en alternativ form for mindelig løsning, nemlig undtagelsesvis at kontrollere, om de tyske myndigheder havde overholdt de supplerende frivillige forebyggelses- og overvågningsforanstaltninger, som de havde vedtaget.

8. Den 12. maj 2008 fremsendte klagerne deres bemærkninger til Kommissionens svar og udtrykte utilfredshed med Kommissionens alternative forslag. Den 28. august 2008 underrettede Kommissionen klagerne om sine konklusioner vedrørende de tyske myndigheders overholdelse af ovennævnte supplerende frivillige foranstaltninger. Klagerne underrettede efterfølgende Ombudsmanden om Kommissionens ovennævnte skrivelse og gentog deres afvisning af Kommissionens alternative tilbud.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

Indledende bemærkninger

9. I deres korrespondance med Kommissionen forud for indgivelsen af denne klage syntes klagerne at antyde, at Kommissionen havde tilbageholdt beviser. Kommissionen afviste på det kraftigste denne beskyldning. Ombudsmanden fandt, at den klage, der blev indgivet til ham, ikke indeholdt en påstand vedrørende dette spørgsmål. I deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse påpegede klagerne, at de ønskede at afstå fra at bedømme, om beviser var blevet fjernet. Da klagerne stadig synes at tro, at Kommissionen kan have tilbageholdt beviser, vil Ombudsmanden behandle dette spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen af påstanden om, at Kommissionen så bort fra relevante kendsgerninger.

10. I deres brev af 12. maj 2008 påpegede klagerne, at det var tvivlsomt, om Kommissionen havde skønsbeføjelse til at beslutte, at kun beboede hamstergrave var beskyttet af direktivet. I overensstemmelse med direktivet skulle hamstergrave også beskyttes i perioder, hvor de ikke var beboede. Ombudsmanden er usikker på den præcise betydning af klagernes erklæring. De synes at antyde, at det ifølge Kommissionen kun var beboede huler, der var beskyttet af direktivet. Kommissionen anførte i sin udtalelse, at der ikke fandtes hamstere på stedet, da udgravningsarbejdet blev påbegyndt. I sit brev af 20. maj 2005, hvori klagerne blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt at afslutte sagen, anførte Kommissionen imidlertid, at der ikke kunne findes hamstergrave på stedet i 2004. Denne forståelse synes at være blevet bekræftet i yderligere breve til klagerne, f.eks. Kommissionens brev af 1. juli 2005. Der synes derfor ikke at være noget, der tyder på, at det efter Kommissionens opfattelse kun var beboede huler, der var beskyttet af direktivet. Ombudsmanden mener derfor ikke, at der er behov for yderligere skridt fra hans side med hensyn til dette aspekt af klagen.

11. Efter at have modtaget Kommissionens forslag til en alternativ mindelig løsning fremførte klagerne, at kravet om at foretage en miljøkonsekvensvurdering i henhold til direktivet også krævede, at der skulle søges i områder, der støder op til projektområdet. I henhold til artikel 2, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands statut skal klagere på forhånd rette passende administrative henvendelser til den pågældende institution. Det ser ud til, at klagerne ikke tidligere har rejst dette aspekt over for Kommissionen. Den vil derfor ikke blive behandlet i forbindelse med denne undersøgelse.

12. De samme betragtninger gør sig gældende for klagerens argument om, at en påstået flytning af hamstere i flere på hinanden følgende faser ikke var i overensstemmelse med direktivet. Dette argument blev fremført i deres bemærkninger til Kommissionens forslag til en alternativ mindelig løsning.

13. Da de er baseret på de samme faktiske omstændigheder, finder Ombudsmanden det hensigtsmæssigt at undersøge påstandene mod Kommissionen samlet.

A. Påstået tilsidesættelse af relevante faktiske omstændigheder og påstået misbrug af skønsbeføjelser

Argumenter forelagt Ombudsmanden

14. Ifølge klagerne afviste den tjenestemand, der var ansvarlig for deres sag i Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (GD Miljø), under et møde med dem, at den tilladelse til graven, som delstaten havde givet, omfattede tilladelse til at destruere hamstergrave. Dette til trods for, at tilladelsen udtrykkeligt henviste til ti hamstergrave, der kunne ødelægges. De gjorde gældende, at Kommissionen således havde set bort fra de relevante faktiske omstændigheder. Desuden hævdede klagerne, at Kommissionen havde misbrugt sin skønsbeføjelse, da den besluttede at afslutte sagen.

15. I sin udtalelse påpegede Kommissionen, at den, da den besluttede at afslutte sagen, havde taget hensyn til tilladelsens negative konsekvenser for hamsterpopulationen. Den forklarede også, at direktivets artikel 12 og 16 var blevet overtrådt, da tilladelsen blev udstedt. På trods af tilstedeværelsen af hamstere på lokaliteten var der ikke foretaget nogen vurdering i henhold til direktivets artikel 12 og 16. På grundlag af en rapport om en hamsterundersøgelse, der blev gennemført i 2004 (i det følgende benævnt »rapporten fra 2004«), var der imidlertid ingen dokumentation for, at hamstere befandt sig på stedet, da udgravningsarbejdet begyndte. Som følge heraf var der på daværende tidspunkt intet, der tydede på en tilsidesættelse af direktivets artikel 12 og 16. På baggrund af disse betragtninger gjorde Kommissionen gældende, at den ikke havde misbrugt sin skønsbeføjelse.

16. Klagerne anførte i deres bemærkninger, at Kommissionens antagelse vedrørende fraværet af hamstergrave og en hamsterpopulation ved udgravningsarbejdets påbegyndelse var ukorrekt. Til støtte for deres synspunkt understregede de, at den rapport, der lå til grund for Kommissionens beslutning, ikke var udarbejdet af en hamsterekspert. Desuden havde B.U.N.D. (en tysk forening, der arbejder med miljøbeskyttelse) kun delvis deltaget i udarbejdelsen heraf. Klagerne henledte også opmærksomheden på udtalelsen fra en hamsterekspert, som de havde bestilt til at analysere rapporten fra 2004, og som konkluderede, at rapporten ikke var udarbejdet af en hamsterekspert. De gav endvidere udtryk for den opfattelse, at det fremgik af tilladelsen, at der fandtes en hamsterpopulation, og at hamstergrave var blevet ødelagt, inden udgravningsarbejdet på stedet begyndte. I deres bemærkninger til Kommissionens alternative forslag påpegede klagerne også yderligere påståede mangler i rapporten fra 2004, som de tyske myndigheder ville have kunnet genkende. Ifølge dem havde Kommissionen ikke taget tilstrækkeligt hensyn til disse påståede mangler.

17. I deres bemærkninger til Kommissionens alternative forslag til en mindelig løsning forklarede klagerne endvidere, at der var gået 14 dage mellem datoen for afslutningen af hamsterundersøgelsen i 2004, dvs. den 10. august 2004, og startdatoen for udgravningsarbejdet, dvs. den 24. august 2004. Ifølge klagerne var hamstrene stadig aktive på stedet i denne periode. De gentog også, at tilladelsen blev udstedt uden hensyntagen til de eksisterende hamstergrave, som blev identificeret i 2002 og stadig eksisterede i 2004. Efter klagernes opfattelse blev Kommissionens vurdering af, at der ikke var nogen hamstere på stedet, hverken understøttet af den hamsterundersøgelse, der blev gennemført i 2002 (hvoraf der var otte jordhuler), eller af rapporten fra 2004 (hvoraf der var en jordhule på gravstedet, som kun delvist var blevet søgt efter jordhuler).

Ombudsmandens vurdering

18. I den foreliggende sag skal Ombudsmanden vurdere, om Kommissionen ved afslutningen af klagernes sag den 5. juli 2005 så bort fra relevante faktiske omstændigheder og/eller misbrugte sin skønsbeføjelse. Ombudsmanden var af den opfattelse, at klagernes påstande syntes at vedrøre to forskellige, men indbyrdes forbundne elementer, nemlig i) fortolkningen af selve tilladelsen og ii) spørgsmålet om, hvorvidt der fandtes hamstergrave på stedet på det tidspunkt, hvor udgravningsarbejdet blev påbegyndt.

19. Da Kommissionen ikke kunne have kendskab til kendsgerninger og omstændigheder, som først kom frem på et senere tidspunkt, skal det relevante tidspunkt for Ombudsmandens vurdering være den 5. juli 2005, dvs. datoen for Kommissionens afgørelse.

20. I sit brev af 20. maj 2005 til klagerne forklarede Kommissionen, at delstaten havde overtrådt direktivets artikel 12 og 16 ved ikke at undersøge de mulige konsekvenser for hamsterbestanden i det pågældende område af beslutningen om at udstede tilladelsen. Kommissionen tilføjede, at den ikke havde fundet tilstrækkelige beviser for, at der forelå en tilsidesættelse af direktivets artikel 12 og 16 på det tidspunkt, hvor arbejderne blev påbegyndt. På det tidspunkt syntes der ikke at være nogen hamstere og ingen hamstergrave på stedet. I deres klage til Ombudsmanden hævdede klagerne, at Kommissionen ikke havde taget behørigt hensyn til tilladelsens indhold, som var blevet udstedt af de tyske myndigheder.

21. Den relevante tilladelse er ikke blevet forelagt ombudsmanden. Ifølge et uddrag af det pågældende dokument, som klagerne har fremlagt, lyder det relevante afsnit, der beskriver kompensationsforanstaltningerne, imidlertid som følger: "Ved at skabe optimale levesteder for hamsteren antages det, at afregningen vil lykkes, og at koncentrationen af hamstergrave kan øges. Der kan således kompenseres for tabet af højst 10 hamstergrave, om end med en forsinkelse på ca. 5 år, indtil den ydre høj [fra stenbruddet] udformes således, at den opfylder hamsterens behov."

22. Der er uenighed mellem klagerne og Kommissionen om konsekvenserne af den citerede passage. Klagerne mente, at tilladelsen gør det muligt at destruere hamstergrave. Kommissionen har konsekvent påpeget, at den kun vedrørte kompenserende foranstaltninger og ikke kunne træffes som tilladelse til at ødelægge hamstergrave.

23. Ombudsmanden mener, at det vil kræve en undersøgelse af tilladelsen i sin helhed at nå frem til endelige konklusioner vedrørende dette spørgsmål. Dette er ikke muligt, da han kun har fået udleveret et uddrag af dette dokument. På grundlag af de oplysninger, han har til rådighed, forekommer det imidlertid klart, at de tyske myndigheder i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen overvejede og accepterede muligheden for et potentielt tab af op til ti hamstergrave. Dette forklarer også, hvorfor tilladelsen synes at indeholde visse kompensationsforanstaltninger, som logisk set forudsætter et forudgående tab. Kommissionens fortolkning af den relevante bestemmelse er derfor ikke overbevisende ved første øjekast. Kommissionen påpegede imidlertid, at der var planlagt forskellige kompenserende foranstaltninger i tilladelsen i lyset af de betydelige negative virkninger for hamsterpopulationen, der blev konstateret ved en hamsterundersøgelse i 2002. Den synes derfor at have taget hensyn til disse negative virkninger for hamsterpopulationen. Det er derfor tvivlsomt, om Kommissionen reelt så bort fra den omstændighed, at hamstergrave kunne blive ødelagt som følge af udstedelsen af tilladelsen.

24. Selv hvis Kommissionen ikke havde forstået den reelle betydning af tilladelsen med hensyn til dette spørgsmål, ville en sådan fejl ikke have været til skade for klagerne. De havde gjort gældende, at de tyske myndigheder havde tilsidesat fællesskabsretten ved at udstede den pågældende tilladelse. Som nævnt ovenfor konkluderede Kommissionen imidlertid, at der var sket en sådan overtrædelse, da den utvetydigt fastslog, at de tyske myndigheder ved at udstede denne tilladelse havde overtrådt fællesskabsretten. Det synes nyttigt at tilføje, at der under disse omstændigheder ikke er noget, der tyder på, at Kommissionen har frafaldet relevante beviser.

25. Hvad angår det påståede misbrug af skønsbeføjelser fremgår det af fast retspraksis, at Kommissionen ikke er forpligtet til at indlede en traktatbrudsprocedure i hvert enkelt tilfælde, hvor en medlemsstat har overtrådt fællesskabsretten. Ombudsmanden kan og må ikke sætte sin egen vurdering i stedet for Kommissionens, som er den eneste, der har ret til at udøve sit skøn. Ombudsmanden er imidlertid i stand til at fastslå, om det faktuelle grundlag for Kommissionens afgørelse var korrekt, og om det åbenbart gik ud over grænserne for dens skønsmæssige beføjelser på dette område.

26. Kommissionens beslutning om at henlægge sagen var en gyldig udøvelse af dens skønsbeføjelse, så længe de faktiske omstændigheder, der lå til grund for dens beslutning, ikke var usande eller ukorrekte. Ved at basere sig på rapporten fra 2004 baserede Kommissionen sin beslutning af 5. juli 2005 på relevante og nøjagtige kendsgerninger. Ifølge rapporten var der ingen hamstere på lokaliteten ("Auf der geplanten Abbaustätte wurde 2004 kein Bau nachgewiesen"). Kommissionen var tilsyneladende af den opfattelse, at tabet af hamstergrave ikke længere kunne afhjælpes ved at indlede en traktatbrudsprocedure. Ved at indtage denne holdning bestred Kommissionen ikke, at Tyskland havde tilsidesat direktivets artikel 12 og 16, men påberåbte sig lovligt sin skønsbeføjelse til ikke at forfølge sagen. Den overskred derfor ikke grænserne for sit skøn, da den besluttede at henlægge sagen.

27. Det er korrekt, at klagerne har sat spørgsmålstegn ved pålideligheden og nøjagtigheden af rapporten fra 2004 ved at henvise til udtalelsen fra en hamsterekspert, der var kritisk over for rapporten, B.U.N.D.'s påståede manglende involvering samt opdagelsen af to døde hamstere på eller tæt på projektstedet, som dokumenteret af fotografier. Kommissionen blev imidlertid først gjort opmærksom på de oplysninger og argumenter, som klagerne baserer sig på i denne forbindelse, efter den 5. juli 2005. De kunne naturligvis ikke tages i betragtning i den afgørelse, som Kommissionen vedtog samme dag. I deres bemærkninger til Kommissionens forslag til en alternativ mindelig løsning påpegede klagerne yderligere påståede mangler i rapporten fra 2004, som ville have været genkendelige for de tyske myndigheder. Selv om disse mangler fandtes, er Ombudsmanden imidlertid ikke overbevist om, at de ville have været forståelige for Kommissionen på den dag, hvor den besluttede at afslutte sagen.

28. I deres bemærkninger til Kommissionens alternative forslag til en mindelig løsning forklarede klagerne, at der var gået 14 dage mellem datoen for afslutningen af hamsterundersøgelsen i 2004 og startdatoen for udgravningsarbejdet. Ifølge klagerne var hamstrene stadig aktive på stedet i denne periode. Ombudsmanden er imidlertid ikke overbevist om, at denne oplysning kunne rejse tvivl om Kommissionens anvendelse af rapporten fra 2004, som blev afsluttet kort før påbegyndelsen af den faktiske indgriben og derfor med rette kunne anses for at give et nøjagtigt indtryk af situationen på stedet på det pågældende tidspunkt.

29. Der er intet, der tyder på, at Kommissionen burde have betvivlet pålideligheden og nøjagtigheden af rapporten fra 2004 på det tidspunkt, hvor den afviste klagernes overtrædelsesklage. Under disse omstændigheder forekommer Kommissionens beslutning om ikke at indlede en overtrædelsesprocedure rimelig.

30. Situationen kan meget vel have været en anden, hvis der havde været hamstere på stedet på det tidspunkt, hvor tilladelsen blev udstedt, hvis disse hamstere var blevet fjernet, inden undersøgelsen blev gennemført, og hvis de tyske myndigheder havde vidst dette. I et sådant tilfælde ville en beslutning om ikke at indlede en traktatbrudsprocedure svare til at belønne en medlemsstat for at have skabt et fait accompli. Klagerne mener, at dette faktisk er sket i den foreliggende sag. Der synes imidlertid ikke at være nogen konkrete beviser til støtte for dette synspunkt.

31. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden ikke, at Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af klagen.

B. Påstand om genoptagelse af sagen

Argumenter forelagt Ombudsmanden

32. Ifølge klagerne bør Kommissionen i lyset af ny dokumentation, som de har forelagt Kommissionen, genåbne deres sag.

33. For det første pegede klagerne på deres opdagelse af en død hamster i nærheden af projektstedet i august 2005.

34. For det andet henviste de til en udtalelse fra en hamsterekspert, som de havde bestilt til at analysere rapporten fra 2004, som de havde forelagt Kommissionen i januar 2006. Ifølge denne udtalelse var undersøgelsen på ingen måde i overensstemmelse med videnskabelige standarder og var et helt uhensigtsmæssigt grundlag for administrative afgørelser af nogen art. Forsvindingen af hamstere af naturlige årsager var meget usandsynlig. Da rapporten fra 2004 syntes at have været det vigtigste grundlag for Kommissionens beslutning om at afslutte deres klage, anmodede klagerne Kommissionen om at genåbne proceduren på baggrund af disse nye oplysninger.

35. For det tredje anførte klagerne, at repræsentanter for B.U.N.D. ikke havde været til stede under den undersøgelse, der førte til rapporten fra 2004. De havde kun søgt dele af webstedet et par dage senere. B.U.N.D. havde derfor ikke været i stand til at udarbejde en rapport om sagen.

36. For det fjerde påpegede klagerne, at de i september 2006 havde meddelt Kommissionen, at de for nylig havde fundet en død ung hamster lige ved siden af gravens port. Da der syntes at være en hamsterbestand på lokaliteten, hvilket udgjorde en ny omstændighed, anmodede de Kommissionen om at træffe øjeblikkelige foranstaltninger.

37. Kommissionen fremførte, at hamsterekspertens udtalelse, som klagerne citerede, syntes at have blandet resultaterne af hamsterundersøgelserne fra 2002 og 2004. Desuden havde han ikke foretaget sin egen undersøgelse, men kommenterede i stedet kun rapporten fra 2004. Med hensyn til B.U.N.D.'s deltagelse i rapporten fra 2004 bemærkede Kommissionen, at den havde deltaget i næsten alle faser af hamsterundersøgelsen i 2004. Selv om det ikke havde været involveret overhovedet, kunne dette imidlertid ikke have nogen indflydelse på validiteten af undersøgelsens resultater. Endelig påpegede Kommissionen, at fotografier af døde hamstere ikke kunne betragtes som gyldige beviser for en hamsterpopulation. Efter Kommissionens opfattelse kan eksistensen af en sådan befolkning kun fastslås ved en undersøgelse.

Ombudsmandens foreløbige vurdering, der fører til et forslag til en mindelig løsning

38. Ombudsmanden bemærkede, at klagerne havde gjort Kommissionen opmærksom på en række nye faktuelle elementer. Disse havde til formål at sætte spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af rapporten fra 2004 og fastslå den faktiske eksistens af en hamsterpopulation på lokaliteten.

39. Med hensyn til B.U.N.D.'s deltagelse i den undersøgelse, der førte til rapporten fra 2004, fandt Ombudsmanden ingen grund til at gøre indsigelse mod Kommissionens synspunkt, nemlig at gyldigheden af resultaterne af en videnskabelig undersøgelse ikke kan afhænge af en ikke-statslig organisations deltagelse i udarbejdelsen heraf.

40. Med hensyn til udtalelsen fra hamstereksperten bemærkede Ombudsmanden, at den er yderst kritisk over for rapporten fra 2004, der dannede grundlag for Kommissionens beslutning om at afslutte sagen. Han bemærkede, at hamstereksperten bl.a. kritiserede den terminologi, der blev anvendt i rapporten fra 2004, og hvad han opfattede som mangler med hensyn til den præcise angivelse af det undersøgte område. Han bemærkede endvidere, at hamstereksperten efter sin analyse af oplysningerne i rapporten fra 2004 konkluderede, at der faktisk havde været en hamsterpopulation på stedet, da hamsterundersøgelsen fandt sted.

41. Ombudsmanden var af den opfattelse, at det er god administrativ praksis, at Kommissionen omhyggeligt undersøger alle nye faktuelle elementer, som den bliver gjort opmærksom på i sådanne sager. Dette gjaldt også for udtalelsen fra den nævnte hamsterekspert. Kommissionen fandt, at ekspertens udtalelse indeholdt unøjagtigheder og ikke rejste tvivl om konklusionerne i rapporten fra 2004. Da Ombudsmanden ikke har ekspertisen til at træffe afgørelse om de respektive fordele ved videnskabelige undersøgelser eller udtalelser, begrænsede han sin undersøgelse i denne forbindelse til spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionens holdning var rimelig. Han bemærkede, at hamstereksperten syntes at have rejst nogle alvorlige spørgsmål vedrørende potentielle mangler i rapporten fra 2004. Ved første øjekast var det ikke sikkert, at Kommissionens vurdering af de relevante bemærkninger fra hamstereksperten var helt plausibel. Ombudsmanden mente imidlertid ikke, at han behøvede at tage endelig stilling til dette spørgsmål, da der var andre faktuelle elementer, som burde have fået Kommissionen til at tage sin holdning op til fornyet overvejelse.

42. I deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse påpegede klagerne, at de havde fundet en død voksen hamster i umiddelbar nærhed af lokaliteten i august 2005 (4). Selv om Kommissionen forklarede, at den ikke var blevet underrettet om dette forhold på daværende tidspunkt, fandt Ombudsmanden, at den nu var blevet gjort opmærksom herpå af klagerne.

43. I september 2006 underrettede klagerne Kommissionen om opdagelsen af endnu en død hamster, denne gang en ung hamster, som var blevet fundet direkte ved siden af gravens port (5). De fremsendte relevante fotografier til Kommissionen.

44. Ombudsmanden accepterede, at opdagelsen af to hamstere på eller i nærheden af lokaliteten ikke i sig selv kunne betragtes som afgørende bevis for, at der fandtes en hamsterbestand på lokaliteten. Ikke desto mindre mente han, at det klart gav klagernes argument om, at der faktisk var en hamsterpopulation der, troværdighed. Det fremgik endvidere af de oplysninger, som han havde modtaget, at en undersøgelse foretaget i 2002 havde vist, at der fandtes en sådan befolkning på dette tidspunkt.

45. Eksistensen af en hamsterpopulation på stedet kunne sandsynligvis kun fastslås ved en ny undersøgelse. Ved at kræve, at klagerne fremlægger en videnskabelig undersøgelse, inden de indvilliger i at genoverveje sagen, fastsatte Kommissionen imidlertid tærsklen for at bevise den faktiske eksistens af en hamsterpopulation på et niveau, der er næsten umuligt for klagerne at passere. Efter Ombudsmandens opfattelse var det usandsynligt, at en lokal borgeraktionsgruppe ville have været i stand til selv at finansiere en videnskabelig undersøgelse. Selv om det i princippet var muligt at finansiere en undersøgelse, var det desuden langt fra sikkert, at pitoperatøren ville give adgang til området.

46. Ifølge god administrativ praksis skal Kommissionen gennemgå sin vurdering af en overtrædelsesklage, hvis en klager fremlægger relevant nyt bevismateriale. Dette var efter Ombudsmandens opfattelse tilfældet i den foreliggende sag. Kommissionen var enig i, at der var sket en overtrædelse af fællesskabsretten, og at den afgørende grund til ikke at forfølge sagen syntes at have været den betragtning, at der ikke længere var hamstere på lokaliteten, der krævede beskyttelse. De beviser, som klagerne fremlagde, tydede imidlertid klart på, at denne betragtning muligvis ikke var korrekt.

47. Under disse omstændigheder fandt Ombudsmanden, at det ville have været hensigtsmæssigt for Kommissionen at forsøge at få kendskab til klagernes opfattelse af, at der på trods af resultaterne i rapporten fra 2004 var en hamsterbestand på stedet. Kommissionen kunne i det mindste have kontaktet de tyske myndigheder og anmodet om præciseringer og bemærkninger vedrørende de nye beviser, som klagerne havde fremlagt. Det viste sig imidlertid, at Kommissionen ikke gjorde dette.

48. På grundlag af ovenstående nåede Ombudsmanden frem til den foreløbige konklusion, at Kommissionens beslutning om ikke at genoptage sagen til trods for de nye beviser, som klagerne havde fremlagt, kunne udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden fremsatte derfor den 6. december 2007 følgende forslag til en mindelig løsning for Kommissionen:

"I lyset af de nye faktuelle elementer, som klagerne har fremlagt, kunne Kommissionen overveje at foretage en fornyet undersøgelse af den faktuelle situation med hensyn til forekomsten af en hamsterpopulation på kridtgravens område."

De argumenter, der blev fremført for Ombudsmanden efter hans forslag om en mindelig løsning

49. Kommissionen anførte, at de yderligere beviser, som klagerne havde fremlagt, ikke begrundede konklusionen om, at der stadig kunne eksistere en hamsterpopulation på stedet for gruben. Den fastholdt navnlig sin kritik af hamsterekspertens udtalelse. Den påpegede endvidere, at opdagelsen af to døde hamstere i nærheden af lokaliteten hverken kunne bevise, at der fandtes en hamsterpopulation, eller berettige en genoptagelse af undersøgelsen. Ifølge Kommissionen var der ingen beviser, der kunne berettige en genoptagelse af undersøgelsen "på det relevante tidspunkt" .

50. Desuden ville det på nuværende tidspunkt være praktisk talt umuligt at fastslå, om der fandtes hamstergrave i de områder af gruben, hvor udgravningen finder sted. En undersøgelse af disse dele ville derfor ikke give nogen mening. Med hensyn til de områder af grunden, hvor udgravningen først skulle påbegyndes på et senere tidspunkt, bemærkede Kommissionen, at tilladelsen indeholdt en juridisk bindende forpligtelse for operatøren af gruben. Dette indebærer, at der forud for påbegyndelsen af yderligere aktiviteter foretages en undersøgelse af hamsteres eksistens af en hamsterekspert med deltagelse af B.U.N.D. De supplerende frivillige foranstaltninger, som de tyske myndigheder har vedtaget, havde derfor allerede taget hensyn til risikoen for, at der kunne forekomme hamstergrave på gravstedet. Tilladelsen gav en passende sikkerhed for en passende hamsterundersøgelse samt for en passende beskyttelse af hamstere, der måske stadig har eksisteret på de dele af grubens område, hvor der ikke har fundet nogen udgravning sted.

51. Kommissionen konkluderede, at det ikke ville være nyttigt at genåbne traktatbrudsklagen. Som et tegn på sin vilje til at samarbejde med Ombudsmanden og som et alternativ til en mindelig løsning foreslog Kommissionen imidlertid at kontrollere, om de tyske myndigheder havde overholdt de yderligere frivillige forebyggelses- og overvågningsforanstaltninger, de havde vedtaget i tilladelsen.

52. I deres bemærkninger glædede klagerne sig over Kommissionens vilje til at samarbejde med Ombudsmanden. De understregede imidlertid, at en anmodning til de tyske myndigheder om yderligere oplysninger om de frivillige foranstaltninger ikke kunne betragtes som et gyldigt alternativ til at beskytte hamsterens levested, hvis ødelæggelse var blevet godkendt i 2004. Klagerne bemærkede også, at hverken direktivet eller den relevante nationale lovgivning dannede grundlag for frivillige forebyggende foranstaltninger. Kommissionens alternative forslag vil derfor kun gøre det muligt at fortsætte overtrædelserne af direktivets artikel 12 og 16.

53. Klagerne mindede om visse af deres holdninger i tidligere korrespondance. De mente, at navnlig følgende argumenter ikke var blevet taget tilstrækkeligt i betragtning af Kommissionen: Gennemførelsen af hamsterundersøgelser i fremtiden kunne ikke afhjælpe manglen på et stringent system til beskyttelse af hamstere; Den påståede bindende forpligtelse til at træffe beskyttelsesforanstaltninger kunne ikke opfylde kravene i direktivets artikel 12. og hamsterekspertens ekspertudtalelse var ikke selvmodsigende og fik særlig vægt fra forfatterens anseelse.

54. Afslutningsvis anførte klagerne, at disse huler, som endnu ikke var blevet ødelagt, stadig skulle anses for at være omfattet af direktivets beskyttelse. De gentog derfor deres påstand om, at Kommissionen burde genåbne deres klage.

55. I sit brev af 28. august 2008 meddelte Kommissionen klagerne, at den i overensstemmelse med meddelelsen i sit brev af 11. marts 2008 havde kontaktet den tyske regering vedrørende gennemførelsen af de yderligere foranstaltninger, der var fastsat i tilladelsen. Efter anmodning fra Kommissionen svarede den tyske regering således:

"På grundlag af en udtalelse fra delstaten Niedersachsen fremsender forbundsregeringen følgende relevante oplysninger: I projektets udgravningsområde er der indtil videre ikke fundet hamstere. Udgravningsstedet grænser op til en tilstødende stor hamsterpopulation, som hovedsagelig ligger i det nordlige løss-område. Den utilsigtede bestemmelse i artikel 4, stk. 2, blev medtaget i tilladelsen som et forsigtighedsgrundlag for fangst og flytning af hamstere, hvis de skulle blive fundet.

Den overvågning af hamstere, der er fastsat i den utilsigtede bestemmelse, blev og vil blive udført i henhold til sektorer, inden udgravningen i en given sektor påbegyndes. Indtil videre er der ikke fundet beviser for, at der findes hamstere. Derfor er ingen hamstere blevet fanget eller flyttet indtil videre.

Påstanden om, at projektet havde en negativ indvirkning på bestanden af hamstere i marken, kunne ikke fastslås."(6)

Kommissionen konkluderede, at den ikke var i besiddelse af oplysninger, der kunne rejse tvivl om den tyske regerings erklæring.

56. I deres brev af 9. september 2008 kommenterede klagerne Kommissionens brev af 28. august 2008. De gentog deres afvisning af Kommissionens forslag om en alternativ mindelig løsning og understregede, at de tyske myndigheder blot havde bekræftet, at der ikke var fundet hamstere i udgravningsområdet. Dette var ikke overraskende, da løssjorden allerede var blevet fjernet der. Henvisningen til en stor hamsterpopulation, der grænser op til udgravningsområdet, bekræftede nøjagtigheden af hamsterekspertens rapport. Ifølge klagerne gjorde de yderligere foranstaltninger, der var fastsat i tilladelsen, direktivets artikel 12 og 16 virkningsløse. De forklarede også, at hamsterekspertens rapport gjorde det sandsynligt, at den planlagte lokalitet indeholdt ca. 11 hektar intakte levesteder for hamstere. For så vidt angår de 5 hektar, som ifølge klagerne allerede var blevet ødelagt, mente klagerne, at udgravningsaktiviteterne burde annulleres, og at levestederne burde genoprettes.

Ombudsmandens vurdering efter hans forslag om en mindelig løsning

57. Kommissionen accepterede ikke Ombudsmandens forslag om en mindelig løsning, men fremsatte et alternativt forslag.

58. I deres supplerende bemærkninger roste klagerne Kommissionens vilje til at samarbejde med Ombudsmanden, men afviste Kommissionens alternative forslag.

59. Ombudsmandens forsøg på at nå frem til en mindelig løsning lykkedes ikke. Ikke desto mindre foreslog Kommissionen at kontrollere overholdelsen af de frivillige forebyggelses- og undersøgelsesforanstaltninger, der er fastsat i tilladelsen. Resultaterne af Kommissionens analyse er blevet meddelt klagerne og Ombudsmanden.

60. Før Kommissionens holdning vurderes, er det hensigtsmæssigt at minde om, at det spørgsmål, der undersøges her, er, om Kommissionen i lyset af nye faktiske omstændigheder bør genåbne klagernes traktatbrudssag. Kommissionen har ikke bestridt, at der faktisk er sket en tilsidesættelse af direktivets artikel 12 og 16 (jf. præmis 2 ovenfor). I sit forslag til mindelig løsning identificerede Ombudsmanden den betragtning, at der ikke var flere hamstere på stedet, som den sandsynlige årsag til, at Kommissionen ikke forfulgte den overtrædelsesklage, som klagerne havde indgivet. Som følge heraf er det spørgsmål, som Ombudsmanden skal behandle, om Kommissionen i lyset af nye faktuelle oplysninger, som den er blevet gjort opmærksom på, burde have taget klagernes sag op til fornyet overvejelse. Ombudsmanden skal derfor undersøge, om Kommissionens holdning om ikke at genåbne klagernes traktatbrudssag er rimelig.

61. I sit forslag til mindelig løsning bemærkede Ombudsmanden, at klagerne fremlagde visse nye faktuelle elementer for Kommissionen. På grundlag af disse nye kendsgerninger foreslog han, at Kommissionen kunne overveje at foretage en fornyet undersøgelse af den faktiske situation med hensyn til forekomsten af en hamsterpopulation. Han påpegede, at Kommissionen i det mindste kunne kontakte de tyske myndigheder og anmode om præciseringer vedrørende de nye beviser, som klagerne havde fremlagt.

62. Kommissionen synes i mellemtiden at have kontaktet den tyske regering. Det er korrekt, at Kommissionens korrespondance tilsyneladende vedrørte spørgsmålet om overholdelse af visse yderligere overvågnings- og beskyttelsesforanstaltninger, der var fastsat i tilladelsen. Samtidig kaster de oplysninger, der er modtaget fra den tyske regering, og som er citeret i Kommissionens brev til klagerne af 28. august 2008, klart lys over spørgsmålet om hamstere på lokaliteten.

63. På grundlag af disse supplerende oplysninger forekommer det klart, at gruben består af dele, hvor udgravningsarbejdet i øjeblikket er i gang, og andre dele, hvor arbejdet planlægges på et senere tidspunkt.

64. Hvad angår de dele af området, hvor udgravningen finder sted, er der ifølge de oplysninger, der er modtaget fra den tyske regering, indtil videre ikke fundet noget bevis for, at der findes hamstere. I deres brev af 9. september 2008 bestred klagerne ikke de oplysninger, der var indhentet fra de tyske myndigheder. Ifølge dem var det ikke overraskende, at der på det sted, hvor udgravningen i øjeblikket var i gang, ikke var fundet hamstere, da løssjorden, hvor de bor, allerede er blevet fjernet. I lyset af disse omstændigheder synes klagerne og Kommissionen at være enige om, at der ikke er nogen hamsterbestand på det sted, hvor udgravningen er i gang. På dette tidspunkt ville det faktisk være vanskeligt, hvis ikke umuligt, at fastslå, om der fandtes hamstere og deres grave på denne del af stedet, inden udgravningsarbejdet blev påbegyndt.

65. Hvad angår de dele af området, hvor der på et senere tidspunkt påtænkes udgravninger, fremgår det af de oplysninger, der er modtaget fra den tyske regering, at udgravningsstedet grænser op til en tilstødende stor hamsterbestand, som hovedsagelig er beliggende i det nordlige løssområde. Efter klagernes opfattelse støtter dette hamsterekspertens opfattelse, da det tyder på, at der faktisk findes hamstere i de resterende dele af projektområdet.

66. Placeringen af den store hamsterbestand, som den tyske regering har henvist til, er ikke præcist defineret i de oplysninger, den har fremsendt. Da de relevante oplysninger henviser til projektområdet ("Abbaufläche") som et område, der blot grænser op til en tilgrænsende hamsterpopulation, finder Ombudsmanden, at det ikke er fastslået, at der findes en hamsterpopulation på projektområdet. Dette synes at være i overensstemmelse med rapporten fra 2004, som fandt to hamstergrave 250 meter nord for projektområdet. Den modtager yderligere støtte fra tilladelsens punkt 4.6, ifølge hvilket den nordlige del af deponeringen ikke indgår i projektområdet for at beskytte den fremherskende hamsterbestand i dette område. Ombudsmanden er derfor ikke overbevist om, at de oplysninger, der er modtaget fra den tyske regering, kan understøtte hamsterekspertens udtalelser.

67. Samtidig udelukker de tyske myndigheder ikke, at der kan findes hamstere på stedet. Som den tyske regering har forklaret, var det af denne grund, at artikel 4, stk. 2, blev medtaget i tilladelsen som et forsigtighedsgrundlag for fangst og flytning af hamstere, hvis de blev fundet. Ifølge den tyske regering blev der foretaget hamsterundersøgelser i visse sektorer, inden udgravningsarbejdet blev påbegyndt. Dette vil også ske for de sektorer, der stadig mangler at blive udgravet. Dette synes at være i overensstemmelse med oplysningerne fra klagerne, som på grundlag af oplysninger fra de kompetente tyske myndigheder anførte, at der var planlagt en hamsterundersøgelse inden påbegyndelsen af anden fase af udgravningen. I sit brev af 20. maj 2005 sammenfattede Kommissionen de konsultationer, den havde haft med den tyske regering i december 2004. Under disse konsultationer forklarede den tyske regering, at den agtede at gennemføre regelmæssige hamsterundersøgelser.

68. I sine bemærkninger til forslaget om en mindelig løsning pegede Kommissionen på de retligt bindende forpligtelser for operatøren, der er fastsat i tilladelsen. En undersøgelse af hamsteres eksistens skulle foretages af en hamsterekspert med deltagelse af B.U.N.D. forud for påbegyndelsen af yderligere udgravningsaktiviteter og på et tidspunkt, hvor vegetationsperioden var egnet til gennemførelse af hamsterundersøgelser. Kommissionen forklarede endvidere, at tilladelsen omfattede en passende hamsterundersøgelse samt en passende beskyttelse af alle eksisterende hamstere på de dele af lokaliteten, hvor udgravningen endnu ikke var påbegyndt. Ifølge Kommissionen havde de frivillige foranstaltninger, som de tyske myndigheder havde vedtaget, taget hensyn til, at der kunne findes hamstergrave på gruben, i hvilket tilfælde tilladelsen indeholdt passende garantier for en passende overvågning og beskyttelse af hamsteren. Det ville derfor ikke være nyttigt at genåbne traktatbrudsklagen.

69. I sit forslag til mindelig løsning nåede Ombudsmanden frem til den foreløbige konklusion, at Kommissionens beslutning om ikke at genoptage sagen på trods af de nye beviser, som klagerne havde fremlagt, kunne udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser. I lyset af de yderligere oplysninger, der er indhentet, mener Ombudsmanden imidlertid, at Kommissionens holdning er rimelig og baseret på relevante og nøjagtige kendsgerninger. Som følge heraf finder Ombudsmanden ingen fejl eller forsømmelser i Kommissionens aktiviteter vedrørende klagernes krav.

C. Påstået manglende svar

Argumenter forelagt Ombudsmanden

70. Klagerne påpegede, at de den 14. januar 2005 og efter deres møde med GD Miljø sendte en e-mail til dets tjenestegrene. I denne e-mail henledte de opmærksomheden på afsnittet i tilladelsen om kompenserende foranstaltninger efter ødelæggelsen af hamstergrave. De spurgte også, om hamstergrave faktisk ikke var beskyttet af "EU-retningslinjer", så længe de nationale myndigheder tillod deres forudgående ødelæggelse. De hævdede, at de ikke modtog noget svar på denne e-mail.

71. I sin udtalelse behandlede Kommissionen ikke direkte denne påstand. Den påpegede imidlertid, at den havde korresponderet med klagerne under hele klageproceduren og også længe efter afslutningen af klagen. Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om en supplerende udtalelse om denne påstand. I sit svar påpegede Kommissionen, at den relevante passage i tilladelsen vedrørte den maksimale kompensationskapacitet for de planlagte kompensationsforanstaltninger, men ikke antallet af hamstere ", der var tilladt" at blive destrueret. Under henvisning til den holdning, som GD Miljø havde indtaget på sit møde med klagerne, forklarede Kommissionen, at dette havde været en juridisk forklaring, som ikke havde noget at gøre med, at godkendelsen var blevet grundigt vurderet af Kommissionens tjenestegrene.

72. I deres bemærkninger til den supplerende udtalelse forklarede klagerne, at de nu endelig havde modtaget et svar på det spørgsmål, de havde stillet i deres e-mail af 14. januar 2005. Samtidig var de uenige i Kommissionens holdning.

Ombudsmandens foreløbige vurdering, der fører til et forslag til en mindelig løsning

73. I sit forslag til mindelig løsning bemærkede Ombudsmanden, at der i henhold til punkt 4 i Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik ("Kommissionens adfærdskodeks") skal sendes et svar på en skrivelse til Kommissionen senest femten arbejdsdage efter modtagelsen af skrivelsen fra den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen. Han bemærkede, at Kommissionen havde besvaret klagernes e-mail af 14. januar 2005. Det var imidlertid klart, at Kommissionen ikke havde overholdt den frist, der var fastsat i Kommissionens adfærdskodeks. Da Ombudsmanden allerede havde fremsat et forslag til en mindelig løsning, var han af den opfattelse, at der ikke var behov for at undersøge dette spørgsmål yderligere, hvis Kommissionen accepterede hans forslag.

74. I betragtning af at Kommissionen ikke gjorde dette, er det nødvendigt at se nærmere på klagernes påstand.

De argumenter, der blev fremført for Ombudsmanden efter hans forslag om en mindelig løsning

75. Kommissionen undskyldte, at den ikke havde besvaret klagerens e-mail af 14. januar 2005 senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af denne e-mail. Den påpegede imidlertid også, at den i sidste ende havde besvaret den nævnte e-mail og i vid udstrækning havde korresponderet med klagerne både under hele klageproceduren og længe efter afslutningen af klagen.

76. I deres bemærkninger til Kommissionens bemærkninger tog klagerne Kommissionens undskyldning til efterretning. De påpegede imidlertid, at Kommissionen først besvarede dem efter Ombudsmandens indgriben. De anførte videre, at de fortsat var uenige i indholdet af Kommissionens svar, og understregede, at de den 7. december 2005, dvs. den dato, hvor Kommissionen besluttede at afbryde sin korrespondance med klagerne, endnu ikke havde modtaget noget svar.

Ombudsmandens vurdering

77. Ifølge klagernes påstand skal Ombudsmanden vurdere, om Kommissionen besvarede deres e-mail af 14. januar 2005 rettidigt. Indholdet af Kommissionens svar indgår ikke i denne påstand.

78. I sine bemærkninger til forslaget om en mindelig løsning indrømmede Kommissionen, at den ikke havde besvaret klagernes e-mail senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen heraf.

79. Den undskyldte imidlertid, at den havde fejlet i denne henseende. Ombudsmanden mener derfor ikke, at der er behov for yderligere foranstaltninger vedrørende dette aspekt af klagen.

D. Kommissionens beslutning om at afbryde korrespondancen med klagerne Argumenter

forelagt Ombudsmanden

80. Klagerne hævdede, at Kommissionen havde henvist til deres korrespondance som upassende, da den var gentagen, misbrugende og/eller meningsløs. De påpegede, at de havde kontaktet kommissær Dimas via et tysk medlem af Europa-Parlamentet. MEP'en havde vedlagt sit eget brev, som en af klagernes hustruer havde sendt til kommissær Dimas.

81. Klagerne forklarede, at de ikke vidste, hvilken del af vedlagte brev der kunne betragtes som misbrug. Desuden gjorde de gældende, at det næppe kunne tjene som grund til at afbryde korrespondancen med et medlem af Europa-Parlamentet, hvis man benyttede sig af dettes hjælp til at fremsende en skrivelse til Kommissionen. Hvis den pågældende skrivelse skulle betragtes som misbrug, ville den helt sikkert ikke være blevet fremsendt af MEP'en.

82. På denne faktuelle baggrund hævdede klagerne, at Kommissionen med urette indstillede sin korrespondance med dem uden at give en gyldig begrundelse.

83. I sin udtalelse påpegede Kommissionen, at klagerne aldrig havde accepteret resultaterne af dens vurdering og gentagne gange havde klaget over afslutningen af deres sag, men ikke fremlagt nye beviser. Kommissionen bekræftede sit synspunkt om, at de skrivelser, som klagerne havde sendt til den i løbet af de seks måneder, der gik forud for dens beslutning om at afbryde korrespondancen, havde været gentagne og til dels udtryk for misbrug. Klagerne havde fået forklaret årsagerne til at afbryde korrespondancen. På trods af sin beslutning om at afbryde korrespondancen havde Kommissionen ikke desto mindre undersøgt den efterfølgende korrespondance fra klagerne.

Ombudsmandens foreløbige vurdering, der fører til et forslag til en mindelig løsning

84. I sit forslag til mindelig løsning påpegede Ombudsmanden, at punkt 4 i Kommissionens adfærdskodeks fastsætter følgende: "Disse regler [dvs. reglerne om korrespondance med Kommissionen] finder ikke anvendelse på korrespondance, der med rimelighed kan anses for upassende, f.eks. fordi den er gentagen, misbrugende og/eller meningsløs. Derefter forbeholder Kommissionen sig ret til at afbryde enhver sådan korrespondance."

85. Ved brev af 7. december 2005 meddelte Kommissionen klagerne, at den nægtede at acceptere påstande om tilbageholdelse af beviser samt personlige lovovertrædelser mod Kommissionens tjenestemænd. Disse var kommet til udtryk i et brev fra en af klagernes hustru og i en telefax, som en af klagerne havde sendt til en B. Under henvisning til punkt 4 i sin adfærdskodeks var Kommissionen af den opfattelse, at der var tale om en ukorrekt korrespondance, hvorfor den havde besluttet at afbryde sin korrespondance med klagerne.

86. Reglen om afbrydelse af korrespondancen i punkt 4 i Kommissionens adfærdskodeks er en undtagelse fra Kommissionens generelle pligt til at kommunikere med klagere. Som en undtagelse bør den fortolkes snævert. Ombudsmanden mente, at god administrativ praksis kræver, at Kommissionen anvender undtagelsen med den største omhu og giver en begrundelse, når den beslutter at afbryde en korrespondance.

87. I sit brev til klagerne om sin beslutning om at afbryde korrespondancen begrundede Kommissionen sin beslutning. På den ene side henviste den til fire af klagernes breve af henholdsvis 6. juni, 16. juni, 3. august og 6. oktober 2005, som efter dens opfattelse ikke indeholdt nye argumenter, der kunne begrunde en anden vurdering af sagen. På den anden side henviste den til ubegrundede beskyldninger og personlige lovovertrædelser, der var indeholdt i skrivelsen fra en af klagernes hustruer og i telefaxen til en B.

88. Ombudsmanden var ikke i stand til at fastslå den gentagne karakter af klagernes korrespondance, eftersom de skrivelser, som Kommissionen henviste til, ikke blev fremsendt til ham. Som en generel bemærkning understregede han imidlertid, at han forstår den relevante bestemmelse i Kommissionens adfærdskodeks således, at retten til at ophøre med at skrive til en klager forudsætter, at dennes korrespondance"med rimelighed"kan betragtes som "utilbørlig". Efter Ombudsmandens opfattelse er det ikke tilstrækkeligt, at en skrivelse er en gentagelse i den forstand, at den blot gentager argumenter, der allerede er blevet fremført på forhånd. Det kunne således ikke udelukkes, at indholdet af de fire skrivelser, som Kommissionen henviste til, ikke var af en sådan art, at de gav Kommissionen ret til at afbryde sin korrespondance med klagerne.

89. Med hensyn til spørgsmålet om uberettigede beskyldninger og personlige lovovertrædelser fandt Ombudsmanden det tvivlsomt, om klagernes bemærkninger om at undertrykke beviser og et "loop-system" i Kommissionen, som var indeholdt i skrivelsen fra en af klagernes hustruer og i faxen til en B., kunne betragtes som personlige lovovertrædelser.

90. På baggrund af ovenstående kan Kommissionen have taget fejl, da den besluttede at afbryde sin korrespondance med klagerne. Da han havde fremsat et forslag til en mindelig løsning, var Ombudsmanden af den opfattelse, at der ikke ville være behov for at undersøge dette spørgsmål yderligere, hvis Kommissionen accepterede Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning.

91. Da Kommissionen ikke har accepteret Ombudsmandens forslag om en mindelig løsning, er det nødvendigt at se nærmere på klagernes påstand.

De argumenter, der blev fremført for Ombudsmanden efter hans forslag om en mindelig løsning

92. I sine bemærkninger til forslaget om en mindelig løsning anførte Kommissionen, at korrespondancen efter dens opfattelse blev betegnet som gentagen og meningsløs, hvis "korrespondancens gentagne karakter ikke blot ikke giver Kommissionen relevante nye oplysninger, men udgør en fortsat afvisning af Kommissionens beslutning om at afslutte en sag". Under sådanne omstændigheder kunne Kommissionen ikke med rimelighed forventes at fortsætte den gentagne korrespondance med en klager. Efter dens opfattelse var klagernes skrivelser af 6. juni, 16. juni, 3. august og 6. oktober 2005, som den vedlagde, blot et afslag på at acceptere Kommissionens beslutning om at afslutte sagen.

93. I deres bemærkninger til Kommissionens bemærkninger påpegede klagerne, at Kommissionen den 7. december 2005 havde underrettet dem om sin beslutning om at afbryde korrespondancen. På dette tidspunkt havde de imidlertid endnu ikke modtaget noget svar på deres e-mail af 14. januar 2005. De syntes således at antyde, at eftersom de endnu ikke havde modtaget et svar på deres ovennævnte e-mail, kunne deres korrespondance ikke have været betragtet som misbrug og gentagelser.

Ombudsmandens vurdering

94. Ombudsmanden vil først undersøge, om klagernes uberettigede påstande eller personlige lovovertrædelser giver Kommissionen ret til at afbryde korrespondancen. Derefter vil han vurdere, om de fire breve, som klagerne sendte mellem juni og oktober 2005, var "utilbørlige"i henhold til Kommissionens adfærdskodeks.

95. Uberettigede påstande og personlige lovovertrædelser kan i princippet gøre korrespondancen upassende og give Kommissionen ret til at afbryde yderligere kommunikation med den pågældende klager. Ombudsmanden er imidlertid ikke overbevist om, at klagernes henvisning til en tilbageholdelse af beviser og eksistensen af et "loop-system" i Kommissionen, uanset deres nøjagtighed, kan betragtes som misbrug. I den givne sammenhæng forekommer det særlig vigtigt at bemærke, at klagernes bemærkninger var uløseligt forbundet med sagens faktiske omstændigheder og derfor ikke kan betragtes som personlige lovovertrædelser.

96. Med hensyn til spørgsmålet om klagernes gentagne korrespondance finder Ombudsmanden det nyttigt at gennemgå de relevante aspekter af klagernes korrespondance med Kommissionen:

97. Ved brev af 20. maj 2005 meddelte Kommissionen klagerne, at der var sket en overtrædelse af direktivets artikel 12 og 16. Kommissionen ville imidlertid ikke forfølge denne overtrædelse ved at udøve sine skønsbeføjelser. Dette skyldtes, at den ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at bevise, at der var sket en overtrædelse af de nævnte artikler på det afgørende tidspunkt, nemlig da udgravningsarbejdet på stedet begyndte.

98. Som svar på Kommissionens brev af 20. maj 2005 gjorde klagerne i deres brev af 6. juni 2005 Kommissionen opmærksom på visse "nye forhold" . De gjorde gældende, at det i lyset af en inspektion af hamstergrave i 2003 forekom troværdigt, at hamstergrave blev destrueret umiddelbart efter udstedelsen af tilladelsen. Disse ødelæggelser var i strid med fællesskabsretten. De anmodede derfor Kommissionen om at gøre deres sag til en "stjernesag" og indlede en traktatbrudsprocedure mod Tyskland.

99. I replikken gentog Kommissionen sin argumentation i skrivelsen af 20. maj 2005. Den forklarede endvidere, at der ikke var noget bevis for, at hamstergrave var blevet ødelagt umiddelbart efter udstedelsen af tilladelsen. Ifølge de undersøgelser, som Kommissionen har adgang til, kunne der ikke findes hamstergrave på det planlagte sted i begyndelsen af udgravningsarbejdet.

100. I deres brev af 16. juni 2005 anførte klagerne, at visse "undgåelses- og kompensationsforanstaltninger" , som de kompetente myndigheder havde planlagt, var begrænset til områder, hvor udgravningen endnu ikke var påbegyndt. Efter klagernes opfattelse var dette ensbetydende med, at hamstergrave i disse zoner bevidst ville blive ødelagt, hvilket ikke var i overensstemmelse med direktivet.

101. I sit svar af 1. juli 2005 bemærkede Kommissionen i det væsentlige, at klagernes brev ikke indeholdt nye elementer, der tydede på, at der var sket en overtrædelse af fællesskabsretten.

102. I et brev af 3. august 2005 forklarede klagerne i detaljer, hvad der efter deres opfattelse skulle betragtes som en overtrædelse af direktivet. De redegjorde også for grundene til, at Kommissionen burde indlede en traktatbrudsprocedure.

103. I sit svar af 8. september 2005 bemærkede Kommissionen, at klagerne ikke havde fremført nye argumenter, der kunne tyde på, at der var sket en overtrædelse af fællesskabsretten.

104. I deres brev af 6. oktober 2005 gentog klagerne deres synspunkt om, at de kompetente nationale myndigheder havde givet deres samtykke til destruktion af hamstergrave. De anmodede også om et mere begrundet svar fra kommissær Dimas og påpegede, at selv om Kommissionen havde anerkendt en overtrædelse af direktivet, havde de kompetente myndigheder ikke afhjulpet konsekvenserne af denne overtrædelse. Klagerne rejste også spørgsmålet om, hvorfor ødelæggelsen af hamstergrave i andre medlemsstater havde givet anledning til en procedure indledt af Kommissionen, mens den forblev inaktiv over for Tyskland. Endelig satte de spørgsmålstegn ved, om Kommissionen var i stand til at kræve, at de fremførte nye argumenter til støtte for en overtrædelse af fællesskabslovgivningen, eftersom den allerede havde accepteret, at der var sket en overtrædelse.

105. Retten til at afbryde korrespondancen med en klager forudsætter, at dennes korrespondance"med rimelighed"kan betragtes som "utilbørlig". Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at en skrivelse er en gentagelse i den forstand, at den blot gentager argumenter, der allerede er blevet fremført tidligere. Samtidig mener Ombudsmanden, at gentagen korrespondance faktisk kan blive upassende. Dette er f.eks. tilfældet, når en klager gentagne gange nægter at acceptere Kommissionens beslutning om at afslutte en sag, men ikke fremlægger faktuelle elementer ud over dem, som Kommissionen allerede har overvejet.

106. Som en undtagelse fra Kommissionens generelle pligt til at kommunikere med borgerne skal reglen om ophør af korrespondance fortolkes snævert. I betragtning af den afgørende betydning af at korrespondere med borgerne må ophør af korrespondance derfor betragtes som en sidste udvej. Det synes nyttigt at tilføje, at Kommissionen i tilfælde af gentagen korrespondance let kan svare ved at henvise til sin holdning, der er forklaret i tidligere skrivelser.

107. Ombudsmanden mener ikke, at det er nødvendigt for ham at tage endelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt klagernes korrespondance kan betragtes som upassende. Kommissionen ville under alle omstændigheder have været forpligtet til at underrette klagerne om, at den havde til hensigt at afbryde korrespondancen med dem, inden den rent faktisk gjorde det. Denne forpligtelse er uløseligt forbundet med Kommissionens ret til at afbryde korrespondancen. Hvis dette ikke var tilfældet, ville klagerne ikke have nogen chance for at vide, at det var på grund af Kommissionens bevidste afbrydelse af korrespondancen, at den ikke svarede. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen tilsyneladende ikke har underrettet klagerne om sin hensigt om at afbryde korrespondancen med dem.

108. Samtidig mener Ombudsmanden, at han ikke behøver at tage endelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen med rette indstillede sin korrespondance med klagerne. I den givne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at Kommissionen sendte en række svar til klagerne, hvori den forklarede sin beslutning om ikke at indlede en traktatbrudsprocedure mod Tyskland og gav en begrundelse herfor. Desuden samarbejdede Kommissionen fuldt ud i Ombudsmandens undersøgelse og fremlagde yderligere oplysninger om sin holdning. Ombudsmanden konkluderer derfor, at klagerne havde fordel af en fuldstændig redegørelse for Kommissionens holdning, selv om de fortsat er uenige heri. I lyset af disse omstændigheder finder Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser med hensyn til dette aspekt af klagen.

E. Konklusioner

På grundlag af sine undersøgelser af denne klage finder Ombudsmanden, at der ikke har været tale om fejl eller forsømmelser med hensyn til klagernes første og anden påstand og deres påstand. For så vidt angår Kommissionens påståede undladelse af at svare og dens angiveligt ukorrekte beslutning om at afbryde korrespondancen med klagerne, er der ikke behov for yderligere foranstaltninger fra Ombudsmandens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Klagerne og Kommissionens formand vil blive underrettet om denne afgørelse.

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg, den 4. december 2008

---

(1) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).

(2) Efter ombudsmandens opfattelse befinder den her omhandlede grav sig på Finie-anlægget.

(3) Jf. punkt 6 nedenfor.

(4) Jf. punkt 33 ovenfor.

(5) Jf. punkt 36 ovenfor.

(6) Ombudsmandens oversættelse fra den tyske original.