Baggrunden for klagen

1. I december 2023 anmodede klageren Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om aktindsigt [1] i hele sagsakterne vedrørende undersøgelsen af klagerens virksomhed. På det tidspunkt var OLAF's undersøgelse og de dermed forbundne opfølgningsprocedurer allerede afsluttet.

2. I marts 2024 gav OLAF delvis aktindsigt i den endelige rapport fra undersøgelsen. OLAF afslog at give fuld aktindsigt i rapporten på grundlag af flere lovbestemte undtagelser fra aktindsigt, nemlig beskyttelse af privatlivets fred og enkeltpersoners integritet [2], forretningsmæssige interesser [3], undersøgelser [4] og OLAF's beslutningsproces [5]. OLAF afslog at give aktindsigt i de resterende dokumenter i undersøgelsesdossieret under henvisning til retspraksis, der fastsætter en generel formodning om afslag på aktindsigt, som efter OLAF's opfattelse finder anvendelse på dets undersøgelsesdossierer i deres helhed, og selv efter at de dermed forbundne opfølgningsprocedurer er afsluttet [6].

3. Klageren anmodede OLAF om at genoverveje sin holdning ved at indgive en "genfremsat begæring" og hævdede, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter med henblik på at kontrollere OLAF's aktiviteter. Klageren hævdede at være blevet erklæret uskyldig af de nationale domstole på trods af resultaterne af OLAF's undersøgelse og ønskede derfor at drage OLAF til ansvar.

4. Som svar bekræftede OLAF sin oprindelige holdning.

5. Klageren var utilfreds med dette resultat og henvendte sig til Ombudsmanden i juni 2024.

Undersøgelsen

6. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af OLAF's afgørelse om kun at give delvis aktindsigt i den endelige rapport og om at give afslag på aktindsigt i de resterende dokumenter i undersøgelsesdossieret.

7. I løbet af undersøgelsen afholdt Ombudsmandens undersøgelseshold et møde med repræsentanter for OLAF. Efterfølgende delte Ombudsmanden sine foreløbige synspunkter med OLAF om anvendelsesområdet for den generelle formodning om afslag på aktindsigt i OLAF's undersøgelsesdossierer som anerkendt i retspraksis og modtog OLAF's svar på disse synspunkter. Ombudsmanden modtog også klagerens bemærkninger til hendes foreløbige synspunkter og OLAF's svar.

8. Ombudsmanden inspicerede desuden den uredigerede udgave af den endelige rapport og en stikprøve af dokumenter fra undersøgelsesdossieret.

Fremlagte argumenter

9. Ved at nægte (fuld) aktindsigt i undersøgelsesdossieret gjorde OLAF gældende, at det er forpligtet til at behandle alle oplysninger, som det indhenter i forbindelse med sine undersøgelser, fortroligt, og at det er underlagt tavshedspligt i overensstemmelse med artikel 339 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 10, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af OLAF [7] (»OLAF-forordningen«) samt artikel 17 i EU's personalevedtægt [8].

10. OLAF påberåbte sig flere undtagelser fra aktindsigt, der er fastsat i EU-lovgivningen om aktindsigt (forordning (EF) nr. 1049/2001), nemlig:

· beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet [9]

beskyttelse af forretningsmæssige interesser [10]

· beskyttelse af "dokumenter, der indeholder meningstilkendegivelser til internt brug som led i drøftelser og indledende konsultationer" inden for OLAF, hvis offentliggørelse, selv efter at de relevante undersøgelses- og opfølgningsaktiviteter er afsluttet, kan være til alvorlig skade for OLAF's fremtidige beslutningsprocesser, dvs. effektiviteten af fremtidige undersøgelser [11]

· beskyttelse af formålet med undersøgelser.[12]

11. For så vidt angår beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers integritet gjorde OLAF gældende, at den endelige rapport og de resterende dokumenter i undersøgelsesdossieret indeholder personoplysninger om EU-tjenestemænd og tredjeparter, mens ansøgeren ikke gav udtryk for nogen særlig interesse i at modtage disse personoplysninger og heller ikke gjorde gældende, at det var nødvendigt at få overført oplysningerne til ham til et specifikt formål i offentlighedens interesse som krævet i EU's databeskyttelseslovgivning (forordning 2018/1725)[13].

12. Hvad angår beskyttelsen af forretningsmæssige interesser har OLAF gjort gældende, at den endelige rapport og de øvrige dokumenter i sagsakterne indeholder navne og andre oplysninger vedrørende private virksomheder, hvis udbredelse ville skade deres omdømme.

13. Med hensyn til beskyttelsen af effektiviteten af og formålet med OLAF's fremtidige undersøgelser fremførte OLAF, at de redigerede dele af den endelige rapport indeholder oplysninger om OLAF's undersøgelsesaktiviteter i denne specifikke sag og oplysninger fra OLAF's kilder. OLAF påberåbte sig desuden en generel formodning om hemmeligholdelse i forbindelse med sine afsluttede undersøgelser under henvisning til Strack-dommen [14]. OLAF gjorde gældende, at Retten i denne dom havde anerkendt en generel formodning om afslag på aktindsigt i hele undersøgelsesdossieret, fordi udbredelsen af dokumenter indeholdt heri ville være til alvorlig skade for OLAF's beslutningsproces. Den forklarede, at offentliggørelse ville bringe uafhængigheden af OLAF's fremtidige undersøgelser og deres mål i fare ved at afsløre OLAF's strategier og arbejdsmetoder samt afskrække informanter, vidner og nationale myndigheder fra at samarbejde i fremtidige sager [15]. OLAF understregede, at den generelle formodning fortsat gælder, selv efter afslutningen af undersøgelsen og de dermed forbundne opfølgningsaktiviteter.

14. OLAF afviste på det kraftigste klagerens påstande om alvorlige uregelmæssigheder eller endog ulovlige handlinger begået af OLAF i forbindelse med undersøgelsen, hvilket – ifølge klageren – ville udgøre en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter for at sikre OLAF's ansvarlighed. OLAF fandt, at disse påstande var ubegrundede. OLAF understregede endvidere, at dets endelige undersøgelsesrapporter og henstillinger ikke har bindende retsvirkninger for de myndigheder, der er ansvarlige for retssager mod de berørte personer. Kun afgørelser truffet af sidstnævnte myndigheder kan påvirke de berørte personers retsstilling.

15. Under alle omstændigheder bemærkede OLAF, at en specifik skade, som den person, der er berørt af undersøgelsen, angiveligt har lidt, ikke fører til en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse i henhold til forordning 1049/2001. Dette skyldes, at forordning (EF) nr. 1049/2001 vedrører aktindsigt og ikke beskyttelse af bestemte personers individuelle interesser.

16. OLAF forklarede desuden, at det i dette specifikke tilfælde havde foretaget en individuel vurdering af den endelige rapport og foretaget redigeringer af nogle af den på grundlag af ovennævnte lovbestemte undtagelser.

17. I klagen til Ombudsmanden hævdede klageren, at OLAF forsøgte at beskytte sig mod ansvarlighed, og at dets påberåbelse af lovbestemte undtagelser fra aktindsigt var undskyldninger, der blev fremsat med henblik herpå.

18. Klageren hævdede, at borgerne skal vide, hvordan offentlige institutioner fungerer, og hvilke specifikke metoder de anvender, navnlig når deres handlinger fører til falske beskyldninger og ærekrænkelser.

19. Klageren var uenig i påstanden om, at OLAF kunne nægte den berørte person aktindsigt i undersøgelsesdossieret, navnlig når det har krænket denne persons grundlæggende rettigheder, som i den foreliggende sag.

Ombudsmandens foreløbige holdning

20. Ombudsmanden undersøgte i sine foreløbige synspunkter OLAF's argumenter vedrørende beskyttelsen af dets fremtidige undersøgelser og formålet med dets undersøgelser. Ombudsmanden var af den opfattelse, at OLAF havde anvendt den generelle formodning om afslag på aktindsigt for bredt i denne henseende.

21. Ombudsmanden påpegede, at selv om Retten i Strack-dommen anerkendte en generel formodning om afslag på aktindsigt for visse kategorier af dokumenter i undersøgelsesdossieret for at beskytte effektiviteten af OLAF's fremtidige undersøgelser, omfatter denne generelle formodning ikke hele undersøgelsesdossieret.

22. Mere specifikt anerkendte Retten i Strack-dommen en generel formodning for afslag på aktindsigt baseret på den lovbestemte undtagelse til aktindsigt vedrørende behovet for at beskytte beslutningsprocesser, efter at de er afsluttet. I henhold til denne retspraksis er undtagelsen "begrænset af strenge betingelser". Dokumenter eller dele heraf kan kun beskyttes på grundlag af denne undtagelse, hvis de indeholder "meningstilkendegivelser til internt brug som led i drøftelser og indledende konsultationer inden for den pågældende institution", og hvis udbredelse heraf ville "være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces"[16].

23. Den generelle formodning, som Retten anerkendte i Strack-dommen, omfatter derfor kun visse kategorier af dokumenter i sagsakterne, nemlig 1) sagsnotater og intern korrespondance, der indeholder strategiske analyser af efterforskere, samt 2) udkast til den endelige rapport [17] Retten anerkendte, at disse specifikke kategorier af dokumenter i sagsakterne, hvis de blev offentliggjort, kunne afsløre OLAF's strategier og metoder og dermed i alvorlig grad skade effektiviteten af dets fremtidige undersøgelser [18].

24. I den anmodning om aktindsigt, der var omhandlet i Strack-sagen, havde OLAF faktisk givet (delvis) aktindsigt i flere dokumenter i sine undersøgelsesdossierer [19].

25. Ombudsmanden påpegede endvidere, at OLAF's påberåbelse i sin bekræftende afgørelse af behovet for at beskytte formålet med sine undersøgelser var problematisk i denne sag. Ifølge retspraksis er denne undtagelse til aktindsigt tidsbegrænset. Den kan kun anvendes under undersøgelser, og så længe der ikke er forløbet en rimelig frist for opfølgende aktiviteter fra de myndigheder, der gennemfører OLAF's henstillinger [20]. I dette tilfælde bekræftede OLAF, at undersøgelsen og alle opfølgende aktiviteter var afsluttet.

26. Mere generelt bemærkede Ombudsmanden, at OLAF-forordningen ikke har forrang for forordning 1049/2001, og at begge forordninger skal fortolkes på en sammenhængende måde [21]. I lyset heraf synes der ikke at være behov for særlige bestemmelser om aktindsigt i OLAF's undersøgelsesdossierer for de berørte personer, efter at undersøgelses- og opfølgningsaktiviteterne er afsluttet, forudsat at disse personer - som alle andre medlemmer af offentligheden - kunne få aktindsigt i henhold til forordning 1049/2001 [22].

27. Endelig var Ombudsmanden af den opfattelse, at anerkendelse af en generel formodning om afslag på aktindsigt, der gælder for hele OLAF's undersøgelsesdossier, og som er tidsubegrænset, i alvorlig grad ville begrænse gennemsigtigheden og ansvarligheden i OLAF's aktiviteter.

28. Som Retten bemærkede, ville fraværet af en frist for formodningen om afslag på aktindsigt i undersøgelsesdokumenterne være i strid med formålet om at sikre aktindsigt i dokumenter, som er at gøre det muligt for borgerne mere effektivt at kontrollere lovligheden under udøvelsen af offentlig myndighed [23].

29. Med hensyn til den delvist fremlagte endelige rapport bemærkede Ombudsmanden, at nogle redigeringer i den version, der blev fremlagt for klageren, var overdrevne. De vedrørte specifikke foranstaltninger, som OLAF havde truffet i forbindelse med undersøgelsen. Offentligheden kan imidlertid med rimelighed forvente, at OLAF foretager sådanne handlinger i forbindelse med sine undersøgelser. Ombudsmanden var ikke overbevist om, at videregivelse af disse oplysninger ville afsløre OLAF's "strategier og metoder " og dermed bringe effektiviteten af dets fremtidige undersøgelser i fare. I den forbindelse opfordrede Ombudsmanden OLAF til at gennemgå redigeringerne i den version af den endelige rapport, der blev fremlagt for klageren, med henblik på at give bredere adgang.

OLAF's svar på Ombudsmandens foreløbige synspunkter

30. I sit svar på Ombudsmandens foreløbige synspunkter anerkendte OLAF, at "spørgsmålet om, hvorvidt en generel formodning kan finde anvendelse på et helt OLAF-undersøgelsesdossier, efter at undersøgelsen er afsluttet og opfølgningen afsluttet, ikke er blevet undersøgt af Domstolen, som er den autoritative fortolker af EU-retten". Samtidig gjorde OLAF gældende, at den generelle formodning om afslag på aktindsigt, som Retten anerkendte i Strack-dommen, kunne finde anvendelse på OLAF's undersøgelsesdossierer i deres helhed. OLAF støttede sig på et særligt punkt i afgørelsen, som det fortolkede således, at den generelle formodning fandt anvendelse på alle »dokumenter, der er knyttet til undersøgelsen«[24].

31. OLAF fremførte endvidere, at dets undersøgelser skal beskyttes, efter at de er afsluttet, da forordning 1049/2001 giver institutionerne mulighed for at afslå aktindsigt for at beskytte "formålet"med undersøgelser og ikke kun specifikke undersøgelser [25].

32. OLAF baserede sig desuden på retspraksis vedrørende andre typer undersøgelser foretaget af Europa-Kommissionen, hvor EU's retsinstanser fastslog, at aktindsigt i dokumenter, der er knyttet til administrative undersøgelser, ikke kan være bredere end aktindsigt i disse dokumenter, der er fastsat i den relevante lovgivning for de berørte personer. I modsat fald ville denne lovgivning blive undermineret [26]. Efter OLAF’s opfattelse kan aktindsigt i OLAF’s sagsakter i henhold til forordning 1049/2001 analogt ikke være bredere end aktindsigt i disse sagsakter for de berørte personer i henhold til OLAF-forordningen. De berørte personer bør i princippet søge adgang til de relevante OLAF-undersøgelsesdossierer fra de myndigheder, der er ansvarlige for opfølgningen, herunder de nationale myndigheder.

33. OLAF var af den opfattelse, at alle dokumenter i dets undersøgelsesdossierer har et fælles træk, nemlig at de alle indeholder oplysninger, der er indhentet i forbindelse med undersøgelser, hvis fortrolighed er beskyttet af OLAF-forordningens artikel 10. Da alle disse oplysninger tjener til at udarbejde OLAF's endelige rapport og dertil knyttede henstillinger, bør de i deres helhed være omfattet af den samme generelle formodning om afslag på aktindsigt. Desuden gentog OLAF, at det skal nægte aktindsigt i sine undersøgelsesdossierer for at beskytte sine strategier og metoder samt sine informanter og vidner, som ellers ville blive afskrækket fra at samarbejde. OLAF mente, at aktindsigt i dets undersøgelsesdossierer også kunne undergrave de nationale myndigheders samarbejde.

34. OLAF understregede endvidere, at Domstolen i den nylige dom i sagen OC mod Kommissionen [27] fremhævede de betydelige udfordringer, der er forbundet med redigering af personoplysninger i OLAF's dokumenter. Ifølge OLAF viser dommen, at selv tilsyneladende usammenhængende oplysninger kan gøre det muligt at identificere fysiske personer.

35. OLAF påpegede også, at EU's medlovgivere har indført mekanismer til at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i OLAF, herunder specifikke forpligtelser for OLAF til at rapportere om sine aktiviteter til EU-institutionerne, OLAF's Overvågningsudvalg og offentligheden. OLAF's aktiviteter er således genstand for kontrol.

36. Med hensyn til de redigeringer, der blev anvendt på den endelige rapport, sagde OLAF, at der ikke var mulighed for yderligere aktindsigt i dette dokument af de samme grunde, som er beskrevet ovenfor.

Ombudsmandens vurdering

37. Ombudsmanden anerkender OLAF's synspunkt om, at visse oplysninger vedrørende dets undersøgelser skal beskyttes. Når dette er sagt, er hun af den opfattelse, at OLAF’s holdning om, at den generelle formodning om afslag på aktindsigt, som Retten anerkendte i Strack-dommen, kan finde anvendelse på OLAF’s undersøgelsesdossierer i deres helhed, ikke er holdbar af følgende grunde.

38. For det første er Ombudsmanden ikke desto mindre af den opfattelse, at den generelle formodning, som Retten anerkendte i sin Strack-dom, kun vedrører visse kategorier af dokumenter i undersøgelsesdossieret, nemlig interne og foreløbige analyser af sagen, intern korrespondance og udkast til den endelige rapport.

39. I Strack-sagen undersøgte Retten faktisk en bekræftende afgørelse, hvori OLAF allerede delvist havde fremlagt visse dokumenter i undersøgelsesdossieret. Efter at have beskrevet kategorierne af ikke-frigivne dokumenter [28] fandt Retten, at aktindsigt i »sådanne dokumenter«kunne skade effektiviteten af OLAF’s undersøgelse [29], og anerkendte derfor en generel formodning om afslag på aktindsigt i disse specifikke kategorier af dokumenter.

40. Selv om et senere afsnit i Strack-dommen kan føre til, at man, som OLAF gør, mener, at den generelle formodning kan anvendes mere bredt, nemlig på alle dokumenter, der er knyttet til undersøgelsen [30], påpeger Ombudsmanden, at den pågældende generelle formodning er baseret på en specifik lovbestemt undtagelse fra aktindsigt, dvs. beskyttelsen af lukkede beslutningsprocesser. I henhold til forordning 1049/2001 kan denne undtagelse kun anvendes på dokumenter, der indeholder "udtalelser til internt brug som led i drøftelser og indledende høringer inden for den pågældende institution".[31] På grundlag af aktindsigten mener Ombudsmanden, at de dokumenter, som OLAF således kan beskytte i denne henseende, f.eks. er foreløbige analyser og sagsnotater fra efterforskere. Tværtimod er det ikke klart for Ombudsmanden, at oplysninger i andre dokumenter, såsom udvekslinger mellem OLAF og nationale myndigheder, altid kan betragtes som "udtalelser til internt brug ... inden for den pågældende institution". Ombudsmanden er derfor ikke overbevist om, at den generelle formodning, der anerkendes i Strack-dommen, kan anvendes så bredt, som OLAF hævder.

41. Hvad for det andet angår beskyttelsen af de undersøgelser, som OLAF har påberåbt sig, følger det af retspraksis, at denne undtagelse til aktindsigt er tidsbegrænset.

42. Ombudsmanden er enig i, at denne undtagelse gælder under undersøgelsen, og at der endnu ikke er forløbet en rimelig frist for opfølgningsaktiviteter i forbindelse med OLAF's undersøgelser. Som Retten imidlertid gjorde det klart i den retspraksis, som OLAF har henvist til, "ville det være i strid med formålet om at sikre offentligheden aktindsigt i dokumenter vedrørende eventuelle uregelmæssigheder i forvaltningen af finansielle interesser med det formål at give borgerne mulighed for mere effektivt at kontrollere lovligheden af udøvelsen af offentlige beføjelser"[32] Undtagelsens begrænsede tidsmæssige anvendelsesområde blev gentaget i nylige domme vedrørende OLAF [33]. Det er derfor ikke holdbart, at OLAF anvender en tidsmæssigt ubegrænset generel formodning for afslag på aktindsigt i dokumenter, der er knyttet til dets undersøgelser, på grundlag af en lovbestemt undtagelse fra aktindsigt, som er klart tidsbegrænset [34].

43. For det tredje påberåbte OLAF sig analogt retspraksis, der fastsætter generelle formodninger om afslag på aktindsigt i forbindelse med andre undersøgelser foretaget af EU-administrationen [35]. Det er imidlertid ikke klart for Ombudsmanden, i hvilket omfang denne retspraksis støtter OLAF's holdning.

44. Ombudsmanden bemærker, at Domstolens retspraksis begrænser anvendelsesområdet for den generelle formodning, enten i tid [36] eller i omfang [37].

45. Som Domstolen har understreget, er anvendelsen af generelle formodninger "ikke ubetydelig", da de "begrænser det grundlæggende princip om gennemsigtighed"; derfor"skal anvendelsen af sådanne formodninger være baseret på rimelige og overbevisende grunde"[38].

46. I betragtning af al ovennævnte tvivl om anvendeligheden af en generel formodning om afslag på aktindsigt i hele OLAF's undersøgelsesdossier foretog Ombudsmanden en individuel vurdering af en stikprøve af dokumenter i undersøgelsesdossieret i denne konkrete sag. Formålet med kontrolundersøgelsen var at kontrollere, om forudsætningen for at anvende en generel formodning om hemmeligholdelse var opfyldt, nemlig om alle dokumenterne i undersøgelsesdossieret faktisk var "dokumenter af samme art"[39] (indeholdende personoplysninger, fortrolige følsomme kommercielle oplysninger, følsomme strategier og metoder og oplysninger fra informanter eller vidner osv.).

47. På grundlag af denne individuelle vurdering af en stikprøve af dokumenter i undersøgelsesdossieret anerkender Ombudsmanden, at mange af de inspicerede dokumenter indeholder omfattende personoplysninger og følsomme kommercielle oplysninger. En meningsfuld delvis fremlæggelse af disse dokumenter er derfor muligvis ikke mulig. Dette vedrører navnlig de beviser, som OLAF har indsamlet fra private parter. Efter Ombudsmandens opfattelse var det rimeligt, at OLAF hævdede, at de indsamlede beviser skulle beskyttes mod videregivelse, fordi det kunne skade de registreredes og navngivne kommercielle enheders legitime interesser og dermed afskrække private parter fra at samarbejde med OLAF i fremtiden.

48. Ombudsmanden accepterer derfor, at OLAF i dette tilfælde med rimelighed kunne hævde, at en meningsfuld delvis aktindsigt i langt de fleste dokumenter i undersøgelsesdossieret ikke ville være mulig på grund af behovet for at beskytte personoplysninger og kommercielle interesser. Ombudsmanden bemærker endvidere, at klageren i dette tilfælde fik meningsfuld delvis adgang til den endelige undersøgelsesrapport, selv om nogle redigeringer kunne have været for omfattende. I denne forbindelse finder Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser.

49. Når dette er sagt, og som anført i præmis 40 ovenfor, fandt Ombudsmanden, at kun visse dokumenter i undersøgelsesdossieret synes at være "udtalelser til internt brug som led i drøftelser og indledende konsultationer". Desuden kan det også hævdes, at udbredelsen af nogle af de inspicerede dokumenter ikke synes at afsløre følsomme "metoder og strategier", som offentligheden ikke med rimelighed kunne forvente ville finde sted i forbindelse med en OLAF-undersøgelse [40].

50. I denne forbindelse er Ombudsmanden, selv om han anerkender, at en individuel vurdering af hele undersøgelsesdossieret er en udfordring, af den opfattelse, at OLAF i fremtiden kan forsøge at foretage en sådan vurdering, navnlig når ansøgere anmoder om aktindsigt i dokumenter, der tydeligvis ikke er omfattet af den generelle formodning om afslag på aktindsigt som anerkendt i retspraksis ("udtalelser til internt brug som led i drøftelser og indledende høringer inden for den pågældende institution"). I tilfælde af brede anmodninger til hele undersøgelsesdossieret kan OLAF anmode ansøgerne om at præcisere, hvilke dokumenter de ønsker aktindsigt i. Ombudsmanden vil fremsætte et tilsvarende forslag til forbedringer nedenfor.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Ingen yderligere undersøgelser er berettigede.

Klageren og OLAF vil blive underrettet om denne afgørelse.

Forslag til forbedringer

OLAF bør foretage en individuel vurdering af dokumenter fra sine undersøgelsesdossierer, når ansøgere anmoder om aktindsigt i dokumenter indeholdt deri, som tydeligvis ikke er omfattet af den generelle formodning om afslag på aktindsigt som anerkendt i retspraksis. OLAF kan om nødvendigt anmode ansøgerne om at præcisere, hvilke dokumenter de ønsker aktindsigt i.

 

Teresa Anjinho

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 15.7.2025

 

[1] I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145/43, https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2001/1049/oj/eng).

[2] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning 1049/2001.

[3] Artikel 4, stk. 2, første led, i forordning 1049/2001.

[4] Artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001.

[5] Artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning 1049/2001.

[6] Rettens dom af 26. april 2016, Strack mod Kommissionen, T-221/08, https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=T-221/08, præmis 160.

[7] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (...), EUT L 248/1, https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2013/883/oj/eng.

[8] Forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT P 045/1385, https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/1962/31(1)/2014-05-01/eng).

[9] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning 1049/2001.

[10] Artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[11] Artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[12] Artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[13] Artikel 9, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 295/39, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32018R1725).

[14] Sag T-221/08, Strack mod Kommissionen, navnlig præmis 160.

[15] Ibidem, præmis 157.

[16] Ibidem, præmis 148.

[17] Ibidem, præmis 152.

[18] Ibidem, præmis 152-153.

[19] Ibidem, præmis 24 og 151.

[20] Rettens dom af 1. september 2021, Homoki mod Kommissionen, T-517/19, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=245503&pageIndex=0&doclang=FR&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2802978, præmis 61-63 og den deri nævnte retspraksis.

[21] Ibidem, præmis 56.

[22] Dom af 26. maj 2016, International Management Group mod Kommissionen, T-110/15, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=178781&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2803498, præmis 25 og den deri nævnte tidligere retspraksis.

[23] Sag T-517/19, Homoki mod Kommissionen, præmis 61-62 og den deri nævnte retspraksis.

[24] Sag T-221/08, Strack mod Kommissionen, præmis 160.

[25] Rettens dom af 19. november 2014, Ntouvas mod ECDC, T-223/12, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=F67869B2BCD58C0A18CBB8FBB384B99B?text=&docid=159783&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=1109549, præmis 28.

[26] Domstolens dom af 28. juni 2012, Kommissionen mod Agrofert Holding, C-477/10 P, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=124461&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=4412194, præmis 62.

[27] Domstolens dom af 7. marts 2024, OC mod Kommissionen, C-479/22 P, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=283526&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2926581.

[28] Sag T-221/08, Strack mod Kommissionen, præmis 151-152.

[29] Ibidem, præmis 153.

[30] Ibidem, præmis 160.

[31] Ibidem, præmis 152. Se også artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning 1049/2001.

[32] Sag T-517/19, Homoki mod Kommissionen, præmis 61-62.

[33] Se f.eks. Rettens dom af 12. juli 2023, Eurecna mod Kommissionen, T-377/21, præmis 32-36, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=275365&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=4944594; Rettens dom af 12. juli 2023, Vendrame mod Kommissionen, T-379/21, præmis 35, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=459D200C45C82F3EC8A87BFF88C6CEED?text=&docid=275367&pageIndex=0&doclang=FR&=req&di=&oc=first&177;1cid=47;

[34] Hvad angår argumentet om, at "formålet" med undersøgelser bør beskyttes, er det tilstrækkeligt at bemærke, at Retten anvendte dette argument til at præcisere tærsklen for den begrundelse, der kræves af institutionerne, når de afslår at give aktindsigt i dokumenter, snarere end at udvide anvendelsesområdet for den relevante undtagelse. Se sag T-223/12, Ntouvas mod ECDC, præmis 27-28.

[35] Jf. bl.a. dom af 2.3.2022, Huhtamai mod Kommissionen, T-134/20, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=254882&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2297772, præmis 36.

[36] Dom af 25. september 2014, Spirlea mod Kommissionen, T-306/12, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=157983&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=4407353, præmis 84-85.

[37] I forbindelse med fusionsundersøgelser gælder den generelle formodning om afslag kun for "de dokumenter, der er udvekslet mellem Kommissionen og de anmeldende parter og mellem Kommissionen og tredjeparter", sag C-477/10 P, Kommissionen mod Agrofert Holding, præmis 47-70, men ikke for "Kommissionens interne dokumenter", som skal vurderes individuelt, ibid., præmis 74-79.

[38] Sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen, præmis 52.

[39] Sag T-110/15, International Management Group mod Kommissionen, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis.

[40] Se f.eks. "Guidelines on Investigation Procedures for OLAF Staff", https://anti-fraud.ec.europa.eu/system/files/2021-10/gip_2021_en.pdf.