Strasbourg, den 31. oktober 2003

Kære C.

Den 21. april 2003 indgav De en klage over Europa-Kommissionen til Den Europæiske Ombudsmand. Klagen vedrørte en kontrakt indgået mellem Det Irske Havs Fiskeristyrelse og Europa-Kommissionens Generaldirektorat XIV (Fiskeri), hvorved Fiskeristyrelsen forpligtede sig til at forske i "Den fysiske interaktion mellem gråsæler og fiskeredskaber".

Den 23. maj 2003 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen.

Den 3. juni 2003 skrev De til mig for at meddele, at De havde anmodet Kommissionen om en kopi af et brev, De havde sendt til den i 1997.

Kommissionen afgav udtalelse den 25. juni 2003. Jeg fremsendte den til Dem den 1. juli 2003 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Den 12. juli, den 11. og den 17. august 2003 fremsendte De Deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse.

Den 8. september 2003 skrev jeg til Kommissionen for at anmode om aktindsigt i dens sagsakter. Gennemgangen af sagsakterne fandt sted den 8. oktober 2003. En kopi af rapporten om denne kontrol blev sendt til Dem og Kommissionen den 16. oktober 2003.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Baggrund

Denne klage følger efter to tidligere klager (836/2002/GG og 1574/2002/GG), der blev indgivet i 2002.

De faktiske omstændigheder, der lå til grund for disse tidligere klager, var følgende:

Klageren arbejdede tidligere for Irish Sea Fisheries Board ("Board"), en irsk myndighed. Bestyrelsen havde indgået en kontrakt (referencenummer PEM/93/06) med Europa-Kommissionens Generaldirektorat (GD) XIV (Fiskeri), hvorved den havde forpligtet sig til at forske i "Den fysiske interaktion mellem gråsæler og fiskeredskaber". Klageren var den ansvarlige videnskabsmand på denne forskningskontrakt.

I henhold til kontraktens artikel 3 ("Rapporter og dokumenter") skulle de opgaver, som kontrahenten udførte i henhold til denne kontrakt, gøres til genstand for rapporter udarbejdet i overensstemmelse med bilag III. Sidstnævnte redegjorde navnlig for, hvordan den endelige rapport skulle udformes, og præciserede, at udkastet til den (endelige) rapport skulle forelægges Kommissionen inden en bestemt dato. I bilag III var der endvidere fastsat følgende: "Kommissionen vil derefter enten meddele kontrahenten sin accept eller sende ham sine bemærkninger. Senest en måned efter modtagelsen af eventuelle bemærkninger fra Kommissionen sender kontrahenten den endelige rapport til Kommissionen, som enten tager hensyn til disse bemærkninger eller fremsætter alternative synspunkter. (…)"

Udkastet til endelig rapport blev godkendt af Kommissionen i april 1997. Ifølge klageren havde bestyrelsen nogle uger senere modtaget instrukser fra sin overordnede offentlige myndighed, Department of the Marine & Natural Resources, om at foretage væsentlige ændringer i udkastet. Da klageren ikke havde været villig til at gøre dette, havde han vurderet, at hans stilling var blevet uholdbar, og var trådt tilbage fra bestyrelsen.

Omkring et år senere blev rapporten offentliggjort. Ifølge klageren var den blevet ændret væsentligt. Hovedkonklusionerne i udkastet til endelig rapport var enten blevet slettet, negeret eller fortyndet. Klageren mente ikke, at disse ændringer var tilladt i henhold til kontrakten. Han hævdede, at der endnu ikke var givet nogen forklaring på, hvad der var sket.

Den 8. maj 2002 henvendte klageren sig til Ombudsmanden (klage 836/2002/GG). I sin afgørelse af 27. maj 2002 meddelte Ombudsmanden klageren, at han ikke var i stand til at behandle denne klage med den begrundelse, at klageren endnu ikke havde henvendt sig til Kommissionen på forhånd.

Klageren skrev derefter til generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Fiskeri den 13. juni 2002 og anmodede om forklaringer. På det tidspunkt, hvor han besluttede at forny sin klage til Ombudsmanden i september 2002, havde klageren hverken modtaget et svar eller en kvittering for modtagelsen af dette brev.

I sin nye klage (1574/2002/GG) kritiserede klageren i det væsentlige 1) det forhold, at Kommissionen havde givet Databeskyttelsesrådet tilladelse til at foretage væsentlige ændringer i rapporten i forhold til det udkast til rapport, som Kommissionen havde accepteret, og 2) Kommissionens manglende svar på hans brev af 13. juni 2002 med anmodning om en forklaring på, hvorfor disse ændringer var blevet tilladt.

I sin udtalelse om denne klage bemærkede Kommissionen, at det ikke var almindeligt, men at det ikke var ukendt, at en endelig rapport adskilte sig fra et udkast til endelig rapport, selv om Kommissionen havde accepteret sidstnævnte. Efter Kommissionens opfattelse var det trods alt kontrahentens (dvs. bestyrelsens) ansvar og pligt at fremlægge den endelige rapport i den form, den fandt passende. Kommissionen bemærkede, at den ikke ønskede at gribe ind i en sådan proces.

I sin afgørelse om klage 1574/2002/GG konkluderede Ombudsmanden, at Kommissionens synspunkt om, at det var kontrahentens ansvar og pligt at fremlægge den endelige rapport i den form, den anså for passende, forekom rimeligt, og at der derfor ikke kunne konstateres fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af klagen. Ombudsmanden fremsatte imidlertid en kritisk bemærkning for så vidt angår Kommissionens manglende svar på klagerens skrivelse.

Den nye klage

I en skrivelse, der blev fremsendt i april 2003, anmodede klageren Ombudsmanden om at tage sin afgørelse om klage 1574/2002/GG op til fornyet overvejelse for så vidt angår hovedspørgsmålet. Klagerens brev blev derfor behandlet som en ny klage.

I denne nye klage fremførte klageren, at den endelige rapport var en censureret udgave af udkastet til endelig rapport. Til støtte for dette synspunkt bemærkede klageren navnlig, at udkastet til endelig rapport havde konkluderet, at der var udtaget prøver af 17 ton fisk, der var beskadiget af sæler, mens den tilsvarende konklusion i den endelige rapport blot havde anført, at skader på fisk kunne tilskrives store rovdyr såsom sæler eller ål. Ifølge klageren havde der ikke været videnskabelige beviser for, at andre dyr end sæler havde forårsaget denne skade, og beviserne for, at sæler var årsagen til skaden, havde været mere end rimelige. Klageren hævdede, at meddelelsen i udkastet til endelig rapport ville have været kontroversiel, og at dette var grunden til, at dens konklusioner var blevet ændret i den endelige rapport.

Klageren fremlagde et betydeligt antal dokumenter til støtte for sin sag. Nogle af disse nye dokumenter var blevet indhentet fra Kommissionen efter en begæring om aktindsigt i kopier af al korrespondance, der var blevet udvekslet mellem Kommissionen og Afviklingsinstansen i forbindelse med kontrakten mellem april 1997 og datoen for Kommissionens godkendelse af den endelige rapport i 1998. For første gang fremlagde klageren også kopier af udkastet til endelig rapport og selve den endelige rapport.

Af disse dokumenter fremgår følgende kendsgerninger:

I en skrivelse til Kommissionen af 2. juni 1993 vedrørende den undersøgelse, der skulle gennemføres, bemærkede klageren: "Protektionistiske gruppers fejlfortolkning af disse data på grundlag af deres historiske resultater er meget mulig". I bestyrelsens program for undersøgelsen blev det bemærket, at man håbede, "at de agenser, der forårsager beskadigede fisk i garn og indfiltringsnet, vil blive klart fastlagt".

Den 28. marts 1994 forelagde Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug, Fiskeri og Udvikling af Landdistrikter en betænkning om samspillet mellem sæler og fiskeri (A3-0186/94). Det tilsvarende beslutningsforslag opfordrede til, at der blev gennemført forskning i det operationelle samspil mellem havpattedyr og fiskeri, anmodede om, "at der oprettes en upartisk struktur uden pres fra interessegrupper med henblik på at fastlægge en videnskabelig ramme for håndtering af samspillet mellem havpattedyr og fiskeri i europæiske farvande", og lykønskede Kommissionen med for nylig at have godkendt det forskningsprojekt, der er omfattet af denne klage. Europa-Parlamentet vedtog denne beslutning den 6. maj 1994 (1).

Den begrundelse, der er indeholdt i nævnte rapport, indeholder følgende udsagn: "Der foreligger dokumentation for, at protektionistiske NGO-værdier har påvirket den videnskabelige forskning inden for samspillet mellem havpattedyr og fiskeri i de seneste to årtier. (…) Fiskerisagen er stort set blevet ignoreret, og forskningsindsatsen har næsten udelukkende fokuseret på fiskeriets indvirkning på havpattedyr, ikke omvendt. Det er en form for videnskabelig censur. (…) Intet andet sted er denne censur blevet mere dramatisk demonstreret end inden for samspillet mellem sæler og fiskerier. (…)".

Den 16. december 1996 anmodede klageren om en forlængelse af fristen for fremlæggelse af den endelige rapport fra udgangen af 1996 til udgangen af februar 1997. I sit svar af 14. januar 1997 bemærkede Kommissionen, at den havde accepteret denne anmodning, og at udkastet til endelig rapport skulle forelægges ’senest ved udgangen af februar 1997’.

Ved forelæggelsen af udkastet til endelig rapport for Kommissionen den 4. marts 1997 bemærkede klageren, at "nogle mindre ændringer" stadig kunne være nødvendige. I en telefax af 21. maj 1997 forklarede klageren, at der var et "antal typografiske og grammatiske fejl" i udkastet til endelig rapport, og at han gerne ville ændre disse i den endelige rapport. I en skrivelse af 20. august 1997 meddelte klageren Kommissionen, at han "ikke nu ville foretage ændringer i udkastet til endelig rapport, som Kommissionen accepterede for fem måneder siden".

I en skrivelse til bestyrelsen af 15. december 1997 anførte Kommissionen, at udkastet til endelig rapport var blevet godkendt og godkendt af Kommissionen som tilfredsstillende. Kommissionen bemærkede imidlertid, at den stadig afventede den endelige udgiftsopgørelse, som var nødvendig for, at den kunne foretage den endelige betaling og afslutte den finansielle sag vedrørende projektet.

Den 7. januar 1998 svarede bestyrelsen, at den håbede at kunne færdiggøre den endelige udgiftsopgørelse medio februar. Databeskyttelsesrådet bemærkede endvidere, at det foretog "korrektioner af den endelige rapport, der er nævnt i vores telefax af 21. maj sidste år".

I sit svar af 9. januar 1998 tog Kommissionen bestyrelsens erklæring om, at den endelige udgiftsopgørelse for projektet ville blive fremsendt den følgende måned, til efterretning.

Den 1. april 1998 fremsendte bestyrelsen den endelige udgiftsopgørelse til Kommissionen.

Den 28. april 1998 sendte bestyrelsen den "endelige endelige rapport" om projektet til Kommissionen.

Klageren indsendte også en formular med overskriften "Certificat de dépôt et attestation de service fait d'une étude ou enquête effectuée pour la Commission". Denne formular indeholdt administrative oplysninger om undersøgelsen udarbejdet af bestyrelsen. Stempel og underskrift fra den pågældende tjenestegren i Kommissionen ("Bureau Enregistrement des Etudes") er dateret den 17. juni 1997. Afsnit G i formularen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt resultaterne af undersøgelsen kan spredes uden for Kommissionen. Svaret "ja" ("oui") er angivet.

I sin nye klage hævdede klageren således i det væsentlige, at 1) Kommissionen havde udvist forsømmelighed ved ikke at søge begrundelser eller forklaringer for de ændringer, som Databeskyttelsesrådet havde foretaget, og at 2) de ændringer, der var blevet foretaget, ikke burde have været tilladt.

Klageren udtrykte håb om, at han ville modtage en undskyldning for det, der var sket, og forsikrede, at der ville blive gjort en indsats for at sikre, at lignende ikke ville ske igen.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

Selv om det kan hævdes, at Kommissionen ikke burde have accepteret en dårligt baseret og uberettiget videnskabelig konklusion, kan dette ikke sidestilles med fejl eller forsømmelser.

Som det blev forklaret i Kommissionens svar på klage 1574/2002/GG, var Kommissionens vigtigste parameter, der førte til godkendelse eller afvisning af en rapport, det være sig udkast eller endelig, om kontraktbetingelserne var blevet overholdt. Dette var tilfældet med nærværende kontrakt. I de tilfælde, hvor Kommissionen har konstateret mangler i den videnskabelige analyse af resultaterne af det arbejde, der er udført i henhold til kontrakten, vil kontrahenten blive behørigt kommenteret, og kontrahenten vil blive anmodet om at foretage ændringer. Dette havde imidlertid ikke været tilfældet for denne kontrakt, hverken i udkastet til betænkning eller i den endelige rapport. Hvis kontrahenten ønskede at ændre konklusionerne af den videnskabelige analyse i sin endelige rapport, burde han gøre det og havde ret til at gøre det.

Med hensyn til de kontraktmæssige aspekter viste gennemgangen af en kopi af kontrakten og de tilføjede bilag ikke, at Kommissionen var i stand til "at forhindre, at det skete"(2). Med hensyn til proceduremæssige aspekter var det ikke almindeligt, men det var ikke ukendt, at en endelig rapport adskilte sig fra et tilhørende udkast til endelig rapport, selv om Kommissionen havde accepteret sidstnævnte. Det var trods alt kontrahentens ansvar og pligt at levere den endelige rapport i en form, som han fandt passende. Kommissionen ønskede ikke at gribe ind i en sådan proces.

Kommissionen kunne ikke afvise en endelig rapport, fordi den anså den for at være videnskabeligt ukorrekt eller af andre grunde end manglende overholdelse af kontraktens betingelser.

I modsat fald henviste de lange bilag, som klageren havde fremlagt, til mulige eller påståede interaktioner mellem forskellige administrative eller statslige organer i Irland, som Kommissionen ikke havde nogen indflydelse på, samt til forskelle i fortolkningen af data mellem klageren og den person, der udarbejdede den endelige endelige endelige rapport og Europa-Parlamentets rapport, hvis beslutninger ikke var bindende for Kommissionen.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage og fremsatte følgende yderligere bemærkninger:

Den tjenestemand i Kommissionen, der var ansvarlig for projektet, var i perioden fra maj 1997 til september 1997 flere gange blevet underrettet telefonisk om, hvorledes projektet var blevet forstyrret. I et brev til denne tjenestemand af 3. november 1997 (3) havde klageren påpeget, at han havde opdaget, at ministeriet "ønskede at udøve redaktionel kontrol med den endelige rapport, inden den blev offentliggjort".

I sit brev af 11. august 2003 konkluderede klageren, at han oprindeligt havde anmodet om en undskyldning og forsikringer om, at lignende ikke ville ske igen, men at han nu ønskede at se det oprindelige udkast til endelig rapport offentliggjort med en officiel forklaring på, hvorfor dette blev gjort. I det mindste søgte han at blive frikendt for at nægte at være part i videnskabelig censur og at få sit ry genoprettet.

I sin efterfølgende skrivelse af 17. august 2003 forklarede klageren imidlertid, at han efter nærmere overvejelser først ønskede at afvente resultatet af Ombudsmandens undersøgelse.

Yderligere undersøgelser

Efter nøje overvejelse af Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser. Ved skrivelse af 8. september 2003 anmodede ombudsmanden derfor Kommissionen om at give ham aktindsigt.

Den 8. oktober 2003 gennemgik Ombudsmandens tjenestegrene Kommissionens sagsakter. De tjenestemænd i Kommissionen, der var ansvarlige for sagen, forklarede, at når en sag vedrørende en undersøgelse blev afsluttet, var det ikke alle dokumenter, der blev opbevaret. Dette var grunden til, at sagen ikke indeholdt det udkast til endelig rapport, der var blevet erstattet af den endelige rapport. Kommissionens tjenestemænd gav også udtryk for den opfattelse, at der skulle have været telefonsamtaler mellem Kommissionen og den kontrahent, hvori Kommissionen havde anmodet om fremlæggelse af den endelige rapport. Der var imidlertid ikke optaget en sådan telefonsamtale i sagsakterne.

Kommissionens sagsakter, der blev kontrolleret af Ombudsmandens tjenestegrene, indeholdt et håndskreven notat, der var dateret den 18. marts, og som synes at være udarbejdet af O., som på det tidspunkt arbejdede i GD Fiskeri. Selv om dette notat ikke udtrykkeligt angiver dets genstand, forekommer det sandsynligt, at dets indhold henviser til udkastet til den endelige rapport (4). Dette notat giver indtryk af, at dets forfatter mente, at resultaterne af denne rapport var kontroversielle.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkning

1.1 Denne klage vedrører en kontrakt (referencenummer PEM/93/06) mellem Irish Sea Fisheries Board (en irsk myndighed) og Europa-Kommissionens Generaldirektorat (GD) XIV (Fiskeri), hvorved Kommissionen forpligtede sig til at afholde en del af udgifterne til forskning i "The Physical Interaction between Grey Seals and Fishing Gear". Klageren, som arbejdede for bestyrelsen på daværende tidspunkt, og som var den ansvarlige videnskabsmand på denne forskningskontrakt, hævder, at udkastet til den endelige rapport blev ændret væsentligt på grund af indblanding fra en anden irsk myndighed, det daværende Department of the Marine & Natural Resources, efter at den var blevet accepteret af Kommissionen.

1.2 Den Europæiske Ombudsmand kan ikke behandle klager rettet mod andre institutioner eller organer end Det Europæiske Fællesskabs institutioner eller organer. Han ville derfor ikke være i stand til at behandle klager over de irske myndigheder. Dette klagepunkt er imidlertid rettet mod Kommissionen, og denne afgørelse vedrører derfor kun påstandene mod Europa-Kommissionen.

2 Påstanden om, at Kommissionen ikke burde have tilladt de ændringer, som Databeskyttelsesrådet havde foretaget

2.1 Klageren hævder, at Kommissionen ikke burde have tilladt de ændringer, som Databeskyttelsesrådet havde foretaget. Ifølge ham blev hovedkonklusionerne i det udkast til endelig rapport, der var blevet forelagt i marts 1997, enten slettet, ophævet eller udvandet i den endelige rapport, som bestyrelsen forelagde i april 1998.

2.2 Kommissionen er af den opfattelse, at det er kontrahentens ansvar at fremlægge den endelige rapport i den form, som den finder passende, og at Kommissionen ikke ønsker at gribe ind i en sådan proces. Selv om det kan hævdes, at Kommissionen ikke burde have accepteret en dårligt baseret og uberettiget videnskabelig konklusion, kan dette ikke sidestilles med fejl eller forsømmelser. Ifølge Kommissionen afslørede gennemgangen af kontrakten ikke et krav som det, klageren hævdede.

2.3 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen ikke bestrider klagerens påstand om, at der blev foretaget væsentlige ændringer i udkastet til endelig rapport, som Kommissionen havde accepteret.

2.4 Ombudsmanden mener imidlertid, som han allerede anførte i sin afgørelse om klage 1574/2002/GG, at Kommissionens opfattelse, ifølge hvilken det var kontrahentens ansvar og pligt at fremlægge den endelige rapport i den form, den fandt passende, forekommer rimelig.

2.5 Under disse omstændigheder synes der ikke at være tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side for så vidt angår denne påstand.

3 Påstået forsømmelse fra Kommissionens side ved ikke at søge begrundelser for eller forklaringer på de ændringer, som Databeskyttelsesrådet har foretaget

3.1 Klageren hævder, at Kommissionen har udvist forsømmelighed ved ikke at søge begrundelser eller forklaringer på de ændringer, som Databeskyttelsesrådet har foretaget.

3.2 Kommissionen har anført, at dens vigtigste parameter, der fører til godkendelse eller afvisning af en rapport, uanset om den er udkast eller endelig, er, om kontraktbetingelserne overholdes. Dette var tilfældet med nærværende kontrakt. Hvis Kommissionen konstaterer mangler i den videnskabelige analyse af resultaterne af det arbejde, der er udført under kontakten, vil kontrahenten blive behørigt kommenteret, og kontrahenten vil blive anmodet om at foretage ændringer. Dette var imidlertid ikke tilfældet for denne kontrakt, hverken i udkastet til betænkning eller i den endelige rapport. Hvis kontrahenten ønskede at ændre konklusionerne af den videnskabelige analyse i sin endelige rapport, burde han gøre det og havde ret til at gøre det.

3.3 Ombudsmanden mener, at det er god forvaltningsskik at handle konsekvent.(5)

3.4 I den foreliggende sag undersøgte og godkendte Kommissionen udkastet til endelig rapport i april 1997. I lyset af bestemmelserne i den relevante kontrakt betød dette, at bestyrelsen ikke behøvede at udføre yderligere arbejde i forbindelse med denne undersøgelse ud over at indsende en endelig omkostningsopgørelse.

3.5 Ombudsmanden mener, at der kan skelnes mellem to forskellige aspekter for så vidt angår Kommissionens forpligtelse til at handle konsekvent.

3.6 Hvis Kommissionen for det første var af den opfattelse, at kontrahenten stadig skulle fremlægge den endelige rapport, ville man have forventet, at Kommissionen havde sendt påmindelser til bestyrelsen med anmodning om, at den endelige rapport blev forelagt. De påmindelser, som Kommissionen sendte, vedrørte imidlertid kun den endelige omkostningsopgørelse, men ikke rapporten. Dette er så meget desto mere bemærkelsesværdigt, som den (forlængede) frist, inden for hvilken den endelige rapport skulle have været forelagt (ultimo februar 1997), for længst var udløbet. Selv om der skulle have været (uregistrerede) telefonsamtaler mellem Kommissionen og kontrahenten, finder Ombudsmanden det vanskeligt at tro, at Kommissionen skulle have undladt at sende en skriftlig påmindelse, men blot ventet, indtil den endelige rapport blev forelagt i april 1998, mere end et år efter at den havde godkendt udkastet til endelig rapport.

3.7 For det andet understreger Kommissionen, at hvis den konstaterer mangler i den videnskabelige analyse af resultaterne af det arbejde, der er udført i henhold til en kontrakt, vil disse mangler blive påpeget over for kontrahenten. Det betyder, at Kommissionen undersøger en rapport for at fastslå, om der foreligger sådanne mangler, og ikke begrænser sig til at gummistemple den rapport, den har fået forelagt. Det fremgår endvidere af den dokumentation, der blev forelagt Ombudsmanden, at Kommissionen var klar over, a) at indholdet af udkastet til den endelige undersøgelse potentielt var kontroversielt, b) at det irske ministerium ønskede at udøve redaktionel kontrol med den endelige rapport, inden den blev offentliggjort, c) at den endelige rapport blev afleveret mere end et år efter, at Kommissionen havde godkendt udkastet til den endelige rapport, og d) at denne endelige rapport indeholdt væsentlige ændringer i forhold til udkastet til den endelige rapport. I lyset af disse omstændigheder kunne man have forventet, at Kommissionen nøje havde gennemgået den endelige rapport. Der er imidlertid intet, der tyder på, at Kommissionen foretog en sådan undersøgelse, efter at den havde modtaget den endelige rapport i april 1998.

3.8 Under disse omstændigheder mener Ombudsmanden, at Kommissionen burde have undersøgt den væsentligt ændrede endelige rapport, som den fik forelagt i april 1998, mere end et år efter, at den havde godkendt udkastet til endelig rapport. Ved at undlade at gøre dette har Kommissionen tilsidesat forpligtelsen til at handle konsekvent. Dette var et tilfælde af fejl eller forsømmelser, og Ombudsmanden fremsætter en kritisk bemærkning nedenfor.

4 Klagerens påstande

4.1 Klageren udtrykte i sin klage håb om, at han ville modtage en undskyldning for det, der var sket, og forsikringer om, at der ville blive gjort en indsats for at sikre, at lignende ikke ville ske igen. I sit brev af 11. august 2003 konkluderede klageren, at han oprindeligt havde anmodet om en undskyldning og forsikringer om, at lignende ikke ville ske igen, men at han nu ønskede at se det oprindelige udkast til endelig rapport offentliggjort med en officiel forklaring på, hvorfor dette blev gjort. I det mindste søgte han at blive frikendt for at nægte at være part i videnskabelig censur og at få sit ry genoprettet.

4.2 I sit brev af 17. august 2003 forklarede klageren imidlertid, at han efter nærmere overvejelser først ønskede at afvente resultatet af Ombudsmandens undersøgelse.

4.3 Under disse omstændigheder finder Ombudsmanden, at der ikke er behov for at behandle klagerens oprindelige krav.

5 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage er det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkning:

Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionen burde have undersøgt den væsentligt ændrede endelige rapport, som den fik forelagt i april 1998, mere end et år efter, at den havde godkendt udkastet til endelig rapport. Ved at undlade at gøre dette har Kommissionen tilsidesat forpligtelsen til at handle konsekvent. Dette var et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Da disse aspekter af sagen vedrører procedurer vedrørende specifikke begivenheder i fortiden, er det ikke hensigtsmæssigt at søge en mindelig løsning på sagen. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT 1994 C 205, s. 553.

(2) Der henvises her til ordlyden af klage 1574/2002/GG.

(3) En kopi af dette brev, som klageren havde fået fra Kommissionen efter en anmodning om aktindsigt, blev fremsendt til Ombudsmanden.

(4) Notatet henviser til "EU-logoet på omslaget". Det udkast til endelig rapport, der blev forelagt den 4. marts 1997, viser rent faktisk EU-logoet på omslaget.

(5) Jf. artikel 10, stk. 1, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).