Sagen vedrørte Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex) undladelse af at give et fyldestgørende svar på en administrativ klage vedrørende påstande om chikane og uregelmæssigheder fremsat af en embedsmand i det stående korps i kategori 2.

Klageren indgav den administrative klage til Frontex i marts 2023. Frontex svarede, at i modsætning til tidligere oplysninger, som det havde givet klageren, havde sidstnævnte ikke ret til at indgive en sådan klage. Han ville derfor ikke modtage et materielt svar. I løbet af Ombudsmandens undersøgelse sagde Frontex imidlertid, at det ville give klageren et generelt indholdsmæssigt svar senest i november 2024. Frontex afgav først dette svar til klageren i december 2025. Ombudsmanden fandt, at de inkonsekvente oplysninger, der blev givet til klageren, og den ekstreme forsinkelse i besvarelsen af klagen udgør fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden fandt det imidlertid ikke nødvendigt at fremsætte en henstilling, da Frontex nu har givet klageren et fyldestgørende svar.

Ombudsmandens undersøgelse viste desuden, at der ikke findes en effektiv klage- og søgsmålsmekanisme for kategori 2-medarbejdere, f.eks. i chikanesituationer i Frontex. Ombudsmanden konkluderede, at dette er et systemisk problem, der også udgør fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden anbefalede, at Frontex' bestyrelse indførte en effektiv klage- og søgsmålsmekanisme i den kommende revision af den retlige ramme for kategori 2-medarbejdere.

Sagen vedrørte det forhold, at en ansat ved Europa-Kommissionens lønkontor (PMO) ved et uheld sendte en e-mail til klageren, som han fandt fornærmende.

Ombudsmanden fandt, at indholdet af den pågældende e-mail faktisk var upassende, men fandt, at Kommissionen havde truffet passende foranstaltninger til at behandle sagen, navnlig ved at undskylde over for klageren og træffe foranstaltninger til at forhindre sådanne hændelser i fremtiden, navnlig ved at minde de ansatte om deres forpligtelse til at kommunikere høfligt.

Ombudsmanden afsluttede sagen og fandt, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser.  

Sagen vedrørte, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) behandlede en anmodning fra en ansøger, der for nylig havde født, om at omlægge en mundtlig prøve (samtale) i en udvælgelsesprocedure for eksperter i teknisk støtte. EPSO havde indvilliget i at omlægge en samtale, men omlagde den til at finde sted samme dag som en anden samtale i forbindelse med udvælgelsesproceduren. Klageren var utilfreds med, hvordan EPSO havde behandlet hendes administrative klage vedrørende sagen.

Ombudsmanden var af den opfattelse, at det ikke var rimeligt, at EPSO planlagde to prøver samme dag, da alle andre ansøgere kunne aflægge prøverne på forskellige dage. Dette var særlig vanskeligt for klageren, da hun for nylig havde født. EPSO's behandling af anmodningen udgjorde derfor et tilfælde af fejl eller forsømmelser. For at afhjælpe dette fremsatte Ombudsmanden et forslag til EPSO om at indlede en dialog med klageren med henblik på at finde en passende og retfærdig løsning.

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen behandlede anmodningen fra en journalist, der arbejder i et nyhedsbureau, om at blive føjet til en mailingliste for pressemeddelelser, der er omfattet af embargo, navnlig for Eurostats "Euro-indikatorer", som leverer regelmæssige økonomiske statistiske oplysninger. Eurostat, som er en del af Kommissionen, nægtede at tilføje journalisten til listen, fordi det kun var journalister eller agenturer, som Kommissionen havde tildelt medieakkreditering, der kunne optages på sådanne distributionslister. Det var ikke muligt for journalisten eller dennes nyhedsbureau at opnå akkreditering, fordi de ikke opfyldte en af forudsætningerne, nemlig at bureauet eller en journalist ved bureauet har bopæl i Belgien. Klageren hævdede, at denne praksis var diskriminerende og betød, at kun større medieorganisationer med tilstrækkelige finansielle ressourcer, der havde råd til at have journalister i Belgien, kunne modtage forbudte oplysninger.

Ombudsmanden fandt, at det var rimeligt, at Kommissionen medtog bopæl i Belgien som en forudsætning for akkreditering, når det drejer sig om at få adgang til EU-institutionernes fysiske bygninger i Bruxelles. Hun fandt imidlertid, at medtagelsen af et bopælskrav i Belgien som en forudsætning for optagelse på distributionslisterne for mediemedlemmer var uforholdsmæssig.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med en konstatering af fejl eller forsømmelser og anmodede Kommissionen om at rapportere tilbage inden for seks måneder for at underrette hende om de foranstaltninger, den havde truffet for at rette op på situationen.