Strasbourg, den 27. marts 2008

Kære F.

Den 19. oktober 2005 indgav De på vegne af FTI Finance Ltd denne klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen. Klagen vedrører udbud EUROPEAID/120381/C/SV/HR "Development of Public Debt Management Capacity" ("det første udbud") og udbud EUROPEAID/120382/C/S/HR "Supply of a Debt Management System for the Ministry of Finance in Croatia" ("det andet udbud"). Din klage vedrørte din tidligere klage 2892/2005/MHZ.

Den 4. november 2005 videresendte jeg Deres klage til Kommissionens formand.

Den 24. januar 2006 fremsendte Kommissionen sin udtalelse, som jeg fremsendte til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

Den 27. februar 2006 modtog jeg Deres bemærkninger.

Den 31. marts 2006 anmodede jeg Kommissionen om yderligere oplysninger og sendte den Deres bemærkninger.

Den 26. juli 2006 besvarede Kommissionen mit brev, som blev sendt til Dem med henblik på bemærkninger.

Den 26. september 2006 fremsendte De Deres bemærkninger til Kommissionens ovennævnte svar.

Den 31. januar 2007 anmodede jeg Kommissionen om yderligere oplysninger.

Den 28. marts 2007 besvarede Kommissionen ovennævnte anmodning, og jeg videresendte svaret til Dem med henblik på bemærkninger.

Den 23. maj 2007 fremsendte De Deres bemærkninger.

Den 4. og 5. september 2007 kontaktede mine tjenestegrene Dem vedrørende Deres klage.

Den 21. september 2007 sendte mine tjenestegrene Kommissionen et forslag til en mindelig løsning.

Den 18. december 2007 sendte Kommissionen sit svar på mit forslag til en mindelig løsning. Jeg videresendte svaret til Dem med henblik på bemærkninger.

Den 29. januar 2008 fremsendte De Deres bemærkninger.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder følgende:

Klageren er en længe etableret virksomhed i IT-sektoren, der er registreret i Irland. Det deltager i forskellige internationale projekter, herunder dem, der gennemføres i Kroatien. Dens software FTI STAR har været brugt i det kroatiske finansministerium ("Finansministeriet") i Zagreb siden 1998. Ministeriet ser ud til at være tilfreds med klagerens system og den støtte, det yder.

Klageren deltog i to udbud, der blev iværksat henholdsvis den 28. januar 2005 og den 9. februar 2005. Udbudsprocedurerne blev gennemført af Kommissionens delegation i Zagreb ("delegationen").

Det første udbud vedrørte levering af teknisk bistand til finansministeriets gældsforvaltningsdirektorat. Mandatet blev offentliggjort den 28. januar 2005. De henviste til klagerens aktivitet og profil og anførte bl.a., at "det gældsforvaltningssystem, der i øjeblikket anvendes i finansministeriet til registrering af gælden (...), er FTI STAR (et ORACLE-baseret system), at det er en opdateret version af SPRINT-systemet (...) og et selvstændigt system". Den besluttede imidlertid at deltage i udbuddet i partnerskab med Hulla&Human Dynamics KG, Østrig. Udbuddet blev afsluttet den 4. marts 2005. Kontrakten blev tildelt klagerens konsortium. Den 31. marts 2005 rettede klageren henvendelse til delegationen vedrørende ovennævnte udsagn i kommissoriet, men modtog intet svar.

Det andet udbud vedrørte levering af et softwaresystem til gældsforvaltning til finansministeriet. Kommissoriet vedrørende det første og det andet udbud var næsten samtidig offentligt tilgængeligt, blev betragtet som indbyrdes forbundet og blev læst af det samme publikum.

Klageren deltog i det andet udbud, og den 12. maj 2005 meddelte klageren pr. telefax delegationen, at klageren havde betænkeligheder med hensyn til gennemsigtigheden i udbudsproceduren. Den anførte, at der var et rygte i omløb på markedet om, at bedømmelsesudvalget forhandlede med en tilbudsgiver til en højere pris, fordi der var visse problemer med klagerens tilbud.

Samme dag svarede delegationen klageren og anmodede denne om at oplyse delegationen om kilden til dette rygte.

Den 16. maj 2005 forklarede klageren i sit svar til delegationen, at den i god tro havde advaret delegationen om rygtet om, at der var risiko for, at de tildelingskriterier, der var fastsat for udbuddet, ikke ville blive anvendt korrekt. I stedet for at træffe foranstaltninger vedrørende den risiko, der er nævnt i ovennævnte rygte, ønskede delegationen imidlertid kun at finde frem til kilden.

Den 15. juni 2005 henvendte klageren sig til delegationen for at få at vide, om en tilbudsgiver var blevet underrettet om resultatet af processen, og i benægtende fald hvornår sådanne oplysninger ville blive givet.

Den 16. juni 2005 sendte delegationen klageren et brev (dateret den 15. juni 2005, i det følgende benævnt "brevet af 15. juni 2005")(1) og meddelte, at dens bud ikke blev accepteret af følgende årsager:

i) dens tekniske tilbud ikke var i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet, fordi det kun udgjorde en opgradering af det eksisterende system (2) og ikke indeholdt oplysninger om arten af licensen til det eksisterende system, og hvordan denne opgradering i kontraktmæssig forstand kunne fungere

ii) den ikke fremlagde oplysninger om de softwaremoduler, der var en del af dens tilbud, og de moduler, der ikke var

iii) den ikke har angivet nogen specifikationer for softwaremodulerne i sit tilbud

iv) den kun tilbød en del af gennemførelsesprogrammet og anførte, at andre dele ikke var nødvendige.

Delegationen meddelte også klageren, at udbudsproceduren var blevet annulleret (3).

Den 16. juni 2005 meddelte klageren delegationen, at dens begrundelse for at afvise klagerens tilbud ikke var tilstrækkelig, og den 30. juni 2005 anmodede den delegationen om et møde.

Den 4. juli 2005 svarede delegationen, at klageren havde ret til at klage i henhold til den praktiske vejledning om kontraktprocedurer (afsnit 2.4.12), og at møder mellem tilbudsgiverne og den ordregivende myndighed ikke er forudset i de relevante regler.

Den 11. juli 2005 (4) indgav klageren sin formelle klage til Kommissionen og anmodede om, at klagen blev behandlet fortroligt. I appelskriftet tilbageviste sagsøgeren hver af Kommissionens grunde til at afvise selskabets tilbud. Sagsøgeren anførte navnlig, at Kommissionens begrundelse for at afvise selskabets tilbud, nemlig at dets system ikke var nyt, ikke var i overensstemmelse med kommissoriet, som ikke krævede, at systemet skulle være nyt. Desuden var dens begrundelse for at afvise tilbuddet ikke i overensstemmelse med dens svar på klagerens specifikke spørgsmål i denne henseende, som blev stillet under afklaringsmødet. Den gav også udtryk for sin bekymring over evalueringsprocessen i forbindelse med det andet bud og anmodede Kommissionen om adgang til evalueringsudvalgets mødereferater og om at blive underrettet om antallet af tilbudsgivere. Klageren henviste også til den supplerende dokumentation, som klageren fremlagde sammen med sit tilbud, og som vedrørte klagerens softwarelicens, licensordninger og tekniske specifikationer. Den konkluderede, at den ved afgivelsen af sit tilbud gav Kommissionen alle de nødvendige oplysninger. Den påpegede navnlig, at "en funktion er en komponent i et modul, og ved at beskrive funktionaliteten [i sit svar på buddet gav den] alle moduloplysninger." Klageren anførte kategorisk, at den er eneejer af FTI STAR og som sådan har fuld ret til at sælge og understøtte softwaren. Den anførte også, at ud over de fejlagtige grunde, som delegationen havde anført for ikke at acceptere dens tilbud, blev klageren diskrimineret lige fra procedurens begyndelse. Til støtte for dette argument anførte klageren, at Kommissionen i udbudsbetingelserne for det første udbud gav ukorrekte oplysninger om FTI Finance Ltd., dvs. klageren. Selskabet anførte endvidere, at disse urigtige oplysninger undergravede selskabets stilling på markedet, navnlig fordi Kommissionen syntes at rejse tvivl om ejerskabet til klagerens software.

Den 29. juli 2005 bekræftede Kommissionen sin beslutning om at afvise klagerens tilbud og afslog også at give klageren aktindsigt i evalueringsudvalgets mødereferater af fortrolighedshensyn.

Den 3. august 2005 anmodede klageren delegationen om navnene på medlemmerne af udvælgelseskomitéen. Klageren underrettede også Kommissionen om sit synspunkt om, at Kommissionen undlod at anvende den klageprocedure, der er fastsat i punkt 2.4.12 i den praktiske vejledning om kontraktprocedurer, og at søge en mindelig løsning på tvisten. I det relevante stykke hedder det, at "Kommissionen skal gøre alt, hvad den kan, for at fremme en mindelig løsning mellem klageren (tilbudsgiveren) og den ordregivende myndighed".

Den 2. september 2005 indgav klageren den første klage til Den Europæiske Ombudsmand (2892/2005/MHZ). Den anførte imidlertid, at den ikke ønskede, at visse oplysninger i klagen blev offentliggjort, og/eller at der blev henvist til den eller dens repræsentant. Desuden anførte klageren, at det ville være en yderligere bjørnetjeneste for klageren, hvis påstandene blev formuleret i vendinger som f.eks. "FTI hævder, at (...)". I betragtning af klagerens ovennævnte erklæring besluttede Ombudsmanden, at han ikke kunne indlede en undersøgelse af denne klage (5).

Den 19. oktober 2005 sendte klageren et nyt brev til Ombudsmanden (registreret som en ny klage 3346/2005/MHZ, dvs. nærværende klage), hvori klageren udelod sin anmodning om fortrolighed og indvilligede i at videregive sin klage til "hvem som helst, Ombudsmanden måtte ønske". Den 23. november 2005 supplerede selskabet sin klage med en præcisering af sine påstande.

Klagerens påstande, sammenholdt med dens tidligere klage, var som følger:

Med hensyn til det første tilbud hævdede klageren, at i) delegationen offentliggjorde urigtige og vildledende oplysninger i udbudsbetingelserne for det pågældende tilbud og dermed skadede klagerens forretningsmæssige stilling.

Med hensyn til det andet bud hævdede klageren, at:

ii) delegationen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for at afvise klagerens tilbud i buddet (klageren henviste til Kommissionens brev af 15. juni 2005), og iii) tildelingskriterierne og navnlig kriteriet om, at buddet til den laveste pris skulle vinde, ikke blev anvendt

iv) delegationen annullerede buddet af ugyldige årsager og v) indledte private forhandlinger med en tilbudsgiver, hvis pris var højere

vi) delegationen undlod at anvende den klageprocedure, der er fastsat i den praktiske vejledning om kontraktprocedurer

vii) evalueringsudvalget opretholdt ikke uafhængighed og objektivitet under evalueringsprocessen, havde ikke den nødvendige ekspertise eller erfaring og blev uretmæssigt påvirket af én person.

Klageren hævdede, at Kommissionen burde kompensere klageren for i) dens tab som følge af den manglende tildeling af kontrakten i det andet udbud (500 000 EUR) og ii) dens tab som følge af skader på dens forretningsmæssige stilling på grund af vildledende oplysninger, som Kommissionen havde offentliggjort i udbudsbetingelserne for det første udbud (1 750 000 EUR).

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

Kommissionen har sammenfattende anført følgende:

Ved brev af 12. maj 2005 anmodede klageren delegationen om oplysninger om et rygte på markedet om, at Kommissionen havde indledt direkte forhandlinger med en af tilbudsgiverne i forbindelse med det andet bud. I sit svar, der blev sendt samme dag, anmodede delegationen klageren om at fremlægge yderligere oplysninger om kilden til ovennævnte rygte med henblik på at træffe passende foranstaltninger.

Den 16. maj 2005 erklærede klageren, at den ikke havde yderligere oplysninger på dette tidspunkt, og at den forventede, at EU's regler for offentlige indkøb i forbindelse med ekstern bistand ville blive overholdt fuldt ud i udbudsproceduren. Den 15. juni 2005 spurgte klageren delegationen om, hvor langt man var nået med udbuddet, og hvornår resultatet ville blive offentliggjort.

Ved brev af 15. juni 2005 meddelte delegationen klageren, at dens tilbud var blevet afvist, og begrundede sin afgørelse.

Klageren var ikke enig i disse grunde og meddelte den 16. juni 2005 delegationen, at den formelt ville anfægte resultatet af udbudsproceduren. Den 30. juni 2005 anmodede klageren om et møde med delegationen, som efterfølgende blev afvist med den begrundelse, at udbudsprocedurerne ikke indeholdt bestemmelser om direkte møder. Efter Kommissionens oplysninger om klagemuligheder i henhold til den praktiske vejledning i kontraktprocedurer, der finansieres over EU's almindelige budget i forbindelse med foranstaltninger udadtil ("den praktiske vejledning"), indgav klageren en klage den 11. juli 2005. I forbindelse med denne appel gjorde sagsøgeren bl.a. gældende, at kommissoriet i det første bud indeholdt urigtige oplysninger, og at bedømmelsesudvalget i det andet bud manglede rimelighed og objektivitet. Klageren anmodede om aktindsigt i evalueringsudvalgets mødereferater.

Den 29. juli 2005 afslog delegationen en sådan adgang og bekræftede sin oprindelige beslutning om at afvise klagerens tilbud.

Den 3. august 2005 anmodede klageren delegationen om navnene på medlemmerne af bedømmelsesudvalget og anførte, at delegationen ikke havde overholdt den relevante bestemmelse i den praktiske vejledning om klageproceduren (6).

Som svar herpå meddelte delegationen klageren, at den ikke ville videregive fortrolige oplysninger vedrørende buddet. Den understregede også, at beslutningen om at afvise klagerens tilbud var endelig, og at klageren kunne gøre brug af de procedurer, der er fastsat i belgisk lovgivning i overensstemmelse med afsnit 2.4.12 i den praktiske vejledning.

Kommissionen henviste derefter til hver af klagerens påstande.

Med hensyn til begrundelsen for at afvise klagerens tilbud anførte Kommissionen følgende:

Første årsag - systemet var ikke komplet og nyt, men et opdateret system

I sit brev af 15. juni 2005 anførte Kommissionen, at der i udbudsmaterialet var anmodet om tilbud på et "fuldstændigt system", som også var et "nyt system". Klagerens tilbud var kun en opgradering af det eksisterende system, som indeholdt en forklaring på, hvordan denne opgradering i kontraktmæssig forstand kunne fungere. Det blev aldrig foreslået, hverken i udbudsmaterialet eller på afklaringsmødet, at der blev søgt tilbud om en opgradering.

Udbudsmaterialet omfattede et teknisk evalueringsskema, som skitserede alle de oplysninger og betingelser vedrørende udbudsprocedurerne, som tilbudsgiverne skulle overholde. Evalueringsudvalget fulgte nøje disse kriterier.

Ifølge disse kriterier skal systemet i) være et komplet softwaresystem og ii) opfylde de krav, der er beskrevet i de tekniske specifikationer.

Klagerens tilbud var en opgradering af det system, der i øjeblikket fandtes i finansministeriet, snarere end et fuldstændigt system.

Desuden blev der ikke givet nærmere oplysninger om aftalen mellem klageren og finansministeriet vedrørende klagerens system i dette ministerium, bortset fra et brev på én side. Denne skrivelse henviste til en eller anden form for aftale, men indeholdt ingen oplysninger om vilkårene i denne aftale, nemlig i) om aftalen vedrørte køb, leje eller leasing, ii) hvorvidt aftalen gav mulighed for en opgradering, og iii) om licensen kunne overføres fra finansministeriet til Kommissionen. I forbindelse med ovenstående påpegede Kommissionen, at den ville være køber af softwaresystemet, og at den ville underskrive den endelige leveringskontrakt med den valgte tilbudsgiver. På dette tidspunkt ville Kommissionen ikke have haft nogen eksisterende licens af nogen art til den software, som klageren foreslog i sit tilbud, og det ville ikke have været muligt for den at underskrive en kontrakt med klageren. Desuden kunne gennemførelsen af kontrakten ikke fuldføres, fordi Fællesskaberne ikke ville have juridiske rettigheder til at fremsende resultaterne af kontrakten til finansministeriet. På dette tidspunkt forklarede Kommissionen også arten af licenser og opgraderinger af software (7).

Flere grunde: manglende indsendelse af oplysninger/dokumenter som krævet i det tekniske evalueringsskema:

Desuden krævede udbudsmaterialet, at tilbudsgiveren gav "en garanti for hele det foreslåede system". I en opgradering kan der ikke være nogen garanti for nogle komponenter i softwaren. I den forbindelse indeholdt klagernes tilbud ingen nærmere oplysninger om, hvilke komponenter der var nye, og hvilke der allerede fandtes.

Ifølge udbudsmaterialet skulle tilbudsgiveren sørge for vedligeholdelse af hele det foreslåede system i en periode på et år. Da Kommissionen på tidspunktet for underskrivelsen af kontrakten ikke ville have en licens til den oprindelige software, er det på grundlag af de oplysninger, som klageren har fremlagt, vanskeligt at se, hvordan denne komponent ville blive opretholdt.

Klageren undlod at fremlægge oplysninger om de softwaremoduler, der var en del af dens tilbud, eller om de moduler, der ikke var. Desuden undlod klageren at fremlægge specifikationerne for de softwaremoduler, der var en del af dennes tilbud.

Klageren leverede ikke hele præstationsprogrammet (herunder den foreslåede metode) som krævet i det tekniske evalueringsskema.

Med hensyn til påstanden vedrørende bedømmelsesudvalget anførte Kommissionen, at alle medlemmer af bedømmelsesudvalget havde underskrevet en erklæring om upartiskhed og fortrolighed. Kommissionen anførte også, at evalueringsudvalget havde tre medlemmer: en repræsentant for finansministeriet, en repræsentant for delegationen (opgaveansvarlig) og en ekstern ekspert, der havde udarbejdet de tekniske specifikationer. Kommissionen var af den opfattelse, at klagerens hovedpåstande syntes at være rettet mod den eksterne ekspert. I denne forbindelse anførte Kommissionen, at den anså den eksterne eksperts adfærd under hele udbudsproceduren for at have været professionel, og at hans adfærd ikke gav delegationen nogen grund til at betvivle hans upartiskhed i vurderingen af tilbuddene. Den eksterne ekspert meddelte delegationens task manager, at han var blevet kontaktet af virksomheden Hulla&Human Dynamics, som var leder af klagerens konsortium. Dette selskab havde opfordret den eksterne ekspert til at blive ekspert i den første udbudstjeneste, hvilket han afslog på grund af den interessekonflikt, der fulgte af hans deltagelse som evaluator i det andet udbud.

Med hensyn til de ukorrekte oplysninger om FTI STAR i det første udbud og dens skadelige indvirkning på klagerens forretningsmæssige stilling og den dermed forbundne påstand citerede Kommissionen det relevante segment i udbudsbetingelserne:

"Afsnit 1.4.3. (IT-systemstøtte til gældsforvaltning), s. 4: Det gældsforvaltningssystem, der i øjeblikket anvendes i finansministeriet til registrering af gælds- og garantiporteføljen, er FTI STAR (et Oracle-baseret system). Det er en opdateret version af Sprint-systemet, som blev installeret i Finansministeriet i 1998. Selv om SPRINT-systemet oprindeligt blev installeret som en midlertidig løsning på grund af manglen på den lovede SAP-funktionalitet til forvaltning af en gældsportefølje, er det forblevet som det vigtigste system til registrering af gældsporteføljen. Det blev udviklet internt af det irske nationale finansforvaltningsagentur. Dette system giver Direktoratet for Gældsforvaltning mulighed for at registrere sine udenlandske og indenlandske gældsrelaterede instrumenter, generere pengestrømme og udarbejde dagbøger over kommende gældsbetjeningsbetalinger og rapportere om den udestående gæld. Systemet er et enkeltstående system, og det er ikke knyttet til SAP, som er det primære system, der anvendes til budgetgennemførelse i Finansministeriet.

Kommissionen anførte, at klageren fortolkede ovennævnte segment vedrørende FTI STAR forkert. F.eks. betyder erklæringen "gældsforvaltningssystemet til registrering af gæld" ikke, at FTI STAR kun er i stand til at udføre en registreringsfunktion, men det betyder, at finansministeriet anvender FTI STAR til at registrere gælds- og garantiporteføljen. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved systemets evne til at udføre andre funktioner i det citerede segment. Erklæringen om, at FTI STAR er et selvstændigt system, eftersom finansministeriet ikke har knyttet det til SAP, sætter heller ikke spørgsmålstegn ved, om FTI STAR kan eller ikke kan knyttes til SAP.

Kommissionen anførte, at de eneste potentielt vildledende oplysninger i udbudsbetingelserne for det første bud kunne være erklæringen om, at FTI STAR er en opdateret version af SPRINT-systemet. Finansministeriet, som fremsendte den endelige udgave af udbudsbetingelserne, forsøgte imidlertid ikke at korrigere disse oplysninger. I betragtning af ændringen af softwarelicensaftalen mellem finansministeriet og klageren forekommer det logisk at antage, at FTI STAR er en opdateret version af SPRINT-systemet. Der var faktisk ingen softwarelicensaftale mellem den nye leverandør, klageren og finansministeriet, men kun ændringer af en gammel kontrakt mellem det irske nationale finansforvaltningsagentur og finansministeriet."

Kommissionen konkluderede, at hvis det blev antaget, at kun det andet udbudsdossier var et offentligt dokument (offentliggjort på AIDCO's websted), mens udbudsdossieret for tjenesteydelser (dvs. det første udbudsdossier) ikke blev betragtet som et offentligt dokument (da det kun blev fremsendt til de fire udvalgte ansøgere), ville klagerens kommercielle stilling ikke være blevet skadet af delegationen.

Med hensyn til påstanden vedrørende klageproceduren anførte Kommissionen, at delegationen svarede klageren inden for 90 dage efter modtagelsen af klagen som krævet i afsnit 2.4.12 i den praktiske vejledning.

Delegationen har gentagne gange meddelt klageren, at den ikke er enig i, at udbudsproceduren var urimelig, og har bekræftet årsagerne til afvisningen af klagerens tilbud, som anført i dens brev af 15. juni 2005.

Klageren har stadig mulighed for at påberåbe sig de relevante procedurer i henhold til belgisk lovgivning.

Klagerens bemærkninger

Klagerens bemærkninger kan sammenfattes som følger:

Klageren gentog sit synspunkt om, at buddet opfyldte alle kravene i det tekniske evalueringsskema. Til støtte for sit synspunkt vedlagde klageren som bilag til sine bemærkninger en kopi af sit bud. Klageren anførte, at udkastet til FTI STAR-licensen var medtaget i svaret på buddet med følgende bemærkning: "skal revideres inden undertegnelsen for at sikre, at der ikke opstår konflikt med de særlige/generelle betingelser i dette udbud". Ud fra udkastet til FTI STAR-licensen stod det klart, at der ville være fuld garanti for FTI STAR.

Klageren indsendte også i sit udbudssvar fuldstændige og fuldstændige dokumenter om støtte- og vedligeholdelsesservice.

Klageren afviste Kommissionens udtalelser om, at klageren i) ikke fremlagde specifikationerne for softwaremodulerne og angav, hvilke specifikationer der var en del af tilbuddet, og ii) kun tilbød en del af præstationsprogrammet og henviste til det relevante segment i sit tilbud.

Desuden henviste klageren til afklaringsmødet ("spørgsmål og svar"), som fandt sted, inden udbudsproceduren begyndte, og hvori klagerens administrerende direktør deltog. Klageren indsendte en kopi af "Spørgsmål og svar" som offentliggjort af delegationen. Klagerens direktør stillede Kommissionen et spørgsmål (8) om, hvorvidt FTI Star var udelukket fra udbudsproceduren. Direktøren modtog et svar (9) fra H. fra delegationen, hvoraf det fremgik, at den eneste betingelse for deltagelse i udbudsproceduren var, at de tekniske krav i udbudsmaterialet var opfyldt. På grundlag af Kommissionens erklæring var klageren af den opfattelse, at dennes tilbud kun ville blive anset for ikke at være teknisk overensstemmende, hvis det ikke opfyldte nogle af kravene i det tekniske evalueringsskema. Klageren havde afholdt betydelige udgifter for at afgive sit bud i god tro på grundlag af delegationens forsikring om, at der ikke var nogen grund til at udelukke dens system.

Desuden er Kommissionens bemærkninger om "nye" og "komplette" systemer et forsøg på at indføre nogle irrationelle krav, som ikke blev nævnt i det tekniske evalueringsskema. Alle systemer er opgraderinger.

Klageren anførte endvidere, at Kommissionen aldrig havde anmodet klageren om at fremlægge oplysninger om dens eksisterende kontraktlige aftaler med finansministeriet vedrørende FTI STAR. Klageren forklarede, at Kommissionen kunne have anmodet den om at fremlægge yderligere oplysninger, hvis denne institution fandt, at visse aspekter af dens kontraktlige ordninger med finansministeriet krævede præcisering.

Med hensyn til påstanden vedrørende evalueringsudvalget understregede klageren, at medlemmerne af evalueringsudvalget ikke burde have nogen kontakt med tilbudsgiverne i evalueringsfasen, hvilket den eksterne ekspert indrømmede at have haft. Medlemmet var derfor ikke upartisk.

Med hensyn til de vildledende oplysninger om sit system bemærkede klageren, at sådanne oplysninger blev læst af alle hans vigtigste konkurrenter såsom SAP, TREMA og andre virksomheder, der er interesserede i at konsultere de dokumenter, som EU har offentliggjort, herunder potentielle kunder såsom andre finansministerier. Disse oplysninger gav det klare indtryk, at klageren ikke var ejer af systemet, og denne erklæring var yderst skadelig med hensyn til ejerskabet af dens intellektuelle ejendom og underminerede dens position på det lille marked for softwarespecialister. Den tilføjede, at den som en lille virksomhed ikke havde ressourcerne til at modvirke denne negative omtale fra EU's side. Klageren anførte også, at selv om Kommissionen modstræbende indrømmede, at den havde fået visse punkter forkert, forholdt det sig ikke desto mindre således, at disse punkter var indeholdt i udbudsmaterialet og underminerede dens bud.

Endelig bemærkede klageren, at Kommissionen ikke havde fremsat bemærkninger til klagerens påstande vedrørende i) tildelingskriterierne, ii) årsagerne til annulleringen af buddet og iii) delegationens forhandlinger med en tilbudsgiver, der havde afgivet et tilbud til en højere pris.

Yderligere oplysninger

Efter nøje overvejelse af Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser.

Ombudsmandens brev til Kommissionen af 31. marts 2006

Ombudsmanden anmodede Kommissionen om:

i) at kommentere klagerens synspunkt om, at svaret på klagerens spørgsmål fra Kommissionens repræsentant under mødet forud for buddet "Spørgsmål og svar" ikke var i overensstemmelse med Kommissionens argument om, at klagerens tekniske tilbud ikke var i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet, fordi det kun var en opgradering af et eksisterende system;

ii) at kommentere klagerens bemærkning om, at klageren i modsætning til, hvad Kommissionen har anført, faktisk medtog de relevante systemspecifikationer i sit tilbud

iii) at forklare, hvorfor den ikke anmodede klageren om at beskrive sine licensaftaler med finansministeriet for så vidt angår FTI STAR-software, inden institutionen besluttede, at sådanne aftaler kunne underminere en potentiel kontrakt med den, hvis sidstnævnte vandt udbuddet

iv) at kommentere klagerens bemærkning i sine bemærkninger om, at Kommissionens beskrivelse af FTI STAR som en selvstændig og opdateret version af SPRINT-systemet kunne læses af "enhver (…), der var interesseret i at se på EU's offentliggjorte dokumenter, herunder potentielle kunder som f.eks. andre finansministerier".

iv) at bekræfte rigtigheden af Ombudsmandens opfattelse af, at følgende erklæring i dens udtalelse udgør en afvisning af klagerens påstand:

"Hvis det [var] opfattelsen, at kun udbudsmaterialet er et offentligt dokument (offentliggjort på AIDCO's websted), mens udbudsmaterialet om tjenesteydelser ikke er et offentligt dokument, og det kun blev forelagt de fire udvalgte ansøgere, ville konklusionen være, at klagerens kommercielle stilling ikke er blevet skadet af Kommissionens delegation"

v) at tage stilling til klagerens påstande, som Kommissionen ikke havde besvaret i sin udtalelse om klagen, nemlig at a) tildelingskriteriet, dvs. at det bud, der var i overensstemmelse med den laveste pris, skulle vinde, ikke blev overholdt, b) at delegationen annullerede buddet af ugyldige årsager c) at delegationen indledte private forhandlinger med en tilbudsgiver, hvis pris var over ti gange højere end den pris, klageren havde foreslået.

Kommissionens svar af 10. juli 2006

I sit svar af 10. juli 2006 anførte Kommissionen kortfattet følgende.

Kommissionen henviste til "Spørgsmål og svar"-mødet den 5. april 2005. Den mindede om indholdet af klagerens spørgsmål og sit eget svar på dette spørgsmål og konkluderede, at dens holdning altid havde været konsekvent (med hensyn til dette svar og afvisningen af klagerens tilbud). Kommissionens svar kan kun fortolkes således, at ethvert specifikt softwaresystem er støtteberettiget på betingelse af, at det er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer. I den forbindelse er en af de tekniske specifikationer, der er fastsat i afsnit 1.1 i bilag II, del I, til udbudsformularen for en indkøbskontrakt, "at stille et nyt softwaresystem til gældsforvaltning til rådighed for Republikken Kroatiens finansministerium" og ikke en opgraderet version af et eksisterende system som det, klageren har foreslået.

Kommissionen gentog også sit synspunkt om, at klageren ikke fremlagde en række krævede dokumenter sammen med sit tilbud. Desuden anførte Kommissionen, at klageren fremlagde de forkerte dokumenter, dvs. dokumenter, der ikke var angivet i det tekniske evalueringsskema.

Kommissionen var ikke enig i klagerens erklæring om, at den faktisk havde medtaget de krævede systemspecifikationer i sit tilbud. Kommissionen foreslog, at Ombudsmanden kunne undersøge sagen om dette særlige spørgsmål.

Kommissionen konkluderede, at evalueringsudvalget havde erklæret klagerens tilbud for teknisk ikke-overensstemmende, og begrundelsen for afvisningen var angivet i delegationsskrivelsen af 15. juni 2005. I lyset af ovenstående afviste Kommissionen klagerens erstatningskrav, der var opstået som følge af institutionens beslutning om ikke at tildele ham kontrakten. Hvad angår en eventuel anmodning om præcisering af tilbuddet anførte Kommissionen, at den har en skønsmargen med hensyn til, om en anmodning om præcisering eller yderligere oplysninger vedrørende et tilbud skal sendes til en tilbudsgiver. Kommissionen anførte endvidere, at fremsendelsen af sådanne anmodninger om oplysninger til en tilbudsgiver sker undtagelsesvis i overensstemmelse med artikel 148, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (10) ("gennemførelsesbestemmelserne"). I artikel 148, stk. 3, hedder det: "Hvis der efter åbningen af buddene er behov for visse præciseringer i forbindelse med et tilbud, (...) kan den ordregivende myndighed kontakte tilbudsgiveren, selv om en sådan kontakt ikke må føre til nogen ændring af vilkårene i tilbuddet." Kommissionen sondrede også mellem den situation, hvor tilbudsgiveren blot undlader at fremlægge et dokument, i hvilket tilfælde evalueringsudvalget "kan anmode om præciseringer, og den situation, hvor en tilbudsgiver forelægger et forkert dokument, i hvilket tilfælde den ordregivende myndighed " ikke behøver at anmode om præciseringer. Efter Kommissionens opfattelse fremlagde klageren forkerte dokumenter, nemlig i) softwarelicensaftalen for FTI STAR, hvori klageren og Republikken Irlands finansministerium er parter, ii) et ikke-underskrevet udkast til softwarelicensaftale uden nogen identifikation af parterne; og iii) et brev med titlen "Ændring af softwarelicensaftalen". Ifølge Kommissionen var disse dokumenter ikke i overensstemmelse med den ordregivende myndigheds krav. Kommissionen påpegede endvidere, at det ikke-underskrevne udkast til softwarelicensaftale, hvori der ikke var identificeret nogen part, ikke havde nogen juridisk værdi og ikke kunne tages i betragtning af evalueringsudvalget. Bedømmelsesudvalget har derfor med rette udøvet sin skønsmargen ved ikke at anmode klageren om præciseringer med hensyn til disse dokumenter.

For så vidt angår påstanden om, at tildelingskriteriet, ifølge hvilket den billigste tilbudsgiver skulle vinde, ikke blev anvendt, mindede Kommissionen om artikel 97 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (11) ("finansforordningen"), hvori det hedder, at "kontrakter kan tildeles efter den automatiske tildelingsprocedure eller efter proceduren med det økonomisk mest fordelagtige bud." Den automatiske tildelingsprocedure blev anvendt i det pågældende tilbud. I henhold til artikel 138, stk. 1, litra a), i gennemførelsesbestemmelserne " tildeles kontrakten i forbindelse med den automatiske tildelingsprocedure (...) den bydende, som, selv om han er i orden og opfylder de fastsatte betingelser, har angivet den laveste pris." I denne forstand tildeles kontrakten den bydende, som efter at være blevet anset for teknisk overensstemmende fremlægger den laveste pris, medmindre den angivne pris er unormalt lav som omhandlet i artikel 139 i gennemførelsesbestemmelserne. Bedømmelsesudvalget kan kun gå videre med vurderingen af de finansielle tilbud, der er indeholdt i de tilbud, der anses for at være teknisk overensstemmende. Tilsvarende åbnes de finansielle tilbud fra tilbudsgivere, hvis tilbud ikke opfylder de tekniske krav, ikke. I den foreliggende sag indledte bedømmelsesudvalget det finansielle bud på det eneste bud, der opfyldte de tekniske krav, og som tilfældigvis oversteg det maksimale budget, der var afsat til kontrakten. Delegationen var derfor ikke bekendt med klagerens pris. Kommissionen konkluderede, at delegationen fuldt ud overholdt de tildelingskriterier, der blev anvendt i udbudsproceduren.

Med hensyn til spørgsmålet om den vildledende beskrivelse af klagerens FTI STAR-system gentog Kommissionen sit synspunkt om, at da der var tale om et begrænset udbud, blev det første udbudsmateriale ikke offentliggjort på internettet. Dette udbudsmateriale blev kun sendt til de fire ansøgere, der blev opfordret til at afgive bud efter en udvælgelsesprocedure. Det var således kun disse fire ansøgere, der havde adgang til udbudsmaterialet. Kommissionen afviste derfor klagerens erstatningskrav på 1 750 000 EUR som følge af den skade, som offentliggørelsen af de vildledende oplysninger om FTI STAR havde påført dennes forretningsmæssige stilling. Kommissionen tilføjede også, at det andet udbudsmateriale, som blev offentliggjort på internettet, ikke indeholdt nogen beskrivelse af klagerens system, som kunne have skadet dennes forretningsmæssige stilling.

Med hensyn til påstanden i) om de ugyldige grunde til annulleringen af buddet og påstanden ii) om, at delegationen havde indledt direkte forhandlinger med en tilbudsgiver, der havde angivet en pris, der var højere end klagerens, anførte Kommissionen, at der var modtaget fem tilbud, hvoraf kun to var "administrativt" i overensstemmelse. Med hensyn til disse to tilbud var kun ét "teknisk" overensstemmende, selv om det efterfølgende blev konstateret, at det oversteg det maksimale budget, der var afsat til udbuddet, og derfor var "økonomisk" ikke-overensstemmende. Da ingen af de modtagne tilbud var både teknisk og økonomisk i overensstemmelse med reglerne, måtte Kommissionen erklære udbudsproceduren for resultatløs. Når en udbudsprocedure annulleres, har den ordregivende myndighed tre valgmuligheder: i) den kan genoptage udbudsproceduren ved at offentliggøre en ny udbudsbekendtgørelse ii) den kan beslutte ikke at genoptage udbudsproceduren eller iii) den kan forhandle med en eller flere bydende efter eget valg, som har deltaget i udbuddet, forudsat at kontraktvilkårene ikke ændres væsentligt (12). Kommissionen har en skønsmargen til at udvælge den eller de tilbudsgivere, som den ønsker at indlede forhandlinger med. I det foreliggende tilfælde indledte Kommissionen efter behørigt at have annulleret udbudsproceduren ved at offentliggøre en annullationsmeddelelse direkte forhandlinger med den eneste tilbudsgiver, hvis tilbud blev anset for at være i overensstemmelse med de tekniske krav. Kommissionen anførte i denne forbindelse, at den i en sådan udvælgelsesproces ikke lader sig lede af finansielle overvejelser, bortset fra at kontraktens maksimale budget skal overholdes. I den foreliggende sag var den styret af et andet kriterium, nemlig om tilbuddet var teknisk overensstemmende. Kommissionen konkluderede, at den annullerede udbudsproceduren af gyldige grunde og gjorde behørig brug af sin skønsbeføjelse til at beslutte, hvilke skridt der skulle tages efter annulleringen af buddet.

Klagerens bemærkninger til Kommissionens svar af 10. juli 2006

Klageren fremsatte sammenfattende følgende erklæringer.

Den understregede, at den fremlagde alle de dokumenter, der kræves i det tekniske evalueringsskema. Den anførte også, at klageren som følge af kravet i udbuddet om at indsende "henvisninger til stedet" indsendte ændringen af softwarelicensaftalen for at vise, at FTI STAR allerede var installeret i finansministeriet. Dette dokument havde ingen relevans for den foreslåede udstedelse af licenser til den nye FTI STAR. Klageren forklarede også, at udkastet til softwarelicensaftale klart var markeret til yderligere forhandling og derfor ikke kunne undertegnes, fordi undertegnelsen skulle finde sted på kontraktstadiet. Klageren var af den opfattelse, at det ikke kunne straffes for at have indgivet en sådan ikke-underskrevet softwarelicensaftale, fordi et sådant dokument ifølge opfordringen til at afgive bud ikke var obligatorisk (underskrevet eller ikke-underskrevet).

Den anførte endvidere, at bedømmelsesudvalget havde kendskab til dens pris, fordi alle tilbudsgivernes priser blev læst ved åbningen af det offentlige udbud (klagerens direktør deltog i dette møde).

Endelig anførte den, at den sondring, som Kommissionen har foretaget mellem det "nye system" og det "opgraderede system", er "fuldstændig nonsens, eftersom al software gennemgår en proces med opgraderinger og nye versioner (...), og det Trema-system, [som blev] udvalgt [af Kommissionen], bestemt ikke var nyt."

Med hensyn til spørgsmålet om vildledende oplysninger anførte den, at i det væsentlige var de samme vildledende oplysninger om FTI STAR som dem, der var indeholdt i udbudsbetingelserne for det første bud, indeholdt i "Spørgsmål og svar" i det andet bud. Disse "spørgsmål og svar" blev offentliggjort på Kommissionens websted den 7. juli 2005 (13) og var derfor tilgængelige for alle, herunder klagerens potentielle kunder. Klageren hævdede derfor, at den allerede havde været nødt til at besvare spørgsmål fra en række potentielle kunder om sit første udbud. Den fastholdt derfor sin påstand.

Ombudsmandens supplerende anmodning om oplysninger af 31. januar 2007

Sammenfattende anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at kommentere en række af klagerens bemærkninger.

For det første bemærkede klageren, at bedømmelsesudvalget havde kendskab til dennes pris, fordi alle tilbudsgivernes priser blev læst ved åbningen af det offentlige udbud, og klagerens direktør deltog i dette møde.

For det andet bemærkede klageren, at Kommissionens sondring mellem det "nye system" og det "opgraderede system" er "et komplet vrøvl, da al software gennemgår en proces med opgraderinger og nye versioner (...), og Trema-systemet [som blev] valgt [af Kommissionen] var bestemt ikke nyt." I forbindelse med denne bemærkning anmodede Ombudsmanden Kommissionen om klart at præcisere sondringen mellem, hvad den anser for at være "ny software", og hvad den anser for at være en "softwareopgradering". Ud fra den antagelse, at visse af de softwaresystemer, der blev accepteret i udbudsproceduren, i det mindste i et vist omfang var baseret på tidligere eksisterende systemer, anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at præcisere, hvorfor den anså disse systemer for at være "ny software" og ikke "softwareopgraderinger". Ombudsmanden foreslog, at Kommissionen skulle præcisere, om den foretager en sådan sondring i forbindelse med udbud vedrørende software, der skal anvendes af Kommissionen selv. Ombudsmanden bemærkede, at det ser ud til, at klageren kun har været nødt til at foretage et begrænset antal ændringer af sin eksisterende software for at opfylde de tekniske specifikationer, der er fastsat i udbuddet, eftersom klageren allerede havde udviklet software til brug i denne sektor. I den forbindelse anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at præcisere, hvorfor denne situation skulle anvendes til at udelukke klageren fra udbuddet, hvis dennes "opgraderede" software, som klageren hævder, mindst var af samme kvalitet som den software, der vandt udbuddet (14).

For det tredje anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at kommentere klagerens bemærkning om, at "i det væsentlige var de samme [ukorrekte og skadelige] erklæringer indeholdt i [] spørgsmål og svar [vedrørende det andet udbud] og blev offentliggjort på EU's websted (...), og [derfor] de var tilgængelige for alle, herunder potentielle kunder, at læse. (...) Jeg har faktisk været nødt til at besvare spørgsmål fra en række potentielle kunder om de spørgsmål, som Kommissionens omtale rejste."

Endelig anmodede Ombudsmanden under hensyntagen til indholdet af udbudsmaterialet, som klageren havde sendt til ham, Kommissionen om at forklare, hvorfor den i sin afgørelse af 15. juni 2005 fandt, at i) klageren undlod at fremlægge "oplysninger om specifikationerne for de softwaremoduler, der var en del af tilbuddet, eller for de moduler, der ikke var" og ii) "der ikke var fastsat specifikationer for softwaremodulerne i FTI-tilbuddet". I den forbindelse bemærkede Ombudsmanden, at klageren i sit brev til Kommissionen af 11. juli 2005, der var vedlagt klagen som bilag 2.5, anførte, at "en funktion er en komponent i et modul, og at klageren ved at beskrive funktionaliteten [i sit svar på buddet] fremlagde alle moduloplysninger."

Kommissionens svar af 28. marts 2007

Kommissionens svar kan sammenfattes som følger.

Kommissionen erkendte, at de priser, der var anført i de finansielle tilbud i buddene, blev læst op på det offentlige åbningsmøde og derfor var kendt af evalueringsudvalget. Kommissionen undskyldte denne faktuelle forglemmelse i sit svar af 10. juli 2006. Kommissionen anførte imidlertid, at forudgående kendskab til de finansielle tilbud ikke havde nogen betydning for klagerens sag. Kommissionen kunne kun have vurderet de finansielle tilbud fra administrativt og teknisk overensstemmende tilbud, og klagerens tilbud blev anset for ikke at være teknisk overensstemmende og blev elimineret på det tidspunkt. Klagerens påstand om, at bedømmelsesudvalget kendte de af tilbudsgiverne tilbudte priser inden den tekniske vurdering af tilbuddene, har i øvrigt ingen betydning for, om Kommissionen fuldt ud overholdt de tildelingskriterier, der lå til grund for udbudsproceduren.

Med hensyn til sondringen mellem det nye system og et opgraderet system og manglen på oplysninger i klagerens tilbud vedrørende specifikationerne for softwaremodulerne henviste Kommissionen til sit brev til klageren af 15. juni 2005, hvori den anførte, at der var to afgørende grunde til, at den besluttede at afvise klagerens tilbud: i) at " der ikke blev fremlagt oplysninger om de softwaremoduler, der var en del af [klagerens] tilbud, og om de moduler, der ikke var" og ii) "der ikke blev fremlagt specifikationer for softwaremodulerne i [klagerens] tilbud. "

Desuden erkendte Kommissionen, at det forhold, at klagerens tilbud var en opdatering, ikke var årsagen til afvisningen af tilbuddet, men snarere det forhold, at der i tilbuddet ikke var tilstrækkelige oplysninger om arten af licensen til FTI STAR, og hvordan opgraderingen i kontraktmæssig forstand kunne fungere (15). Kommissionen anførte også, at de tekniske specifikationer i udbuddet ikke udelukkede den type løsning, som klageren havde foreslået, dvs. en opgradering af et eksisterende system, men anmodede potentielle tilbudsgivere om at fremlægge oplysninger om et komplet system.

Kommissionen anførte også, at det relevante segment i "Spørgsmål og svar" i det andet udbud, der blev offentliggjort på AIDCO's websted, og som angiveligt skadede klagerens kommercielle stilling, i det væsentlige var det samme som det, der indgik i afsnit 1.4.3 i udbudsbetingelserne for det første udbud. Kommissionen gentog sin begrundelse for at afvise ethvert krav om erstatning for skade på klagerens forretningsmæssige stilling, som forklaret i dens udtalelse om klagen.

Klagernes bemærkninger af 23. maj 2007 til Kommissionens svar af 28. marts 2007

Sammenfattende bemærkede klageren, at Kommissionen korrigerede sin erklæring om, at evalueringsudvalget ikke kendte priserne i buddene. Klageren påpegede imidlertid, at evalueringsudvalget vidste, at klagerens finansielle tilbud var det laveste. For at diskvalificere klagerens bud og vælge det andet ("det, de virkelig ønskede fra begyndelsen"), måtte evalueringsudvalget " finde andre årsager end prisen for at afvise det".

Klageren påpegede, at Kommissionen i sit svar ikke anså de samme årsager til afvisningen af klagerens tilbud som i sit brev til klageren af 15. juni 2006 for at være "afgørende". I denne skrivelse fandt Kommissionen, at hovedårsagen til afvisningen af klagerens tilbud var, at klagerens system var en opgradering og ikke et nyt system. Den anførte nu, at klageren ikke gav tilstrækkeligt detaljerede oplysninger i sit tilbud. Klageren fandt endvidere, at disse "afgørende" grunde ikke var objektive eller korrekte. Klageren anførte kategorisk, at den gav Kommissionen de oplysninger, som sidstnævnte anså for at mangle i klagerens tilbud. Klageren anførte, at den fremsendte dokumentation til Ombudsmanden som bilag til sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse ("udbudssvaret"). Klageren påpegede også, at tilbud af denne type i detaljer angiver, hvilke oplysninger og specifikationer der skal indgives. Klageren fremlagde alle de ønskede oplysninger, herunder de oplysninger, der blev anmodet om i "matrixen over tekniske krav", som var den mest detaljerede del af udbuddet. Ud fra klagerens budsvar var det også meget klart, hvilke moduler der var en del af klagerens tilbud. Klagerens bud indeholdt alle de ønskede specifikationer og beskrivelser af funktionaliteten, herunder pr. definition disse moduler.

Med hensyn til Kommissionens erklæring om, at klageren ikke gav tilstrækkelige oplysninger om arten af dens eksisterende aftaler mellem klageren selv og finansministeriet, påpegede klageren, at "der ikke var noget krav eller nogen anmodning om at gøre det, og vigtigst af alt havde det ingen relevans for vurderingen af klagerens tilbud." I denne forbindelse bemærkede klageren, at Kommissionen i sit brev af 15. juni 2005 (citeret i institutionens svar af 28. marts 2007) anførte, at "der ikke blev givet nogen oplysninger om licensens art for det eksisterende system, og hvordan denne opgradering kontraktligt kunne fungere". I sit svar af 28. marts 2007 anførte Kommissionen imidlertid, at "det forholder sig ikke desto mindre således, at klageren ikke gav tilstrækkelige oplysninger i sit tilbud om arten af de eksisterende aftaler (...)". Klageren fandt derfor, at Kommissionen i sidste ende indrømmede, at klageren rent faktisk havde fremlagt oplysningerne.

Klageren understregede også, at Kommissionen ikke angav nogen som helst grund til, at de eksisterende licens- og kontraktmæssige aftaler kunne være relevante for dens tilbud. Med hensyn til, hvordan en opgradering kan fungere, indsendte klageren et udkast til softwarelicensaftale som udarbejdet af klagerens advokater, selv om der ikke var anmodet herom i udbudsmaterialet. Desuden indeholdt afsnit C i klagerens svar på buddet fuldstændige oplysninger om licensordningerne for dennes tilbud.

Klageren bemærkede også, at Kommissionen ikke besvarede Ombudsmandens sidste spørgsmål vedrørende dennes erklæring om, at "ved at beskrive funktionaliteten [i sit svar på buddet] fremlagde den alle moduloplysninger."

Klageren anførte, at den efter at have læst alle Kommissionens bemærkninger indtil denne dato var af den opfattelse, at evalueringsudvalget manglede viden og kompetence til effektivt at udføre sine opgaver. Det viste sig, at evalueringsudvalget ikke forstod formålet med software og syntes at være fuldstændig forvirret over nye systemer, opgraderinger og licensordninger. Hvis der var mangler i klagerens tilbud, var de mindre og inden for rammerne af præciseringer, som er "normale for enhver EU-udbudsprocedure". Hvis buddet skulle afvises uden en sådan anmodning om præcisering, skulle det have haft "væsentlige afvigelser "fra udbudskravene. Klageren var af den opfattelse, at Kommissionen ikke havde påvist "væsentlige afvigelser "i sit bud fra betingelserne i udbudsmaterialet, og anførte endelig, at buddet indeholdt tilstrækkelige oplysninger. Klageren gentog sine påstande, nemlig om erstatning på 500 000 EUR for det direkte tab af kontrakten. 750 000 EUR for tabet af de nuværende udsigter og 1 000 000 EUR for skader "på det almindelige marked". Med hensyn til kravet om 500 000 EUR for skaden som følge af tabet af kontrakten forklarede klageren, at det individuelle salg af software til denne type "kan beløbe sig til " 500 000 EUR pr. salg.

Den venlige løsning

Den 11. september 2007 fremsatte Ombudsmanden følgende forslag til en mindelig løsning i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i Ombudsmandens statut:

Kommissionen kunne tage direkte kontakt til klageren for at finde en løsning på dennes påstand i lyset af Ombudsmandens foreløbige konklusion om, at der kunne være tale om fejl eller forsømmelser i den foreliggende sag.

Dette forslag henviste til klagerens påstand om tab som følge af den manglende tildeling af kontrakten i det andet bud (500 000 EUR).

Forud for forslaget til en mindelig løsning fremsattes følgende indledende bemærkninger:

Ombudsmanden bemærker, at klageren i sine bemærkninger påpegede, at "Kommissionen aldrig har anmodet om oplysninger om dens eksisterende kontraktlige ordninger med finansministeriet for så vidt angår FTI STAR, og at Kommissionen kunne gøre dette, hvis den mente, at visse aspekter af klagerens kontraktlige ordninger med finansministeriet krævede en præcisering."

Ombudsmanden anmodede efterfølgende Kommissionen om at tage stilling til klagerens ovennævnte punkt, hvilket Kommissionen gjorde i sit supplerende svar af 10. juli 2006.

Ombudsmanden har derfor besluttet at behandle dette punkt som en påstand i sin afgørelse om klagen.

Forslaget til en mindelig løsning blev derefter fremsat på grundlag af følgende betragtninger:

1. Klageren er en IT-virksomhed, der er registreret i Irland. Siden 1998 har dets softwaresystem FTI STAR været anvendt i det kroatiske finansministerium ("Finansministeriet"). I 2005 deltog klageren i to udbud iværksat af Kommissionens delegation i Zagreb ("delegationen"): i) et udbud om levering af teknisk bistand til finansministeriets gældsforvaltningsdirektorat (det "første udbud") og ii) et udbud om levering af softwaresystemet til gældsforvaltningsaktiviteten i samme ministerium (det "andet udbud"), hvor klageren tilbød en opgraderet version af FTI STAR. Ved at indgå i et konsortium med et andet selskab vandt klageren det første udbud og tabte det andet. Det andet bud blev efterfølgende annulleret af Kommissionen.

Klageren hævdede, at delegationen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for at afvise klagerens tilbud i det andet bud. Klageren henviste derfor til begrundelsen i den skrivelse, som Kommissionen sendte til klageren den 15. juni 2005.

Klageren hævdede også, at Kommissionen ikke anmodede den om præciseringer vedrørende dens eksisterende kontraktlige ordninger med finansministeriet for så vidt angår FTI STAR. Klageren hævdede i den forbindelse, at Kommissionen kunne have anmodet om en sådan præcisering, hvis den fandt, at visse aspekter af dens kontraktlige ordninger med finansministeriet var uklare.

Desuden hævdede klageren, at tildelingskriteriet om, at det bud, der var i overensstemmelse med den laveste pris, skulle vinde, ikke blev overholdt i det andet bud.

Desuden hævdede klageren, at delegationen annullerede det andet bud af ugyldige årsager og indledte private forhandlinger med en tilbudsgiver, hvis pris var over ti gange klagerens pris.

Endelig hævdede klageren, at evalueringsudvalget: i) ikke havde den nødvendige ekspertise eller erfaring, ii) ikke opretholdt uafhængighed og objektivitet og iii) blev uretmæssigt påvirket af én person.

Klageren hævdede, at Kommissionen burde kompensere klageren for dennes tab, som skyldtes institutionens beslutning om ikke at tildele klageren kontrakten (500 000 EUR).

2. I sin udtalelse om klagen bekræftede Kommissionen årsagerne til afvisningen af klagerens tilbud som anført i delegationens brev af 15. juni 2005. Under undersøgelsen syntes Kommissionen imidlertid at anerkende, at en af grundene i skrivelsen af 15. juni 2005 ikke var gyldig, nemlig at der burde have været fremlagt et nyt system og ikke en opgraderet version.

Kommissionen fandt også, at bedømmelsesudvalget ved at beslutte ikke at sende en uddybende skrivelse til klageren i forbindelse med sit budsvar med rette udøvede sin skønsbeføjelse i henhold til artikel 148, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (16) (herefter »gennemførelsesbestemmelserne«). Kommissionen skelnede derfor mellem den situation, hvor tilbudsgiveren undlader at fremlægge et dokument, i hvilket tilfælde evalueringsudvalget" kan anmode om præcisering, og den situation, hvor en tilbudsgiver forelægger et forkert dokument, i hvilket tilfælde den ordregivende myndighed "ikke behøver at anmode om præcisering. Efter Kommissionens opfattelse fremlagde klageren de forkerte dokumenter, nemlig i) softwarelicensaftalen for FTI Star, hvori klageren og det irske finansministerium blev identificeret som parter, (ii) en usigneret standardsoftwarelicensaftale uden nogen identifikation af parterne; og iii) et brev med titlen "Ændring af softwarelicensaftalen af 1. december 1998".

Med hensyn til klagerens påstand om tildelingskriterierne anførte Kommissionen i sin udtalelse kort sagt, at evalueringsudvalget kun kan gå videre med vurderingen af de økonomiske tilbud fra de tilbudsgivere, der anses for at opfylde de tekniske krav. Kommissionen forklarede også, at evalueringsudvalget ikke åbner de finansielle tilbud fra de tilbudsgivere, hvis tilbud ikke opfylder de tekniske krav. Kommissionen var derfor ikke bekendt med klagerens lave pris. Efterfølgende ændrede Kommissionen i løbet af undersøgelsen sin holdning og erklærede, at den var bekendt med klagerens lave pris, men da klagerens bud ikke var teknisk overensstemmende, kunne dens (lave) pris ikke tages i betragtning.

Hvad angår påstanden om de ugyldige grunde til annullationen af buddet og de efterfølgende forhandlinger med en af tilbudsgiverne anførte Kommissionen kort sagt, at ingen af buddene viste sig at være både teknisk overensstemmende og inden for budgetrammerne. Kommissionen måtte derfor erklære udbudsproceduren for resultatløs og annullere den. Efter offentliggørelsen af en meddelelse om annullering indledte Kommissionen direkte forhandlinger med en af tilbudsgiverne på grundlag af artikel 244.1.d i gennemførelsesbestemmelserne. Denne artikel fastsætter følgende:

"hvis udbudsproceduren ikke har givet resultat, dvs. hvis der ikke er modtaget noget bud af kvalitativ og/eller økonomisk værdi (…) [i]sådanne tilfælde kan den ordregivende myndighed efter at have annulleret udbudsproceduren forhandle med en eller flere tilbudsgivere efter eget valg blandt dem, der deltog i udbuddet, forudsat at de oprindelige kontraktvilkår ikke ændres væsentligt."

Hvad endelig angår påstanden vedrørende bedømmelsesudvalget forklarede Kommissionen kortfattet, at de tre medlemmer af bedømmelsesudvalget (et fra Kommissionen, et fra finansministeriet og en ekstern ekspert) underskrev en erklæring om upartiskhed og fortrolighed. Kommissionen tilføjede, at den eksterne ekspert med rette afviste Hulla&Human Dynamics' forslag om at blive ekspert i det første udbud og underrettede Kommissionen herom.

3. Indledningsvis bemærker Ombudsmanden, at klagerens argumenter om ukorrekte og utilstrækkelige begrundelser for Kommissionens beslutning om at afvise buddet i det væsentlige udgør et enkelt argument om, at Kommissionen har anlagt et urigtigt skøn, og at beslutningen om at afvise klagerens bud er ubegrundet (17).

Disse spørgsmål kræver således ikke en analyse af Kommissionens begrundelsespligt, men en analyse af indholdet af beslutningen om afvisning af buddet. Ombudsmanden henviser i denne forbindelse til den relevante retspraksis ved Fællesskabets retsinstanser (18), hvorefter Kommissionen har et vidt skøn ved vurderingen af de faktorer, der skal tages i betragtning ved beslutningen om at tildele en kontrakt efter et udbud, og at Rettens prøvelse skal begrænses til en kontrol af, at der ikke foreligger en alvorlig og åbenbar fejl. Ombudsmanden mener, at han bør følge Fællesskabets retsinstansers fremgangsmåde i lignende sager.

Ved behandlingen af denne del af klagen vil Ombudsmanden derfor ikke træde i Kommissionens sted ved vurderingen af, om klageren opfyldte betingelserne i indkaldelsen af det andet bud. Ombudsmanden vil kun kontrollere, om Kommissionens vurdering er åbenbart urimelig under hensyntagen til, at omfanget af hans materielle prøvelse i den foreliggende sag nødvendigvis er begrænset i betragtning af arten af de tekniske spørgsmål, der er tale om.

4. Ombudsmanden har undersøgt en kopi af det tilbud, som klageren afgav sammen med sine bemærkninger til klagen. Han bemærker, at den bestod af følgende dokumenter:

1. dokumenter, der beviser identiteten af klageren og dennes partner i konsortiet (regnskaber, kontoudtog og register)
2. skrivelsen af 13. september 2004 fra klageren til finansministeriet med titlen "Amendment to Software License Agreement Dated 1 December 1998"
3. dokumentet "Licensaftale for FTI STAR", der er undertegnet mellem klageren og Irlands statskasses nationale gældsforvaltningsagentur
4. dokumentet "FTI-Star Product Description/Functionality" (FTI-stjerneproduktbeskrivelse/funktionalitet)
5. dokumentet "FTI Star specifikation af metodologi til at udlede "Optimum Portfolio"
6. dokumentet "Supply of Debt Management System for the Ministry of Finance Republic of Croatia EuropeAid/120382/C/S/HR Tender Response from FTI Consortium 20 April 2005" ("Udbudssvar") og bilag til udbudssvaret
7. dokumentet "Tekniske softwarespecifikationer"
8. dokumentet "matrix over tekniske krav"
9. dokumentet "Standard FTI STAR-licensaftale" med anmærkningen: "skal revideres inden undertegnelsen for at sikre, at de ikke er i strid med de særlige/generelle betingelser i buddet"
10. tilladelsesskrivelsen fra Oracle om, at klageren kunne udvikle applikationer og sælge og støtte Oracle-licensen (19).

Ombudsmanden bemærker endvidere, at følgende oplysninger indgik i svaret på buddene:

1. afsnit C (Leveringens omfang), hvori licensordningen synes at være anført.
2. afsnit D (Krav til gældsforvaltningssystemet), hvor funktionaliteten af de softwaremoduler, der er en del af tilbuddet, og af de moduler, der ikke er en del af tilbuddet, synes at være anført
3. I afsnit D på side 65 er der også et afsnit om præstationsprogrammet.
4. I ovenstående afsnit på side 68 er der en erklæring om, at datamigreringssystemet (som led i gennemførelsen) allerede findes i klagerens database.
5. i afsnit D er der også et afsnit med overskriften "Garanti" (samme afsnit er medtaget i udkastet til licensaftale), og
6. afsnittet "Vedligeholdelse" (afsnittet "Støtte- og vedligeholdelsestjeneste" er medtaget i udkastet til licensaftale).

5. Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen i sin skrivelse til klageren af 15. juni 2005 gav følgende begrundelse for afvisningen af klagerens tilbud:

For det første var tilbuddet kun en opgradering af det system, der findes i finansministeriet.

For det andet undlod den at give oplysninger om arten af licensen til ovennævnte eksisterende system og om, hvordan opgraderingen i kontraktmæssig forstand kunne fungere.

For det tredje undlod den at fremlægge oplysninger om de softwaremoduler, der var en del af dens tilbud, og om de moduler, der ikke var.

For det fjerde har sagsøgeren ikke fremlagt oplysninger vedrørende specifikationerne for softwaremodulerne.

For det femte undlod den at give oplysninger om gennemførelsesprogrammet (ifølge Kommissionen gav den kun oplysninger om en del af dette program og anførte, at andre dele ikke var nødvendige).

6. Med hensyn til ovennævnte første grund henviser Ombudsmanden til Kommissionens svar på klagerens og Ombudsmandens argumenter, der blev fremsat i løbet af undersøgelsen, og som vedrører arten af softwaresystemer, der normalt er opgraderinger af andre systemer. Han henviser også til, at et krav om at indsende et nyt system ikke som sådan blev nævnt i det tekniske evalueringsskema. I lyset af ovenstående bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen syntes at indrømme, at den første grund, den påberåbte sig til at afvise klagerens tilbud, ikke var gyldig.

7. Med hensyn til ovennævnte tredje og fjerde begrundelse bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen i sit svar på hans spørgsmål anså disse grunde for at være "afgørende" for afvisningen af klagerens tilbud. Den forklarede imidlertid ikke, hvorfor den traf denne beslutning i lyset af klagerens bemærkning om, at "en funktion er en komponent i et modul, og ved at beskrive funktionaliteten [i sit svar på buddet] fremlagde den alle moduloplysninger."

I den forbindelse påpeger Ombudsmanden, at følgende dokumenter tilsyneladende indgik i klagerens tilbud: i) dokumentet "FTI-Star Product Description/ Functionality" (produktbeskrivelse/funktionalitet for FTI-stjerner) ii) dokumentet "FTI Star specification of methodology to udlede the Optimum Portfolio" (FTI-stjernespecifikation af metodologi til at udlede den optimale portefølje) og iii) dokumentet "Tekniske softwarespecifikationer". Ombudsmanden bemærker også, at i afsnit D (Krav til gældsforvaltningssystemet) i klagerens budsvar, som også var en del af dennes tilbud, synes funktionaliteten af de softwaremoduler, der er en del af tilbuddet, og af de moduler, der ikke er en del af tilbuddet, at være opført på listen.

8. Med hensyn til den femte grund bemærker Ombudsmanden, at der i afsnit D i klagerens budsvar er et afsnit på side 65 om præstationsprogrammet. Endvidere er der i samme dokument på side 68 en erklæring om, at "datamigrationen (som en del af gennemførelsen) allerede findes i klagerens database." I denne forbindelse finder Ombudsmanden klagerens argument om, at der ikke var behov for at udvikle disse punkter i sit tilbud, eftersom dennes tilbud var en opdatering af programmet, som allerede fungerer og er velkendt i finansministeriet, rimeligt.

Ombudsmanden bemærker imidlertid, at Kommissionen i sit seneste svar, der blev sendt til Ombudsmanden i løbet af undersøgelsen, ikke længere henviste til denne grund.

9. Endelig bemærker Ombudsmanden med hensyn til den anden grund, at klageren synes at have medtaget følgende i sit bud:

1. skrivelsen af 13. september 2004 til finansministeriet med titlen "Amendment to Software License Agreement Dated 1st December 1998"
2. dokumentet "Licensaftale for FTI STAR" mellem det og Irlands statskasses nationale gældsforvaltningsagentur og
3. dokumentet "Standard FTI STAR License Agreement" (med anmærkningen: "skal revideres inden undertegnelsen for at sikre, at den ikke er i strid med de særlige/generelle betingelser i tilbuddet"), som ikke var underskrevet, og hvori der ikke var angivet nogen parter.

Ombudsmanden bemærker, at klageren i forbindelse med ovennævnte standardlicensaftale anførte, at parterne først kunne identificeres, efter at kontrakten var underskrevet.

Ombudsmanden finder Kommissionens opfattelse af, at ordningerne mellem klageren og finansministeriet vedrørende FTI STAR, der er installeret i dette ministerium, på grundlag af klagerens ovennævnte udbudsdokumenter ikke syntes at være klare, rimelig.

Ombudsmanden minder imidlertid om, at den ordregivende myndighed i henhold til artikel 148, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne kan kontakte tilbudsgiveren (…), hvis der efter åbningen af buddene er behov for visse præciseringer i forbindelse med et tilbud (…).

I den foreliggende sag kendte finansministeriet, som var involveret i valget af tilbuddet, klageren godt. Desuden kendte Kommissionen klagerens lave pris, og selv om dette kun var et af tildelingskriterierne, var det et vigtigt kriterium.

Det ser derfor ud til, at det ville have været rimeligt for Kommissionen at anmode klageren om en præcisering med hensyn til dens kontraktlige ordninger med finansministeriet vedrørende FTI STAR. Desuden er Ombudsmanden ikke bekendt med nogen bestemmelse, der gør udøvelsen af den ordregivende myndigheds skønsbeføjelse på grundlag af ovennævnte artikel 148, stk. 3, afhængig af, at en potentiel præcisering vedrører dokumenter, der blev indgivet, men ikke burde have været i modsætning til dokumenter, der ikke blev indgivet.

10 På grundlag af Ombudsmandens konstateringer i punkt 6, 7 og 8 ovenfor ser det derfor ud til, at den første, tredje, fjerde og femte begrundelse, som Kommissionen gav i sin skrivelse af 15. juni 2005, var utilstrækkelig. Desuden undlod Kommissionen i løbet af undersøgelsen at forklare, hvorfor klageren ved at beskrive funktionaliteten i sit bud ikke fremlagde de relevante oplysninger om modulerne. Endelig forstår Ombudsmanden på grundlag af sin konklusion i punkt 9 ovenfor ikke, hvorfor Kommissionen ikke benyttede lejligheden til sammen med klageren at præcisere sine kontraktlige ordninger vedrørende FTI STAR med finansministeriet (Kommissionens anden begrundelse i ovennævnte skrivelse).

Ombudsmanden er derfor ikke overbevist om, at vurderingen af klagerens bud var korrekt, og at behandlingen af udbudsproceduren var korrekt. Som følge heraf ser det ud til, at Kommissionen ved at afvise klagerens bud til den laveste pris ikke overholdt det centrale udbudskriterium om, at buddet til den laveste pris skulle vinde, og fejlagtigt annullerede buddet. Kommissionens efterfølgende forhandlinger med en anden af tilbudsgiverne synes derfor ikke at være berettigede.

Dette kan være et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

11. På grundlag af den foreliggende dokumentation er de mulige årsager til ovennævnte tilfælde af fejl eller forsømmelser, såsom evalueringsudvalgets påståede inkompetence, imidlertid ikke indlysende. Ikke desto mindre ønsker Ombudsmanden at påpege, at Kommissionens forklaring vedrørende evalueringsudvalgets eksterne ekspert efter hans opfattelse forekommer rimelig.

12. Endelig fremgår det med hensyn til klagerens påstand, at der ikke er nogen direkte, men kun indirekte årsagssammenhæng mellem det påståede tab på 500 000 EUR som følge af den manglende tildeling af kontrakten og ovennævnte tilfælde af fejl eller forsømmelser. Desuden synes den indirekte årsagssammenhæng ikke at være åbenbar. Endelig mener Ombudsmanden ikke, at klageren ved i sine bemærkninger af 23. maj 2007 at anføre, at "det individuelle salg af software af denne type kan beløbe sig til 500 000 EUR pr. salg" faktisk har underbygget sit krav om 500 000 EUR som erstatning for den skade, den angiveligt havde lidt som følge af tabet af kontrakten.

Ombudsmanden er af den opfattelse, at den indirekte årsagssammenhæng bør være åbenbar, for at han kan behandle klagerens påstand. Ombudsmanden mener imidlertid, at Kommissionen og klageren i lyset af hans foreløbige konklusion om, at der kunne være tale om et tilfælde af fejl eller forsømmelser i den foreliggende sag, kunne finde en passende løsning i forbindelse med deres direkte kontakter. Derfor fremsatte han et forslag til en mindelig løsning.

Kommissionens svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning

Kommissionen citerede Ombudsmandens foreløbige konklusion om fejl eller forsømmelser og anførte i den forbindelse, at "[han] konkluderer ved at sige, at ovenstående kan være et tilfælde af fejl eller forsømmelser, selv om årsagerne til sådanne fejl eller forsømmelser ikke er indlysende."(fremhævelse tilføjet).

Kommissionen henviste til den anden grund til afvisningen af klagerens tilbud, som anført i Kommissionens brev af 15. juni 2005, og var af den opfattelse, at bedømmelsesudvalget med rette udøvede sin skønsmargen ved at beslutte ikke at sende en uddybende skrivelse til klageren. Kommissionen fandt, at klagerens fremlæggelse af de dokumenter, der ikke gjorde det muligt for den at forstå ordningerne mellem klageren og Kroatiens finansministerium, ikke kunne anses for at udgøre en særlig åbenlys fejl, der kunne afhjælpes ved at udstede en uddybende skrivelse. Bedømmelsesudvalget kunne ikke anse de pågældende dokumenters tvetydighed for at have en simpel forklaring, der kunne opnås inden for de snævre grænser for informative kontakter med tilbudsgiverne, som er tilladt, men ikke påkrævet, i henhold til artikel 148, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen.

Kommissionen påpegede også, som Ombudsmanden bemærkede, at forbindelsen mellem det påståede tab på 500 000 EUR som følge af den manglende tildeling af kontrakten til klageren og det potentielle tilfælde af fejl eller forsømmelser, som han nævnte, ikke synes at være indlysende. Kommissionen anførte derfor, at den i lyset af disse betragtninger ikke var i stand til at tage direkte kontakt med klageren for at imødekomme dennes finansielle krav. Uanset ovenstående havde Kommissionen tillid til, at klageren fortsat ville deltage i fremtidige EU-initiativer, og den ville hilse enhver interessetilkendegivelse fra klageren i denne henseende velkommen.

Kommissionen konkluderede, at afvisningen af klagerens bud ikke kan betragtes som et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Klagerens bemærkninger til Kommissionens svar af 28. november 2007

Klageren påpegede først, at det tog Kommissionen næsten tre måneder at svare, men at den i sidste ende havde "så lidt at sige". Klageren fastholdt, at Kommissionen ikke havde underbygget sin begrundelse for afvisningen af klagerens bud, og anførte, at "evalueringen af udbuddet var en farce". Klageren forstod ikke, hvordan Kommissionen i sit svar kunne sige, at dens afvisning af klagerens tilbud ikke kunne anses for at udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser, mens Kommissionens fem grunde til afvisningen i Ombudsmandens forslag blev anset for at være uholdbare, og to af dem, som Kommissionen anså for at være afgørende, selv "falske". Klageren bemærkede, at de eneste grunde, som Kommissionen i øjeblikket fastholdt, vedrørte licensordningerne mellem klageren og Kroatiens finansministerium, og hvorfor de ikke blev præciseret. Klageren gentog, at der i forbindelse med udbudsproceduren ikke var noget krav eller nogen anmodning om fremlæggelse af sådanne oplysninger. Klageren anførte, at hvis Kommissionen havde fundet, at disse oplysninger var vigtige, burde den have spurgt klageren herom.

Klageren fortsatte med at sige, at "hvis Kommissionens begrundelse for at afvise klagerens bud ikke kan begrundes, var det med urette, at EU-delegationen afviste dennes bud."

Klageren fastholdt og præciserede derefter sit finansielle krav. Sagsøgeren anførte, at kravet på 500 000 EUR vedrørte et direkte tab som følge af den manglende tildeling af kontrakten, og at beløbet på 1 750 000 EUR desuden vedrørte det deraf følgende tab som følge af sagsøgerens skadede forretningsmæssige stilling som følge af urigtige oplysninger, som Kommissionen havde offentliggjort uagtsomt. Klageren anførte derfor, at den anvendte tallet 500 000 EUR pr. salg til at begrunde dette element i påstanden.

Klageren konkluderede, at "hvis Kommissionen fortsætter med at afvise dens påstande, vil den søge juridisk rådgivning om de juridiske muligheder, den har for at opnå en løsning." Klageren indrømmede, at EU var en stor køber af varer og tjenesteydelser fra virksomheder som den selv, og at sådanne virksomheder derfor var nødt til at "handle med dem", men opfordrede Kommissionen til at have "retfærdige, gennemsigtige procedurer og kompetente personer til at administrere dem".

Afgørelsen

1 Påståede vildledende oplysninger om klageren og den dermed forbundne påstand

1.1 Klageren hævdede, at delegationen offentliggjorde urigtige og vildledende oplysninger i udbudsbetingelserne for det første udbud og dermed skadede klagerens forretningsmæssige stilling.

Selskabet gjorde bl.a. gældende, at Kommissionen syntes at sætte spørgsmålstegn ved selskabets ejerskab af softwaresystemet FTI STAR.

Klageren hævdede, at Kommissionen burde kompensere selskabet for dets tab som følge af dets skadede forretningsmæssige stilling, hvilket skyldtes de vildledende oplysninger, som Kommissionen havde offentliggjort (1 750 000 EUR).

I sine yderligere bemærkninger tilføjede klageren, at stort set de samme oplysninger som i udbudsbetingelserne for det første tilbud også var indeholdt i "Spørgsmål og svar" vedrørende det andet tilbud. Ifølge klageren blev sidstnævnte offentliggjort på EU's websted. Klageren hævdede, at den var nødt til at besvare spørgsmål fra en række potentielle kunder i denne henseende.

1.2 Kommissionen erkendte i sin udtalelse, at dens beskrivelse af FTI STAR som en opdateret version af SPRINT-systemet som indeholdt i udbudsbetingelserne for det første bud kunne være vildledende. Den forklarede imidlertid, at i) finansministeriet, som fremsendte den endelige udgave af kommissoriet, ikke søgte at korrigere disse oplysninger, og at ii) det forekom "logisk" på grundlag af brevet med titlen "Ændring af softwarelicensaftalen" at antage, at FTI STAR er en opdateret version af SPRINT-systemet. Kommissionen var af den opfattelse, at klagerens forretningsmæssige stilling ikke kunne være blevet skadet, fordi de pågældende oplysninger indgik i udbudsmaterialet, som, da der var tale om et begrænset udbud, kun blev videregivet til de fire udvalgte ansøgere. Kommissionen afviste derfor klagerens erstatningskrav.

Kommissionen påberåbte sig de samme grunde til at afvise klagerens påstand med hensyn til medtagelsen af de samme oplysninger i "Spørgsmål og svar" i det andet udbud, der blev offentliggjort på internettet.

1.3 Ombudsmanden bemærker, at de pågældende oplysninger har følgende ordlyd:

"Afsnit 1.4.3. (IT-systemstøtte til gældsforvaltning), s. 4: Det gældsforvaltningssystem, der i øjeblikket anvendes i finansministeriet til registrering af gælds- og garantiporteføljen, er FTI STAR (et Oracle-baseret system). Det er en opdateret version af Sprint-systemet, som blev installeret i finansministeriet i 1998. Selv om SPRINT-systemet oprindeligt blev installeret som en midlertidig løsning på grund af manglen på den lovede SAP-funktionalitet til forvaltning af en gældsportefølje, er det forblevet som det vigtigste system til registrering af gældsporteføljen. Det blev udviklet internt af det irske nationale finansforvaltningsagentur. Dette system giver Direktoratet for Gældsforvaltning mulighed for at registrere sine udenlandske og indenlandske gældsrelaterede instrumenter, generere pengestrømme og udarbejde dagbøger over kommende gældsbetjeningsbetalinger og rapportere om den udestående gæld. Systemet er et selvstændigt system, og det er ikke knyttet til SAP, som er det primære system, der anvendes til budgetgennemførelse i finansministeriet." (Fremhævelse tilføjet af Ombudsmanden).

1.4 Ombudsmanden forstår derfor, at klagerens påstand navnlig vedrører ovennævnte segment, som han har understreget, og som indgik i kommissoriet for det første bud og i "Spørgsmål og svar" i det andet bud.

1.5 Ombudsmanden forstår, at Kommissionen er enig med klageren i, at en sådan formulering kan tyde på, at klageren ikke havde nogen intellektuel ejendomsret til FTI STAR, og at den som sådan er vildledende. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at Kommissionen fremfører to grunde til at forklare, hvorfor en sådan vildledende formulering blev offentliggjort.

Med hensyn til Kommissionens første anbringende bemærkes, at finansministeriet var en aktuel bruger af FTI STAR, og at det tilsyneladende deltog i udarbejdelsen af de to omhandlede udbud, som begge blev gennemført med henblik på at levere specifikke produkter til dette ministerium. I lyset af ovenstående er Ombudsmanden af den opfattelse, at det var rimeligt, at Kommissionen baserede sig på finansministeriet med henblik på eventuelle korrektioner, hvis sidstnævnte fandt, at oplysningerne om FTI STAR var forkerte.

Med hensyn til Kommissionens andet argument forstår Ombudsmanden, at Kommissionen henviste til en erklæring i brevet med titlen "Ændring af softwarelicensaftalen af 1. december 1998", som klageren sendte til finansministeriet (20). Denne skrivelse indeholdt følgende bestemmelse: "alle henvisninger i nævnte aftale, der henviser til SPRINT, erstattes hermed af FTI STAR". Ombudsmanden mener imidlertid ikke, at denne erklæring er tilstrækkelig til at antage, at FTI STAR er en opdateret version af SPRINT.

1.6 Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen benægter, at den pågældende formulering, for så vidt angår kommissoriet for det første bud, har skadet klagerens omdømme, fordi den kun blev videregivet til de fire udvalgte ansøgere.

Efter Ombudsmandens opfattelse synes Kommissionens holdning i denne henseende ikke at være åbenbart urimelig.

1.7 Med hensyn til de samme oplysninger, der blev offentliggjort på internettet i "Spørgsmål og svar" i det andet udbud, er Ombudsmanden af den opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at dets potentielle kunder, som anført af klageren, kunne få kendskab til disse oplysninger. Ombudsmanden mener imidlertid, at klagerens eneste argument for at bevise, at klageren har lidt eller kan lide skade på sit kommercielle omdømme ved at skulle "besvare spørgsmål", ikke udgør bevis for en sådan skade. Det er derfor ikke lykkedes klageren at påvise, at der er en årsagssammenhæng mellem på den ene side offentliggørelsen af de vildledende oplysninger om klageren og på den anden side det tab, klageren angiveligt kan lide, hvis potentielle kunder ikke handler med klageren efter at have erfaret, at FTI STAR muligvis ikke er klagerens egen software.

Ombudsmanden mener derfor ikke, at klagerens påstand kan tages til følge.

2 Den påståede undladelse af at følge klageproceduren/den tilhørende erklæring

2.1 Klageren hævdede, at delegationen ikke anvendte den klageprocedure, der er fastsat i den praktiske vejledning om kontraktprocedurer, for så vidt angår det andet bud. Navnlig henviste klageren i sit brev af 3. august 2005 til Kommissionen (21) i denne forbindelse til den relevante bestemmelse i ovennævnte praktiske vejledning om, at "Europa-Kommissionen skal gøre alt, hvad den kan, for at fremme en mindelig løsning mellem klageren (tilbudsgiveren) og den ordregivende myndighed".

2.2 Kommissionen anførte, at delegationen løbende svarede klageren inden for 90 dage efter modtagelsen af klagen som krævet i den praktiske vejledning om kontraktprocedurer. Kommissionen påpegede også, at klageren stadig havde mulighed for at påberåbe sig de relevante procedurer i henhold til belgisk lovgivning.

2.3 På grundlag af klagerens ovennævnte brev af 3. august 2005 forstår Ombudsmanden sin påstand om at henvise til muligheden for en mindelig løsning som omhandlet i punkt 2.4.16 (22) i den praktiske vejledning om kontraktprocedurer.

Ombudsmanden mener, at hans forslag til en mindelig løsning i forbindelse med klagerens øvrige påstande, jf. nedenfor, og hans konklusion om resultatet heraf i det væsentlige omfatter denne påstand.

3 Påstandene vedrørende behandlingen af udbudsproceduren og den dermed forbundne påstand

3.1 Klageren hævdede i sin klage, at: i) delegationen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for at afvise klagerens tilbud i buddet (klageren henviste til Kommissionens brev af 15. juni 2005) ii) tildelingskriterierne og navnlig kriteriet om, at buddet til den laveste pris skulle vinde, ikke blev anvendt iii) delegationen annullerede buddet af ugyldige årsager og iv) indledte private forhandlinger med en tilbudsgiver, hvis pris var højere v) evalueringsudvalget opretholdt ikke uafhængighed og objektivitet under evalueringsprocessen, havde ikke den nødvendige ekspertise eller erfaring og blev uretmæssigt påvirket af én person.

I sine bemærkninger fremsatte klageren den yderligere påstand ved at anføre, at "Kommissionen aldrig havde anmodet klageren om at fremlægge oplysninger om sine eksisterende kontraktlige ordninger med finansministeriet for så vidt angår FTI STAR, og at Kommissionen kunne gøre dette, hvis den mente, at visse aspekter af klagerens kontraktlige ordninger med finansministeriet krævede præcisering."

Klageren hævdede, at Kommissionen burde kompensere selskabet for dets tab som følge af den manglende tildeling af kontrakten i det andet bud (500 000 EUR).

3.2 Den 21. september 2007 fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning, hvori han kort beskrev følgende særlige tilfælde af fejl eller forsømmelser: i) Kommissionens første og femte begrundelse i dens skrivelse af 15. juni 2005 til klageren var utilstrækkelig ii) Kommissionen undlod at forklare, hvorfor den fandt, at klageren ved at beskrive funktionaliteten i sit bud ikke fremlagde de relevante oplysninger om modulerne (den tredje og fjerde begrundelse i Kommissionens brev af 15. juni 2005) og iii) Kommissionen benyttede ikke lejligheden til sammen med klageren at præcisere sine kontraktlige aftaler vedrørende FTI STAR med finansministeriet (som den anden begrundelse i Kommissionens skrivelse af 15. juni 2005 henviser til). På grundlag af ovenstående foretog Ombudsmanden den foreløbige konklusion, at i det væsentlige iv) vurderingen af klagerens bud ikke var korrekt, og at håndteringen af udbudsproceduren ikke var korrekt, og v) at Kommissionen ved at afvise klagerens laveste bud ikke overholdt det centrale udbudskriterium om, at det laveste bud skulle vinde og fejlagtigt annullerede buddet, og at vi) Kommissionens efterfølgende forhandlinger med en anden af tilbudsgiverne derfor ikke syntes at være berettigede.

Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at en af de mulige årsager til sådanne tilfælde af fejl eller forsømmelser, som klageren havde angivet og påstået, dvs. at evalueringsudvalget ikke var kompetent, var indlysende.

3.3 Kommissionen forkastede forslaget om en mindelig løsning af to grunde.

Første afvisningsgrund

Kommissionen fandt, at klagerens fremlæggelse af dokumenter, der ikke gjorde det muligt for den at forstå ordningerne mellem klageren og Kroatiens finansministerium, ikke kunne anses for at udgøre en særlig åbenlys fejl, der kunne afhjælpes ved at udstede en uddybende skrivelse. Bedømmelsesudvalget kunne derfor ikke anse disse dokumenters tvetydighed for "at have en [] enkel forklaring, som kunne indhentes inden for de strenge grænser for informative kontakter med tilbudsgivere, der er tilladt (ikke påkrævet) i henhold til artikel 148, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen."

I den forbindelse påpeger Ombudsmanden for det første, at institutionerne kan kontakte tilbudsgiverne under ganske særlige, om end begrænsede, omstændigheder ", hvis der er behov for visse præciseringer i forbindelse med et bud, eller hvis åbenlyse skrivefejl i buddet skal rettes" (artikel 148, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen). For det andet påpeger Ombudsmanden, som det synes at være blevet aftalt i løbet af undersøgelsen, at udbudsbetingelserne ikke udelukkede de bud, der var opgraderinger af fungerende systemer, men ikke specificerede, hvilke dokumenter der skulle fremlægges for at vise, at de relevante kontraktlige ordninger vedrørende disse fungerende systemer gjorde det muligt at acceptere sådanne opgraderinger i tilbuddet. I en sådan situation og for at udarbejde sit bud omhyggeligt og omhyggeligt fremlagde klageren de dokumenter, som den anså for relevante, som "dokumenter på stedet". Det er Ombudsmandens opfattelse, at da bedømmelsesudvalget ved åbningen af buddene opdagede, at klagerens bud bestod i en ajourføring af et system, der har fungeret i finansministeriet siden 1998, og som ved dette bud skulle erstattes af et andet, var der tale om en ekstraordinær omstændighed, som med rimelighed kunne have krævet en afklaring med hensyn til den kontraktlige ordning vedrørende dette fungerende system. Desuden var klagerens bud det billigste.

Ombudsmanden er enig med Kommissionen i, at den beføjelse, der er fastsat for evalueringsudvalget i artikel 148, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen, ikke giver anledning til en pligt til at anmode om præcisering. Selv om Kommissionen ikke undlod at overholde loven ved ikke at anmode om en sådan præcisering, begik den efter Ombudsmandens opfattelse stadig et tilfælde af fejl eller forsømmelser ved ikke at gøre det i betragtning af den ekstraordinære karakter af klagerens bud.

Anden afvisningsgrund

Som en anden grund til afvisningen af Ombudsmandens forslag om en mindelig løsning henviste Kommissionen til hans konklusion om, at forbindelsen mellem det påståede tab på 500 000 EUR som følge af den manglende tildeling af kontrakten til klageren og det potentielle tilfælde af fejl eller forsømmelser, som han havde konstateret, ikke synes at være indlysende.

I denne forbindelse præciserer Ombudsmanden, at hvis der kun er en indirekte og ikke indlysende forbindelse mellem klagerens økonomiske krav og hans konstatering af et relateret tilfælde af fejl eller forsømmelser, kan direkte forhandlinger, som den relevante institution har ført med den pågældende klager, efter hans opfattelse udgøre den mest effektive måde at løse sådanne krav på. Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning, der anbefaler sådanne forhandlinger, og som er fremsat på grundlag af hans konstatering af fejl eller forsømmelser, rejser ikke tvivl om fast retspraksis. Det fremgår af denne retspraksis, at en række betingelser skal være opfyldt, for at Fællesskabet kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold, for at den adfærd, der foreholdes fællesskabsinstitutionerne, er retsstridig. skadens faktiske karakter og om der er årsagsforbindelse mellem denne adfærd og det påberåbte tab (23). Ombudsmanden understreger igen, at fejl og forsømmelser ikke nødvendigvis er sammenfaldende med ulovlighed. Ombudsmanden minder med tilfredshed om, at Kommissionen tidligere har vist sin vilje til at løse lignende krav i sine direkte kontakter med klagerne og dermed har udvist en borgervenlig tilgang (24).

I den foreliggende sag fandt Ombudsmanden, at forbindelsen mellem klagerens krav om erstatning på præcis 500 000 EUR for manglende tildeling af kontrakten og de tilfælde af fejl eller forsømmelser, der er nævnt i punkt 3.1 ovenfor, kun syntes at være indirekte og ikke indlysende. Ombudsmanden foreslog derfor Kommissionen at etablere direkte kontakter med klageren, således at Kommissionen selv kunne forhandle med klageren om sidstnævntes finansielle krav. Ombudsmanden bemærkede også, at klageren ved at anføre, at "det individuelle salg af software af denne type kan beløbe sig til 500 000 EUR pr. salg", ikke begrundede sit tab på nøjagtig 500 000 EUR for den manglende tildeling af kontrakten. Endelig kunne den ikke gøre dette, eftersom den angivelige skade som følge af tabet af fortjeneste på den manglende tildeling af kontrakten snarere var baseret på formodninger, eftersom det, selv om bedømmelsesudvalget kunne have vurderet klagerens bud korrekt og positivt, ikke var sikkert, at ansættelsesmyndigheden ville have tildelt den kontrakten (25). Disse betragtninger udelukkede imidlertid ikke muligheden for direkte forhandlinger mellem Kommissionen og klageren i forbindelse med finansiel eller anden form for kompensation for de begåede fejl eller forsømmelser.

3.4 Endelig bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen forkastede forslaget, men at den i sit svar på dette forslag kun henviste til et af de tilfælde af fejl eller forsømmelser, som Ombudsmanden havde påpeget, dvs. den anden grund som anført i Kommissionens skrivelse af 15. juni 2005 til klageren, nemlig spørgsmålet om afklaring af de kontraktlige ordninger mellem klageren og finansministeriet. Endvidere undlod Kommissionen at forklare, hvorfor den ikke fandt det nyttigt at tage stilling til de resterende tilfælde af fejl eller forsømmelser, som Ombudsmanden havde påpeget i sit forslag.

Ombudsmanden bemærker endvidere med utilfredshed, at Kommissionen syntes at fejlfortolke eller endog fordreje hans foreløbige konklusion om fejl eller forsømmelser ved at overveje, at "[han] konkluderer ved at sige, at ovenstående kunne være et tilfælde af fejl eller forsømmelser, selv om årsagerne til sådanne fejl eller forsømmelser ikke er indlysende" (fremhævelse tilføjet). Ombudsmanden anvendte imidlertid ikke ovennævnte ordlyd i dette forslag.

Efter Ombudsmandens opfattelse var det helt klart fra begyndelsen af undersøgelsen, at klageren som en af de mulige årsager til den påståede fejlbehandling af hans bud angav bedømmelsesudvalgets inkompetence, og denne angivelse blev af Ombudsmanden betragtet som en yderligere påstand, på grundlag af hvilken han konkluderede, at den ikke kunne støttes af beviser, som han havde fået forelagt i løbet af sin undersøgelse. Kommissionens ovennævnte fejlfortolkning eller fordrejede betragtning kunne sammen med dens ovennævnte undladelse af at tage stilling til alle Ombudsmandens foreløbige konklusioner om fejl eller forsømmelser tyde på, at Kommissionen ikke omhyggeligt undersøgte hans forslag til en mindelig løsning.

3.5 I lyset af ovenstående beklager Ombudsmanden Kommissionens overordnede holdning til hans forslag til en mindelig løsning. Ombudsmanden påpeger, at hans mulighed for at opnå et resultat, der er acceptabelt for begge parter i en sag som den foreliggende, afhænger af Kommissionens vilje til at anlægge en borgervenlig tilgang. Da Kommissionen gennem sin afvisning af forslaget til en mindelig løsning har påvist, at den ikke er villig til at anlægge en sådan tilgang i den foreliggende sag, finder Ombudsmanden, at et forslag til henstilling ikke vil tjene noget formål. Ombudsmanden beslutter derfor at afslutte sagen med en kritisk bemærkning.

4 Konklusion

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage fremsætter Ombudsmanden følgende kritiske bemærkning:

Kommissionen vurderede ikke klagerens bud korrekt og håndterede ikke udbudsproceduren korrekt. Dette var et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Muligheden for, at Ombudsmanden kan opnå et resultat, der er acceptabelt for begge parter i en sag som den foreliggende, afhænger af Kommissionens vilje til at anlægge en borgervenlig tilgang. Da Kommissionen gennem sin afvisning af forslaget til en mindelig løsning har vist, at den ikke er villig til at anlægge en sådan tilgang i den foreliggende sag, finder Ombudsmanden, at et forslag til henstilling ikke vil tjene noget formål, og beslutter at afslutte sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Klageren fremsendte en kopi af denne skrivelse.

(2) I den forbindelse påpegede klageren i klagen til Ombudsmanden, at Kommissionen under afklaringsmødet "Spørgsmål og svar" underrettede ansøgerne om, at der blev søgt tilbud om en opgradering.

(3) Ifølge Kommissionens websted (http://www.europa.eu.int/comm/europeaid/cgi/frame12.pl) blev udbuddet afsluttet den 26. april 2005.

(4) Klageren fremsendte en kopi af denne skrivelse.

(5) Den 13. oktober 2005 underrettede Ombudsmanden klageren om sin beslutning om ikke at indlede undersøgelsen. I samme skrivelse meddelte han også klageren, at i) hvis Ombudsmanden indleder en undersøgelse af en klage, sendes hele klagen til den pågældende institution, som således underrettes om klagerens identitet, ii) dette gælder for alle klager, uanset om de er klassificeret som fortrolige eller ej iii) Ombudsmandens undersøgelse vedrører nødvendigvis klagerens påstande. iv) hvis klageren ønsker at forfølge sin klage, og for at der kan gennemføres en undersøgelse i overensstemmelse med den procedure, der blev forklaret for ham, bør han underrette Ombudsmanden herom.

(6) Kommissionen fremsendte en kopi af denne skrivelse.

(7) Kommissionen forklarede, at en opgradering til et softwaresystem kan være af tre hovedtyper: i) den forbedrer den eksisterende funktionalitet ii) det tilføjer yderligere funktionalitet og iii) den yder støtte til en ny hardware, et nyt operativsystem eller en ny database. Desuden bør der foreligge en softwarelicens (hver kopi af softwaren kræver normalt en licens), som giver køberen mulighed for at anvende en software på en bestemt måde. Vilkårene i licensaftalen beskriver generelt de tilladte anvendelser af softwaren, herunder det tilladte antal brugere. Ophavsretsloven begrænser også, hvordan softwaren må bruges. For at opgradere softwaren er det desuden nødvendigt, at i) køberen af den software, der skal opgraderes, har en eksisterende og gyldig licens til softwaren, ii) licensbetingelserne for applikationssoftwaren (et gældsforvaltningssystem falder ind under denne kategori) aftales mellem parterne og iii) denne aftale omfatter en tilladelse til en opgradering af softwaren.

(8) Klagerens spørgsmål var følgende: "I betragtning af erklæringen i (...) udbudsmaterialet, hvori det hedder, at "formålet med dette udbud er at tilvejebringe et nyt gældsforvaltningssoftwaresystem", og de lignende bemærkninger, der er fremsat i det nyligt udstedte kommissorium for projektreferencen EuropeAid/120381/C/SV/HR "Udvikling af kapacitet til forvaltning af offentlig gæld (...)", er der da et krav om eller en antagelse om, at der skal foreslås et andet system end det nuværende FTI Star, som er operationelt i finansministeriet, selv om systemet opfylder de tekniske krav i udbudsmaterialet?"

(9) Kommissionens svar var følgende: "Der er ingen formodning om, at et specifikt softwaresystem er udelukket eller ikke kan foreslås. Formålet med dette udbud er at tilvejebringe en fuldstændig løsning, der opfylder de tekniske krav i de tekniske specifikationer (...)".

(10) EFT 2002 L 357, s. 1.

(11) EFT 2002 L 248, s. 1.

12) Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 244.1, litra d), bestemmer:

"[H]vis udbudsproceduren har været resultatløs, dvs. hvor der ikke er modtaget noget bud, der er kvalitativt og/eller økonomisk værd. I sådanne tilfælde kan den ordregivende myndighed efter at have annulleret udbudsproceduren forhandle med en eller flere tilbudsgivere efter eget valg blandt dem, der deltog i udbuddet, forudsat at de oprindelige kontraktvilkår ikke ændres væsentligt."

(13) Klageren indsendte en kopi af disse "Spørgsmål og svar", som var trykt på Kommissionens websted.

(14) Ombudsmandens præcise spørgsmål var, hvad der var grundlaget for at kræve, at klageren skulle "genopfinde hjulet" og derved pådrage sig betydelige ekstraomkostninger, som ville skulle afspejles i hans tilbud for at kunne deltage i udbuddet.

(15) Kommissionen anførte i den relevante del, at "det forholder sig ikke desto mindre således, at klageren ikke gav tilstrækkelige oplysninger i sit tilbud om arten af de eksisterende aftaler (...)".

(16) EFT L 357, s. 1.

(17) I sine bemærkninger af 26. september 2006 anførte klageren:

"(...) vi stiller ikke spørgsmålstegn ved de proceduremæssige detaljer. Spørgsmålene her er meget større og væsentlige og vedrører, hvorfor vores bud ikke blev anset for at være teknisk overensstemmende."

(18) Sag 56/77, Agence Europeenne d'Interims mod Kommissionen, Sml. 1978, s. 2215, præmis 20; og sag T-139/99, AICS mod Parlamentet, Sml. 2000 II, s. 2849, præmis 39.

(19) Klagerens FTI-STAR-system var et Oracle-baseret system.

(20) Klageren vedlagde en kopi af dette brev til sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse.

(21) Kommissionen fremsendte en kopi af denne skrivelse sammen med sin udtalelse om klagen.

(22) http://ec.europa.eu/europeaid/work/procedures/implementation/practical_guide/previous_versions/august-2006/documents/new_prag_final_en.pdf

(23) Se f.eks. sag C-87/89, Sonito m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1990 I, s. 1981, præmis 16, og sag T-13/96, TEAM mod Kommissionen, Sml. 1998 II, s. 4073, præmis 68.

(24) Klage 2411/2003/MHZ.

(25) Se sag T-13/96, TEAM mod Kommissionen, Sml. 1998 II, s. 4073, præmis 76.