Strasbourg, den 24. januar 2006

Kære G.

Den 30. september 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende behandlingen af klage 2003/5029 SG (2003) A/8291/2, som De havde indgivet til Europa-Kommissionen i august 2003.

Den 18. oktober 2004 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen afgav udtalelse den 11. februar 2005. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 15. marts 2005.

Den 10. oktober 2005 blev Deres klage omfordelt til advokat Ioannis Dimitrakopoulos.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget. For at undgå misforståelser er det vigtigt at minde om, at EF-traktaten kun giver Ombudsmanden beføjelse til at undersøge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer. Det fremgår udtrykkeligt af Den Europæiske Ombudsmands statut, at der ikke kan klages til ombudsmanden over handlinger foretaget af nogen anden myndighed eller person. Ombudsmandens undersøgelser af din klage har derfor været rettet mod at undersøge, om der har været fejl eller forsømmelser i Kommissionens aktiviteter.

Komplekset

I august 2003 indgav klageren, der er advokat, en klage til Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 226 ("artikel 226-klage") på vegne af 32 læger, der arbejder på hospitaler i det græske nationale sundhedssystem. Klagen vedrørte græske hospitalsbestemmelser om arbejdstid, som angiveligt var i strid med Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (1) ("direktiv 89/391"). Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (2) ("direktiv 93/104") og præsidentdekret 88/1999 (vedtaget til gennemførelse af direktiv 93/104). Endvidere hævdedes det i klagen, at aflønning for overarbejde var i strid med lov nr. 2875/2000 og det forfatningsmæssige lighedsprincip. Ved brev af 3. oktober 2003 meddelte Kommissionen klageren, at hendes artikel 226-klage var blevet registreret under nr. 2003/5029 SG (2003) A/8291/2, og at klagen ville blive behandlet af Kommissionens tjenestegrene, der beskæftiger sig med det relevante område af fællesskabsretten. Ved brev af 21. oktober 2003 meddelte Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling ("GD EMPL") klageren, at dets kompetente enheder ville analysere hendes klage og underrette hende om resultatet af deres undersøgelse. Efterfølgende anførte klageren ved brev af 5. januar 2004 og 26. marts 2004, at hun gerne ville anses for også at handle på vegne af flere andre læger, og hun meddelte Kommissionen, at hun havde anlagt sag ved de nationale domstole vedrørende den pågældende sag (og vedlagde kopier af disse sager i sine breve).

Den 30. september 2004 indgav klageren en klage til Ombudsmanden med påstand om, at Kommissionen på trods af Kommissionens ovennævnte skrivelse af 3. oktober 2003 og flere telefonopkald til Kommissionen og hendes ovennævnte skrivelser ikke havde underrettet hende om forløbet af behandlingen af hendes artikel 226-klage. Klageren bemærkede i den forbindelse, at hun var bange for, at Kommissionen ikke undersøgte hendes artikel 226-klage på grund af sagens betydning og det politiske pres, som den græske regering udøvede i denne sag. Klageren anførte, at hun forventede, at Kommissionen fandt, at Grækenland havde overtrådt fællesskabsretten.

Den 18. oktober 2004 indledte Ombudsmanden en undersøgelse af ovennævnte klage.

Ved brev af 22. november 2004 underrettede Kommissionen klageren om status for hendes artikel 226-klage som følger:

"Denne klage vedrører arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF (3)), nærmere bestemt det forhold, at en bestemt form for vagttjeneste ikke betragtes som arbejdstid i henhold til græsk lovgivning eller praksis.

Som De sikkert ved, vedtog Kommissionen den 22. september 2004 efter omfattende høringer i hele Europa et forslag om ændring af direktiv 2003/88/EF …, som indeholder ændringer af de eksisterende bestemmelser om rådighedsvagt. Dette forslag ajourfører centrale aspekter af arbejdstidsdirektivet og indeholder en afbalanceret pakke af indbyrdes forbundne foranstaltninger, som bevarer hovedmålet og samtidig imødekommer behovene i den moderne europæiske økonomi.

Kommissionen vil se på Deres klage i lyset af dette forslag og på grundlag af de drøftelser, der i øjeblikket finder sted i de andre institutioner, og vil om nødvendigt træffe foranstaltninger.

Med hensyn til spørgsmålet om aflønning og den græske lovgivnings overtrædelse af den græske forfatning på dette punkt, som De nævnte i Deres klage, vil jeg gerne informere Dem om følgende. Direktiv 2003/88/EF er en sundheds- og sikkerhedsforanstaltning og omhandler ikke spørgsmålet om løn. Desuden har Kommissionen ikke kompetence til at behandle spørgsmålet om den græske lovgivnings forfatningsmæssighed.

Vi beklager, at vi ikke var i stand til at informere Dem tidligere. Forsinkelsen kan imidlertid forklares med sagens tekniske og juridiske kompleksitet og det forhold, at det pågældende direktiv er genstand for en fornyet gennemgang."

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse om dette klagepunkt fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger. Klagerens artikel 226-klage vedrørte anvendelsen af direktiv 89/391 og 93/104 i Grækenland. Ifølge klageren blev vagtperioder, hvor lægernes uafbrudte tilstedeværelse på hospitalet var påkrævet, ikke betragtet som arbejdstid i henhold til græsk lovgivning i modsætning til EF-Domstolens afgørelser i sag C-303/98, SIMAP (4), og sag C-151/02, Jaeger (5), hvori Domstolen fastslog, at "den vagtperiode, som lægerne tilbringer i de primære sundhedsgrupper, i sin helhed skal betragtes som arbejdstid og i givet fald som overarbejde i henhold til direktiv 93/104, når de skal være på sundhedscentret"(6). Som følge heraf hævder klageren, at grænserne for ugentlig arbejdstid, hvileperioder og natarbejde ikke overholdes. Klagen i henhold til artikel 226 vedrørte også forskelsbehandling af læger i henhold til national lovgivning. Græsk national lovgivning regulerede en maksimal periode for overarbejde og erstatning, men læger var udelukket fra denne forordning. På det tidspunkt, hvor G. indgav klagen, var Kommissionen i færd med at analysere virkningen af ovennævnte afgørelser fra Domstolen. Da nogle af direktivets bestemmelser blev taget op til fornyet overvejelse, besluttede Kommissionen at medtage spørgsmålet om rådighedsvagter i denne revisionsproces. Med henblik herpå udsendte Kommissionen en meddelelse om arbejdstid, som blev vedtaget den 30. december 2003 (7), og i maj 2004 udsendte den et høringsdokument, som den sendte til arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan (8). Den 22. september 2004 og efter omfattende høringer i hele Europa vedtog Kommissionen et forslag (9) om ændring af direktiv 2003/88, som kodificerede og ophævede direktiv 93/104 og 2000/34 (10). Dette forslag ajourfører centrale aspekter af EF-direktiverne om arbejdstid og indeholder en afbalanceret pakke af indbyrdes forbundne foranstaltninger, som bevarer hovedmålet og samtidig imødekommer behovene i den moderne europæiske økonomi. Kommissionen besluttede at se på denne og andre relaterede klager i lyset af dette forslag og på grundlag af de drøftelser, der i øjeblikket finder sted i de andre institutioner, og at træffe de nødvendige foranstaltninger. Den tekniske og juridiske kompleksitet af dette spørgsmål forklarede forsinkelsen i underretningen af klageren. Domstolens afgørelser i sag C-303/98 SIMAP (11) og sag C-151/02 Jaeger (12) havde stor indvirkning på medlemsstaterne, hovedsagelig på de offentlige sundhedssystemer, og der var behov for en omhyggelig analyse af situationen, inden der blev taget yderligere skridt. Klageren var ved brev af 22. november 2004 blevet underrettet om denne udvikling med hensyn til arbejdstidsdirektivet og om, at Kommissionen ville udsætte en beslutning om, hvorvidt klagen skulle behandles, fordi den afhang af forslagets videre forløb. Spørgsmålets kompleksitet og det forhold, at klagen var blevet indgivet til Kommissionen under forberedelsen af den fornyede undersøgelse, forklarede, hvorfor Kommissionen beklageligvis ikke havde givet klageren et materielt svar på berettigelsen af artikel 226-klagen.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse understregede klageren, at selv om hun var blevet underrettet om status for sin artikel 226-klage, vedrører hendes påstand om fejl eller forsømmelser også Kommissionens undladelse af a) at analysere hendes klage i henhold til fællesskabsretten, b) at tage skridt til at undersøge, om den anfægtede praksis i Grækenland var forenelig med fællesskabsretten og c) at indlede en traktatbrudsprocedure mod Grækenland.

Afgørelsen

1 Kommissionens undladelse af at underrette klageren om status for sin undersøgelse af hendes artikel 226-klage

1.1 I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Kommissionen havde undladt at underrette hende om status for sin undersøgelse af hendes artikel 226-klage, der blev registreret under nr. 2003/5029 SG (2003) A/8291/2. Klageren bemærkede i den forbindelse, at hun var bange for, at Kommissionen ikke havde undersøgt hendes artikel 226-klage på grund af sagens betydning og det politiske pres, som den græske regering udøvede i denne sag.

1.2 I sin udtalelse om dette klagepunkt fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger. Klagerens artikel 226-klage vedrørte anvendelsen af direktiv 89/391 og 93/104 i Grækenland. Ifølge klageren blev vagttjeneste, hvor lægernes uafbrudte tilstedeværelse på hospitalet var påkrævet, ikke betragtet som arbejdstid i henhold til græsk lovgivning, hvilket er i strid med EF-Domstolens afgørelser i sag C-303/98, SIMAP (13), og sag C-151/02, Jaeger (14), hvori Domstolen fastslog, at "den vagttjeneste, som lægerne udfører i de primære sundhedsgrupper, i sin helhed skal betragtes som arbejdstid og i givet fald som overarbejde i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 93/104, når de skal være på sundhedscentret"(15). Som følge heraf hævdede klageren, at grænserne for ugentlig arbejdstid, hvileperioder og natarbejde ikke blev overholdt. Klagen i henhold til artikel 226 vedrørte også forskelsbehandling af læger i henhold til national lovgivning. Græsk national lovgivning regulerede en maksimal periode for overarbejde og erstatning, men læger var udelukket fra denne forordning. På det tidspunkt, hvor klageren indgav klagen, var Kommissionen i færd med at analysere virkningen af ovennævnte afgørelser fra Domstolen. Da nogle af direktivets bestemmelser blev taget op til fornyet overvejelse, besluttede Kommissionen at medtage spørgsmålet om rådighedsvagter i denne revisionsproces. Med henblik herpå udsendte Kommissionen en meddelelse om arbejdstid, som blev vedtaget den 30. december 2003 (16), og i maj 2004 udsendte den et høringsdokument, som den sendte til arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan (17). Den 22. september 2004 og efter omfattende høringer i hele Europa vedtog Kommissionen et forslag (18) om ændring af direktiv 2003/88, som kodificerede og ophævede direktiv 93/104 og 2000/34 (19). Dette forslag ajourfører centrale aspekter af EU-lovgivningen om arbejdstid og indeholder en afbalanceret pakke af indbyrdes forbundne foranstaltninger, som bevarer hovedmålet og samtidig imødekommer behovene i den moderne europæiske økonomi. Kommissionen besluttede at se på denne og andre relaterede klager i lyset af dette forslag og på grundlag af de drøftelser, der i øjeblikket finder sted i de andre institutioner, og at træffe de nødvendige foranstaltninger. Den tekniske og juridiske kompleksitet af dette spørgsmål forklarede forsinkelsen i underretningen af klageren. Domstolens afgørelser i sag C-303/98 SIMAP (20) og sag C-151/02 Jaeger (21) havde stor indvirkning på medlemsstaterne, hovedsagelig på de offentlige sundhedssystemer, og der var behov for en omhyggelig analyse af situationen, inden der blev taget yderligere skridt. Klageren var ved brev af 22. november 2004 blevet underrettet om denne udvikling med hensyn til arbejdstidsdirektivet og om, at beslutningen om at gå videre med klagen var blevet udsat, fordi den afhang af forslagets videre forløb. Spørgsmålets kompleksitet og det forhold, at klagen blev indgivet til Kommissionen under forberedelsen af den fornyede undersøgelse, forklarede, hvorfor Kommissionen beklageligvis ikke havde givet klageren et materielt svar på berettigelsen af artikel 226-klagen.

1.3 I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse understregede klageren, at selv om hun var blevet underrettet om status for sin artikel 226-klage, vedrørte hendes påstand om fejl eller forsømmelser også Kommissionens undladelse af a) at analysere hendes klage i henhold til fællesskabsretten, b) at tage skridt til at undersøge, om den anfægtede praksis i Grækenland var forenelig med fællesskabsretten og c) at indlede en traktatbrudsprocedure mod Grækenland.

1.4 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen ved brev af 22. november 2004 og ved sin udtalelse om denne klage underrettede klageren om status for sin undersøgelse af klagerens artikel 226-klage. Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionen har truffet passende foranstaltninger som reaktion på dette aspekt af klagen. I betragtning af at klageren i sine bemærkninger ikke anfægtede rettidigheden af fremlæggelsen af disse oplysninger, finder Ombudsmanden endvidere, at det ikke er berettiget at tage yderligere hensyn til dette aspekt af sagen.

1.5 Med hensyn til klagerens argument om, at Kommissionen ikke har underrettet hende om sin vurdering af berettigelsen af hendes artikel 226-klage, bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen i sin skrivelse af 22. november 2004 meddelte klageren, at arbejdstidsdirektivet ikke behandlede spørgsmålet om løn, og at den ikke havde kompetence til at behandle spørgsmålet om forfatningsmæssigheden af den græske lovgivning, der var rejst i artikel 226-klagen. Disse bemærkninger vedrører den del af klagerens artikel 226-klage, der vedrører aflønning for overarbejde, hvilket er en omgåelse af lov nr. 2875/2000 og af det forfatningsmæssige lighedsprincip. Desuden har klageren ikke anfægtet rettidigheden og rigtigheden af disse bemærkninger, som forekommer rimelige. Ombudsmanden finder derfor ikke, at der foreligger fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af klagen.

1.6 Med hensyn til klagerens argument om, at Kommissionen har undladt at underrette hende om sin vurdering af berettigelsen af hendes påstand vedrørende bestemmelser om arbejdstid, der angiveligt var i strid med fællesskabsdirektiver, bemærker Ombudsmanden følgende. I bilaget til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (22) ("Kommissionens meddelelse") hedder det bl.a., at "Kommissionens tjenestegrene som hovedregel vil undersøge klager med henblik på at nå frem til en afgørelse om at udstede en åbningsskrivelse eller afslutte sagen senest et år efter datoen for generalsekretariatets registrering af klagen. Hvis denne frist overskrides, underretter den tjenestegren i Kommissionen, der er ansvarlig for sagen, skriftligt klageren herom." (punkt 8 i Kommissionens meddelelse). Det følger af dette tilsagn, at ovennævnte frist på et år kun kan overskrides i særlige tilfælde, og at Kommissionen skal give en fyldestgørende begrundelse for forsinkelsen.

1.7 I den foreliggende sag forklarede Kommissionen, at den havde udsat en beslutning om at gå videre med klagerens artikel 226-klage, fordi den afhang af den videre behandling af dens forslag af 22. september 2004, som blev vedtaget efter omfattende høringer i hele Europa, om at ændre fællesskabslovgivningen om arbejdstid, herunder rådighedsvagter. Kommissionen påpegede, at Domstolens afgørelser i sag C-303/98, SIMAP, og sag C-151/02, Jaeger, har haft stor indvirkning på medlemsstaterne, navnlig på deres offentlige sundhedssystemer, at situationen skulle undersøges nøje, og at det foregående forslag ajourførte centrale aspekter af direktiv 2003/88 og indeholdt en afbalanceret pakke af indbyrdes forbundne foranstaltninger, som bibeholdt hovedformålet og samtidig opfyldte behovene i den moderne europæiske økonomi. Idet Ombudsmanden bemærker, at Kommissionens forslag fastslår, at den inaktive del af rådighedsvagten ikke er arbejdstid som omhandlet i direktiv 2003/88 (som erstattede direktiv 93/104), medmindre national lovgivning, kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter bestemmer andet, finder Ombudsmanden, at Kommissionen har givet rimelige og tilstrækkelige forklaringer på, hvorfor den ikke har vurderet berettigelsen af klagerens artikel 226-klage inden for ovennævnte frist på et år . Ombudsmanden finder derfor ikke, at der foreligger fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af sagen. Det følger heraf, at Kommissionens undladelse af at træffe beslutning om at indlede en traktatbrudsprocedure mod Grækenland på grundlag af den påståede overtrædelse af fællesskabsretten, der er påpeget i klagerens artikel 226-klage, heller ikke kan betragtes som et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2 Konklusion

Da Kommissionen har underrettet klageren om status for sin undersøgelse af klagerens artikel 226-klage, ser det ud til, at Kommissionen har truffet passende foranstaltninger som svar på den relevante del af klagen. Endvidere synes Kommissionens undladelse af at underrette klageren om sin vurdering af berettigelsen af hendes artikel 226-klage inden for den frist på et år, der er fastsat i Kommissionens meddelelse, ikke at udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Heraf følger, at Kommissionens undladelse af at træffe beslutning om at indlede en overtrædelsesprocedure mod Grækenland på grundlag af klagerens artikel 226-klage heller ikke kan betragtes som et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Yderligere bemærkninger:

Ombudsmanden gentager, at det er god administrativ praksis for Kommissionen at holde klagerne underrettet om status for de klager, de indgiver til Kommissionen (23). I den foreliggende sag har Kommissionen besluttet at se på klagerens artikel 226-klage i lyset af sit forslag til ændring af direktiv 2003/88 og på grundlag af de relevante drøftelser, der i øjeblikket finder sted i de øvrige institutioner. Den har også anført, at en afgørelse om, hvorvidt klagen skal behandles, afhænger af forslagets videre forløb og derfor skal udsættes. Under disse omstændigheder opfordrer Ombudsmanden Kommissionen til regelmæssigt at underrette klageren om status for hendes klage i lyset af forløbet af det foregående forslag. Ombudsmanden bemærker i den forbindelse, at klageren har mulighed for at indgive en ny klage til Ombudsmanden, hvis hun ikke er tilfreds med Kommissionens videre behandling af hendes artikel 226-klage, herunder Kommissionens afgørelse om, hvorvidt hun skal gå videre med denne klage.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT 1989 L 183, s. 1.

(2) EFT 1993 L 307, s. 18.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9). Direktivet trådte i kraft den 2. august 2004.

(4) Sag C-303/98, Sindicato af Médicos af Asistencia Pública (SIMAP), Sml. 2000 I, s. 7963.

(5) Sag C-151/02, Jaeger, Sml. 2003 I, s. 8389.

(6) Jf. C-303/98, op.cit., præmis 48-52, og C-151/02, op.cit., præmis 68-71.

(7) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om revurdering af direktiv 93/104/EF, KOM(2003) 843 endelig.

(8) Anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan vedrørende revisionen af direktiv 93/104/EF, dokument SEK(2004) 610.

(9) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/88/EF, KOM(2004) 607 endelig.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF af 22.6.2000 om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte sektorer og aktiviteter, der er udelukket fra dette direktiv, EFT L 195, s. 41.

(11) C-303/98, Sindicato af Médicos af Asistencia Pública (SIMAP), Sml. 2000 I, s. 7963.

(12) Sag C-151/02, Jaeger, Sml. 2003 I, s. 8389.

(13) C-303/98, Sindicato af Médicos af Asistencia Pública (SIMAP), Sml. 2000 I, s. 7963.

(14) C-151/02, Jaeger, Sml. 2003 I, s. 8389.

(15) Jf. C-303/98, op.cit., præmis 48-52, og C-151/02, op.cit., præmis 68-71.

(16) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om revurdering af direktiv 93/104/EF, KOM(2003) 843 endelig.

(17) Anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan vedrørende revisionen af direktiv 93/104/EF, dokument SEK(2004) 610.

(18) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/88/EF, KOM(2004) 607 endelig.

(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF af 22.6.2000 om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte sektorer og aktiviteter, der er udelukket fra dette direktiv, EFT L 195, s. 41.

(20) C-303/98, Sindicato af Médicos af Asistencia Pública (SIMAP), Sml. 2000 I, s. 7963.

(21) Sag C-151/02, Jaeger, Sml. 2003 I, s. 8389.

(22) KOM(2002) 141 endelig, EFT C 244 af 10.10.2002, s. 5.

(23) Se beslutning om klage 1045/2002/GG, punkt 1.3.