Baggrunden for klagen

1. Klageren var ansat i Europa-Parlamentet. I 2021 deltog han i en intern udvælgelsesprocedure (»intern udvælgelsesprøve«). I ansøgningsskemaet svarede han "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren har et handicap. Han præciserede også sit handicap på det efterfølgende område, hvor han anmodede om nærmere oplysninger "for at gøre det muligt for administrationen om muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger".

2. Den interne udvælgelsesprøve omfattede en skriftlig prøve på tre timer, som blev afholdt på afstand den 28. maj 2021, og mundtlige prøver med fysisk fremmøde (en samtale på 30 minutter og en gruppediskussion på 45 minutter) den 21. oktober 2021.

3. Den 4. maj 2021 skrev den relevante afdeling i Parlamentet til Parlamentets »lægetjeneste«, at der i forbindelse med den interne udvælgelsesprøve var flere ansøgere, som havde brug for særlige ordninger under deres skriftlige prøver. Den præciserede, at prøven ville vare tre timer, og at alle de berørte ansøgere var blevet anmodet om at indsende en lægeerklæring. Med hensyn til klagerens handicap spurgte Parlamentet, om hans handicap kunne forhindre ham i at tage den skriftlige prøve i tre timer, og hvilke foranstaltninger der i givet fald skulle træffes.

4. Den 6. maj 2021 svarede lægetjenesten, at hvis klageren havde passende ergonomisk udstyr til at tage testen, ville det være berettiget at give ham 30 minutter ekstra tid til at fuldføre opgaven.

5. Den 19. maj 2021 meddelte Parlamentet klageren, at han ville få 30 minutter ekstra tid til den skriftlige prøve.

6. Klageren svarede og anmodede om, at der blev truffet yderligere foranstaltninger for at tage hensyn til hans behov, navnlig muligheden for at stå og bevæge sig under testen. Den 20. maj 2021 underrettede Parlamentet Lægetjenesten om denne anmodning.

7. Lægetjenesten svarede, at klageren ud over den ekstra tid og det passende ergonomiske udstyr også burde have lov til at afbryde sin test for at udøve eller strække sig. Lægetjenesten foreslog, at Parlamentet kunne udpege et fysisk rum, hvor klageren kunne foretage strækninger, f.eks. foran kameraet, der kørte under de skriftlige fjernprøver.  

8. Den næste dag svarede Parlamentet klageren, at klageren kunne gøre strækninger, som han anså for nødvendige, men kun i et fast område og foran sit kamera og uden at flytte fra et rum til et andet.

9. Den 28. september 2021 meddelte Parlamentet klageren, at han var blevet indbudt til de mundtlige prøver, som ville finde sted den 21. oktober 2021 kl. 14.20 (interview) og den 21. oktober kl. 17.30 (gruppediskussion). E-mailen sagde også, at dette var den eneste mulige dato og klokkeslæt for testene.

10. Den 15. oktober 2021 meddelte Parlamentet klageren, at testen af gruppediskussioner af organisatoriske årsager blev flyttet til den 21. oktober 2021 kl. 18.00. E-mailen sagde også, at dette var den eneste mulige dato og tidspunkt for testen.

11. Efter afslutningen af den interne udvælgelsesprøve offentliggjorde Parlamentet listen over egnede ansøgere. Klageren var ikke opført på listen, da hans resultat lå 2,5 point under den nødvendige minimumstærskel.

12. Den 1. februar 2022 indgav klageren en administrativ klage over Parlamentets afgørelse om ikke at opføre ham på listen over egnede ansøgere. Han gjorde gældende, at Parlamentet ikke havde truffet passende foranstaltninger til at imødekomme hans behov (»tilpasninger i rimeligt omfang«), hvilket udgjorde forskelsbehandling. Han hævdede bl.a., at han under den første vurdering (skriftlig prøve) var blevet forsynet med utilstrækkelige tilpasninger i rimeligt omfang på grund af sit handicap, og at han slet ikke var blevet forsynet med tilpasninger i rimeligt omfang under de efterfølgende to vurderinger (interview og gruppediskussion). Det betød, at han var dårligere stillet end andre kandidater. Klageren anmodede om at blive optaget på listen over egnede ansøgere.

13. Den 1. juni 2022 afslog Parlamentet den administrative klage. Parlamentet påpegede, at klageren i sin ansøgningsformular kun havde angivet sit handicap uden yderligere at angive eventuelle nødvendige ordninger. Desuden accepterede klageren opfordringen til de mundtlige prøver uden at angive, at han også ville kræve rimelige tilpasninger til disse prøver. Parlamentet konkluderede, at det havde gjort alt, hvad det kunne, som svar på klagerens anmodning om tilpasninger i rimeligt omfang i den skriftlige prøvefase. Parlamentet sagde også, at klageren havde mulighed for at angive, om han havde fundet de tildelte foranstaltninger utilstrækkelige.

14. I januar 2023, som var utilfreds med Parlamentets svar, henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Undersøgelsen

15. Ombudsmanden indledte en undersøgelse og anmodede Parlamentet om at besvare klagen. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden Parlamentets svar og efterfølgende klagerens bemærkninger som svar på Parlamentets svar. Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte også Parlamentets sagsakter i denne sag.

Argumenter

af Europa-Parlamentet

16. Parlamentet anførte, at klageren, da han indgav sin ansøgning til den interne udvælgelsesprøve, i afsnittet "Ønsker" angav navnet på sin tilstand uden at give yderligere oplysninger om den rimelige tilpasning, der kræves på grund af hans handicap. Han gjorde dette, selv om vejledningen for ansøgere til interne udvælgelsesprøver, som var et bilag til meddelelsen om udvælgelsesprøven, udtrykkeligt opfordrede ansøgere med handicap til at angive ethvert handicap i deres ansøgningsskema og til at fremlægge alle relevante oplysninger, således at administrationen om muligt kan træffe passende og rimelige foranstaltninger [1].

17. Den 20. maj 2021 gav klageren under et informationsmøde om udvælgelsesprøven mundtligt udtryk for sin anmodning om rimelige tilpasninger og sendte en e-mail herom. Parlamentet var af den opfattelse, at det ved at følge lægetjenestens anbefalinger havde gjort det muligt for klageren at aflægge den skriftlige prøve under betingelser, der var i overensstemmelse med omsorgspligten og principperne om ikkeforskelsbehandling og lige muligheder for alle ansøgere.

18. Parlamentet tilføjede, at det ikke proaktivt havde konsulteret lægetjenesten vedrørende tilvejebringelse af tilpasninger i rimeligt omfang inden for rammerne af de mundtlige prøver, eftersom klageren ikke havde præciseret behovet for tilpasninger i rimeligt omfang i de mundtlige prøver.

19. Parlamentet sagde, at klageren ikke udtrykkeligt og proaktivt var blevet underrettet om, at der ikke var planlagt rimelige tilpasninger til hans mundtlige prøver, da disse prøver ikke var planlagt til at vare længe, og han blev heller ikke underrettet om, at han havde ret til at anmode udvælgelseskomitéen om rimelige tilpasninger på stedet under samtalen. Det var imidlertid rimeligt at antage, at klageren kunne have underrettet udvælgelseskomitéen om eventuelle ulemper, han måtte have været udsat for under de mundtlige prøver, og at udvælgelseskomitéen ville have forsøgt at imødekomme dette.

af klageren

20. Klageren sagde, at Parlamentet næsten samtidig med den interne udvælgelsesprøve anerkendte hans handicap. Hans ansøgning om anerkendelse af hans handicap indeholdt som dokumentation en vurdering af arten af hans handicap og angav, hvilke rimelige tilpasningsforanstaltninger der kunne være nødvendige for at imødekomme hans behov. Klageren sagde også, at Parlamentet ikke bestred eller udtrykte forbehold over for hans diagnose.

21. Klageren hævdede, at Parlamentet udelukkende lægger ansvaret for at definere tilpasninger i rimeligt omfang på kandidaterne, hvilket er i strid med bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap [2]. I stedet for at gennemføre en systematisk og organiseret proces for at fastlægge rimelige tilpasninger for alle kandidater med handicap var det, der fandt sted, ad hoc, subjektivt og genstand for forhandlinger. At give rimelig tilpasning til hans behov syntes at blive behandlet som et privilegium snarere end en ret.

22. Klageren sagde, at han skriftligt havde anfægtet forslaget om at afsætte yderligere 30 minutter til den skriftlige prøve som utilstrækkeligt til at imødekomme hans behov. Parlamentet gjorde ikke noget forsøg på at gå i dialog med ham, og han havde derfor rejst spørgsmålet på et informationsmøde foran andre kandidater som en sidste udvej.

23. Klageren påpegede, at Parlamentet fastslog, at der ikke var behov for rimelige tilpasninger i forbindelse med de mundtlige prøver uden at konsultere sin lægetjeneste.

24. Klageren udtrykte bekymring over Parlamentets understregning af, at han spontant burde have rejst behovet for tilpasninger i rimeligt omfang under de mundtlige prøver. Det eksempel, som Parlamentet gav i denne forbindelse, viste en fuldstændig mangel på bevidsthed om mangfoldighed og inklusion og de hindringer, som personer med handicap står over for. Han anførte, at dette gav anledning til mere generelle betænkeligheder med hensyn til, hvordan Parlamentet håndterer personale og ansøgere med handicap.

25. Klageren konkluderede, at Parlamentet havde tilsidesat sin pligt til at udvise omhu og principperne om ikkeforskelsbehandling og lige muligheder.

Ombudsmandens vurdering

26. EU-administrationen skal som arbejdsgiver med ansvar for lige muligheder gøre alt for at undgå forskelsbehandling, fremme mangfoldighed og sikre lige adgang til jobmuligheder. EU er part i konventionen om rettigheder for personer med handicap, og EU-administrationen bør gå foran med et godt eksempel med hensyn til at overholde dens bestemmelser [3].

27. Med henblik herpå indeholder Parlamentets vejledning for ansøgere til interne udvælgelsesprøver en bestemmelse, der gør det muligt for ansøgerne at erklære ethvert handicap, og som også omhandler rimelige tilpasninger [4]. Selv om en sådan bestemmelse er standard i normale udvælgelsesprocedurer, er det rimeligt, at Parlamentet også kræver, at ansøgere til interne udvælgelsesprøver erklærer deres handicap, eftersom det personale, der beskæftiger sig med den praktiske tilrettelæggelse af sådanne udvælgelsesprøver, muligvis ikke har adgang til personalets personalefiler.

28. Ifølge FN's komité for rettigheder for personer med handicap bør en (potentiel) arbejdsgiver ved fastlæggelsen af behovet for tilpasninger i rimeligt omfang gå i dialog med den person, der har et handicap [5].

29. Der er ingen tvivl om, at klageren behørigt erklærede sit handicap og fremlagde en lægeerklæring som krævet. Efter hans anmodning om tilpasninger i rimeligt omfang spurgte Parlamentet sin lægetjeneste, hvilke foranstaltninger der ville være passende for de skriftlige prøver. Efter at klageren havde anmodet om yderligere foranstaltninger, konsulterede den igen sin lægetjeneste og tilbød yderligere foranstaltninger. Selv om Parlamentet kunne have været mere proaktivt med hensyn til at sikre passende tilpasninger i rimeligt omfang, indledte det ikke desto mindre en dialog om foranstaltningerne og udviste fleksibilitet med hensyn til at træffe yderligere foranstaltninger. Det er ikke Ombudsmandens opgave at afgøre, hvilke detaljerede foranstaltninger der var hensigtsmæssige.

30. Efter at klageren havde bestået de skriftlige prøver og var blevet indkaldt til de mundtlige prøver, kontaktede eller indledte Parlamentet imidlertid ikke en dialog med klageren for at fastlægge hans behov for disse prøver.

31. I replikken gjorde Parlamentet gældende, at det i betragtning af karakteren af de mundtlige prøver (kort varighed) og den type foranstaltninger, der var blevet anset for nødvendige for de skriftlige prøver, ikke fandt, at der var behov for tilpasninger i rimeligt omfang. Den hævdede også, at klageren, hvis han krævede sådanne foranstaltninger, kunne have anmodet herom under testene. Den indebar også, at klageren ved ikke i sin ansøgning at angive de foranstaltninger, han havde brug for for at imødekomme sine behov, bar ansvaret for den manglende tilvejebringelse af omfattende tilpasninger i rimeligt omfang. I den forbindelse henviste den til vejledningen, hvori det hedder: "Ansøgningen skal om nødvendigt også indeholde oplysninger om eventuelle særlige ordninger, som du mener er nødvendige for at gøre det lettere for dig at aflægge prøverne." [6]

32. FN's komité for rettigheder for personer med handicap har præciseret [7], at forpligtelsen til at foretage tilpasninger i rimeligt omfang ikke er begrænset til situationer, hvor personen med handicap har anmodet om tilpasninger i rimeligt omfang. Pligten finder også anvendelse i situationer, hvor en potentiel »pligttager« (f.eks. en arbejdsgiver) burde have indset, at den pågældende person havde et handicap, der kunne kræve foranstaltninger for at imødekomme vedkommendes behov.

33. I betragtning af, at klageren i de skriftlige prøver krævede, og at Parlamentet fastsatte, foranstaltninger for at tage hensyn til hans handicap, var det rimeligt at antage, at han også kunne have krævet foranstaltninger til de mundtlige prøver eller i det mindste proaktivt kontrollere dette, uanset de mundtlige prøvers forskellige karakter. Kun gennem dialog med klageren og eksperterne i Lægetjenesten kunne dette være blevet afgjort. Den generelle mulighed, som alle ansøgere har for at anmode om visse foranstaltninger i forbindelse med en samtale (f.eks. anmodning om en pause eller vand), svarer ikke til at give ansøgere med handicap rimelige tilpasninger.

34. Den manglende kontrol og høring af klageren om, hvorvidt der var behov for foranstaltninger i forbindelse med den mundtlige prøve, udgør som sådan et tilfælde af fejl eller forsømmelser. 

35. For at opnå erstatning i denne sag skal Parlamentet først kontakte sin lægetjeneste for at afgøre, om klageren ville have krævet rimelige tilpasningsforanstaltninger i forbindelse med den mundtlige prøve. Ombudsmanden har ikke den fornødne ekspertise til at afgøre dette.

36. Hvis Lægetjenesten fandt, at klageren havde behov for tilpasninger i rimeligt omfang, ville dette indebære, at klageren ikke havde fået lige muligheder i forhold til de øvrige ansøgere i de mundtlige prøver, og at han var ringere stillet på grund af sit handicap. I dette scenarie anerkender Ombudsmanden de praktiske udfordringer ved at sikre passende klageadgang i betragtning af, at udvælgelsesproceduren for længst er afsluttet. EU-Domstolen har tidligere fastslået [8], at dette kunne gøres ved at tilrettelægge en særskilt, individuel udvælgelsesprocedure for klageren på et stadium (mundtlig test) svarende til den procedure, der er omhandlet i denne sag. I dette scenarie bør Parlamentet drøfte med klageren, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at imødekomme dennes behov, og om nødvendigt søge rådgivning hos lægetjenesten og/eller handicapeksperter. Hvis Parlamentet mener, at dette ikke er muligt, bør det indlede en dialog med klageren med henblik på at nå til enighed om en anden rimelig løsning, som Domstolen også tidligere har foreslået [9].

37. I betragtning af sagens kompleksitet mener Ombudsmanden, at det ikke ville være praktisk at fremsætte en tilsvarende præskriptiv henstilling. Hun opfordrer imidlertid indtrængende Parlamentet til at indlede en dialog med klageren med henblik på at finde en passende og retfærdig løsning.

38. Desuden gennemgik Ombudsmandens undersøgelseshold i løbet af undersøgelsen Parlamentets adfærdskodeks for beskæftigelse af personer med handicap [10]. Ombudsmanden bemærker, at denne kodeks blev vedtaget i 2005. Eftersom dette ligger forud for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og de deraf følgende regler og praksisser, mener Ombudsmanden, at Parlamentet bør revidere sin kodeks og sikre, at den er i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og relevant vejledning. Kodeksen bør også sikre, at der foretages rimelige tilpasninger for ansøgere med handicap på alle trin i udvælgelsesprocedurerne. Ombudsmanden vil fremsætte et forslag til forbedringer med henblik herpå.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden sagen med følgende konklusion:

Der var tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side, idet det ikke sammen med klageren og dets lægetjeneste efterprøvede, om klageren krævede rimelige tilpasninger i forbindelse med de mundtlige prøver.

Forslag

1. Europa-Parlamentet bør indlede en dialog med klageren med henblik på at finde en passende og retfærdig løsning.

2. Europa-Parlamentet bør revidere sin adfærdskodeks for beskæftigelse af personer med handicap og sikre, at den er ajourført og i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og de nuværende regler og den nuværende praksis, der følger af konventionen. Den reviderede kodeks bør sikre, at der foretages tilpasninger i rimeligt omfang på alle trin i udvælgelsesprocedurerne. 

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 26. juni 2024

[1] I overensstemmelse med Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 22. juni 2005 om en kodeks for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af personer med handicap, hvori det hedder: "I ansøgningsskemaerne anmodes ansøgere med handicap om nærmere oplysninger om den indkvartering, der er nødvendig for, at de kan deltage i prøverne sammen med andre ansøgere på lige fod med andre ansøgere, og der gøres alt for at imødekomme alle rimelige anmodninger."

[2] Artikel 27 i konventionen om rettigheder for personer med handicap: https://www.un.org/development/desa/disabilities/convention-on-the-rights-of-persons-with-disabilities/convention-on-the-rights-of-persons-with-disabilities-2.html

[3] Se også EU-strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1484&langId=en

[4] Artikel 3, stk. 1, i vejledningen for ansøgere til interne udvælgelsesprøver

[5] Se generel bemærkning nr. 6 (2018) om ligestilling og ikkeforskelsbehandling, tilgængelig på https://docstore.ohchr.org/SelfServices/FilesHandler.ashx?enc=6QkG1d%2FPPRiCAqhKb7yhsnbHatvuFkZ%2Bt93Y3D%2Baa2qtJucAYDOCLUtyUf%2BrfiOZckKbzS%2BBsQ%2BHx1IyvGh6ORVZnM4LEiy7ws5V4MM8VC4khDIZJSuxotVqfulsdtPv

[6] Artikel 3, stk. 1, i vejledningen for ansøgere til interne udvælgelsesprøver

[7] Se generel bemærkning nr. 6 (2018) om ligestilling og ikkeforskelsbehandling.

[8] Domstolens dom af 8. juni 2006, Pérez-Díaz mod Kommissionen, T-156/03, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=55154&pageIndex=0&doclang=FR&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=2655257, præmis 62-64.

Se også Domstolens dom af 8. juni 2006, Bachotet mod Kommissionen, T-400/03, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=55155&pageIndex=0&doclang=FR&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3438541, præmis 40-42.

[9] Ibid.

[10] https://www.europarl.europa.eu/pdf/disability/code_good_practice_en.pdf