Sagen vedrørte en ansættelsesprocedure tilrettelagt af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) for midlertidigt ansatte i dets stående korps. Klageren, der var kandidat i denne procedure, havde opnået det samlede minimumspointtal, der kræves for en eliminatorisk multiple choice-test ("MCQ-test"). Frontex udelukkede ham imidlertid fra yderligere deltagelse i ansættelsesproceduren, fordi han ikke havde opnået det mindste antal point i hvert af de særskilte afsnit af multiple choice-testen. Klageren hævdede, at hans udelukkelse fra ansættelsesproceduren var urimelig, fordi dette krav, som han anså for vilkårligt, ikke var blevet meddelt ansøgerne inden multiple choice-prøven.

Ombudsmanden fandt, at Frontex havde skønsbeføjelse til at fastsætte tærsklerne for multiple choice-prøven på et senere tidspunkt i ansættelsesproceduren, forudsat at det gjorde det, inden det kendte ansøgernes individuelle præstationer. Da Frontex havde fastsat tærsklerne, inden testen fandt sted, fandt Ombudsmanden, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden foreslog ikke desto mindre, at Frontex, hvor det var muligt, overvejede at informere ansøgerne i sine ansættelsesprocedurer om tærsklerne for eventuelle stopprøver forud for testen for at øge gennemsigtigheden og give ansøgerne mulighed for bedre at forberede sig til testen.

Ombudsmanden konstaterede endvidere mangler i den måde, hvorpå Frontex førte fortegnelser over udvælgelseskomitéens interne arbejde. Ombudsmanden foreslog derfor, at Frontex af hensyn til gennemsigtigheden og ansvarligheden forbedrer standarderne for klarhed og adgang til sådanne registre.

 

Sagerne vedrørte Frontex' beslutning om ikke at godtgøre de klagere, der var kandidater i en Frontex-ansættelsesprocedure for medlemmer af dets "stående korps", rejse- og opholdsudgifter, efter at de var rejst til Warszawa, Polen, med henblik på svømmeprøver og lægeundersøgelser. Frontex' ansættelsesregler fastsætter, at udgifter til den afsluttende lægeundersøgelse kun godtgøres, hvis en ansøger efterfølgende tiltræder sin stilling i Frontex, mens klagerne ikke gjorde det.

Ombudsmanden fandt, at selv om Frontex i henhold til Frontex' gældende regler kombinerede svømningstestene med lægeundersøgelsen på grund af presset på dets ansættelsesprocedurer, burde det have foretaget en særskilt evaluering af omkostningerne i forbindelse med svømningstestene.

Ombudsmanden fremsatte et løsningsforslag om, at Frontex bør genoverveje sin beslutning om ikke at godtgøre klagerne alle rejse- og opholdsudgifter og bør overveje at godtgøre dem uundgåelige omkostninger i forbindelse med de svømmetest, de har gennemgået. Frontex indvilligede i at bidrage i form af dagpenge for det antal ekstra dage, klagerne opholdt sig i Warszawa for at tage svømmeprøverne.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med at konstatere, at Frontex havde accepteret forslaget til en løsning.

 

Sagen vedrørte den måde, hvorpå Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (»Oversættelsescentret«) vurderede et tilbud inden for oversættelses- og redigeringstjenester. Klageren var navnlig bekymret over Oversættelsescentrets fortolkning af udvælgelses- og tildelingskriterierne og over, hvordan det evaluerede tildelingskriterierne, samt over Oversættelsescentrets beslutning om at give afkald på et proceduremæssigt trin i "udbudsbetingelserne" (de regler, der gælder for udbudsproceduren).

Ombudsmanden fandt, at Oversættelsescentret ikke klart definerede og skelnede mellem udvælgelses- og tildelingskriterier i udbudsbetingelserne. Dette udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Da Oversættelsescentret imidlertid i sidste ende ikke tildelte nogen kontrakt for de oversættelsestjenester, der var omhandlet i klagen, fandt Ombudsmanden, at en henstilling ikke ville tjene noget nyttigt formål.

Ombudsmanden fremsatte ikke desto mindre et forslag til forbedring af, at Oversættelsescentret i fremtidige indkaldelser klart bør skelne mellem udvælgelses- og tildelingskriterier i udbudsbetingelserne for at overholde EU's finansforordning. I den forbindelse bør Oversættelsescentret også give klare instrukser om, hvilken form for dokumentation der skal fremlægges for både udvælgelses- og tildelingskriterierne. Ombudsmanden erklærede også, at hun ville overvåge fremtidige udbud og overveje at undersøge sagen igen, hvis det var nødvendigt.

Ombudsmanden påpegede også, at det er god administrativ praksis at sikre, at tilbudsgiverne er bekendt med enhver beslutning om at give afkald på de proceduremæssige skridt, der er fastsat i udbudsbetingelserne, og at det var beklageligt, at Oversættelsescentret ikke gjorde det. Den manglende underretning af tilbudsgiverne om afkaldet på et proceduremæssigt skridt udgjorde ligeledes et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden fandt endvidere, at det er i strid med de gældende regler at give afkald på det proceduremæssige skridt. Hun kom med et tilsvarende forslag til forbedringer i denne henseende.

Sagen vedrørte en undersøgelse foretaget af en forskningsorganisation i henhold til en kontrakt med EU's delegation i Guinea-Bissau. Organisationen udtrykte bekymring over betingelserne i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen, navnlig at den bør uddeles gratis. Organisationen mente, at denne betingelse effektivt ville forhindre offentliggørelsen af undersøgelsen som en akademisk bog, da akademiske forlag er kommercielle enheder, der tjener penge på de bøger, de udgiver.

Undersøgelsen viste, at undersøgelsen var bestilt i henhold til en "tjenesteydelseskontrakt", hvor Europa-Kommissionen - som er ansvarlig for det pågældende samlede budget - erhvervede ejerskabet til undersøgelsen. Undersøgelsen blev som sådan betragtet som et "offentligt gode", og Kommissionen insisterede med rette på, at den skulle stilles gratis til rådighed for offentligheden.

Ombudsmanden fandt, at det var rimeligt, at Kommissionen insisterede på, at undersøgelsen blev uddelt gratis, eftersom den blev produceret med EU-midler og derfor ikke burde markedsføres. Ikke desto mindre fandt Ombudsmanden det beklageligt, at Kommissionen først havde præciseret betingelserne for offentliggørelse på en klar måde, efter at undersøgelsen var afsluttet. Ombudsmanden afsluttede sagen og fandt, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser, men fremsatte et forslag om at undgå lignende problemer i fremtiden.

Sagen vedrørte, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) behandlede en anmodning fra en ansøger, der for nylig havde født, om at omlægge en mundtlig prøve (samtale) i en udvælgelsesprocedure for eksperter i teknisk støtte. EPSO havde indvilliget i at omlægge en samtale, men omlagde den til at finde sted samme dag som en anden samtale i forbindelse med udvælgelsesproceduren. Klageren var utilfreds med, hvordan EPSO havde behandlet hendes administrative klage vedrørende sagen.

Ombudsmanden var af den opfattelse, at det ikke var rimeligt, at EPSO planlagde to prøver samme dag, da alle andre ansøgere kunne aflægge prøverne på forskellige dage. Dette var særlig vanskeligt for klageren, da hun for nylig havde født. EPSO's behandling af anmodningen udgjorde derfor et tilfælde af fejl eller forsømmelser. For at afhjælpe dette fremsatte Ombudsmanden et forslag til EPSO om at indlede en dialog med klageren med henblik på at finde en passende og retfærdig løsning.