Strasbourg, den 16. december 2004

Kære P.

Den 19. marts 2003 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende løntrinsvurderingen i Deres kontrakt som lokalt ansat ("ALAT"(1)) ved delegationen i Harare (Zimbabwe).

Den 28. marts 2003 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen afgav udtalelse den 14. juli 2003. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 31. juli 2003.

Den 20. oktober 2003 skrev jeg til Kommissionens formand for at finde en mindelig løsning på Deres klage. Kommissionen fremsendte sit svar den 17. december 2003. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 29. januar 2004 og den 29. marts 2004.

Den 25. juni 2004 skrev jeg igen til Kommissionens formand for at finde en mindelig løsning på Deres klage. Kommissionen fremsendte sit svar den 2. august 2004. Jeg fremsendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 1. oktober 2004.

De fremsendte yderligere dokumentation den 26. marts 2003 og kontaktede mine tjenestegrene pr. telefon eller e-mail på følgende datoer: 8. april 2003, 14. april 2003, 4. juni 2003, 1. juli 2003, 8. juli 2003, 22. juli 2003, 11. september 2003, 27. november 2003, 15. december 2003, 6. januar 2004, 3. maj 2004 og 8. september 2004.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder kort sagt følgende:

Klageren blev ansat som ALAT (lokalt ansat) i delegationen i Harare (Zimbabwe) den 1. januar 2003. Embedsmanden for Zimbabwe oplyste ham om, at hans indtrædelsestrin ville være trin 4, mens trin 13 var blevet meddelt ham, da han accepterede det mundtlige tilbud om ansættelse fra delegationen. Dette betød et fald i månedslønnen på ca. 2 000 EUR.

Ifølge klageren tager denne vurdering ikke hensyn til hans tidligere erfaringer: Siden 1980 har klageren arbejdet inden for fødevare-/landbrugssektoren og beskæftiget sig med fødevarehjælp og fødevaresikkerhed. Stillingen i delegationen i Harare er i samme sektor. Kommissionen havde allerede attesteret hans erfaring siden 1980 ved fastsættelsen af hans indtrædelsestrin for tidligere kommissionskontrakter som hjælpeansat og som teknisk assistent.

Han appellerede til Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser pr. telefax den 4. december 2002, pr. diplomatisk post og pr. e-mail i februar 2003 og pr. e-mail den 10. marts 2003, men fik ikke noget svar.

Klageren kontaktede også afsnittet "Uden for EU" i Europa-Kommissionens personaleudvalg. Sidstnævnte kontaktede Kommissionen, men fik ikke noget svar.

Klageren hævder, at Kommissionen ikke har besvaret hans anmodninger, og hævder, at hans indtrædelsestrin i betragtning af hans arbejdserfaring siden 1980 bør være trin 13.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse anførte Kommissionen i det væsentlige følgende:

Klageren blev ansat ved delegationen i Zimbabwe den 1. januar 2003 som regional ekspert i fødevaresikkerhed med en bruttoløn baseret på seks års og tre måneders specifik erhvervserfaring (gruppe I, trin 4).

Klagerens kontrakt er omfattet af rammebestemmelserne om ansættelsesvilkårene for lokalt ansatte ved Europa-Kommissionen med tjenestested i tredjelande og bilag. Hvor det er relevant, finder de særlige ansættelsesvilkår for lokalt ansatte, der gør tjeneste i Zimbabwe, anvendelse, medmindre andet er fastsat i kontrakten.

Klageren accepterede uden indsigelse det formelle forslag om en ALAT-kontrakt, der placerede ham på trin 4. Han underskrev derefter en kontrakt med Europa-Kommissionen i januar 2003 med henblik herpå.

For så vidt angår ALAT'er anvender Kommissionen de principper for indplacering, der gælder for andre lokalt ansatte, jf. artikel 5 i de særlige ansættelsesvilkår, som har følgende ordlyd:

"1. Ved ansættelsen indplaceres en lokalt ansat af delegationschefen i den gruppe, der svarer til den stilling, han var ansat til. Han placeres på det laveste trin i den pågældende gruppe, jf. dog stk. 2.

2. Lokalt ansatte indplaceres på et løntrin, der svarer til deres specifikke erhvervserfaring, som følger:

*for funktioner i gruppe I og II: To års erfaring giver ret til et yderligere trin

*for funktioner i gruppe III, IV, V og VI: Et års erfaring giver ret til et yderligere trin.

Kun specifik erhvervserfaring, der er opnået efter det fyldte 16. år, tages i betragtning. Den del af året, der strækker sig over seks måneder, medregnes som et år, og den del af året, der strækker sig over mindre end seks måneder, medregnes ikke. Enhver uddannelse, der er specifik for den stilling, som en lokal ansat har erhvervet, kan dog betragtes som erhvervserfaring."

I klagerens tilfælde var den eneste tidligere erhvervserfaring, der kunne tages i betragtning, den, der vedrørte de grundlæggende stillinger og stillingernes og arbejdsopgavernes niveau. Den stilling, som klageren har ansøgt om, er en stilling i gruppe I. Disse stillinger omfatter administrative, rådgivende og tilsynsmæssige opgaver på forskellige områder.

For opgaver af denne art kræves der normalt en universitetsgrad eller tilsvarende erhvervserfaring. Klageren har ikke et eksamensbevis, og den eneste erhvervserfaring, der kunne tages i betragtning, var derfor den, der kunne anses for at svare til dem, der omfattede administrative eller rådgivende opgaver på det pågældende område. Hovedparten af hans erhvervserfaring svarer ikke til gruppe I, men til gruppe II (svarende til hjælpeansatte i gruppe B). Derfor kunne kun en del af hans erfaring tages i betragtning i forbindelse med stillingen.

I dette tilfælde kunne Kommissionen ved fastsættelsen af det antal år, der skal tages i betragtning med henblik på trinvis indplacering, kun tage hensyn til erfaringerne på et sammenligneligt niveau på det meget specifikke fødevaresikkerhedsområde inden for rammerne af de tidligere erfaringer med Kommissionen.

Det skal dog påpeges, at selv om der ikke sættes spørgsmålstegn ved de netop beskrevne principper, vil en mindre fejl i de beregninger, som de tjenestemænd, der beskæftiger sig med klagerens sag, har konstateret (et års relevant erfaring var utilsigtet blevet overset), føre til en mindre ændring af et trin.

Klagerens bemærkninger

Klagerens bemærkninger kan sammenfattes som følger:

Klagerens accept af tilbuddet om ansættelse var betinget af hans telefax af 12. december 2002, hvori han klart anførte, at han havde indgivet en klage til Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser vedrørende hans indtrædelsestrin. Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser besvarede ikke denne fax.

Klageren er ikke bekendt med bestemmelserne i artikel 5 i de særlige betingelser, men han hævder, at delegationschefen i Harare, da han foreslog klagerens udnævnelse, anmodede Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser om godkendelse til at placere klageren på trin 13.

Klageren afviser Kommissionens påstand om, at størstedelen af hans erhvervserfaring svarer til gruppe II's og ikke gruppe I's opgaver. Han påpeger, at:

- tjenesten som national ekspert (klagerens stilling fra 1991-1994) betragtes som kategori A eller svarende til gruppe I. Denne tjeneste var i Enheden for Fødevarehjælp/Fødevaresikkerhed i Generaldirektoratet for Udvikling og er direkte relevant for hans nuværende stilling. Han oplyser, at han tjente yderligere seks måneder i denne enhed som hjælpeansat i kategori B, fordi der ikke var noget budget for en A-stilling.

Fra august 1994 til 1996 koordinerede han Kommissionens interventioner inden for fødevarehjælp og fødevaresikkerhed.

Fra 1996 til 1998 arbejdede han i den irske offentlige forvaltning som senioradministrerende direktør (en ledende administrativ og tilsynsmæssig stilling) i landbrugs- og fødevaresektoren.

Siden 1999 har han arbejdet for Kommissionen med at føre tilsyn med personalet og koordinere fødevarehjælps- og fødevaresikkerhedsprogrammer.

Ovennævnte erhvervserfaring udgør 11,5 år, som alle henhører under gruppe I og svarer til trin 7.

Med hensyn til klagerens erhvervserfaring uden for Kommissionen henleder han opmærksomheden på følgende:

- siden 1980 som administrerende direktør og højere administrerende direktør har klagerens opgaver omfattet administrativt arbejde og tilsynsopgaver på højt niveau

- han var ansat i landbrugs- og fødevareministeriet på områder, der har direkte relevans for forvaltningen af den fælles landbrugspolitik

hans stilling indebar direkte kontakt med Kommissionens tjenestegrene, navnlig Generaldirektoratet for Landbrug og Forvaltningskomitéerne for den Fælles Landbrugspolitik

- hans erfaring i landbrugsministeriet var grunden til, at han ansøgte om stillinger i Generaldirektoratet for Udvikling, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende fødevarehjælp og fødevaresikkerhed.

Klageren konkluderer, at trin 13 er passende i betragtning af hans erfaring.

Hvad endelig angår det forhold, at klageren ikke har en universitetsgrad, svarer hans udnævnelse i gruppe I til en accept af, at hans erhvervserfaring svarer til hans.

Ombudsmandens indsats for at opnå en venlig løsning

Efter nøje at have overvejet Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger fandt Ombudsmanden ikke, at Kommissionen havde reageret hensigtsmæssigt på klagerens påstande og påstand. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i hans statut skrev han derfor til Kommissionens formand for at foreslå en mindelig løsning på grundlag af følgende analyse af de omtvistede spørgsmål mellem klageren og Kommissionen.

1 Den påståede undladelse af at besvare klagerens anmodninger

1.1 Klageren hævder, at Kommissionen ikke besvarede hans anmodninger fremsat den 4. december 2002 og i februar og marts 2003.

1.2 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen ikke har anfægtet klagerens erklæring om, at han ikke har modtaget noget svar på sine anmodninger, og at den heller ikke har benyttet sig af denne undersøgelse til at afhjælpe denne undladelse. Principperne om god forvaltningsskik kræver, at institutionen besvarer borgernes breve. I den foreliggende sag svarede Kommissionen ikke klageren.

1.3 I lyset af ovenstående konkluderer Ombudsmanden foreløbigt, at der kan være tale om fejl eller forsømmelser.

2 Den påståede undladelse af at vurdere klagerens indrejsetrin korrekt

2.1 Klageren hævder, at Kommissionen ikke har vurderet hans indtrædelsestrin korrekt, og hævder, at hans indtrædelsestrin i betragtning af hans erhvervserfaring siden 1980 bør være trin 13.

2.2 Ifølge Kommissionen har klageren uden indvendinger accepteret det formelle forslag om en ALAT-kontrakt, der placerer ham i gruppe 1, trin 4 (svarende til seks års og tre måneders relevant erhvervserfaring). Kommissionen hævder, at størstedelen af klagerens erhvervserfaring ikke svarer til gruppe I, men til gruppe II (svarende til hjælpeansatte i gruppe B). Desuden mener Kommissionen, at den kun kunne tage hensyn til erfaringerne på et sammenligneligt niveau inden for det meget specifikke fødevaresikkerhedsområde inden for rammerne af de tidligere erfaringer med Kommissionen. Kommissionen bemærkede imidlertid en mindre fejl i beregningerne, da et års relevant erfaring var blevet overset. Dette vil føre til en lille ændring af et trin.

2.3 Ombudsmanden minder om, at afgørelsen om at indplacere en tjenestemand i en bestemt lønklasse på grundlag af vedtægtens artikel 31, stk. 2, ifølge Fællesskabets retsinstansers faste retspraksis er omfattet af det vide skøn, som ansættelsesmyndigheden råder over (2).

2.4 Ombudsmanden bemærker, at klageren accepterede forslaget om en ALAT-kontrakt, der placerede ham i gruppe 1, trin 4, og at han den 4. december 2002 indgav en klage pr. fax til Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser over hans trinvurdering.

2.5 På grundlag af de foreliggende oplysninger ser det ud til, at delegationschefen i Harare ved ansættelsen til stillingen som regional ekspert i fødevaresikkerhed valgte klageren, fordi han var den mest kvalificerede og kompetente kandidat med mere end 27 års erhvervserfaring.

2.6 I henhold til artikel 5 i de særlige ansættelsesvilkår, som synes at finde anvendelse i den foreliggende sag, indplaceres "(...) en lokalt ansat af delegationschefen (...)". Delegationschefen i Harare foreslog at indplacere klageren på det højeste løntrin i ALAT-lønskalaen under hensyntagen til hans omfattende erfaring.

2.7 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen i sin udtalelse ikke har forklaret, hvorfor den ikke vedtog delegationschefens forslag med hensyn til klagerens indtrædelsestrin.

2.8 I lyset af ovenstående er Ombudsmandens foreløbige konklusion, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har begrundet sin tilsyneladende beslutning om ikke at anvende artikel 5 i de særlige ansættelsesvilkår i klagerens sag.

Forslaget til en mindelig løsning

Den Europæiske Ombudsmand foreslog, at Kommissionen kunne tage klagerens erhvervserfaring op til fornyet overvejelse med henblik på at vurdere hans indtræden som ALAT.

Kommissionens svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning

Som svar på Ombudsmandens forslag fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

I sin udtalelse af 17. december 2003 forklarede Kommissionen, at det kun er i ganske særlige tilfælde, at hovedsædet for Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser griber ind i ansættelsen af en lokal medarbejder. De uformelle kontakter mellem hovedkvarteret og delegationen fandt sted som et middel til at yde teknisk støtte, hvilket normalt ikke er tilfældet i den forberedende fase af ansættelsen.

Kommissionen understregede også, at Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser er ansvarligt for håndhævelsen af reglerne vedrørende lokalt ansatte, og at alle forslag skal kontrolleres af dets kompetente tjenestegrene, som giver deres forudgående tilladelse. I den forbindelse gennemgik hovedkvarteret delegationens forslag og foretog visse korrektioner på grundlag af de gældende regler og retningslinjer. Efter at have gjort dette accepterede hovedsædet begge parters undertegnelse af kontrakten og sendte sin bemyndigelse til delegationslederen.

Ifølge Kommissionen underskrev klageren sin kontrakt betingelsesløst og anførte, at han havde til hensigt at indgive en klage over afgørelsen vedrørende hans løn ved hjælp af en diplomatisk pose. Kommissionen har aldrig modtaget en sådan appel, hverken i diplomatisk eller anden form. Den telefax af 4. december 2002, som klageren sendte til Kommissionen, kan ikke betragtes som en klage, da der på daværende tidspunkt ikke var truffet nogen afgørelse, og klagerens henvisninger til denne telefax ikke kan betragtes som henvisninger til en klage. Klageren kunne have indgivet en klage over den pågældende afgørelse i henhold til den procedure, der er fastsat i rammebestemmelserne/de særlige ansættelsesvilkår, som finder anvendelse.

Med hensyn til klagerens indplacering anførte Kommissionen, at den tog hensyn til hans relevante erfaring inden for fødevaresikkerhed.

Klagerens bemærkninger til Kommissionens svar

I sine bemærkninger til Kommissionens svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning anførte klageren, at han underskrev kontrakten på betingelse af, at hans klage blev behandlet. Ifølge klageren blev hans klage sendt med diplomatisk pose, som det fremgår af delegationens register, og sådanne poser er praktisk taget umulige at tabe. Han sendte også en e-mail til Kommissionens hovedkvarter, hvoraf det fremgik, at han havde sendt sin appel med diplomatisk brev.

Klageren påpegede også, at det af hans fax af 4. december 2002 til Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser fremgik, at "B. også informerer mig om, at det aftalte indrejsetrin vil være trin 4 og ikke trin 13 som foreslået af delegationen". Klageren hævdede, at dette viser, at afgørelsen vedrørende hans skridt blev truffet, inden telefaxen blev sendt.

Med hensyn til hans erhvervserfaring mente klageren, at hans erfaring fra juli 1994 til juli 1996, hvor han gennemførte EF's fødevaresikkerhedsforanstaltninger i Etiopien, var relevant. Desuden havde Kommissionens Generaldirektorat for Administration og Samarbejdskontoret EuropeAid anerkendt hans erfaring før 1991 og fra 1996 til 1999 med det irske landbrugsministerium i forbindelse med tidligere arbejdskontrakter. Han henledte opmærksomheden på, at hans mere end 20 års erhvervserfaring var afgørende for hans udvælgelse til ALAT-stillingen. Endelig påpegede klageren, at han blev tilbudt en kontrakt som individuel ekspert til samme stilling i delegationen i Harare, og at Kommissionen foreslog det interne udvalg med ansvar for afgørelsen om klagerens løn at tage hensyn til 25 års relevant erhvervserfaring.

Ombudsmandens yderligere bestræbelser på at nå frem til en mindelig løsning

Ombudsmanden gennemgik sagen på ny i lyset af Kommissionens svar på forslaget til en mindelig løsning og klagerens bemærkninger til dette svar. Han bemærkede, at Kommissionens svar ikke forklarede, hvorfor den ikke vedtog delegationschefens forslag med hensyn til klagerens indrejsetrin. Han bemærkede også, at Kommissionens svar på forslaget til en mindelig løsning ikke behandlede de materielle argumenter, som klageren havde fremsat i sine bemærkninger til Kommissionens oprindelige udtalelse om klagen for at støtte hans sag om en højere indplacering.

Et nyt faktuelt element i Kommissionens svar på forslaget til en mindelig løsning var, at Kommissionen aldrig modtog klagerens klage. Efter en gennemgang af sagsakterne så det ud til, at klageren havde fremlagt bevis for, at han havde sendt en klage ved hjælp af en diplomatisk pose, som det fremgår af delegationens kvittering for afsendelsesregistreringen af 4. februar 2003. Det forhold, at Kommissionen ikke modtog denne appel, betød, at Kommissionen ikke på daværende tidspunkt havde mulighed for at tage stilling til klagerens argumenter til støtte for hans påstand om en højere indplacering. Efter Ombudsmandens opfattelse burde Kommissionen have betragtet dette forhold som et yderligere argument til fordel for den foreslåede mindelige løsning, som ville have bestået i, at Kommissionen på ny undersøgte klagerens erhvervserfaring med henblik på at vurdere hans indtrædelsestrin som ALAT.

Ombudsmanden var derfor ikke overbevist om, at der var nogen grund til at revidere hans foreløbige konklusioner om, at Kommissionen ikke havde besvaret klagerens anmodninger og ikke i tilstrækkelig grad havde begrundet sin tilsyneladende beslutning om ikke at anvende artikel 5 i de særlige ansættelsesvilkår i klagerens sag.

På grundlag af ovenstående foreslog han igen en mindelig løsning mellem Kommissionen og klageren, som kunne bestå i, at Kommissionen på ny undersøgte klagerens erhvervserfaring med henblik på at vurdere hans indrejsetrin som ALAT.

Ombudsmanden forklarede Kommissionen, at det, han havde til hensigt med sit yderligere forslag til en mindelig løsning, var at tilskynde Kommissionen til at undersøge de materielle argumenter, som klageren havde fremført vedrørende sit indtrædenstrin som ALAT, under hensyntagen til, at klagerens synspunkter syntes at være i overensstemmelse med delegationschefens, som i overensstemmelse med artikel 5 i de særlige ansættelsesvilkår indplacerer lokalt ansatte på ansættelse.

Kommissionens svar

Kommissionens svar på det andet forslag til en mindelig løsning kan sammenfattes således:

På grundlag af delegationens forslag er det op til den kompetente enhed i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser at tage sig af håndhævelsen af de relevante bestemmelser, kontrollere alle detaljer i den indsendte sagsmappe, rette fejl (om nødvendigt) og give delegationen tilladelse til ansættelse af ALAT.

Kommissionen har bevist, at den løn, der svarer til indtrædelsestrinnet, blev anvendt korrekt under hensyntagen til klagerens relevante erfaring i forbindelse med jobbet.

Det skal bemærkes, at bestemmelserne i rammebestemmelsernes artikel 4 og 11 ikke finder anvendelse på ALAT-kontrakter, navnlig bestemmelserne om tildeling af et trin. For så vidt angår ALAT'er anvender Kommissionen dem imidlertid kun med henblik på at fastsætte en løn. Indplaceringsprincippet finder anvendelse på andre lokalt ansatte, jf. artikel 5 i de særlige ansættelsesvilkår.

Kommissionen understreger igen, at den aldrig har modtaget klagerens klage, hverken i diplomatisk eller anden form.

De tjenestemænd, der behandlede klagerens sag, bemærkede en fejl i beregningen, da et års relevant erfaring var blevet overset. Det vil føre til en lille ændring af et trin i hans indrejsetrin, fra trin 4 til trin 5.

Kommissionen mener, at kriterierne med hensyn til klagerens relevante erfaring med stillingen er blevet anvendt korrekt i henhold til de relevante bestemmelser, og at enhver anden tilgang ville indebære forskelsbehandling i forhold til andre ansættelsessager.

Kommissionen erkender imidlertid, at der var en mindre forglemmelse med hensyn til beregningen af de år med relevant erfaring, der blev taget i betragtning, hvilket ikke i væsentlig grad påvirker den nævnte beregning, men mener, at de regler, der anvendes på klagerens klassificering, for så vidt angår principper er berettigede og blev anvendt korrekt.

Klagerens tredje bemærkning

Klagerens tredje bemærkning kan sammenfattes således:

Spørgsmålet om Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelsers ret til at håndhæve ansættelsesreglerne er aldrig blevet draget i tvivl. Tjenesten gav imidlertid på intet tidspunkt delegationen en begrundelse for, hvorfor den tilsyneladende ikke havde foreslået trin 13.

Klageren afviser påstanden om, at Kommissionen har bevist, at der er taget hensyn til den relevante tjeneste. Hvis dette er tilfældet, burde Kommissionen have angivet årsagen til, at alle klagerens tjenestegrene uden for Kommissionens direkte ansættelse ikke er blevet anset for relevante. Navnlig klagerens arbejde, der er direkte forbundet med fødevaresikkerhed og administrative rådgivnings- og tilsynsopgaver.

Klageren accepterer Kommissionens argument om, at artikel 4 og 11 i rammebetingelserne ikke finder anvendelse på hans kontrakt. Klagerens sag er baseret på, at hele hans tjeneste kunne medregnes i hans tidligere kontrakter med Kommissionen, og at det var i kraft af hans 26 års tjeneste som tjenestemand, at delegationschefen fandt, at han i første omgang var den bedst egnede til denne ALAT-stilling.

Klageren gentager, at Kommissionen tager fejl, når den anfører, at klagerens klage aldrig blev modtaget.

Afslutningsvis gentager klageren, at han har berettigede grunde til sin sag, hvilket kan være grunden til, at Kommissionen nægter at anerkende, at han har indgivet en klage. Han mener også, at Kommissionens argument om forskelsbehandling er i modstrid med Kommissionens afvisning af at høre klageren.

Klageren anmoder om oplysninger om de muligheder, han har, forudsat at Kommissionen nægter at følge op på Ombudsmandens endelige afgørelse.

Afgørelsen

1 Den påståede undladelse af at besvare klagerens anmodninger

1.1 Klageren hævder, at Kommissionen ikke besvarede hans anmodninger fremsat den 4. december 2002 og i februar og marts 2003.

1.2 Efter nøje overvejelse af Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger skrev Ombudsmanden to gange til Kommissionens formand for at foreslå en mindelig løsning i overensstemmelse med statuttens artikel 3, stk. 5. I det første forslag bemærkede Ombudsmanden, at Kommissionen ikke havde anfægtet klagerens erklæring om, at han ikke havde modtaget noget svar på sine anmodninger, og at den heller ikke havde benyttet sig af Ombudsmandens undersøgelse til at afhjælpe denne undladelse. I det andet forslag til en mindelig løsning påpegede Ombudsmanden, at klageren havde fremlagt bevis for, at han havde sendt en klage ved hjælp af en diplomatisk pose, som det fremgår af delegationens kvittering for afsendelsesregistreringen af 4. februar 2003.

1.3 Som svar på Ombudsmandens forslag påpegede Kommissionen, at klagerens telefax af 4. december 2002 blev taget i betragtning i de faser, der gik forud for hans ansættelse. Klageren underskrev sin kontrakt og oplyste, at han havde til hensigt at klage over afgørelsen vedrørende hans løn. Kommissionen modtog imidlertid aldrig en sådan klage, og telefaxen af 4. december 2002 kan ikke betragtes som en klage, da der ikke var truffet nogen afgørelse på nuværende tidspunkt.

1.4 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen hævder, at den aldrig modtog klagerens klage, på trods af at klageren havde fremlagt bevis for, at hans klage var blevet sendt af diplomatposten den 4. februar 2003. Ombudsmanden bemærker endvidere, at klageren kontaktede Kommissionen pr. e-mail af 10. marts 2003 og anmodede om oplysninger om, hvordan behandlingen af hans klage skred frem. Ombudsmanden beklager, at Kommissionen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at fremsætte bemærkninger til denne e-mail under Ombudsmandens undersøgelse. Principperne om god forvaltningsskik kræver, at institutionen besvarer korrespondance. Ud fra de oplysninger, der er tilgængelige i sagen, synes Kommissionen ikke at have besvaret klagerens e-mailanmodning. Dette er et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

1.5 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionens manglende svar på klagerens e-mail af 10. marts 2003 havde den konsekvens, at klageren ikke opdagede, at den klage, som han havde sendt med diplomatisk pose, ikke var blevet modtaget af Kommissionen. Ombudsmanden beklager, at Kommissionen ikke har benyttet sig af denne undersøgelse til at udbedre konsekvenserne af sine fejl og forsømmelser. Dette aspekt af sagen behandles nærmere i det følgende afsnit i denne afgørelse.

2 Den påståede undladelse af at foretage en korrekt vurdering af klagerens indrejsetrin

2.1 Klageren hævder, at Kommissionen ikke har vurderet hans indtrædelsestrin korrekt, og hævder, at hans indtrædelsestrin i betragtning af hans erhvervserfaring siden 1980 bør være trin 13.

2.2 Af de grunde, der er forklaret ovenfor (under overskriften "Ombudsmandens bestræbelser på at nå frem til en mindelig løsning"), skrev Ombudsmanden til Kommissionens formand for at foreslå en mindelig løsning. Ombudsmandens forslag var, at Kommissionen på ny kunne undersøge klagerens erhvervserfaring med henblik på at vurdere hans første trin som ALAT.

2.3 Som svar på Ombudsmandens forslag forklarede Kommissionen, at hovedkvarteret for Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser kun griber ind i ansættelsen af en lokal medarbejder i meget ekstraordinære tilfælde. Desuden har Kommissionen taget hensyn til klagerens relevante erfaringer inden for fødevaresikkerhed. Endelig understreger Kommissionen, at dens Generaldirektorat for Eksterne Forbindelser har ansvaret for håndhævelsen af reglerne vedrørende lokalt ansatte, og at alle forslag skal kontrolleres af dens kompetente tjenestegrene, som giver forhåndstilladelse hertil. Efter at have gennemgået delegationens forslag foretog hovedkvarteret visse korrektioner på grundlag af de gældende regler og retningslinjer, accepterede begge parters undertegnelse af kontrakten og sendte sin tilladelse til delegationschefen. Kommissionen mener, at principperne og reglerne for klagerens indplacering er korrekte, og den kan ikke forestille sig at gøre en undtagelse i hans tilfælde.

2.4 Den 25. juni 2004 foreslog Ombudsmanden igen Kommissionen som en mindelig løsning, at Kommissionen kunne tage klagerens erhvervserfaring op til fornyet overvejelse med henblik på at vurdere hans indtræden som ALAT. Ombudsmanden påpegede, at et nyt faktuelt element i Kommissionens svar på det første forslag til en mindelig løsning var, at Kommissionen aldrig modtog klagerens klage. Dette forhold betød, at Kommissionen ikke havde mulighed for at tage stilling på det tidspunkt, hvor klagen blev indgivet, til klagerens argumenter til støtte for hans sag om en højere indplacering. Efter Ombudsmandens opfattelse burde Kommissionen have betragtet dette forhold som et yderligere argument til fordel for den foreslåede mindelige løsning. Ombudsmanden forklarede Kommissionen, at det, han havde til hensigt med sit yderligere forslag til en mindelig løsning, var at tilskynde Kommissionen til at undersøge de materielle argumenter, som klageren havde fremført vedrørende sit indtrædenstrin som ALAT, under hensyntagen til, at klagerens synspunkter syntes at være i overensstemmelse med delegationschefens, som i overensstemmelse med artikel 5 i de særlige ansættelsesvilkår indplacerer lokalt ansatte på ansættelse.

2.5 I sit svar forklarede Kommissionen, at det på grundlag af delegationens forslag er op til den kompetente enhed i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser at overvåge håndhævelsen af de relevante bestemmelser, kontrollere alle detaljer i de indsendte sagsakter, rette fejl og give delegationen tilladelse til at ansætte ALAT. Kommissionen mener, at kriterierne med hensyn til klagerens relevante erfaring med stillingen er blevet anvendt korrekt i henhold til de relevante bestemmelser, og at enhver anden tilgang ville indebære forskelsbehandling i forhold til andre ansættelsessager.

2.6 Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har begrundet sin afgørelse om klagerens indplacering, fordi Kommissionen, selv om den har fået mulighed herfor af Ombudsmanden, ikke har besvaret klagerens argumenter til støtte for hans sag om en højere indplacering. Dette er et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden mener, at Kommissionens afvisning af muligheden for i tilstrækkelig grad at forklare sin holdning er endnu mere kritisabel, eftersom Kommissionen er klar over, at klageren har fremlagt overbevisende dokumentation for, at han anfægtede klassificeringen gennem en klage, som Kommissionen uden klagerens skyld aldrig modtog.

2.7 Ombudsmanden har nøje overvejet det næste skridt i denne sag, da Kommissionen har afvist to forslag fra Ombudsmanden om en mindelig løsning på sagen. Da det er op til Kommissionen at træffe afgørelse om klagerens korrekte lønklasse, ville Ombudsmanden ikke være berettiget til at fremsætte et udkast til henstilling til Kommissionen om, at den skulle acceptere klagerens materielle krav. Med hensyn til Kommissionens undladelse af at besvare klagerens korrespondance og dens undladelse af i tilstrækkelig grad at begrunde sin afgørelse om klagerens indplacering beklager Ombudsmanden, at Kommissionen allerede har afvist muligheden for at rette op på sagen gennem samarbejde med Ombudsmanden om at finde en mindelig løsning. Ombudsmanden finder det derfor hensigtsmæssigt at afslutte sagen med kritiske bemærkninger, der identificerer fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

2.8 Som svar på klagerens anmodning om oplysninger om de muligheder, han har, foreslår Ombudsmanden, at klageren på grundlag af denne afgørelse kan indgive en ny klage over sin indplacering. Hvis Kommissionen ikke behandler klagens realitet, kan klageren indgive en ny klage til Ombudsmanden, som vil behandle sagen som en prioritet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne.

3 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage er det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkninger:

Kommissionen hævder, at den aldrig modtog klagerens klage, på trods af at klageren havde fremlagt bevis for, at hans klage var blevet sendt af diplomatposten den 4. februar 2003. Klageren kontaktede Kommissionen pr. e-mail den 10. marts 2003 og anmodede om oplysninger om, hvordan behandlingen af hans klage skred frem. Ombudsmanden beklager, at Kommissionen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at fremsætte bemærkninger til denne e-mail under Ombudsmandens undersøgelse. Principperne om god forvaltningsskik kræver, at institutionen besvarer korrespondance. Ud fra de oplysninger, der er tilgængelige i sagen, synes Kommissionen ikke at have besvaret klagerens e-mailanmodning. Dette er et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har begrundet sin afgørelse om klagerens indplacering, fordi Kommissionen, selv om den har fået mulighed herfor af Ombudsmanden, ikke har besvaret klagerens argumenter til støtte for hans sag om en højere indplacering. Dette er et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden mener, at Kommissionens afvisning af muligheden for i tilstrækkelig grad at forklare sin holdning er endnu mere kritisabel, eftersom Kommissionen er klar over, at klageren har fremlagt overbevisende dokumentation for, at han anfægtede klassificeringen gennem en klage, som Kommissionen uden klagerens skyld aldrig modtog.

Ombudsmanden beklager, at Kommissionen allerede har afvist muligheden for at rette op på sagen gennem samarbejde med Ombudsmanden om at finde en mindelig løsning. Ombudsmanden finder det derfor hensigtsmæssigt at afslutte sagen med ovennævnte kritiske bemærkninger om Kommissionens fejl eller forsømmelser.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) "ALAT" er en forkortelse, der stammer fra fransk: "Agent Local d'Assistance Administrative et Technique".

(2) Sag T-17/95, Alexopoulou mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 683, ; Sag T-12/97, Barnett mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 863.