Baggrunden for klagen

1. En af opgaverne for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) er at foretage uafhængige administrative undersøgelser af alvorlige forseelser begået af ansatte og medlemmer af EU-institutionerne. Efter sine undersøgelser kan OLAF fremsætte henstillinger om foranstaltninger, der skal træffes af den berørte EU-institution, herunder »disciplinære henstillinger«, der har til formål at sanktionere den eller de berørte personers forseelser [1]. Gennem sin årsberetning informerer OLAF offentligheden om antallet af disciplinære henstillinger, det har rettet til de berørte EU-institutioner i en given periode, og giver aggregerede oplysninger om de opfølgende foranstaltninger, der er truffet af de kompetente EU-institutioner eller -organer [2].

2. Klageren, en journalist, ønskede at vide mere om OLAF's resultater og EU-institutionernes opfølgning. Med henblik herpå fremsatte han flere anmodninger om aktindsigt [3] til relevante EU-institutioner, herunder i juni 2024 til Kommissionen vedrørende en afsluttet undersøgelse, der er omhandlet i OLAF's årsberetning for 2022.

3. Ifølge denne årsrapport vedrørte undersøgelsen mulige finansielle uregelmæssigheder og overtrædelser af vedtægtsmæssige forpligtelser begået af en EU-ansat, som hovedsagelig bestod i påstande om favorisering af eksterne kontrahenter og potentielle interessekonflikter med familiemedlemmer [4]. OLAF rettede en henstilling til Kommissionen om at indlede en disciplinærsag mod den pågældende EU-ansatte. Kommissionens Undersøgelses- og Disciplinærkontor (IDOC) stod for opfølgningen.

4. Mere specifikt anmodede klageren om:

• kopier af al kommunikation mellem OLAF og Kommissionen vedrørende dette spørgsmål, herunder OLAF's henstilling
• Kommissionens sagsakter vedrørende den pågældende disciplinærsag, herunder a) en kopi af eventuelle endelige skriftlige rapporter og bilag, b) en kopi af eventuelle foreløbige rapporter og bilag og c) korrespondance mellem Kommissionen og den pågældende ansatte.

5. I juli 2024 besvarede Kommissionen anmodningen og identificerede 23 dokumenter i forbindelse med disciplinærsagen [5]. Den afslog at give aktindsigt i dokumenterne i deres helhed, idet den anførte, at udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt (forordning (EF) nr. 1049/2001) og om beskyttelse af personoplysninger (forordning (EF) nr. 2018/1725)[6].

6. Klageren anmodede Kommissionen om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring").

7. Efter en forsinkelse [7] udstedte Kommissionen sin endelige beslutning, hvori den bekræftede afslaget på aktindsigt.[8] I den forbindelse påberåbte Kommissionen sig en generel formodning om fortrolighed som følge af beskyttelsen af formålet med undersøgelserne.[9] Kommissionen hævdede også, at der ikke kan gives aktindsigt for at beskytte de personoplysninger, der er indeholdt i dokumenterne [10].

8. Sagsøgeren var utilfreds med Kommissionens afslag på at give aktindsigt i de ønskede dokumenter og henvendte sig til Ombudsmanden i januar 2025.

Ombudsmandens forslag til en løsning

9. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens afslag på at give aktindsigt i de ønskede dokumenter, og hendes undersøgelseshold foretog en undersøgelse af de omtvistede dokumenter.

10. På grundlag af inspektionen og begrundelsen i Kommissionens bekræftende afgørelse var Ombudsmanden ikke overbevist om, at Kommissionen kunne påberåbe sig en generel formodning om fortrolighed af IDOC's undersøgelsesdossierer, efter at den disciplinære sanktion allerede var blevet pålagt.

11. Selv hvis Unionens retsinstanser anerkendte en generel formodning for dokumenter, der indgår i de administrative sagsakter i en IDOC-undersøgelse, ville en sådan generel formodning højst sandsynligt være tidsbegrænset. I modsat fald ville det være i strid med den generelle formodning om fortrolighed, som Retten har anerkendt i forbindelse med OLAF's undersøgelsesdossierer [11], som er tidsbegrænset [12]. Den finder anvendelse under undersøgelsen og de dermed forbundne opfølgningsprocedurer, forudsat at der endnu ikke er forløbet en rimelig frist for denne opfølgning [13].

12. På grundlag af inspektionen fandt Ombudsmanden, at der kun er begrænsede oplysninger i dokumenterne, som skal redigeres for at beskytte formålet med undersøgelserne. Selv om der kan være behov for visse redigeringer for at forhindre, at vidner, informanter eller andre involverede aktører afskrækkes fra at samarbejde i fremtiden, fandt Ombudsmanden, at sådanne oplysninger ikke vedrører alle dokumenterne.

13. Selv om nogle dele af dokumenterne kan kræve omfattende redigeringer for at forhindre identifikation af enkeltpersoner, indeholder dokumenterne ikke personoplysninger hele vejen igennem. Det ser snarere ud til, at dele af dokumenterne kan videregives, samtidig med at enkeltpersoners privatliv og integritet beskyttes. Mere specifikt fandt Ombudsmanden, at de redigerede dokumenter stadig kunne give et overblik over de forhold, der blev taget i betragtning, de gældende personaleregler og analysen og konklusionerne på hvert trin i proceduren samt det endelige resultat, herunder arten af den pålagte sanktion.

14. I lyset af ovenstående foreslog Ombudsmanden, at Kommissionen skulle tage sin afgørelse om afslag på aktindsigt op til fornyet overvejelse med henblik på at give en meningsfuld delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter og samtidig beskytte privatlivets fred og integriteten for de personer, der er nævnt i dokumenterne [14].  

15. Som svar [15] gentog Kommissionen sit synspunkt om, at dossierer vedrørende IDOC-undersøgelser opfylder de kriterier, der er fastsat i retspraksis for anvendelse af en generel formodning om fortrolighed, herunder dossierer vedrørende afsluttede IDOC-undersøgelser.

16. Den hævdede, at aktindsigt i dokumenter vedrørende IDOC-undersøgelser er uforenelig med arten af disse undersøgelser, som altid vedrører fysiske personers personoplysninger. Desuden ville udbredelsen af dokumenterne være til skade for den undersøgte persons rettigheder i henhold til artikel 2, stk. 2, i bilag IX til vedtægten [16].

17. Kommissionen tilføjede, at arten af de beskyttede interesser kræver, at den generelle formodning om fortrolighed også finder anvendelse på afsluttede sager. Den henviste til, at Retten har udvidet anvendelsen af en generel formodning om fortrolighed til at omfatte afsluttede sager vedrørende i) statsstøtteundersøgelser [17] og ii) OLAF-undersøgelser. Kommissionen anførte, at Retten selv i afsluttede OLAF-sager fandt, at aktindsigt i OLAF's sagsakter, herunder OLAF's endelige rapporter, ville være til skade for beskyttelsen af formålet med OLAF's undersøgelsesaktiviteter [18].

18. Kommissionen henviste også til sine detaljerede regler for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, hvori det hedder, at "[d]er er en formodning om, at aktindsigt i følgende dokumenter bl.a. skader interesser, der er beskyttet af artikel 4, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 1049/2001: […] j) dokumenter, der indgår i undersøgelser foretaget af Kommissionens Undersøgelses- og Disciplinærkontor"[19]. Det præciserede, at Kommissionen gjorde brug af sine beføjelser i henhold til traktaterne til at vedtage sin egen forretningsorden, der som bilag indeholder de pågældende detaljerede regler. Artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)[20] og forordning 1049/2001 anerkender Kommissionens beføjelse til at vedtage særlige bestemmelser om aktindsigt i sine dokumenter.

19. Kommissionen anførte, at den under alle omstændigheder havde foretaget en individuel vurdering af de ønskede dokumenter. På grundlag af denne individuelle vurdering var Kommissionen nået til den konklusion, at der ikke kunne gives meningsfuld delvis adgang, da der ville være behov for omfattende redigeringer for at beskytte formålet med IDOC-undersøgelser, herunder fremtidige undersøgelser, og den berørte persons privatliv og integritet. Store dele af dokumenterne skal redigeres for at beskytte ikke blot navnene på de involverede personer (eftersøgte personer, vidner og andre involverede aktører), men også alle andre elementer, der kan gøre personerne identificerbare.

20. Kommissionen tilføjede i denne forbindelse, at det ikke er muligt at videregive dele af dokumenterne for at give et overblik over de faktiske omstændigheder, der er taget i betragtning, de gældende personaleregler og analysen og konklusionerne på hvert trin i proceduren fra de forskellige involverede organer samt det endelige resultat, herunder arten af den pålagte sanktion, uden at personerne kan identificeres. Den anførte, at en oversigt over de faktiske omstændigheder f.eks. ville afsløre den enhed/det generaldirektorat, hvor den pågældende person arbejder eller arbejdede. Jo højere anciennitet den involverede person har, jo lettere er det at identificere ham eller hende. Desuden gælder der forskellige personaleregler for IDOC's undersøgelser og forskellige mulige sanktioner afhængigt af den involverede persons anciennitet. Videregivelsen af disse oplysninger kan derfor gøre personen identificerbar.

21. I sine bemærkninger til Ombudsmandens forslag til en løsning og Kommissionens svar herpå gjorde klageren gældende, at Kommissionen uretmæssigt har baseret sig på en generel formodning om fortrolighed, og at delvis aktindsigt både er mulig og retligt påkrævet.

22. For klageren kan Kommissionens påberåbelse af sine interne detaljerede regler ikke skabe en formodning, der går videre end forordning 1049/2001. Han fandt, at Kommissionens argument om, at formodningen finder anvendelse på ubestemt tid, er uforeneligt med gældende retspraksis.

23. Klageren tilføjede, at Kommissionens afvisning af at offentliggøre noget meningsfuldt indhold undergraver offentlighedens evne til at vurdere, om disciplinærmekanismerne i henhold til personalevedtægten fungerer effektivt.

Ombudsmandens vurdering efter forslaget til løsning

24. Ombudsmanden beklager Kommissionens afvisning af hendes løsningsforslag og bekræftelsen af dens synspunkt om, at der gælder en generel formodning om fortrolighed for den pågældende afsluttede disciplinærsag mod IDOC.

25. For det første er Ombudsmanden ikke enig i Kommissionens fortolkning af retspraksis vedrørende den generelle formodning om fortrolighed, der gælder for OLAF's undersøgelsesdossierer.

26. Ifølge Kommissionen har Retten "selv i afsluttede OLAF-sager konstateret, at aktindsigt i OLAF's sagsakter eller OLAF's endelige rapporter ville undergrave beskyttelsen af formålene med OLAF's undersøgelsesaktiviteter"[21].

27. Ombudsmanden mener ikke, at den dom, som Kommissionen henviste til, støtter denne konklusion.

28. I denne sag fastslog Retten, at formodningen om fortrolighed af dokumenter i OLAF’s undersøgelsesdossierer udstrækker sig til opfølgningen heraf, for så vidt som denne opfølgning finder sted inden for en rimelig frist [22]. Da der endnu ikke var forløbet en rimelig frist for opfølgningen i denne specifikke sag, stadfæstede Retten OLAF's afslag på aktindsigt [23]. Denne dom kan derfor ikke fortolkes således, at den anerkender en generel formodning for fortrolighed, som ville gælde på ubestemt tid, efter at opfølgningen er afsluttet.

29. Som Ombudsmanden bemærkede i sit løsningsforslag, fremgår det klart af retspraksis, at den generelle formodning om fortrolighed i forbindelse med dokumenter i OLAF's undersøgelsesdossierer, som er baseret på behovet for at beskytte formålet med dets undersøgelser [24], er tidsbegrænset [25].

30. For det andet henviste Kommissionen til retspraksis, der anerkender en generel formodning om fortrolighed, der gælder for dokumenter i statsstøttesager [26]. Kommissionen forklarede imidlertid ikke - i den bekræftende afgørelse eller i sit svar på løsningsforslaget - hvordan denne retspraksis kunne anvendes analogt på afsluttede IDOC-undersøgelser.  

31. Endelig bemærker Ombudsmanden, at Kommissionens nye detaljerede regler for anvendelsen af forordning 1049/2001 [27], som Kommissionen henviste til i den bekræftende afgørelse og som svar på Ombudsmandens løsningsforslag, i øjeblikket anfægtes ved Retten.[28] Det fremgår af de detaljerede regler, at der er en formodning om, at aktindsigt i "dokumenter, der indgår i undersøgelser foretaget af Kommissionens Undersøgelses- og Disciplinærkontor" skader interesser, der er beskyttet af artikel 4, stk. 1-3, i forordning 1049/2001 [29]. Som Ombudsmanden har bemærket i forbindelse med tidligere undersøgelser [30], vil Ombudsmanden ikke tage stilling til de detaljerede regler som sådan, medmindre og indtil Domstolen afsiger dom om lovligheden af disse regler. Da de detaljerede regler under alle omstændigheder skal være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 [31], vil Ombudsmanden fortsat vurdere, om individuelle bekræftende afgørelser vedtaget af Kommissionen, som hun gøres opmærksom på, er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 som fortolket af EU's domstole og principperne om god forvaltningsskik.

32. I denne sag mener Ombudsmanden i lyset af den eksisterende retspraksis, at Kommissionens anvendelse af en generel formodning om fortrolighed i forbindelse med afsluttede IDOC-undersøgelser ikke var rimelig.

33. Når det er sagt, glæder Ombudsmanden sig over, at Kommissionen foretog en individuel vurdering af dokumenterne som svar på hendes løsningsforslag.

34. Ombudsmanden er dog stadig ikke overbevist af de yderligere forklaringer, som Kommissionen har givet om at nægte delvis aktindsigt på grundlag af en individuel vurdering.

35.  Selv om Ombudsmanden i sit løsningsforslag anerkendte, at visse dele af dokumenterne rent faktisk kan kræve omfattende redigeringer for at forhindre identifikation af enkeltpersoner, var hun af den opfattelse, at det stadig er muligt at videregive visse oplysninger, navnlig om resultatet af proceduren, uden at videregive personoplysninger. En sådan delvis aktindsigt ville f.eks. ikke have krævet, at Kommissionen (direkte eller indirekte) afslørede det generaldirektorat (GD) eller den enhed, hvor den pågældende person arbejdede eller arbejder.

36. Ombudsmanden anerkender, at afsløring af en persons anciennitet, afhængigt af sagen, kan føre til indirekte identifikation af den pågældende person. Jo højere anciennitet, jo lavere er antallet af personer, der kan være berørt. I dette tilfælde kunne Kommissionen have taget hensyn til det (lave eller høje) antal medarbejdere i hver kategori [32] for at afgøre, om der var risiko for (in)direkte identifikation af den pågældende person.

37. Ombudsmanden erkendte også i sit forslag til en løsning, at det kan være nødvendigt i et vist omfang at redigere de ønskede dokumenter for at forhindre, at eventuelle vidner, informanter eller andre involverede aktører afskrækkes fra at samarbejde i fremtiden for at beskytte formålet med IDOC's undersøgelser. For Ombudsmanden kunne sådanne rimelige og legitime redigeringer imidlertid ikke gå så vidt som til at dække alle de pågældende dokumenter.

38. Overordnet set mener Ombudsmanden, at Kommissionens individuelle vurdering af dokumenterne er baseret på en fortolkning af begrebet personoplysninger og risikoen for beskyttelsen af undersøgelser, der er alt for bred og muligvis ikke i overensstemmelse med dens forpligtelse til at anvende undtagelserne fra aktindsigt strengt [33].

39. Selv om hun påskønner, at redigering af personoplysninger er en vanskelig opgave, og at omfattende redigeringer for at forhindre indirekte identifikation af enkeltpersoner ville have været nødvendige i dette tilfælde, kunne nogle meningsfulde oplysninger stadig være blevet videregivet.  

40. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at Kommissionens behandling af denne anmodning om aktindsigt udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

41. Da Kommissionen har revurderet sin holdning til klagerens anmodning om aktindsigt efter Ombudsmandens forslag til en løsning og er kommet til samme konklusion som i sin bekræftende afgørelse, ser Ombudsmanden ikke noget nyttigt formål med at fortsætte denne undersøgelse med en formel henstilling om sagen. Hun afslutter derfor sagen.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Ombudsmanden finder, at der var fejl eller forsømmelser i den måde, hvorpå Kommissionen behandlede klagerens anmodning om aktindsigt.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Teresa Anjinho
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 13. april 2026

 

[1] Yderligere oplysninger findes på: https://anti-fraud.ec.europa.eu/about-us/what-we-do_en eller https://anti-fraud.ec.europa.eu/investigations/internal-administrative-investigations_en.

[2] Se f.eks. OLAF's rapport 2022: https://ec.europa.eu/olaf-report/2022/investigative-activities/investigative-mandate/investigating-in-the-eu-institutions_en.html.

[3] I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1049/oj.

[4] https://ec.europa.eu/olaf-report/2022/investigative-activities/investigative-mandate/intern-investigations_en.html#family-ties-and-conflict-of-interest.  

[5] Den del af anmodningen, der vedrørte OLAF's endelige rapport og henstilling, blev behandlet direkte af OLAF og derefter genstand for klage 2327/2024/ACB.

[6] Artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?uri=CELEX%3A32001R1049 ; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger, som findes på: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj/eng.

[7] Denne forsinkelse i udstedelsen af en bekræftende afgørelse var genstand for klagen i sag 1935/2024/ACB.

[8] Den præciserede ligeledes, at OLAF’s endelige rapport med henstilling ikke var omfattet af den bekræftende afgørelse i den foreliggende sag, fordi den blev behandlet direkte af OLAF. OLAF's behandling af denne del af anmodningen er genstand for en anden klage til Ombudsmanden (sag 2327/2024/ACB).

[9] I henhold til artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001.

[10] I henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[11] I henhold til artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[12] Rettens dom af 1. september 2021, Homoki mod Kommissionen, T-517/19, præmis 60-63, findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=245503&pageIndex=0&doclang=FR&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=8662129.

[13] Rettens dom af 26. maj 2016, IMG mod Kommissionen, T-110/15, præmis 33-35, findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A62015TJ0110.

[14] Ombudsmandens løsningsforslag findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/solution/217979.

[15] Kommissionens svar på løsningsforslaget findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/doc/correspondence/217980.

[16] Bilag IX til forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab, findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A01962R0031-20250513&qid=1764665155756#anx_IX.

[17] Rettens dom af 5. oktober 2022, Ondřej Múka mod Europa-Kommissionen, T-214/21, findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=A703319CCDAC760FD38969E012B47B06?text=&docid=266807&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=14541647.

[18] Rettens dom af 26. maj 2016, IMG mod Kommissionen, T-110/15, præmis

33-36.

[19] Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til ovennævnte forordning 1049/2001.

[20] Findes på: https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:12008E015:en:HTML.

[21] Kommissionens svar på ovennævnte løsningsforslag, s. 6-7.

[22] Rettens dom af 26. maj 2016, IMG mod Kommissionen, T-110/15, præmis 35.

[23] Rettens dom af 26. maj 2016, IMG mod Kommissionen, T-110/15, præmis 46-47.

[24] I henhold til artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[25] Rettens dom af 1. september 2021, Homoki mod Kommissionen, T-517/19, præmis 60-63, findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=245503&pageIndex=0&doclang=FR&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=8662129.

[26] Rettens dom af 5. oktober 2022, Ondřej Múka mod Europa-Kommissionen, T-214/21, nævnt ovenfor.

[27] Se Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: link

[28] Sag T-146/25, De Capitani m.fl. mod Kommissionen, oplysninger om sagen findes på: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?lgrec=fr&td=;ALL&language=en&num=T-146/25&jur=T; Sag T-641/25, ClientEarth mod Kommissionen, oplysninger om sagen findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=306524&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=1846572.

[29] Se Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1049/2001, jf. ovenfor, og mere specifikt artikel 4, stk. 2, litra j).

[30] Se afgørelse i sag 1405/2024/OAM, som findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/213196.

[31] I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som kræver, at de enkelte institutioner, organer, kontorer og agenturer "i deres egen forretningsorden [udarbejder] særlige bestemmelser om aktindsigt i deres dokumenter i overensstemmelse med de forordninger, der er omhandlet i andet afsnit". Retten fastslog, at procesreglementer vedtaget af Kommissionen (i de forenede sager T-371/20 og T-554/20, Pollinis mod Kommissionen, præmis 93) eller konklusioner vedtaget af Rådet (i sag T-255/24, Nouwen mod Rådet, præmis 103) fortsat skal være i overensstemmelse med forordning 1049/2001. I sidstnævnte sag fastslog Domstolen, at "omfanget af de forpligtelser, der påhviler en EU-institution i henhold til forordning nr. 1049/2001, som fortolket af Unionens retsinstanser, ikke kan afhænge af indholdet af retsakter, såsom Rådets konklusioner, der er vedtaget af den pågældende institution selv".

[32] Se data om menneskelige ressourcer, som Kommissionen offentliggør hvert år: https://dashboard.tech.ec.europa.eu/qs_digit_dashboard_mt/public/sense/app/87fb97de-d12e-444a-a828-73a2e35242e4/sheet/b87ca14d-15a6-45dd-be10-b521cb0a0d82/state/analysis.

[33] Fast retspraksis, jf. f.eks. Rettens dom af 1. september 2021, Homoki mod Kommissionen, T-517/19, præmis 49, nævnt ovenfor.