Strasbourg, den 21. december 2006

Kære P.

Den 24. januar 2006 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen vedrørende denne institutions manglende svar på Deres korrespondance.

Den 23. februar 2006 kontaktede mine tjenestegrene uformelt Kommissionen vedrørende Deres sag.

Den 16. marts 2006 underrettede jeg Kommissionens formand om Deres klage og anmodede ham om at afgive udtalelse inden den 30. juni 2006.

Den 24. maj 2006 sendte De efter en telefonsamtale med mit sekretariat yderligere oplysninger, som jeg anerkendte og fremsendte til Kommissionen den 12. juni 2006.

Den 23. juni 2006 anmodede Kommissionen om en forlængelse af fristen for sin udtalelse indtil den 31. juli 2006, hvilket jeg indrømmede den 3. juli 2006. De blev underrettet om denne forlængelse ved brev af samme dato. Den 21. september 2006 anmodede jeg Kommissionen om at fremsende sin udtalelse senest den 30. september 2006.

Den 4. oktober 2006 fremsendte Kommissionen sin udtalelse på engelsk. Den 12. oktober 2006 fremsendte Kommissionen en oversættelse af sin udtalelse til spansk, som blev fremsendt til Dem den 19. oktober 2006 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

Den 2. november 2006 sendte De mig Deres bemærkninger.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

De faktiske omstændigheder i sagen er ifølge klageren sammenfattende som følger:

Den 8. november 2000 sendte klageren en skrivelse til Kommissionen, hvori han anmodede om hjælp til at løse et problem med det spanske retssystem. Kommissionen tilsendte ham et modtagelsesbevis dateret den 20. november 2000, hvori den forklarede, at da den havde modtaget klagerens korrespondance den 17. november 2000, havde den fået tildelt et referencenummer (ref. SG00A/14502) og var blevet tildelt Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og Indre Anliggender. Klageren modtog imidlertid aldrig et fyldestgørende svar.

I sin klage til Ombudsmanden gjorde klageren gældende, at Kommissionens undladelse af at besvare hans korrespondance efter fem år var uacceptabel, og anmodede Ombudsmanden om at undersøge situationen.

Den 23. februar 2006 kontaktede Ombudsmandens sekretariat Kommissionen for at få oplysninger om behandlingen af klagerens korrespondance. I lyset af resultaterne af denne kontakt fandt Ombudsmanden, at det ikke var hensigtsmæssigt at behandle sagen gennem den særlige procedure vedrørende påstande om, at korrespondancen ikke var blevet besvaret. Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om en udtalelse.

Den påstand, som Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at afgive udtalelse om, var følgende:

Klageren har sammenfattende gjort gældende, at Kommissionen efter at have anerkendt modtagelsen af hans skrivelse af 8. november 2000 undlod at besvare den.

Ombudsmanden foreslog også, at Kommissionen kunne kontakte klageren direkte med henblik på at løse problemet.

Efter en telefonsamtale med Ombudsmandens sekretariat sendte klageren den 24. maj 2006 yderligere oplysninger, herunder en kopi af Kommissionens kvittering for modtagelsen. Han forklarede også, at han ikke havde opbevaret en kopi af de originale dokumenter, der var sendt til Kommissionen. Disse oplysninger blev fremsendt til Kommissionen den 12. juni 2006, så der kunne tages hensyn til dem ved udarbejdelsen af udtalelsen.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse beskrev Kommissionen først sagens baggrund. Kommissionen forklarede, at dens Generalsekretariat den 17. november 2000 modtog en skrivelse fra klageren af 8. november 2000. Dette brev blev bekræftet den 20. november 2000 (reference SG(00)A/14502). Kommissionen bemærkede, at kvitteringen for modtagelsen blev sendt til klageren den 21. november 2000.

Kommissionen forklarede, at klageren var ejer og chauffør af en bus i Spanien. I sin klage til Kommissionen forklarede han, at hans virksomhed ("P. S.L.") havde indgået en kontrakt med den spanske virksomhed "Samar". Han hævdede, at han havde tabt en retssag mod dette selskab som følge af en fejl begået af hans spanske advokat, som i stedet for at indgive et krav mod Samar i sit selskabs navn (P. S.L.) gjorde det i eget navn (P.). Klageren hævdede også, at hans advokat havde bedraget ham, da han kunne have indgivet to klager i stedet for én, men nægtede at gøre det. Desuden hævdede klageren, at den spanske dommer, der behandlede sagen, ikke havde undersøgt de eksisterende beviser korrekt (afgørelse fra Retten i Første Instans nº 39 af 3. juli 1997). Klageren havde derfor anmodet Kommissionen om at løse sine problemer. Kommissionen anførte, at klageren havde vedlagt de breve, han havde sendt til de spanske myndigheder om dette emne.

Kommissionen mindede om, at dens tjenestegrene efter at være blevet uformelt kontaktet af Ombudsmandens tjenestegrene havde forklaret, at klageren havde kontaktet Kommissionen i 2003 for at anmode om et svar på hans brev. Kommissionen beklagede, at der ikke var sikret en passende opfølgning af klagerens korrespondance, da den ikke havde besvaret den med hensyn til sagens realitet. Kommissionen undskyldte, at den ikke havde svaret i overensstemmelse med sine pligter og regler.

Med hensyn til indholdet af klagerens korrespondance fandt Kommissionen, at den situation, som klageren havde beskrevet vedrørende sine problemer med det spanske retssystem, navnlig den påståede fejl begået af klagerens advokat, ikke henhørte under Kommissionens beføjelser, da der ikke var konstateret noget forhold til EU-retten i denne sag. Kommissionen bemærkede, at den kun kunne gribe ind i tilfælde af krænkelse af grundlæggende rettigheder, der falder ind under EF-rettens anvendelsesområde.

Kommissionen meddelte Ombudsmanden, at dens tjenestegrene den 14. juli 2006 sendte en skrivelse til klageren (reference D/8568), hvori de undskyldte den forsinkede besvarelse og informerede ham om omfanget af Kommissionens beføjelser. Kommissionen forklarede i dette brev, at hans sag havde en national dimension og ikke havde nogen forbindelse med EU-retten, da den henviste til et kontraktforhold mellem to spanske virksomheder (P.S.L. og Samar) og til et problem med det spanske retssystem. Kommissionen rådede klageren til at kontakte de ansvarlige nationale myndigheder. En kopi af dette brev var vedlagt Kommissionens udtalelse.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse anførte klageren, at Kommissionens adfærd havde været uacceptabel, da den først havde besvaret hans korrespondance efter Ombudsmandens indgriben.

Klageren forklarede, at hans advokat var blevet sanktioneret af hans advokatsamfund. Han nævnte, at han ikke havde tilstrækkelige økonomiske midler til at indlede en ny retssag, og at dette spørgsmål havde medført alvorlige økonomiske tab for ham. Han takkede Ombudsmanden for hans interesse og indsats i sagen.

Afgørelsen

1 Manglende svar på klagerens brev

1.1 Klageren hævder, at Kommissionen efter at have anerkendt modtagelsen af hans skrivelse af 8. november 2000 undlod at besvare den.

Han har forklaret, at han den 8. november 2000 sendte en skrivelse til Kommissionen, hvori han modtog et modtagelsesbevis med et referencenummer (ref. SG00A/14502), hvoraf det fremgik, at hans korrespondance var blevet modtaget den 17. november 2000 og overdraget til Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og Indre Anliggender. Klageren modtog imidlertid aldrig et fyldestgørende svar.

1.2 Kommissionen bekræftede i sin udtalelse, at den havde modtaget klagerens brev af 8. november 2000 og havde sendt en kvittering for modtagelsen. Kommissionen forklarede også, at klageren havde kontaktet Kommissionen igen i 2003 for at anmode om et svar på hans brev. Kommissionen beklagede, at den ikke havde svaret på substansen, erkendte, at fejlen ikke var i overensstemmelse med dens pligter og regler, og undskyldte. Kommissionen forklarede endvidere, at den den 14. juli 2006 sendte en skrivelse til klageren, hvori den undskyldte forsinkelsen og underrettede klageren om omfanget af Kommissionens beføjelser med hensyn til hans sag.

1.3 I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse anførte klageren, at Kommissionens adfærd havde været uacceptabel, da den først havde besvaret hans korrespondance efter Ombudsmandens indgriben.

1.4 Ombudsmanden minder for det første om, at både den europæiske kodeks for god forvaltningsskik og Kommissionens egen kodeks for god forvaltningsskik for Europa-Kommissionens ansatte i deres forbindelser med offentligheden indeholder specifikke bestemmelser om svar på korrespondance.

Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen i sin udtalelse erkender, at den ikke har overholdt disse bestemmelser.

1.5 I lyset af sagens faktiske omstændigheder finder Ombudsmanden ingen grund til at tro, at Kommissionen ville være uenig i klagerens vurdering af dens adfærd, der er nævnt i punkt 1.3 ovenfor.

1.6 Ombudsmanden bemærker imidlertid, at Kommissionen har reageret på denne klage ved åbent at anerkende, at den ikke har handlet i overensstemmelse med sine regler og pligter, og at den har undskyldt over for klageren, både direkte og gennem sin udtalelse om klagen. Ombudsmanden glæder sig over dette svar. Ombudsmanden glæder sig også over, at Kommissionen selv gav oplysninger om, at klageren havde kontaktet Kommissionen igen i 2003 for at anmode om et svar på hans brev, men at der ikke var givet noget svar efter denne påmindelse.

1.7 Ombudsmanden bemærker også, at Kommissionen nu har givet et fyldestgørende svar til klageren, som ikke fremsatte andre påstande.

1.8 Under de ovenfor beskrevne omstændigheder finder Ombudsmanden det unødvendigt at foretage yderligere undersøgelser af denne klage.

Konklusion

Ombudsmanden finder, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser, og afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS