Sagen vedrørte, hvordan Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) behandlede klager fra en national assistent for de europæiske delegerede anklagere i Italien. Klageren hævdede, at de europæiske delegerede anklagere ved EPPO's kontor i Rom blandede sig i to administrative procedurer, som han indledte på nationalt plan. Klagen vedrørte også, hvordan EPPO behandlede en anmodning om aktindsigt i dokumenter indgivet af klageren.

Ombudsmanden konstaterede mangler i EPPO's behandling af klagerne med hensyn til, hvordan EPPO meddelte sin holdning til klageren, og årsagerne til sin konklusion om ikke at træffe yderligere foranstaltninger. EPPO behandlede dette i løbet af undersøgelsen ved at give klare og rimelige forklaringer på sin holdning. Ombudsmanden fandt også, at EPPO ikke tilsidesatte klagerens rettigheder i forbindelse med behandlingen af klagerne.

Med hensyn til anmodningen om aktindsigt fandt Ombudsmanden, at de grunde, som EPPO havde påberåbt sig til ikke at udlevere de ønskede dokumenter, ikke synes at være i overensstemmelse med EU-lovgivningen om aktindsigt. Ombudsmanden fandt ikke desto mindre, at afgørelsen om ikke at udlevere de dokumenter, som klageren havde anmodet om, var rimelig, om end af en anden grund end den, som EPPO havde påberåbt sig.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser.

Sagen vedrørte, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) behandlede en klage vedrørende testresultater i en ansættelsesprocedure for medarbejdere i det stående korps. Klageren havde ikke opnået den samlede minimumsscore i en multiple choice-test ("MCQ-test") for at kunne gå videre til næste trin i proceduren. Klageren satte spørgsmålstegn ved hans resultater og var bekymret over, at han havde været udsat for racemæssig og etnisk forskelsbehandling. Klageren anmodede om spørgsmålene og hans svar, hvilket Frontex ikke gav ham.

Klageren var utilfreds med, hvordan Frontex håndterede sagen, og henvendte sig til Ombudsmanden.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse og anmodede Frontex om at overveje at give klageren en liste, der i form af breve viser klagerens svar og de korrekte svar i multiple choice-testen. Frontex gav klageren oplysninger i denne retning.

Ombudsmanden fandt, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser i den måde, hvorpå Frontex beregnede klagerens testresultater, og at der heller ikke var tegn på forskelsbehandling.

Da Frontex gav klageren relevante oplysninger om MCQ-testen i løbet af undersøgelsen, var der ikke grundlag for yderligere undersøgelser af dette aspekt af sagen. Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med et forslag til forbedring til Frontex om, at det i sine ansættelsesprocedurer skulle informere ansøgerne om de resultater, der var opnået ved en eventuel afslutningsprøve, ved hjælp af et skema, der for så vidt angår det antal, der svarede til hvert spørgsmål, angav det afgivne svar (i form af et brev) samt det korrekte svar (også i form af et brev).

Sagen vedrørte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO's) afgørelse om at genteste alle ansøgere efter en teknisk fejl under et testmøde for otte oversætteres udvælgelsesprocedurer i 2025. Problemet var en opsætningsfejl, der gjorde det muligt for kandidaterne at vælge flere svar i prøver, hvor kun ét svar blev accepteret. Omkring en tredjedel af kandidaterne havde valgt flere svar. Afprøvningen blev berammet til en enkelt dag med mulighed for kun at ændre tidsplanen i tilfælde af force majeure. Klagerne henvendte sig til Ombudsmanden og gjorde gældende, at beslutningen om at foretage en ny test var uforholdsmæssig, og at afslaget på at tillade en omlægning af testen var urimeligt.

Ombudsmanden fandt, at EPSO og udvælgelseskomitéerne nøje havde vurderet sagen, og at der ikke var noget, der tydede på, at den valgte tilgang ikke udgjorde en rimelig balance mellem de to centrale betragtninger, som EPSO og udvælgelseskomitéerne havde fremført, nemlig den tekniske og administrative gennemførlighed samt ligebehandling af ansøgerne. Beslutningen om at foretage en ny afprøvning af alle ansøgere stod således i et rimeligt forhold til målet om at sikre ligebehandling af ansøgerne. Ombudsmanden konkluderede også, at det i den givne tekniske kontekst var rimeligt for EPSO at anvende sin standardpolitik for omlægning.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at EPSO ikke havde begået fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte, hvordan en EU-mission håndterede en udstationeret national eksperts forlængede sygeorlov. Klageren satte spørgsmålstegn ved grundlaget for at holde ham på sygeorlov, den fulgte procedure, beskyttelsen af hans helbredsoplysninger og beslutningen om at ophøre med at betale hans dagpenge under en del af hans fravær.

Ombudsmanden fandt, at missionen havde rimelige grunde til sine handlinger. Den baserede sig på vurderinger fra flere læger, involverede klagerens udstationerende myndighed og gav ham mulighed for at vende tilbage til arbejdet, når de relevante betingelser var opfyldt. Missionen anvendte også de relevante regler, da den ophørte med at udbetale klagerens dagpenge.

Ombudsmanden konstaterede derfor ingen fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) behandlede en klage over uklare spørgsmål i en prøve i forbindelse med en personaleudvælgelsesprocedure for EU-tjenestemænd. Klageren hævdede, at problemet skyldtes dårlig oversættelse, og var også bekymret over, hvordan EPSO behandler sådanne klager mere generelt.

Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at EPSO havde behandlet den pågældende klage på en rimelig måde, og at EPSO generelt havde givet en tilfredsstillende redegørelse for sin praksis og procedure for behandling af oversættelsesrelaterede klager.

Ombudsmanden anerkendte, at det kan være en udfordring for ansøgerne at indgive en gyldig klage i betragtning af den stressende testsituation og det forhold, at ansøgerne ikke kan tage notater, men afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser. Ombudsmanden foreslog ikke desto mindre, at EPSO bør overveje at offentliggøre yderligere instrukser til ansøgerne om den type oplysninger og beskrivelser, der kræves ved indgivelse af oversættelsesrelaterede klager.