Strasbourg, den 15. december 2006

Kære B.

Den 11. november 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen vedrørende forslaget til direktiv om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed (2002/0047/COD).

Den 9. december 2004 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen sendte sin udtalelse den 11. marts 2005, og jeg fremsendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det, senest den 30. april 2005. Der er ikke modtaget bemærkninger fra Dem på denne dato.

Ved brev af 1. juli 2005 meddelte jeg Dem, at behandlingen af Deres sag var i gang, at Ombudsmandens afgørelse normalt træffes inden for et år efter klagen, og at der ville blive gjort alt for at afslutte afgørelsen om Deres klage tidligere, hvis det var muligt.

Efter en yderligere analyse af sagen viste det sig imidlertid, at der var behov for yderligere oplysninger for at træffe en afgørelse. Den 25. oktober 2005 skrev jeg derfor til Kommissionen og anmodede om yderligere oplysninger. Kommissionen sendte sit svar den 6. december 2005, og jeg fremsendte det til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det, senest den 31. januar 2006. Du har ikke modtaget nogen bemærkninger.

Efter at have analyseret de oplysninger, som Kommissionen fremlagde som svar på mine yderligere undersøgelser, viste det sig, at der var behov for yderligere præciseringer, for at jeg kunne afslutte min undersøgelse. Den 20. juni 2006 skrev jeg derfor til Kommissionen og anmodede om sådanne præciseringer. Kommissionen sendte sit svar den 11. september 2006, og jeg fremsendte det til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det, senest den 31. oktober 2006. Du har ikke modtaget nogen bemærkninger.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget. Jeg undskylder for den tid, det har taget at behandle din sag.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder kort sagt følgende:

Han ønskede at klage over, at forslaget til direktiv om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed (2002/0047/COD) ikke var blevet oversat til polsk. Han mente også, at det forhold, at det polske parlament ikke havde modtaget det pågældende forslag, mens det var blevet sendt til parlamenterne i de "gamle" medlemsstater på deres respektive sprog, var i strid med Amsterdamtraktaten.

Ifølge klageren bestemte Amsterdamtraktaten, at alle Kommissionens høringsdokumenter (grøn- og hvidbøger samt meddelelser) skulle fremsendes direkte af Kommissionen til medlemsstaternes nationale parlamenter ved offentliggørelsen, og at alle lovgivningsforslag, der blev sendt til Europa-Parlamentet og Ministerrådet, samtidig skulle sendes til medlemsstaternes nationale parlamenter.

Klageren hævdede, at Kommissionen havde undladt at:

1. Oversæt ovennævnte forslag til polsk.
2. Det polske parlament og parlamenterne i de øvrige nye medlemsstater underrettes om ovennævnte forslag, så de kan give udtryk for deres holdning til det.

Klageren hævdede, at Kommissionen burde forsyne det polske parlament og parlamenterne i de andre nye medlemsstater med oversættelser af forslaget til deres respektive sprog.

I sin klage hævdede klageren også, at Den Europæiske Ombudsmand burde suspendere den procedure, der førte til vedtagelsen af direktivet, indtil de nationale parlamenter havde haft mulighed for at give udtryk for deres synspunkter.

Med hensyn til sidstnævnte påstand mindede Ombudsmanden om, at traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og Ombudsmandens statut fastsætter præcise betingelser for, hvornår en klage kan antages til realitetsbehandling. Ombudsmanden kan kun indlede en undersøgelse, hvis disse betingelser er opfyldt.

En af disse betingelser er:

Artikel 195 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

"Den Europæiske Ombudsmand foretager i overensstemmelse med sit hverv de undersøgelser, som han finder berettigede (...)".

Efter en omhyggelig undersøgelse af klagen konkluderede Ombudsmanden, at der ikke var nogen grund til at behandle sidstnævnte klage, fordi Ombudsmanden ikke har beføjelse til at suspendere den pågældende procedure.

Ombudsmanden besluttede imidlertid at indlede en undersøgelse af klagerens påstande og hans første påstand mod Kommissionen.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

Det pågældende forslag blev vedtaget af Kommissionen den 20. februar 2002, sendt til Europa-Parlamentet og Rådet samme dag og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (1) på de dengang elleve officielle EU-sprog. Parlamentet afgav udtalelse ved førstebehandlingen den 24. september 2003, og Rådet nåede til politisk enighed om forslaget den 18. maj 2004.

I betragtning af de vanskeligheder, som EU-institutionerne stod over for med hensyn til at sikre tilstrækkelig oversættelseskapacitet til de nye officielle sprog i perioden efter udvidelsen, dvs. efter de ti nye medlemsstaters tiltrædelse den 1. maj 2004, var det nødvendigt at indføre overgangsordninger mellem de tre institutioner, der var involveret i lovgivningsproceduren efter den fælles beslutningsprocedure.

Den interinstitutionelle samarbejdsgruppe, den såkaldte Neunreither-gruppe, udsendte den 13. juli 2004 retningslinjer, som fastlagde fordelingen af oversættelsesarbejdet med hensyn til lovgivningsforslag mellem institutionerne. I overensstemmelse med disse retningslinjer vil Europa-Parlamentet og Rådet være ansvarlige for henholdsvis at oversætte forslag under den fælles beslutningsprocedure og forslag til høring/samstemmende udtalelse, som Kommissionen forelægger inden den 1. maj 2004, mens Kommissionen vil være ansvarlig for at oversætte alle forslag, der forelægges efter den 1. maj 2004.

I henhold til disse retningslinjer skulle Rådet derfor udarbejde sin fælles holdning på alle de officielle sprog, mens Parlamentet i princippet skulle oversætte Kommissionens oprindelige forslag til de nye sprog, da det afgav sin udtalelse ved førstebehandlingen.

Disse regler bør gælde for det pågældende forslag, som blev vedtaget før den 1. maj 2004. Den fælles holdning til dette forslag forventedes under alle omstændigheder vedtaget på en senere dato end udvidelsesdatoen.

Med hensyn til spørgsmålet om underretning af det polske parlament og parlamenterne i de øvrige nye medlemsstater skal det bemærkes, at det i protokollen om de nationale parlamenter, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten, hedder, at alle Kommissionens høringsdokumenter (grøn- og hvidbøger samt meddelelser) straks skal fremsendes til medlemsstaternes nationale parlamenter, og at Kommissionens lovgivningsforslag skal stilles til rådighed i god tid, således at hver medlemsstats regering kan sikre, at dens eget nationale parlament modtager dem efter behov. Selv om Kommissionen således er forpligtet til at fremsende høringsdokumenter til de nationale parlamenter, er den ikke underlagt en sådan forpligtelse i forbindelse med lovgivningsforslag. I henhold til protokollen er det op til medlemsstaternes regeringer i god tid at fremsende disse forslag til de nationale parlamenter. Derfor bør enhver klage over manglende oplysninger til et nationalt parlament om et lovgivningsforslag fra Kommissionen rettes til den relevante nationale regering.

Endvidere blev klagerens henvisning til bestemmelser, der pålægger Kommissionen at underrette de nationale parlamenter om lovgivningsforslag, taget fra protokollen om de nationale parlamenter, der er knyttet som bilag til udkastet til en europæisk forfatning, som endnu ikke var trådt i kraft. Kommissionen havde ikke til hensigt at gennemføre disse bestemmelser i forfatningen, før den trådte i kraft.

Klagerens bemærkninger

Ombudsmanden opfordrede klageren til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens udtalelse. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra klageren.

Yderligere undersøgelser

Efter nøje overvejelse af Kommissionens udtalelse viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser.

Ombudsmanden bemærkede, at Kommissionen i sin udtalelse syntes at hævde, at den med hensyn til opgaven med at oversætte lovgivningsforslag til sprogene i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004, havde handlet i overensstemmelse med de retningslinjer, som Neunreither-gruppen udstedte den 13. juli 2004.

Ombudsmanden bemærkede imidlertid også, at disse retningslinjer ikke syntes at være offentligt tilgængelige. For at kunne afslutte undersøgelserne af denne klage anmodede Ombudsmanden derfor Kommissionen om at sende ham en kopi af retningslinjerne.

Kommissionens svar

Som svar på Ombudsmandens anmodning fremsendte Kommissionen en kopi af de retningslinjer, som Neunreither-gruppen havde udstedt den 13. juli 2004.

Klagerens bemærkninger

Klageren blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens svar og ovennævnte retningslinjer. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra klageren.

Anden runde af yderligere undersøgelser

Efter at have analyseret retningslinjerne for oversættelsesopgaver udstedt af Neunreither-gruppen viste det sig, at der var behov for yderligere præciseringer, for at Ombudsmanden kunne afslutte sine undersøgelser af klagen.

Kommissionen blev derfor anmodet om at præcisere, hvilken institution (om nogen) der skulle oversætte det pågældende forslag til de nye sprog, eller forklare, hvorfor der efter dens opfattelse ikke skulle udarbejdes sådanne oversættelser.

Kommissionen blev også bedt om at fremlægge en kopi af oversættelsen, hvis forslaget var blevet oversat til polsk.

Kommissionens svar

Kommissionen har i sit svar sammenfattet følgende bemærkninger:

Det oprindelige forslag til det pågældende direktiv blev aldrig oversat til polsk. Den første fuldstændige tekst på polsk vedrørende dette forslag til direktiv, som Kommissionen har identificeret, er Rådets fælles holdning, der blev offentliggjort på polsk i Den Europæiske Unions Tidende den 14. juni 2005 (2). Denne oversættelse, der omfatter de ændringer af det oprindelige forslag, som Rådet har godkendt, er efter al sandsynlighed blevet foretaget af Rådets sprogtjenester. Dette afspejler retningslinjerne fra Neunreither-gruppen, ifølge hvilke sager, der afventede en fælles holdning den 1. maj 2004, skal oversættes af Rådet. Dette var tilfældet for det pågældende direktivforslag. Med hensyn til dette forslag fandt Parlamentets førstebehandling sted den 24. september 2003, mens den fælles holdning først blev vedtaget den 7. marts 2005.

Kommissionen mindede om, at Neunreither-gruppens retningslinjer var udformet med henblik på at opfylde kravene i den igangværende lovgivningsprocedure. Oversættelserne blev planlagt under hensyntagen til behovene i den fase af lovgivningsproceduren, hvor retsakten var på tidspunktet for udvidelsen. For så vidt angår Rådets fælles holdning, er det ikke nødvendigt at oversætte det oprindelige forslag, da Rådets fælles holdninger normalt fremlægges i summarisk form. Hvis en sag afventede Rådets fælles holdning den 1. maj 2004, var der derfor ikke planlagt nogen oversættelse af det oprindelige forslag.

En fuldstændig oversættelse med tilbagevirkende kraft til de nye sprog af alle de sager, der var til behandling den 1. maj 2004, ville have skabt en overbelastning af institutionernes sprogtjenester. Disse tjenestegrene var samtidig ansvarlige for oversættelsen af de nye filer, som de var ansvarlige for fra den 1. maj 2004. De stod også stadig over for udfordringen med at rekruttere kvalificerede oversættere til de nye sprog i tilstrækkeligt antal.

Den manglende oversættelse til polsk af Kommissionens forslag af 20. februar 2002 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed (2002/0047/COD) er således i overensstemmelse med Neunreither-gruppens retningslinjer. Disse retningslinjer fastlagde midlertidige oversættelsesordninger for lovgivningssager, der endnu ikke var afsluttet den 1. maj 2004, ved at udarbejde et regelsæt baseret på princippet om sammenhæng og proportionalitet.

Det skal også bemærkes, at det pågældende forslag endelig er blevet forkastet af Parlamentet ved andenbehandlingen.

Klagerens bemærkninger

Klageren blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens svar. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra klageren.

Afgørelsen

1 Den påståede undladelse af at fremlægge en polsk oversættelse af direktivforslaget

1.1 Klagen vedrørte Europa-Kommissionens forslag til direktiv om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed (2002/0047/COD). Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde oversat forslaget til polsk.

1.2 Kommissionen gjorde gældende, at det pågældende forslag blev vedtaget af Kommissionen den 20. februar 2002, fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet samme dag og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (3) på Den Europæiske Unions daværende elleve officielle sprog. Parlamentet afgav udtalelse ved førstebehandlingen den 24. september 2003, og Rådet nåede til politisk enighed om forslaget den 18. maj 2004.

I betragtning af de vanskeligheder, som EU-institutionerne stod over for med hensyn til at sikre tilstrækkelig oversættelseskapacitet til de nye officielle sprog i perioden efter udvidelsen, dvs. efter de ti nye medlemsstaters tiltrædelse den 1. maj 2004, var det nødvendigt at indføre overgangsordninger mellem de tre institutioner, der var involveret i lovgivningsproceduren efter den fælles beslutningsprocedure. Den interinstitutionelle samarbejdsgruppe, den såkaldte Neunreither-gruppe, udsendte den 13. juli 2004 retningslinjer, som fastlagde fordelingen af oversættelsesarbejdet med hensyn til lovgivningsforslag mellem institutionerne.

I overensstemmelse med disse retningslinjer vil Europa-Parlamentet og Rådet være ansvarlige for henholdsvis at oversætte forslag under den fælles beslutningsprocedure og forslag til høring/samstemmende udtalelse, som Kommissionen forelægger inden den 1. maj 2004, mens Kommissionen vil være ansvarlig for at oversætte alle forslag, der forelægges efter den 1. maj 2004. I henhold til disse retningslinjer skulle Rådet derfor udarbejde sin fælles holdning på alle de officielle sprog, mens Parlamentet i princippet skulle oversætte Kommissionens oprindelige forslag til de nye sprog, da det afgav sin udtalelse ved førstebehandlingen. Disse regler bør gælde for det pågældende forslag, som blev vedtaget før den 1. maj 2004.

1.3 Efter anmodning fra Den Europæiske Ombudsmand fremsendte Kommissionen en kopi af retningslinjerne fra Neunreither-gruppen. Efter at have analyseret disse retningslinjer , viste det sig imidlertid, at der var behov for yderligere præciseringer, for at Ombudsmanden kunne afslutte sine undersøgelser af klagen. Kommissionen blev derfor anmodet om at præcisere, hvilken institution (om nogen) der skulle oversætte det pågældende forslag til de nye sprog, eller forklare, hvorfor der efter dens opfattelse ikke skulle udarbejdes sådanne oversættelser. Kommissionen blev også bedt om at fremlægge en kopi af oversættelsen, hvis forslaget var blevet oversat til polsk.

1.4 Som svar på Ombudsmandens anmodning om præciseringer forklarede Kommissionen, at det oprindelige forslag til det pågældende direktiv aldrig var blevet oversat til polsk. Den første fuldstændige tekst på polsk vedrørende direktivforslaget er Rådets fælles holdning, der blev offentliggjort på polsk i Den Europæiske Unions Tidende den 14. juni 2005 (4). Kommissionen mindede om, at Neunreither-gruppens retningslinjer var udformet med henblik på at opfylde kravene i den igangværende lovgivningsprocedure. For så vidt angår Rådets fælles holdning, er det ikke nødvendigt at oversætte det oprindelige forslag, da Rådets fælles holdninger normalt fremlægges i summarisk form. Hvis en sag afventede Rådets fælles holdning den 1. maj 2004, var der derfor ikke planlagt nogen oversættelse af det oprindelige forslag. En fuldstændig oversættelse med tilbagevirkende kraft til de nye sprog af alle de sager, der var til behandling den 1. maj 2004, ville have skabt en overbelastning af institutionernes sprogtjenester. Den manglende oversættelse til polsk af Kommissionens forslag af 20. februar 2002 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed (2002/0047/COD) er således i overensstemmelse med Neunreither-gruppens retningslinjer. Disse retningslinjer fastlagde midlertidige oversættelsesordninger for lovgivningssager, der endnu ikke var afsluttet den 1. maj 2004, ved at udarbejde et regelsæt baseret på princippet om sammenhæng og proportionalitet. Kommissionen påpegede imidlertid, at det pågældende forslag blev forkastet af Parlamentet ved andenbehandlingen.

1.5 Ombudsmanden bemærker, at da polsk blev et officielt EU-sprog den 1. maj 2004, var det pågældende forslag blevet godkendt med ændringer af Parlamentet ved førstebehandlingen og afventede Rådets vedtagelse af en fælles holdning. I henhold til Neunreither-gruppens retningslinjer for lovgivningssager, der afventer Rådets fælles holdning efter den fælles beslutningsprocedure, fik Rådet til opgave at oversætte sin fælles holdning til alle tyve sprog. Som præciseret af Kommissionen omfattede Neunreither-gruppens retningslinjer imidlertid ikke en oversættelse af et forslag til direktiv til de sprog, der blev officielle EU-sprog den 1. maj 2004, hvis det pågældende forslag afventede Rådets fælles holdning på denne dato. Der foreligger derfor ikke en oversættelse til polsk af det pågældende forslag.

1.6 Ombudsmanden konkluderer derfor, at den manglende oversættelse af forslaget til de sprog, der blev officielle EU-sprog den 1. maj 2004, synes at være i overensstemmelse med retningslinjerne fra den interinstitutionelle samarbejdsgruppe, også kaldet Neunreither-gruppen. Denne konstatering besvarer imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt den manglende fremlæggelse af sådanne oversættelser var forenelig med princippet om god forvaltningsskik. Ombudsmanden mener, at borgerne har ret til at få oplysninger om de lovgivningsforslag, som Kommissionen forelægger fællesskabslovgiveren. For at sikre, at sådanne oplysninger er tilgængelige for alle interesserede borgere, vil det derfor ikke være urimeligt at antage, at de bør være tilgængelige på alle fællesskabssprog. Med hensyn til den foreliggende sag bemærker Ombudsmanden imidlertid, at det pågældende forslag ifølge Kommissionens oplysninger i sidste ende blev forkastet af Parlamentet. På denne baggrund og i betragtning af, at klageren ikke har fremsat bemærkninger til Kommissionens bemærkninger, finder Ombudsmanden, at der ikke er grund til yderligere undersøgelser af dette spørgsmål i den foreliggende sag.

2 Den påståede undladelse af at underrette det polske parlament

2.1 Klageren mente, at det forhold, at det polske parlament ikke havde modtaget det pågældende forslag, mens det var blevet sendt til parlamenterne i de "gamle" medlemsstater på deres respektive sprog, var i strid med Amsterdamtraktaten. Ifølge klageren bestemte Amsterdamtraktaten, at alle Kommissionens høringsdokumenter (grøn- og hvidbøger samt meddelelser) skulle fremsendes direkte af Kommissionen til medlemsstaternes nationale parlamenter ved offentliggørelsen, og at alle lovgivningsforslag, der blev sendt til Parlamentet og Ministerrådet, samtidig skulle sendes til medlemsstaternes nationale parlamenter. Klageren hævdede, at Kommissionen havde undladt at underrette det polske parlament og parlamenterne i de andre nye medlemsstater om ovennævnte forslag, så de kunne give udtryk for deres synspunkter om det.

2.2 Kommissionen gjorde gældende, at det i protokollen om de nationale parlamenter, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten, hedder, at alle Kommissionens høringsdokumenter (grøn- og hvidbøger samt meddelelser) straks skal fremsendes til medlemsstaternes nationale parlamenter, og at Kommissionens lovgivningsforslag skal stilles til rådighed i god tid, således at hver medlemsstats regering kan sikre, at dens eget nationale parlament modtager dem efter behov. Selv om Kommissionen således er forpligtet til at fremsende høringsdokumenter til de nationale parlamenter, er den ikke underlagt en sådan forpligtelse i forbindelse med lovgivningsforslag. I henhold til protokollen er det op til medlemsstaternes regeringer i god tid at fremsende disse forslag til de nationale parlamenter. Derfor bør enhver klage over manglende oplysninger til et nationalt parlament om et lovgivningsforslag fra Kommissionen rettes til den relevante nationale regering. Endvidere blev klagerens henvisning til bestemmelser, der pålægger Kommissionen at underrette de nationale parlamenter om lovgivningsforslag, taget fra protokollen om de nationale parlamenter, der er knyttet som bilag til udkastet til en europæisk forfatning, som endnu ikke var trådt i kraft. Kommissionen havde ikke til hensigt at gennemføre disse bestemmelser i forfatningen, før den trådte i kraft.

2.3 Ombudsmanden bemærker, at det i punkt I.2 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, fastsættes, at Kommissionens lovgivningsforslag skal stilles til rådighed i god tid, således at hver medlemsstats regering kan sikre, at dens eget nationale parlament modtager dem efter behov. Ombudsmanden mener derfor, at det er klart, at Kommissionen ikke er ansvarlig for fremsendelsen af lovgivningsforslag til de nationale parlamenter. Ombudsmanden minder endvidere om, at det pågældende forslag blev fremsat, før Polen og ni andre europæiske stater blev medlemmer af Den Europæiske Union den 1. maj 2004. På det tidspunkt, hvor forslaget blev fremsat, havde de nationale parlamenter i de ti stater, der senere tiltrådte Unionen, derfor ingen ret til information i henhold til protokollen. Ombudsmanden bemærker endvidere, at klagerens erklæring om, at Kommissionen skulle sende sine lovgivningsforslag til de nationale parlamenter samtidig med, at den sendte dem til Parlamentet og Rådet, synes at være baseret på artikel 2 i den udgave af protokollen, der findes i bilag 1 til udkastet til traktat om en forfatning for Europa, som endnu ikke er trådt i kraft.

2.4 På grundlag af ovenstående finder Ombudsmanden ikke, at Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af klagen.

3 Klagerens påstand

3.1 Klageren hævdede, at Kommissionen burde forsyne det polske parlament og parlamenterne i de andre nye medlemsstater med oversættelser af forslaget til deres respektive sprog.

3.2 Ombudsmanden mener på baggrund af ovenstående konklusioner (se punkt 2.4), at klagerens påstand ikke kan tages til følge.

4 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage finder Ombudsmanden, at der ikke er nogen grund til at gå videre med spørgsmålet om Kommissionens påståede undladelse af at oversætte direktivforslaget til polsk. Med hensyn til den påståede manglende underretning af det polske parlament om det pågældende forslag synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT 2002 E 151, s. 129.

(2) EUT 2005 C 144 E, s. 9.

(3) EFT 2002 E 151, s. 129.

(4) EUT 2005 C 144 E, s. 9.