Strasbourg, den 15. februar 2006

Kære F.

Den 14. maj 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende Kommissionens (GD Miljø) behandling af Deres klage 2003/5011, SG(2003)A/9441, der vedrører et spildevandsrensningsanlæg i det nordlige Messoghia-område i Attika, Grækenland.

Den 25. juni 2004 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen afgav udtalelse den 9. august 2004. Jeg har sendt den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger senest den 31. oktober 2004, hvis De ønsker det. Der er ikke modtaget bemærkninger fra Dem på denne dato.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

For at undgå misforståelser er det vigtigt at minde om, at EF-traktaten kun giver Ombudsmanden beføjelse til at undersøge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer. Det fremgår udtrykkeligt af Den Europæiske Ombudsmands statut, at ingen anden myndighed eller person, som f.eks. de græske myndigheders myndigheder i den foreliggende sag, kan klages til Ombudsmanden.

Ombudsmandens undersøgelser af din klage har derfor været rettet mod at undersøge, om der har været fejl eller forsømmelser i Kommissionens aktiviteter.

Jeg vil gerne undskylde for den tid, det har taget at informere Dem om resultatet af mine undersøgelser.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder følgende:

Klageren, et medlem af byrådet i præfekturet det østlige Attika, Grækenland, blev involveret i projektet "Rensning og bortskaffelse af spildevand i det nordlige Messoghia-område i det østlige Attika: spildevandsrensningsanlæg i Rafina". Ved brev af 7. juli 2003 til generaldirektøren for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø ("GD Miljø") indgav klageren en klage til Kommissionen med påstand om, at de græske myndigheder havde overtrådt Fællesskabets miljølovgivning i forbindelse med dette projekt.

I sin klage til Kommissionen bemærkede klageren, at projektet skulle bygges på et fuldstændig vilkårligt sted ved Platy Horafi, beliggende i en dal, der er anerkendt som et sted med enestående naturskønhed, med en flod, der løber gennem den, og med boligområder i omgivelserne. Klageren påpegede, at resultatet af dette projekt ville være ødelæggelse af land- og havområder med uoverskuelige konsekvenser for menneskers sundhed og levende marine organismers sundhed, navnlig på tidspunktet for udledning af ubehandlet spildevand, hvilket ville ødelægge hele Eviabugten. I sit brev anførte klageren otte punkter, hvori hun forklarede, hvordan miljøkonsekvensvurderingen for spildevandsrensningsanlægget var utilstrækkelig. I et af punkterne bemærkede klageren, at specifikationerne for det behandlede flydende affald fra rensningsanlægget i overensstemmelse med: a) Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand (1) ("direktiv 91/271"), ændret ved direktiv 98/15/EF, for så vidt angår visse krav i direktivets bilag I (2) ("direktiv 98/15/EF") -b) måling og overvågning af indikatoren for kemisk iltforbrug (COD) samt måling og overvågning af patogene mikroorganismer i overensstemmelse med Rådets direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand (3) (i det følgende benævnt "direktiv 76/160"), ændret ved direktiv 90/656/EØF om overgangsforanstaltninger for Tyskland med hensyn til visse fællesskabsbestemmelser vedrørende miljøbeskyttelse (4) (i det følgende benævnt "direktiv 90/656") og c) Rådets direktiv 91/692/EØF om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver (5) ("direktiv 91/692"). Klageren vedlagde sin klage til Kommissionen relevante dokumenter med bemærkninger fra eksperter samt navnene på de beboere, der protesterede mod projektet. Klageren håbede også, at Kommissionen ville suspendere støtten fra Samhørighedsfonden til dette projekt.

Ved brev af 29. september 2003 svarede GD Miljø klageren, at det havde indledt en undersøgelse (nr. 2003/2126) for at fastslå, om de græske myndigheder havde overholdt Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (6) ("direktiv 85/337") i forlængelse af et spørgsmål fra Papayannakis, medlem af Europa-Parlamentet, hvori han anmodede Kommissionen om at undersøge en eventuel overtrædelse af fællesskabsretten i forbindelse med projektet. Kommissionen havde opfordret Papayannakis, medlem af Europa-Parlamentet, til at fremlægge alle relevante oplysninger og havde også kontaktet de græske myndigheder med anmodning om oplysninger om, hvorvidt projektet havde været genstand for en vurdering af indvirkningen på miljøet i overensstemmelse med direktiv 85/337. Spørgsmålet skulle også drøftes mellem GD Miljø og de kompetente græske myndigheder på et møde om anvendelsen af Fællesskabets miljølovgivning den 30.-31. oktober 2003 i Athen. Kommissionen forklarede, at den ikke havde registreret klagerens brev og bilag som en særskilt klage, da den havde antaget, at de var blevet sendt fra Papayannakis MEP's kontor som supplerende oplysninger. Kommissionen påpegede også, at ingen forsøgte at lægge hindringer i vejen for klagen, som klageren havde antydet i telefonsamtaler med den ansvarlige tjenestemand. Kommissionen meddelte endvidere klageren, at dens tjenestegrene ville træffe de nødvendige foranstaltninger, da hun ønskede at indgive en særskilt klage om samme spørgsmål. Hendes klage ville imidlertid blive behandlet i forbindelse med sag nr. 2003/2126, som Kommissionen havde indledt på eget initiativ. Kommissionen anførte endelig i denne skrivelse, at hvis de græske myndigheder besluttede at indgive en ansøgning om fællesskabsstøtte til projektet fra Samhørighedsfonden eller en anden fællesskabsfond, ville Kommissionens kompetente tjenestegrene behandle ansøgningen, navnlig med hensyn til direktiv 91/271 om rensning af byspildevand. Kommissionen vil holde klageren underrettet om de foranstaltninger, den vil træffe som svar på klagen.

Ved brev af 3. oktober 2003 meddelte Kommissionens Generalsekretariat klageren, at hendes brev af 7. juli 2003 var blevet registreret som klage 2003/5011, SG(2003)A/9441.

Ved brev af 9. februar 2004 underrettede GD Miljø klageren om resultatet af sin undersøgelse: Efter vurderingen af projektet på grundlag af bestemmelserne i direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, vil GD Miljøs tjenestegrene ikke foreslå Kommissionen at indlede en traktatbrudsprocedure mod Grækenland. Direktiv 85/337 pålægger medlemsstaterne at underkaste alle projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, en vurdering af indvirkningen på miljøet. Direktivet gav imidlertid ikke Kommissionen mulighed for at påvirke de nationale myndigheders beslutning om, hvorvidt det var tilrådeligt at opføre et bestemt projekt, eller at undersøge indholdet af miljøkonsekvensvurderingen. Anlægget af det omhandlede spildevandsrensningsanlæg var omfattet af bilag I, punkt 13, til direktiv 85/337. Som det fremgår af korrespondancen med de græske myndigheder, blev fællesskabsbestemmelserne overholdt for så vidt angår miljøgodkendelsen af projektet. Præfekturet Østattika havde afgivet en udtalelse om miljøkonsekvensvurderingen, som var blevet gjort tilgængelig for offentligheden for at give borgerne mulighed for at give deres mening til kende. Den fælles ministerielle afgørelse om godkendelse af projektets miljøstandarder blev offentliggjort den 10. september 2003. Denne afgørelse tog hensyn til indsigelserne fra præfekturrådet i det østlige Attika, individuelle borgere og andre organisationer. Det var derfor ikke muligt at fastslå, at de græske myndigheder havde overtrådt fællesskabsbestemmelserne på miljøområdet. Derfor foreslog GD Miljøs tjenestegrene i deres brev af 9. februar 2004, som klageren modtog den 5. marts 2004, at afslutte sagen, medmindre klageren inden for en måned fremlagde nye oplysninger, der tydede på, at der havde fundet en overtrædelse sted.

Ved skrivelse af 8. marts 2004 til GD Miljø henviste klageren til den parlamentariske forespørgsel fra Papayannakis, medlem af Europa-Parlamentet, med henvisning til fire påståede tilfælde af overtrædelse af direktiv 85/337. Klageren påpegede, at de græske myndigheder ikke havde underkastet hele projektet en miljøkonsekvensvurdering. Klageren fremsendte også en kopi af svaret fra den græske ombudsmand, som anførte, at han ikke kunne gribe ind, da sagen var indbragt for det græske statsråd. Den viste imidlertid, at administrationen ikke havde fremsendt den relevante dokumentation, fordi den var bekendt med manglerne og overtrædelserne af fællesskabsdirektiverne.

Den 14. maj 2004 indgav klageren denne klage til Ombudsmanden, hvori hun hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt klage 2003/5011 SG(2003)A/9441 korrekt, som vedrørte en påstand om overtrædelse af fællesskabsretten i forbindelse med projektet vedrørende et spildevandsrensningsanlæg i det nordlige Messoghia i Attika, Grækenland. Klageren gjorde navnlig gældende, at Kommissionen havde undladt at undersøge den omstændighed, at specifikationerne for det behandlede flydende affald fra spildevandsrensningsanlægget ikke, som det udtrykkeligt kræves i direktiv 91/271, som ændret ved direktiv 98/15, omfattede a) måling og overvågning af COD-indikatoren og b) måling og overvågning af patogene mikroorganismer i overensstemmelse med direktiv 76/160, som ændret ved direktiv 90/656 og direktiv 91/692, vedrørende badevand.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

Kommissionen beskrev først baggrunden for klage 2003/5011 SG(2003)A/9441. Klagen var blevet behandlet hurtigt, og klageren var regelmæssigt blevet holdt underrettet om udviklingen i sagen. Desuden havde klageren haft mulighed for at fremlægge sine synspunkter under hele undersøgelsen.

Den 7. juli 2003 sendte klageren et brev til Kommissionen vedrørende projektet "Rensning og bortskaffelse af spildevand i det nordlige Messoghia-område i det østlige Attika", hvori klageren hævdede, at vurderingen af projektets indvirkning på miljøet var ufuldstændig. For samme projekt havde Kommissionen allerede indledt en undersøgelse ex officio på grundlag af en parlamentarisk forespørgsel (E-1996/03), som var blevet indgivet af Papayannakis, medlem af Europa-Parlamentet. Inden for disse rammer havde Kommissionen ved skrivelse af 7. juli 2003 udspurgt de græske myndigheder herom. De græske myndigheder havde svaret ved brev af 10. oktober 2003, og klagen var blevet drøftet på mødet om anvendelsen af Fællesskabets miljølovgivning i Grækenland den 30.-31. oktober 2003.

Klagerens brev var blevet registreret som klage 2003/5011 SG(2003)A/9441. Ved skrivelse af 29. september 2003 gav Kommissionens tjenestegrene klageren en detaljeret redegørelse for de foranstaltninger, som Kommissionen havde truffet over for de græske myndigheder, og forklarede, at klagen ville blive behandlet med henblik på at kontrollere, om direktiv 85/337 var blevet overholdt, og om projektet i tilfælde af samfinansiering med fællesskabsmidler opfyldte fællesskabsstandarderne for samfinansiering, herunder overensstemmelse med direktiv 91/271 om rensning af byspildevand.

Efter at have undersøgt de foreliggende oplysninger havde Kommissionens tjenestegrene konkluderet, at der ikke forelå nogen overtrædelse af direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11.

Ved brev af 9. februar 2004 var klageren blevet underrettet om Kommissionens tjenestegrenes konklusion. Kommissionens tjenestegrene havde også underrettet klageren om, at de havde til hensigt at foreslå Kommissionen at indgive klagen, og opfordrede imidlertid klageren til at fremlægge eventuelle nye elementer, der viste, at der forelå en overtrædelse, inden for en frist på en måned efter afsendelsen af brevet.

Ved brev af 8. og 15. marts 2004 anfægtede klageren Kommissionens konklusioner og fremsendte nye oplysninger. Ved breve af 30. marts og 21. april 2004 havde Kommissionens tjenestegrene besvaret klagerens påstande. Da de oplysninger, klageren fremsendte, ikke viste nogen overtrædelse af Fællesskabets miljølovgivning, fastholdt Kommissionens tjenestegrene deres konklusion.

Med hensyn til klagerens påstand i klagen til Ombudsmanden anførte Kommissionen for det første, at genstanden for klagen var det græske statsråd. Dette blev desuden bekræftet af den græske ombudsmand, som havde indgivet en lignende klage på grund af dette forhold.

Klageren nævnte ikke i sin klageformular, at Kommissionen den 30. marts og den 21. april 2004 besvarede hendes brev af 8. marts 2004. Denne udeladelse gav indtryk af, at klagerens brev var forblevet ubesvaret, hvilket ikke var tilfældet.

Kommissionen meddelte også Ombudsmanden, at klageren ligeledes havde indgivet et andragende til Europa-Parlamentet (928/2003) om samme emne.

Bortset fra disse generelle bemærkninger understregede Kommissionen, at direktiv 85/337 indførte en række procedurer, der skulle overholdes i tilfælde af en vurdering af indvirkningen på miljøet af visse projekter, der kunne have betydelige indvirkninger på miljøet. Medlemsstaterne skulle underkaste disse projekter en godkendelsesprocedure og en evaluering af deres virkninger. Direktivet gav imidlertid ikke Kommissionen kompetence til at gribe ind med hensyn til projektets nødvendighed eller til at kontrollere indholdet af en miljøkonsekvensvurdering.

I den foreliggende sag var projektet blevet underkastet en vurdering af indvirkningen på miljøet i overensstemmelse med direktiv 85/337, og der var blevet vedtaget en fælles ministeriel afgørelse (reference 136125/10.9.03) om godkendelse af miljøbetingelserne. Denne afgørelse behandlede indsigelserne fra den kompetente myndighed og fra offentligheden. Den fælles ministerielle afgørelse indeholdt desuden specifikke foranstaltninger til rensning af vand fra rensningsanlægget, nemlig grænser for de forskellige parametre, herunder for COD-indikatoren, overvågning af spildevandets karakteristika og kontrol af badevand, som ville blive påvirket af rensningsanlæggets funktion (afsnit b, d 6.3, d 6.4, d 9.3, d 9.4) i den fælles ministerielle afgørelse).

Klagerens bemærkninger

Klageren fremsatte ingen bemærkninger til Kommissionens udtalelse.

Afgørelsen

1 Påstanden om, at Kommissionen ikke foretog en korrekt undersøgelse af klage 2003/5011

1.1 Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt klage 2003/5011 SG(2003)A/9441 korrekt, idet den påstod, at der var sket en overtrædelse af fællesskabsretten i forbindelse med projektet vedrørende et spildevandsrensningsanlæg i det nordlige Messoghia i Attika i Grækenland. Klageren hævdede navnlig, at Kommissionen havde undladt at undersøge det forhold, at specifikationerne for det behandlede flydende affald fra spildevandsrensningsanlægget ikke omfattede, som det udtrykkeligt kræves i Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand (7), ændret ved direktiv 98/15/EF, for så vidt angår visse krav i bilag I hertil (8), a) måling og overvågning af COD (9)-indikatoren og b) måling og overvågning af patogene mikroorganismer i overensstemmelse med Rådets direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand (10), ændret ved direktiv 90/656/EØF om overgangsforanstaltninger for Tyskland med hensyn til visse fællesskabsbestemmelser vedrørende miljøbeskyttelse (11) og Rådets direktiv 91/692/EØF om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af visse miljødirektiver (12).

1.2 Kommissionen bemærkede i sin udtalelse, at klagen var blevet behandlet hurtigt, og at klageren regelmæssigt var blevet holdt underrettet om udviklingen i sagen. Desuden havde klageren haft mulighed for at fremlægge sine synspunkter under hele undersøgelsen.

Kommissionen beskrev sagens baggrund og anførte, at dens tjenestegrene efter at have undersøgt de foreliggende oplysninger havde konkluderet, at der ikke var tale om en overtrædelse af Fællesskabets miljølovgivning. Ved brev af 9. februar 2004 var klageren blevet underrettet om Kommissionens tjenestegrenes konklusion. Kommissionens tjenestegrene havde også underrettet klageren om, at de havde til hensigt at foreslå Kommissionen at indgive klagen, og opfordrede imidlertid klageren til at fremlægge eventuelle nye elementer, der viste, at der forelå en overtrædelse, inden for en frist på en måned efter afsendelsen af brevet. Da de supplerende oplysninger, som klageren fremsendte, ikke viste nogen overtrædelse af Fællesskabets miljølovgivning, fastholdt Kommissionens tjenestegrene deres konklusion. Kommissionen påpegede også, at genstanden for klagen var det græske statsråd.

Kommissionen bemærkede endvidere, at der i Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (13) ("direktiv 85/337") er fastsat en række procedurer, som skal overholdes i forbindelse med vurdering af indvirkningen på miljøet af visse projekter, der kan have betydelige indvirkninger på miljøet. Direktivet gav ikke Kommissionen kompetence til at gribe ind med hensyn til projektets nødvendighed eller til at kontrollere indholdet af en miljøkonsekvensvurdering. I den foreliggende sag var projektet blevet underkastet en vurdering af indvirkningen på miljøet i overensstemmelse med direktiv 85/337, og der var blevet vedtaget en fælles ministeriel afgørelse (reference 136125/10.9.03) om godkendelse af miljøbetingelserne. Denne afgørelse behandlede indsigelserne fra den kompetente myndighed og fra offentligheden. Den fælles ministerielle afgørelse indeholdt desuden specifikke foranstaltninger til rensning af vand fra rensningsanlægget, nemlig grænser for de forskellige parametre, herunder for COD-indikatoren, overvågning af spildevandets karakteristika og kontrol af badevand, som ville blive påvirket af rensningsanlæggets funktion (afsnit b, d 6.3, d 6.4, d 9.3, d 9.4) i den fælles ministerielle afgørelse).

1.3 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen i sin udtalelse om klagen også anførte, at klageren ligeledes havde indgivet et andragende til Europa-Parlamentet (nr. 928/2003) om hendes klage.

1.4 I EF-traktatens artikel 195 hedder det: "Den Europæiske Ombudsmand foretager i overensstemmelse med sit hverv de undersøgelser, som han finder berettigede (...)". Ombudsmanden mener ikke, at der er nogen grund til, at han skal foretage undersøgelser af en klage, hvis klageren har indgivet et andragende til Parlamentet om samme emne.

1.5 I den foreliggende sag ser det ud til, at andragende 928/2003 til Parlamentet vedrørte spildevandsrensningsprojektet i Rafina og de græske myndigheders angiveligt ufuldstændige miljøkonsekvensvurdering. I sin udtalelse af 6. juli 2004 om andragendet undersøgte Kommissionen i det væsentlige de græske myndigheders påståede overtrædelse af fællesskabsretten og henviste til sin korrespondance med klageren. Kommissionen anførte i denne udtalelse, at den havde besluttet at henlægge sagen, idet den fandt, at der ikke var sket nogen overtrædelse af fællesskabsretten. Ombudsmanden bemærker, at behandlingen af andragendet på grundlag af disse oplysninger fra Kommissionen i dens udtalelse om andragendet blev afsluttet den 25. november 2004 ved skrivelse fra formanden for Udvalget for Andragender, Marcin Libicki, til klageren.

1.6 I betragtning af, at Parlamentet har behandlet et andragende, der vedrører indholdet af traktatbrudsklagen, er det ikke berettiget, at Ombudsmanden foretager yderligere undersøgelser af denne klage, for så vidt som klagerens påstand er rettet mod Kommissionens konklusion om, at der ikke var tale om en overtrædelse af fællesskabsretten.

1.7 Ombudsmanden mener, at det forhold, at en klager også har indgivet et andragende til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, ikke nødvendigvis forhindrer ham i at behandle en klage, for så vidt som den omfatter aspekter, der ikke er blevet indgivet til eller behandlet af Udvalget for Andragender. I den foreliggende sag bemærker Ombudsmanden imidlertid, at den klage, der blev indgivet til ham, ikke synes at omfatte nogen aspekter, der ikke allerede var behandlet i andragendet.

2 Konklusion

I betragtning af at Parlamentet har behandlet et andragende, der omfattede indholdet af traktatbrudsklagen, er det ikke berettiget, at Ombudsmanden foretager yderligere undersøgelser af denne klage.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT 1991 L 135, s. 40.

(2) EFT 1998 L 67, s. 29.

(3) EFT 1976 L 31, s. 1.

(4) EFT L 353, s. 59.

(5) EFT L 377, s. 48.

(6) EFT 1985 L 175, s. 40.

(7) EFT 1991 L 135, s. 40.

(8) EFT 1998 L 67, s. 29.

(9) Kemisk iltforbrug (COD).

(10) EFT 1976 L 31, s. 1.

(11) EFT L 353, s. 59.

(12) EFT L 377, s. 48.

(13) EFT 1985 L 175, s. 40.