Strasbourg, den 1. december 2006

Kære P.

Den 16. marts 2005 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af forældreforeningen for fremtidens italiensksprogede afdeling i Europaskolen i Karlsruhe. Klagen vedrørte afgørelsen truffet af Europaskolernes Øverste Råd, støttet af Europa-Kommissionen, om at udfase den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe fra skoleåret 2005/2006.

Den 19. april 2005 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand.

Den 9. juni 2005 kontaktede T.L. mine tjenestegrene i sin egenskab af juridisk repræsentant for forældreforeningen. Hun ønskede at vide om de videre skridt i Ombudsmandens undersøgelse, og om det var muligt at blive informeret om eventuelle lignende sager, som Ombudsmanden tidligere havde behandlet. Mine tjenestegrene redegjorde for den procedure, som Ombudsmanden fulgte i forbindelse med behandlingen af antagelige sager. Da T.L. oplyste, at hun ville indgive sin anden anmodning skriftligt, behandlede mine tjenestegrene den ikke på daværende tidspunkt. Den 27. juni 2005 sendte T.L. mig den skriftlige anmodning, der blev nævnt under telefonsamtalen den 9. juni 2005. Ved brev af 13. juli 2005 meddelte jeg hende, at jeg tidligere havde behandlet en lignende sag (sag 1155/2004/TN), og jeg fremsendte en kopi af min afgørelse vedrørende denne sag til hende.

Samme dag sendte jeg Dem den italienske oversættelse af Kommissionens udtalelse, som jeg havde modtaget den 7. juli 2005, med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Den 24. august 2005 fremsendte klageren sine bemærkninger (1).

Ved brev af 10. juli 2006 meddelte jeg Dem, at behandlingen af Deres sag var i gang, og at jeg ville underrette Dem om forløbet af Deres klage så hurtigt som muligt. Jeg påpegede, at der ville blive gjort alt for at give disse oplysninger senest den 30. september 2006. Den 29. september 2006 sendte jeg Dem et brev, hvori jeg forklarede, at jeg havde brug for et par uger mere til at give Dem de relevante oplysninger.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

For at undgå misforståelser er det vigtigt at minde om, at EF-traktaten kun giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at undersøge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer. Det fremgår udtrykkeligt af Den Europæiske Ombudsmands statut, at der ikke kan klages til ombudsmanden over handlinger foretaget af nogen anden myndighed eller person.

Ombudsmandens undersøgelser af din klage har derfor været rettet mod at undersøge, om der har været fejl eller forsømmelser i Kommissionens aktiviteter.

Jeg beklager den tid, det har taget at afslutte denne undersøgelse.

Komplekset

Klagen vedrører udfasningen af den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe.

Ifølge klageren, som klagede på vegne af forældreforeningen for fremtiden for den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe, udgjorde den beslutning, som Europaskolernes Øverste Råd ("Det Øverste Råd") traf på sit møde den 28.-30. april 2004 om at udfase den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe fra skoleåret 2005/2006, et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Til støtte for sin klage fremsatte klageren følgende bemærkninger:

(1) Den italienske sprogafdeling, der har eksisteret siden 1962, er den eneste mulighed for adgang til flersproget undervisning for børn, der bor i Baden-Württemberg-regionen.

(2) De studerende, der har deltaget i den italienske sprogsektion, har opnået meget gode resultater. Deres gode præstationer var bevis for, at afdelingen fungerede godt.

(3) På grundlag af de kriterier for oprettelse, lukning eller vedligeholdelse af Europaskoler, der blev vedtaget af Det Øverste Råd i oktober 2000, var antallet af elever, der deltog i grundskole- og gymnasieuddannelserne, højere end det minimum, der var fastsat for vedligeholdelse af en sektion. Ifølge disse kriterier bør en sprogsektion lukkes, hvis der over en toårig periode er 37 eller færre elever i hele den primære sektion og 42 eller færre elever i hele den sekundære sektion, eller hvis det lille antal elever, der er defineret som kategori I (2) og kategori II (3), rejser tvivl om den fortsatte eksistens af denne sprogsektion. Beslutningen om at lukke den italienske del blev ikke truffet i overensstemmelse med de relevante regler.

(4) Det Øverste Råd undlod at tage hensyn til de sociale konsekvenser, som lukningen af en skolesektion ville medføre, og de negative pædagogiske konsekvenser for de elever, der allerede gik på Europaskolen. Dette ville være i strid med artikel 24, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori det hedder, at "[i] alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række".

(5) på grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har fremsendt til Europa-Parlamentet (4), var Europaskolen i Karlsruhe blandt alle Europaskolerne den skole, der modtog den laveste finansielle støtte fra Den Europæiske Union (35,23 % sammenlignet med 67,04 % for Europaskolen i Alicante), og som havde den bedste finansielle situation. Beslutningen om at lukke den italienske sprogafdeling tog ikke hensyn til Parlamentets opfordring i dets beslutning af 17. december 2002 til Det Øverste Råd om at afskaffe den nuværende sondring mellem elever i tre kategorier på grund af dens diskriminerende karakter og genoverveje kriterierne for lukning af sprogafdelinger under hensyntagen til de eksisterende alternativer for de elever, der skal forlade skolen.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at i) beslutningen om at lukke den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser, og at ii) skolens bestyrelse havde undladt at besvare skrivelsen fra forældreforeningen for fremtiden for den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe.

Klageren nedlagde påstand om, at Styrelsesrådets afgørelse skulle annulleres.

Forespørgslen

Ombudsmandens fremgangsmåde

I sin skrivelse af 19. april 2005 om indledning af denne undersøgelse anførte Ombudsmanden, at han fra begyndelsen af sin virksomhed havde behandlet et stort antal klager vedrørende Europaskolernes funktion, og at han konsekvent havde været af den opfattelse, at Europaskolerne ikke var en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan og derfor ikke var omfattet af hans mandat i henhold til EF-traktatens artikel 195. Ombudsmanden havde imidlertid fundet, at Kommissionen havde et vist ansvar for Europaskolernes drift, da den var repræsenteret i Det Øverste Råd og i vid udstrækning bidrog til finansieringen heraf. Ombudsmanden havde også fundet, at Kommissionen havde et generelt ansvar for at fremme god forvaltning i Europaskolerne (5).

I lyset af ovenstående afviste Ombudsmanden påstanden vedrørende Det Øverste Råd på grundlag af artikel 2, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand, da den ikke vedrørte fællesskabsinstitutionernes eller -organernes virksomhed. Han begrænsede derfor sin undersøgelse til Kommissionen.

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse understregede Kommissionen, at formålet med skolerne i henhold til artikel 1 i aftalen om vedtægten for Europaskolerne (6) ("aftalen") er "at uddanne børn af De Europæiske Fællesskabers personale sammen (...). Ud over de børn, der er omfattet af aftalerne i artikel 28 [kategori I-elever] og 29 [kategori II-elever], kan andre børn deltage i skolerne inden for de grænser, der er fastsat af Det Øverste Råd [kategori III-elever](7)".

Det Øverste Råd, som er det mellemstatslige organ, der er ansvarligt for afgørelser vedrørende Europaskolerne, havde vedtaget flere afgørelser vedrørende det maksimale antal kategori III-elever. I oktober 1992 besluttede Det Øverste Råd, at antallet af kategori III-elever, der optages i en given klasse, ikke må overstige 20% af det samlede antal børn i denne klasse. De relevante statistikker over elevpopulationerne i Europaskolerne viste imidlertid, at denne beslutning ikke var blevet respekteret i mange år.

I 2000 godkendte Det Øverste Råd rapporten om kriterier for oprettelse, lukning eller vedligeholdelse af Europaskolerne (8) (den såkaldte "Gaignage-rapport"). På grundlag af rapporten bør antallet af elever i kategori I for at oprette en Europaskole udgøre mindst 70 % af det samlede antal elever, der er indskrevet i byer, hvor Fællesskabets institutioner og organer er stærkt koncentreret (Bruxelles og Luxembourg), og 50 % i de øvrige tilfælde.

I overensstemmelse med Gaignage-rapporten kan det overvejes at lukke et sprogafsnit ", når der ikke er 37 elever i grundforløbet og 42 i sekundærforløbet i to på hinanden følgende år, eller når det lille antal kategori I- og II-elever sætter spørgsmålstegn ved, om dette sprogafsnit fortsat eksisterer". I januar 2004, da forslaget om at lukke den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe blev fremsat, var det samlede antal elever i kategori I og II fire, og de var alle i sekundærtrinnet.

I februar 2005 afsluttede Det Øverste Råd drøftelserne om sin beslutning om gradvis at lukke syv sprogafdelinger i fire Europaskoler, herunder den italiensksprogede afdeling af Europaskolen i Karlsruhe, og godkendte overgangsforanstaltninger for deres udfasning. Det Øverste Råd besluttede, at eleverne i børnehaven og i grundskolen fortsat skulle uddannes i deres sprogsektion indtil grundskolens femte år, og at de derefter skulle overføres til en anden sprogsektion i anden cyklus. Ikke desto mindre besluttede Det Øverste Råd undtagelsesvis at tillade undervisning i italiensk for disse børn under deres uddannelse på sekundærtrinnet for at sikre fortsat undervisning på deres modersmål. Elever, der allerede var i den sekundære cyklus, ville kunne afslutte det syvende år i deres eksisterende sprogsektion og tage den europæiske studentereksamen i deres eksisterende sprogsektion.

Med hensyn til klagerens påstand om, at beslutningen om at lukke den italienske del af Europaskolen i Karlsruhe udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser, fandt Kommissionen, at den relevante afgørelse, der blev vedtaget, fuldt ud overholdt principperne om god forvaltningsskik og forsvarlig økonomisk forvaltning. Det blev faktisk vedtaget af Det Øverste Råd med et flertal på to tredjedele af medlemmerne, som omfatter Kommissionen selv, jf. konventionens artikel 9, hvorefter Kommissionen og det land, hvor skolen er beliggende, skal stemme for den pågældende afgørelse. Kommissionen anførte endvidere, at skolens situation var blevet overvåget i overensstemmelse med Gaignage-rapportens bestemmelser, inden den fremsatte forslaget om udfasning af den italienske sprogsektion. Derefter blev forslaget drøftet på flere møder i Det Øverste Råd, og de italienske myndigheder samt de tyske og nederlandske myndigheder (som var berørt af beslutningen om at lukke deres respektive sprogafdelinger i andre Europaskoler) fik mulighed for selv at finansiere udgifterne til de relevante sprogafdelinger. I tilfælde af accept skulle de have underrettet styrelsesrådet herom, og de skulle have forpligtet sig skriftligt inden udgangen af december 2004. Det gjorde de ikke.

Kommissionen påpegede endvidere, at omkostningerne til drift af de italienske, tyske og nederlandske sprogafdelinger i Europaskolerne i Karlsruhe, Mol, Bergen og Culham, som beløb sig til 6,5 mio. EUR om året for i alt kun 17 elever i kategori I i alle syv sprogafdelinger, var uforholdsmæssigt store. Kommissionen er forpligtet til at bestræbe sig på at fremme god forvaltning og forsvarlig økonomisk forvaltning i Europaskolerne. Dets anmodning til styrelsesrådet om at anvende kriterierne i Gaignage-rapporten var begrundet i behovet for at anvende principperne om god forvaltningsskik og forsvarlig økonomisk forvaltning. Beslutningen om at lukke de syv sprogsektioner i de fire små Europaskoler vil føre til en reduktion på ca. 3 mio. EUR i det årlige tilskud til Europaskolerne fra fællesskabsbudgettet.

Kommissionen oplyste også, at repræsentanter for medlemsstaterne samt repræsentanter for forældre, undervisningspersonale, direktører og inspektører var til stede under disse møder og havde lejlighed til at give udtryk for deres synspunkter. Alle de relevante procedurer var blevet gennemført på en gennemsigtig måde og i overensstemmelse med de regler, der var fastsat af Det Øverste Råd og af konventionen. Afslutningsvis afviste Kommissionen enhver påstand om, at lukningen af den italienske sprogsektion i Europaskolen i Karlsruhe udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser og dårlig forvaltning af Europaskolen ,, eftersom den havde fulgt bestemmelserne i aftalen og havde anvendt de kriterier, som Det Øverste Råd havde vedtaget. Styrelsesrådets beslutning var endelig og faldt ikke ind under Kommissionens ansvarsområde, som kun var et af de 29 medlemmer af dette råd.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger var klageren af den opfattelse, at en omorganisering af Europaskolerne, dvs. en lukning af syv sektioner, herunder den italiensksprogede sektion af Europaskolen i Karlsruhe, på et tidspunkt med EU-udvidelse var urimelig, navnlig i lyset af den omstændighed, at den, som Kommissionen selv har anerkendt, havde tilsidesat kriterierne i Gaignage-rapporten. Selv om klageren accepterede anvendelsen af Gaignage-rapportens kriterier, anførte han, at beslutningen om at lukke den italienske sprogsektion havde været diskriminerende, da ingen af Europaskolens sektioner i Karlsruhe opfyldte disse kriterier.

Med hensyn til de proceduremæssige aspekter af den pågældende afgørelse mente klageren, at det, når der træffes en så vigtig afgørelse, ville være rimeligt at tage hensyn til hele den periode på 41 år, hvor Europaskolen har eksisteret, kvaliteten af den tilbudte uddannelse og de positive resultater, der er opnået, i stedet for at begrænse den relevante undersøgelse til den korte periode på to år forud for beslutningen om at lukke den pågældende sprogafdeling. Desuden havde repræsentanterne for forældrene, undervisningspersonalet, direktørerne og inspektørerne haft mulighed for at give udtryk for deres synspunkter som anført af Kommissionen, men alle disse høringer havde altid fundet sted på baggrund af den visse lukning af den italienske sprogafdeling.

Kommissionen begrundede lukningen af den italienske sprogafdeling med, at der kun var få kategori I-elever. Klageren mente, at Kommissionens henvisning til dette kriterium viste, hvordan beslutningen om at lukke det italienske sprog havde været diskriminerende, da andre sektioner i forskellige Europaskoler (ikke kun i Europaskolen i Karlsruhe) ikke overholdt kriterierne i Gaignage-rapporten.

Klageren anførte endvidere, at Det Øverste Råd ved at træffe beslutning om at lukke den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe ikke tog hensyn til indholdet af årsberetningen fra Europaskolernes generalsekretær for 2005, hvori han vedrørende elever i kategori II og kategori III skrev, at "[d]isse elevers tilstedeværelse har gjort det muligt at skabe klasser, der er pædagogisk levedygtige, og som uden dem ville have været for små til god undervisning. Tilstedeværelsen af kategori II- og kategori III-elever bidrager også til at sikre, at skolerne ikke er pædagogiske ghettoer i deres kvarterer". Det Øverste Råd havde heller ikke taget hensyn til Parlamentets beslutning af 17. februar 2002 (9) om den fremtidige finansiering af Europaskolerne, hvori institutionen gav udtryk for, at Det Øverste Råd burde afskaffe sondringen mellem elever i tre kategorier, da den var diskriminerende.

Klageren var også af den opfattelse, at Det Øverste Råd med urette anså de fire Europaskoler i Karlsruhe, Mol, Bergen og Culham for at være en unik enhed uden at tage hensyn til deres forskelle og særlige forhold. Navnlig Europaskolen i Karlsruhe befandt sig i en god økonomisk situation, og Kommissionens finansielle bidrag til den var faldet gradvist. Det forhold, at lukningen af syv dele af Europaskolerne vil medføre en besparelse på 2,2 mio. EUR (og ikke 3 mio. EUR som angivet af Kommissionen), bør ikke kunne bringe et stort antal børns uddannelse i fare.

Klageren var endelig uenig med Kommissionen i, at elever i sekundærtrinnet ikke ville blive negativt påvirket af lukningen af deres sektion, da det viste sig, at et vist antal lærere, som havde anmodet om at blive forflyttet fra deres arbejdsplads, ikke var blevet udskiftet, hvilket havde haft negative konsekvenser for eleverne. Klageren udtrykte endvidere bekymring over børns rettigheder, som der efter hendes mening ikke var blevet taget behørigt hensyn til i den relevante afgørelse om at lukke en række dele af Europaskolerne, herunder den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkninger

1.1 I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, som klagede på vegne af forældreforeningen for fremtiden for den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe, at den beslutning, som Europaskolernes Øverste Råd ("Det Øverste Råd") traf på sit møde den 28.-30. april 2004 om at udfase den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe fra skoleåret 2005/2006, udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser, og at Det Øverste Råd ikke havde besvaret den skrivelse, som klageren havde sendt.

Klageren nedlagde påstand om, at Styrelsesrådets relevante afgørelse skulle annulleres.

1.2 I sine skrivelser af 19. april 2005 om indledning af denne undersøgelse og stilet til Kommissionen og klageren påpegede Ombudsmanden, at han fra begyndelsen af sin virksomhed havde behandlet et stort antal klager vedrørende Europaskolernes funktion, og at han konsekvent havde været af den opfattelse, at Europaskolerne ikke var en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan og derfor ikke var omfattet af hans mandat i henhold til EF-traktatens artikel 195. Ombudsmanden havde imidlertid fundet, at Kommissionen havde et vist ansvar for Europaskolernes drift, da den var repræsenteret i Det Øverste Råd og i vid udstrækning bidrog til finansieringen heraf. Ombudsmanden havde også fundet, at Kommissionen havde et generelt ansvar for at fremme god forvaltning i Europaskolerne (10).

1.3 Ombudsmanden afviste derfor klagerens påstand vedrørende Det Øverste Råd på grundlag af artikel 2, stk. 1, i Den Europæiske Ombudsmands statut og påstanden om, at Det Øverste Råds afgørelse skulle annulleres. Denne undersøgelse har derfor til formål at undersøge, om der er begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med Kommissionens aktiviteter, og denne afgørelse vedrører kun Kommissionens aktiviteter.

2 For så vidt angår beslutningen om at lukke den italienske del af Europaskolen i Karlsruhe

2.1 På mødet den 28.-30. april 2004 besluttede Det Øverste Råd at afvikle Europaskolens italiensksprogede afdeling i Karlsruhe fra skoleåret 2005/2006. I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at denne afgørelse udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2.2 Kommissionen understregede i sin udtalelse, at i henhold til artikel 1 i aftalen om vedtægten for Europaskolerne (11) ("konventionen") har de til formål "sammen at uddanne børn af De Europæiske Fællesskabers personale (...). Ud over de børn, der er omfattet af aftalerne i artikel 28 [kategori I-elever] og 29 [kategori II-elever], kan andre børn deltage i skolerne inden for de grænser, der er fastsat af Det Øverste Råd [kategori III-elever]". I oktober 1992 besluttede Det Øverste Råd, at antallet af kategori III-elever, der optages i en given klasse, ikke må overstige 20% af det samlede antal børn i denne klasse.

På grundlag af rapporten om kriterier for oprettelse, lukning eller vedligeholdelse af Europaskolerne (12) (den såkaldte "Gaignage-rapport") kan det overvejes at lukke en sprogsektion " , når der ikke er 37 elever i grundskolen og 42 i sekundærskolen i to på hinanden følgende år, eller når det lille antal kategori I- og kategori II-elever rejser tvivl om, hvorvidt denne sprogsektion fortsat eksisterer". Da forslaget om at lukke den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe blev fremsat, var det samlede antal kategori I- og kategori II-elever fire, og de var alle i sekundærtrinnet.

I februar 2005 afsluttede Det Øverste Råd drøftelserne om sin beslutning om gradvis at lukke syv sprogafdelinger i fire Europaskoler, herunder den italiensksprogede del af skolen i Karlsruhe, og godkendte overgangsforanstaltninger for deres udfasning. Det Øverste Råd besluttede, at eleverne i børnehaven og i grundskolen fortsat skulle uddannes i deres sprogsektion indtil grundskolens femte år, og at de derefter skulle overføres til en anden sprogsektion i anden cyklus. Ikke desto mindre besluttede Det Øverste Råd undtagelsesvis at tillade undervisning i italiensk for disse børn under deres uddannelse på sekundærtrinnet for at sikre fortsat undervisning på deres modersmål. Elever, der allerede var i den sekundære cyklus, ville kunne afslutte det syvende år i deres eksisterende sprogsektion og tage den europæiske studentereksamen i deres eksisterende sprogsektion.

Kommissionen fandt, at beslutningen om at lukke den italienske del af Europaskolen i Karlsruhe blev truffet under fuld overholdelse af principperne om god forvaltningsskik og forsvarlig økonomisk forvaltning. Før forslaget om udfasning af den italienske sprogsektion blev fremsat, var skolens situation blevet overvåget i overensstemmelse med bestemmelserne i Gaignage-rapporten. Derefter blev forslaget drøftet på flere møder i Det Øverste Råd, og de italienske myndigheder fik mulighed for selv at finansiere udgifterne til den relevante sprogafdeling. De gav ikke udtryk for deres interesse for dette forslag inden for den fastsatte frist den 31. december 2004.

Kommissionen påpegede endvidere, at omkostningerne til driften af de italienske, tyske og nederlandske sprogsektioner i Europaskolerne i Karlsruhe, Mol, Bergen og Culham, som beløb sig til 6,5 mio. EUR om året for et samlet antal på kun 17 kategori I-elever i alle syv sprogsektioner, var uforholdsmæssigt store. Beslutningen om at lukke de syv sprogsektioner i de fire små Europaskoler vil føre til en reduktion på ca. 3 mio. EUR i det årlige tilskud til Europaskolerne fra fællesskabsbudgettet.

2.3 I sine bemærkninger fastholdt klageren i det væsentlige sin påstand om, at Det Øverste Råds beslutning om at lukke den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe var et eksempel på fejl eller forsømmelser.

Klageren var af den opfattelse, at , på et tidspunkt med EU-udvidelse, en omorganisering af Europaskolerne, dvs. en lukning af syv sektioner, herunder den italiensksprogede sektion af Europaskolen i Karlsruhe, var urimelig, navnlig i betragtning af, at den, som Kommissionen selv har erkendt, havde tilsidesat kriterierne i Gaignage-rapporten. Selv om klageren accepterede anvendelsen af Gaignage-rapportens kriterier, anførte han, at beslutningen om at lukke den italienske sprogsektion havde været diskriminerende, da ingen af Europaskolens sektioner i Karlsruhe opfyldte disse kriterier.

Med hensyn til det proceduremæssige aspekt af den pågældende afgørelse mente klageren, at det i forbindelse med en så vigtig afgørelse ville være rimeligt at tage hensyn til de 41 år, Europaskolen har eksisteret, kvaliteten af den tilbudte uddannelse og de positive resultater, der er opnået, i stedet for at begrænse den relevante undersøgelse til den korte periode på to år forud for beslutningen om at lukke den pågældende sprogafdeling.

Klageren anførte endvidere, at Det Øverste Råd ved at træffe beslutning om at lukke den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe ikke tog hensyn til indholdet af årsberetningen fra Europaskolernes generalsekretær for 2005, hvori han skrev, at "[d]isse elevers [kategori II og kategori III] tilstedeværelse har gjort det muligt at oprette klasser, der er pædagogisk levedygtige, og som uden dem ville have været for små til god undervisning. Tilstedeværelsen af kategori II- og kategori III-elever bidrager også til at sikre, at skolerne ikke er pædagogiske ghettoer i deres kvarterer". Klageren mente endvidere, at Det Øverste Råd heller ikke havde taget hensyn til Parlamentets beslutning af 17. februar 2002 (13) om den fremtidige finansiering af Europaskolerne, hvori Parlamentet gav udtryk for, at Det Øverste Råd burde afskaffe sondringen mellem elever i tre kategorier, da den var diskriminerende.

Klageren understregede også, at Europaskolen i Karlsruhe befandt sig i en god økonomisk situation, og at Kommissionens finansielle bidrag til den var faldet gradvist. Det forhold, at lukningen af syv dele af Europaskolerne vil medføre en besparelse på 2,2 mio. EUR (og ikke 3 mio. EUR som angivet af Kommissionen), bør ikke kunne bringe et stort antal børns uddannelse i fare.

Klageren var endelig uenig med Kommissionen i, at elever i sekundærtrinnet ikke ville blive negativt påvirket af lukningen af deres sektion, da det fremgik, at et vist antal lærere, der allerede havde anmodet om at blive overført fra deres arbejdsplads, ikke var blevet erstattet, og at dette havde ført til negative konsekvenser for eleverne. Klageren udtrykte endvidere bekymring over børns rettigheder, som der efter hendes mening ikke var blevet taget behørigt hensyn til ved beslutningen om at lukke en række dele af Europaskolerne, herunder den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe.

2.4 Kriterierne for oprettelse, lukning eller vedligeholdelse af Europaskolerne er fastlagt i et dokument, der blev godkendt af Europaskolernes Øverste Råd på mødet den 24.-25. oktober 2000, den såkaldte Gaignage-rapport. Ifølge rapportens punkt 3 kan det overvejes at lukke et sprogafsnit ", når der ikke er 37 elever i grundskolen og 42 elever i sekundærskolen i to på hinanden følgende år, eller når det lille antal kategori I- og kategori II-elever rejser tvivl om, hvorvidt dette sprogafsnit fortsat eksisterer".

Som bilag til sin udtalelse sendte Kommissionen Ombudsmanden en kopi af forslaget af 19. december 2003, som R., generaldirektør for personale og administration i Europa-Kommissionen, havde fremsendt til Europaskolens Øverste Råd. Forslaget vedrørte anvendelsen af Gaignage-rapportens kriterier på en række sprogsektioner i skolerne i Culham, Mol, Bergen og Karlsruhe. Som følge af anvendelsen af de relevante kriterier foreslog Kommissionen at lukke den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe. Til støtte for sin holdning forklarede Kommissionen, at der i den italiensksprogede del var 50 elever i den primære cyklus, et fald fra 74 året før, og 107 elever i den sekundære cyklus, et fald fra 111 året før. Ombudsmanden bemærker, at det samlede antal børn, der deltog i den primære og den sekundære cyklus, for hver cyklus synes at have ligget langt over det antal på henholdsvis 37 og 42, der er nødvendigt for at opretholde en sprogsektion. Han bemærker imidlertid, at Gaignage-rapporten (i punkt 3) indeholder et andet kriterium, ifølge hvilket lukningen af en sprogsektion kan overvejes, når det lille antal kategori I- og kategori II-elever sætter spørgsmålstegn ved den fortsatte eksistens af denne sprogsektion.

Med hensyn til det pågældende afsnit bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen understregede, at 100 % af alle elever i grundskolen var kategori III-elever, og at 98 % af eleverne i grundskolen var kategori III-elever. Under disse omstændigheder er Ombudsmanden af den opfattelse, at det ikke forekommer urimeligt at antage, at det lille antal kategori I- og kategori II-elever kunne rejse tvivl om den pågældende sprogafdelings fortsatte eksistens. Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionens forslag og den efterfølgende afgørelse er i overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget af Det Øverste Råd.

2.5 Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen ikke kun baserede sit forslag på selve kriterierne, men også på de omkostninger, der er forbundet med vedligeholdelsen af den relevante sektion. Som institutionen selv har anført, er Kommissionen forpligtet til at bestræbe sig på at fremme god forvaltning og forsvarlig økonomisk forvaltning af fællesskabsmidler. Kommissionen fandt, at dens finansielle bidrag til vedligeholdelse af en sprogsektion, hvor der ikke var nogen kategori I- eller kategori II-elever i den primære cyklus, og kun 2 % (dvs. fire) kategori I- og kategori II-elever i den anden cyklus, ikke længere kunne begrundes. I lyset af disse oplysninger er Ombudsmanden af den opfattelse, at institutionens tilgang synes at være rimelig.

2.6 Ombudsmanden bemærker, at klageren både i sin klage og i sine bemærkninger fremførte flere andre argumenter til støtte for sine synspunkter.

2.7 Hun mente, at den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe er den eneste mulighed for, at børn, der bor i Baden-Württemberg-regionen, kan få adgang til en flersproget uddannelse. at de studerende, der har deltaget i dette afsnit, har opnået meget gode resultater og at det, inden der blev truffet beslutning om at lukke den italienske sprogsektion, ville have været rimeligt at tage hensyn til hele den periode på 41 år, hvor Europaskolen har eksisteret, kvaliteten af den tilbudte uddannelse og de positive resultater, der er opnået, i stedet for den korte periode på to år forud for beslutningen om at lukke sprogsektion.

I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at de kriterier, der skal tages i betragtning, når det overvejes at lukke en sektion, er dem, der er fastsat i Gaignage-rapporten. Ifølge disse kriterier er den periode, der skal tages i betragtning, faktisk den periode, der ligger to år forud for beslutningen om at lukke en sprogafdeling. Ombudsmanden mener endvidere, at klageren ikke har påvist, hvorfor hendes argumenter skulle have gjort det nødvendigt at opretholde den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe.

2.8 Klageren udtrykte endvidere bekymring over børns rettigheder, som der efter hendes opfattelse ikke var blevet taget behørigt hensyn til i den relevante beslutning om at lukke et vist antal dele af Europaskolerne, herunder den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe. Hun mente endvidere, at Det Øverste Råd ikke tog hensyn til de sociale konsekvenser, som lukningen af den relevante sektion ville medføre, og de negative pædagogiske konsekvenser for de elever, der allerede gik på Europaskolen. Hun konkluderede, at dette ville være i strid med artikel 24, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori det hedder, at "i alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række".

Ombudsmanden finder det nyttigt at understrege, at kun afgørelsen vedrørende den italienske sprogafdeling af Europaskolen i Karlsruhe og ikke enhver afgørelse vedrørende andre afdelinger er relevant for denne undersøgelse.

Ombudsmanden bemærker, at Det Øverste Råd i sin afgørelse om lukning af den italienske del af Europaskolen i Karlsruhe på grundlag af Kommissionens forslag af 19. december 2003 vedtog overgangsforanstaltninger. Elever i børnehaven og i grundskolen vil fortsat blive undervist i deres sprogsektion indtil grundskolens femte år, og derefter vil de blive overført til en anden sprogsektion i anden cyklus. Ikke desto mindre besluttede Det Øverste Råd undtagelsesvis at tillade undervisning i italiensk for disse børn under deres uddannelse på sekundærtrinnet for at sikre fortsat undervisning på deres modersmål. Elever, der allerede var i den sekundære cyklus, ville kunne afslutte det syvende år i deres eksisterende sprogsektion og tage den europæiske studentereksamen i deres eksisterende sprogsektion.

I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at disse foranstaltninger, som i vid udstrækning var baseret på Kommissionens forslag af 19. december 2003, synes at være i overensstemmelse med kravene i punkt 3 i Gaignage-rapporten, ifølge hvilket "lukningen af en skole eller en sprogafdeling vil blive ledsaget af foranstaltninger, der har til formål at: sikre, at eleverne er i stand til at fortsætte de studier, der gennemføres i en given cyklus (dvs. grundskoleuddannelse eller hvert niveau på sekundærtrinnet)".

2.9 Klageren hævdede også, at Europaskolen i Karlsruhe befandt sig i en god økonomisk situation, og at Kommissionens finansielle bidrag til den var faldet gradvist. Hun tilføjede, at det forhold, at lukningen af et vist antal Europaskoler eller dele heraf ville føre til besparelser, ikke burde bringe undervisningen af et stort antal børn i fare. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen ikke specifikt kommenterede dette punkt i sin udtalelse. Han er ikke desto mindre af den opfattelse, som allerede anført i punkt 2.5 ovenfor, at Kommissionens betragtning om, at dens finansielle bidrag til vedligeholdelse af en sprogsektion, der ikke havde nogen kategori I- eller kategori II-elever i den primære cyklus og kun 2% (dvs. fire) kategori I- og kategori II-elever i den anden cyklus, ikke længere kunne begrundes, forekommer rimelig. Det ser endvidere ud til, at Kommissionen har opfordret myndighederne i de medlemsstater, der er berørt af lukningen af den relevante sprogafdeling, til selv at finansiere udgifterne til de relevante sprogafdelinger. Kommissionen kan ikke drages til ansvar for, at denne opfordring ikke blev accepteret.

2.10 Med hensyn til klagerens argument om, at Det Øverste Råd, da det traf beslutning om at lukke den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe, ikke tog hensyn til indholdet af årsberetningen fra Europaskolernes generalsekretær for 2005 og Parlamentets beslutning af 17. februar 2002 (14) om den fremtidige finansiering af Europaskolerne, hvori Parlamentet gav udtryk for, at Det Øverste Råd burde afskaffe sondringen mellem elever i tre kategorier, da den var diskriminerende, bemærker Ombudsmanden, at Det Øverste Råd traf beslutning om at lukke den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe i 2004. Det var derfor logisk set ikke muligt at tage hensyn til rapporten fra Europaskolernes generalsekretær for 2005.

Med hensyn til Parlamentets beslutning fra februar 2002 må Kommissionen have været bekendt med Parlamentets holdning. Ombudsmanden mener imidlertid ikke, at klageren har påvist, hvorfor denne beslutning betød, at lukningen af den italienske del af Europaskolen i Karlsruhe skulle have været undgået, og hvorfor Kommissionens adfærd i denne forbindelse skulle anses for at udgøre fejl eller forsømmelser. Det er endvidere klart, at Parlamentet fortsat frit kan træffe enhver foranstaltning, som det måtte finde passende i denne henseende.

2.11 I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden ikke, at Kommissionen har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser i forbindelse med udfasningen af den italiensksprogede del af Europaskolen i Karlsruhe fra skoleåret 2005/2006.

2.12 Ombudsmanden bemærker endvidere, at klageren i sine bemærkninger gav udtryk for det synspunkt, at beslutningen om at lukke den italienske sprogsektion havde været diskriminerende, da ingen af Europaskolens sektioner i Karlsruhe opfyldte Gaignage-rapportens kriterier. Dette synes at være en ny påstand, som ikke udtrykkeligt blev fremsat i den oprindelige klage. I betragtning af at denne undersøgelse var begrænset til afgørelsen vedrørende den italienske sprogafdeling, finder Ombudsmanden det mere hensigtsmæssigt at behandle den inden for rammerne af en ny klage, hvis klageren beslutter at indgive en. Klageren kan derfor frit indgive en ny klage vedrørende dette punkt efter at have indgivet de relevante forudgående administrative henvendelser til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand.

3 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Bemærkningerne blev ikke underskrevet af klageren, men af A. Solaro, medlem af forældreforeningen for fremtiden for den italiensksprogede afdeling i Europaskolen i Karlsruhe.

(2) Betegnelsen "kategori I" henviser til børn af ansatte i EU-institutionernes tjeneste og af de organisationer, der er anført i kapitel XIX i oversigten over afgørelser truffet af Europaskolernes Øverste Råd i september 1995, som er ansat direkte og uden afbrydelse i en periode på mindst et år. Disse elever skal have adgang til Europaskolerne og er fritaget for skolepenge.

(3) Betegnelsen "kategori II" henviser til elever, der er omfattet af individuelle aftaler eller afgørelser, som hver især medfører specifikke rettigheder og forpligtelser for de pågældende elever.

(4) KOM(2004) 519 endelig, Høring om mulighederne for at udvikle Europaskolesystemet, Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet.

(5) Se Ombudsmandens afgørelse i sag 845/2002/IJH og hans afgørelse i undersøgelse på eget initiativ OI/5/2003/IJH, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(6) EFT 1994 L 212, s. 3-14.

(7) Betegnelsen "kategori III" henviser til elever, der ikke tilhører kategori I og II. disse elever optages på Europaskolen, for så vidt der er ledige pladser i henhold til en prioriteret rækkefølge. Den ordinære skoleafgift, der fastsættes af Det Øverste Råd, skal betales for disse elever.

(8) Godkendt af Styrelsesrådet på mødet den 24. og 25. oktober 2000.

(9) EUT 2004 C 31E, s. 91.

(10) Se Ombudsmandens afgørelse i sag 845/2002/IJH og hans afgørelse i undersøgelse på eget initiativ OI/5/2003/IJH, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(11) Undertegnet af medlemsstaten i 1957 og revideret i 1994 (EFT L 212, s. 3).

(12) Godkendt af Styrelsesrådet på mødet den 24. og 25. oktober 2000.

(13) EUT 2004 C 31 E, s. 91.

(14) EUT 2004 C 31 E, s. 91.