Kære B.

Den 22. december 2000 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende Deres deltagelse i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/12/98.

Den 29. februar 2001 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen afgav udtalelse den 2. april 2001. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 31. maj 2001.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder følgende:

Klageren, som er blind, deltog i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/12/98, som Kommissionen afholdt med henblik på ansættelse af administratorer. Han opnåede 61/100 for den skriftlige prøve og 37/50 for den mundtlige prøve. Han blev ikke opført på reservelisten, fordi hans endelige karakter faldt 6 point under det krævede minimum. Ifølge de foreliggende oplysninger havde ingen af de 645 ansøgere på reservelisten et handicap.

Den 21. juni 2000 indgav klageren en anmodning om fornyet behandling til udvælgelseskomitéen med påstand om, at han var udsat for både direkte og indirekte forskelsbehandling. Der var tale om direkte forskelsbehandling, idet: Der var grafiske tests, som var fuldstændig ugunstige for blinde. transskriptionen i blindskrift af omfangsrige tekster fordomsfulde blinde; han var fuldstændig afhængig af assistenterne til at tage prøven Der var fuldstændig mangel på informatik, der var tilpasset hans synshandicap. Der var tale om indirekte forskelsbehandling, idet: Hele udvælgelsesprøvens struktur var baseret på prøver, hvor vision var et grundlæggende element, og værdien af de skriftlige prøver var dobbelt så stor som værdien af de mundtlige prøver i den endelige klassificering af ansøgerne.

Næstformand Kinnock, som ikke var den kompetente myndighed, svarede på spørgsmålet om forskelsbehandling. Formanden for udvælgelseskomitéen svarede også, men ikke på spørgsmålet om forskelsbehandling.

Ingen af svarene behandlede indholdet af hans påstande, men nævnte kun i generelle vendinger, at ansættelsesafdelingen traf alle de foranstaltninger, der var nødvendige for hans handicap og for at lette hans deltagelse.

Den 12. oktober 2001 skrev klageren igen til Kommissionen, men modtog et svar fra chefen for ansættelsesenheden, som ikke tilføjede noget til de tidligere svar.

Den 22. december indgav klageren en klage til Ombudsmanden med påstand om, at:

Forespørgslen

I sin udtalelse beskrev Kommissionen først de særlige foranstaltninger, den havde truffet for at tage hensyn til klagerens handicap:

For så vidt angår stopprøverne, der blev afholdt på ansøgerens bopælssted i Paris, blev der truffet følgende særlige foranstaltninger: instruktioner og test i blindskrift, et forberedt lokale og personlig bistand fra en vejleder under hele testen, supplerende tid til testene: tre timer for prøve a) og c) (i stedet for en time for de øvrige ansøgere), 1 time og 40 minutter for prøve b) (i stedet for 35 minutter) og 1 time og 20 minutter for prøve d) (i stedet for 30 minutter).

Med hensyn til de skriftlige prøver var de særlige foranstaltninger følgende: test og instruktioner i blindskrift, adskilt rum, personlig assistance under hele testen af en fransktalende vejleder, der skrev til klageren, supplerende tid til hver test på 4 timer og en halv i stedet for 3 timer. I forbindelse med de skriftlige prøver blev disse foranstaltninger truffet efter et møde med en repræsentant for ngo'en "European Forum of the Handicapped", som blev udpeget af direktøren og havde lang arbejdserfaring med handicappede: det var på denne repræsentants anbefaling, at det var blevet besluttet at give klageren 50 % ekstra tid ved siden af de øvrige foranstaltninger, der var truffet.

Klageren blev indkaldt til den mundtlige prøve i Bruxelles som alle de andre ansøgere. Klageren blev modtaget og ledsaget af udvælgelsesprøvens sekretær til prøvelokalet.

Med hensyn til klagerens første påstand bemærkede Kommissionen, at klageren den 21. juni 2000 indgav en anmodning om fornyet behandling til udvælgelseskomitéen med kopi til kommissionsformand Prodi, næstformand Kinnock og kommissær Diamantopoulou. Samme dag sendte klageren også et særskilt brev til Kinnock med kopi til Kommissionens formand.

Næstformanden svarede den 13. juli 2000 efter at have indhentet oplysninger fra den ansvarlige tjenestegren. Ved at svare trådte han ikke i stedet for udvælgelseskomitéen, og det kan ikke bebrejdes ham, at han ikke havde kompetence til at svare ansøgeren. Han var forpligtet til at svare klageren, da sidstnævnte havde sendt ham en kopi af hans skrivelse af 21. juni til udvælgelseskomitéen. Svaret af 13. juli 2000 er resultatet af de regler, der har været gældende i mange år i Kommissionen vedrørende korrespondance: alle breve til Kommissionens medlemmer besvares, efter at de ansvarlige tjenestegrene er blevet anmodet om de nødvendige oplysninger. Næstformanden opfyldte derfor sin opgave med at besvare en skrivelse til ham uden derved at tilsidesætte udvælgelseskomitéens beføjelser.

Udvælgelseskomitéen besvarede klagerens anmodning om fornyet behandling den 20. juli 2000. I sit svar henviste udvælgelseskomitéen til næstformandens skrivelse, men kun med hensyn til Kommissionens politik for behandling af handicappede og lige muligheder. I øvrigt vedrørte klagerens hovedpåstand hans manglende optagelse på reservelisten. Kommissionen bemærkede, at klageren på trods af sit handicap og de trufne foranstaltninger havde opnået et minimum for hver test. Klageren, der ikke var opført på reservelisten over de 45 bedste ansøgere, var forbløffet over sin bedømmelse af den mundtlige prøve og sagde, at han "ikke kunne forstå de grunde, der kunne have motiveret fratrækningen af 13 point fra muligheden for at kvalificere sig til denne prøve". Udvælgelseskomitéen besvarede hans klage, herunder de "specifikke" spørgsmål, han blev stillet, og dens afgørelse blev derfor begrundet.

Med hensyn til den anden påstand bemærkede Kommissionen, at den i betragtning af de foranstaltninger, der var truffet til fordel for klageren, de resultater, han havde opnået, og næstformandens svar ikke behøvede at tilføje andre bemærkninger for at afvise klagerens påstand om forskelsbehandling, som ikke syntes at være begrundet.

Med hensyn til den tredje påstand bemærkede Kommissionen, at næstformandens svar af 13. juli 2000 besvarede alle de argumenter, som klageren havde fremført vedrørende spørgsmålet om politikken for handicappede og den direkte eller indirekte forskelsbehandling. Denne skrivelse besvarede også argumenterne om forskelsbehandling med hensyn til de opnåede resultater, de særlige betingelser for klageren og de generelle betingelser, der gjaldt for de øvrige ansøgere til de samme prøver.

Skrivelsen af 31. oktober 2000 fra chefen for ansættelsesenheden, som besvarede klagerens skrivelse af 12. oktober 2000, bekræftede både næstformandens skrivelse af 13. juli 2000 og udvælgelseskomitéens skrivelse af 20. juli 2000, idet chefen for ansættelsesenheden ikke kunne træde i udvælgelseskomitéens sted.

Klageren fastholdt sin klage og fremsatte meget detaljerede bemærkninger (14 sider). Med hensyn til hans første påstand fastholdt klageren, at Kommissionens næstformand ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om hans klage til formanden for udvælgelseskomitéen. Klageren anførte, at hans skrivelse til næstformanden af 21. juni 2000 ud fra et juridisk synspunkt blot var en informativ skrivelse, da hans klage var blevet indgivet direkte til formanden for udvælgelseskomitéen. Næstformandens svar af 13. juli 2000 var imidlertid ud fra et juridisk synspunkt og i henhold til retspraksis en negativ afgørelse vedrørende de skriftlige prøver (andet punkt i hans appel). Det første punkt i hans klage vedrørende den mundtlige prøve var blevet besvaret i skrivelsen af 20. juli 2000 fra formanden for udvælgelseskomitéen. Klageren konkluderede, at næstformandens afgørelse af 13. juli 2000 havde krænket udvælgelseskomitéens enekompetence til at træffe afgørelse om klager.

Med hensyn til den anden påstand om forskelsbehandling bemærkede klageren, at det ikke var hensigtsmæssigt, at Kommissionen havde fremsat en fælles bemærkning om den direkte og den indirekte forskelsbehandling, da de udgør to forskellige spørgsmål.

Med hensyn til den direkte forskelsbehandling bemærkede klageren for det første, at den grafiske forhåndsudvælgelsestest b) var fuldstændig ufordelagtig for blinde, og at de foranstaltninger, som Kommissionen havde truffet, var utilstrækkelige. De foranstaltninger, der blev truffet i forbindelse med de skriftlige prøver e) og f), var heller ikke tilstrækkelige, fordi de dokumenter, der blev transskriberet i punktskrift, var meget omfattende (en af dem var på mere end 30 sider), og læsningshastigheden i punktskrift er meget mindre hurtig end visuel læsning. Klageren bemærkede, at den ekstra tid, der blev givet, ikke var en tilstrækkelig kompensation og ikke gav ham mulighed for at deltage på lige vilkår med de øvrige ansøgere.

Klageren afviste også, at der var en forbindelse - som Kommissionen foreslog i sin udtalelse - mellem de karakterer, som klageren havde opnået, og den manglende forskelsbehandling.

Med hensyn til den indirekte forskelsbehandling bemærkede klageren, at Kommissionen ikke specifikt afviste denne påstand. Han påpegede, at den blotte omtale af de foranstaltninger, der var blevet truffet, ikke var bevis for, at der ikke havde været tale om indirekte forskelsbehandling.

Klageren bemærkede, at den forpligtelse, der påhvilede Kommissionen, var en resultatforpligtelse og ikke en middelforpligtelse. For at opfylde denne forpligtelse var det derfor ikke tilstrækkeligt, at Kommissionen traf visse foranstaltninger eller gjorde en indsats for at træffe passende foranstaltninger. Det, Kommissionen skulle gøre, var at træffe foranstaltninger med henblik på at opnå det resultat, som var at udelukke enhver mulig forskelsbehandling.

Med hensyn til den tredje påstand (manglende begrundelse) anførte klageren, at næstformandens skrivelse af 13. juli 2000 ikke behandlede indholdet af påstandene i hans appel af 21. juni 2000. Uden at forklare hvorfor nævnte skrivelsen netop, at de foranstaltninger, der var blevet truffet, var tilstrækkelige. Klageren konkluderede derfor, at skrivelsen ikke var behørigt begrundet. På samme måde henviste Kommissionens svar af 31. oktober 2000 på klagerens notat af 12. oktober 2000 blot til næstformandens brev uden at besvare klagerens nye argumenter i notatet. Klageren bemærkede ligeledes, at formanden for udvælgelseskomitéen ikke begrundede sin bedømmelse af den mundtlige prøve, fordi dens svar kun indeholdt generelle bemærkninger, der fandt anvendelse på enhver ansøger, der indgav en klage. Klageren konkluderede, at svaret fra formanden for udvælgelseskomitéen var abstrakt, ikke præcist og generelt.

Afgørelsen

1.1 Klageren hævdede, at Kommissionens næstformand ikke havde kompetence til at besvare hans klage af 21. juni 2000, der var indgivet til formanden for udvælgelseskomitéen. Kommissionen bemærkede, at klageren havde sendt en kopi af sin anmodning af 21. juni 2000 til udvælgelseskomitéen til Kommissionens formand og næstformand. Samme dag sendte klageren også et særskilt brev til næstformanden. Sidstnævnte svarede den 13. juli 2000 efter at have indhentet oplysninger fra den ansvarlige tjenestegren. Næstformanden trådte ikke i stedet for udvælgelseskomitéen og kan ikke bebrejdes for ikke at have kompetence til at svare ansøgeren.

1.2 Ombudsmanden bemærker, at klageren den 21. juni 2000 skrev to breve: en til formanden for udvælgelseskomitéen (med kopi til Kommissionens næstformand og formand samt til kommissær Diamantopoulou) og en til næstformanden selv. I sit brev til formanden for udvælgelseskomitéen anmodede klageren om en fornyet gennemgang af de point, han havde opnået ved de forskellige prøver. I sit brev til næstformanden bemærkede klageren, at hvis princippet om ligebehandling var blevet overholdt, ville han sandsynligvis have været opført på reservelisten. Klageren erklærede, at han kunne stole på næstformanden, at princippet om ligebehandling og politikken for integration af handicappede ville blive respekteret og anvendt i dette tilfælde.

1.3 Der blev sendt to svar til klageren: Den 13. juli 2000 besvarede næstformanden klagerens skrivelser af 21. juli 2000 til ham. Den 20. juli 2000 svarede Kommissionens enhed for udvælgelsesprøve på vegne af formanden for udvælgelseskomitéen og fastholdt sin afgørelse. For så vidt angår stopprøverne og de skriftlige prøver henviste skrivelsen af 20. juli til næstformandens svar.

1.4 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionens næstformand behørigt har besvaret den skrivelse, som klageren har sendt til ham. Dette var i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik, som kræver, at breve fra borgerne til Fællesskabets institutioner og organer besvares inden for en rimelig frist. På den anden side bekræftede udvælgelseskomitéen ved at henvise til næstformandens svar blot, at dens dom faldt sammen med næstformandens analyse af spørgsmålet. Der er ingen beviser for, at udvælgelseskomitéen ikke har udøvet sin egen vurdering af klagerens klage. Der blev derfor ikke konstateret noget tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

2.1 Klageren hævdede, at han var udsat for direkte og indirekte forskelsbehandling fra Kommissionens side, fordi de foranstaltninger, som Kommissionen havde truffet for at lade ham deltage i konkurrencen, ikke var tilstrækkelige. I sin udtalelse beskrev Kommissionen de særlige foranstaltninger, den havde truffet for at tage hensyn til klagerens handicap. I betragtning af disse foranstaltninger, klagerens resultater og næstformandens svar afviste Kommissionen påstanden om forskelsbehandling.

2.2 Ombudsmanden bemærker, at det i henhold til Rettens praksis påhviler udvælgelseskomitéen at sikre, at princippet om ligebehandling, som er et grundlæggende princip i fællesskabsretten, overholdes nøje i forbindelse med gennemførelsen af en udvælgelsesprøve (1). Efter Ombudsmandens opfattelse bør Kommissionen derfor foretage rimelige tilpasninger af de betingelser, hvorunder handicappede aflægger prøver i forbindelse med ansættelsesudvælgelsesprøver, for at sikre, at de ikke behandles mindre gunstigt end ansøgere, der ikke er handicappede.

2.3 Efter at være blevet underrettet om klagerens handicap, og inden det blev besluttet, hvilke foranstaltninger der skulle træffes i forbindelse med de skriftlige prøver, afholdt Kommissionen et møde og rådførte sig med repræsentanten for ngo'en "European Forum of the Handicapped", som var blevet udpeget af dens direktør. I forlængelse af dette råd gav Kommissionen klageren 50 % ekstra tid ved siden af de øvrige foranstaltninger, der var truffet. De øvrige foranstaltninger, der blev truffet, var: instruktioner og test i blindskrift, et separat rum, personlig bistand fra en vejleder under testene. I forbindelse med de mundtlige prøver modtog og ledsagede udvælgelsesprøvens sekretær klageren til prøvelokalet.

2.4 Den dokumentation, Ombudsmanden har til rådighed, er, at Kommissionen foretog rimelige tilpasninger af de betingelser, hvorunder klageren aflagde prøverne, og dermed sikrede, at klageren ikke blev behandlet ugunstigt i forhold til ansøgere, der ikke var handicappede. Der blev derfor ikke konstateret noget tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

3.1 Klageren hævdede, at Kommissionens næstformand og chefen for ansættelsesenheden ikke havde givet en begrundelse i deres svar på de påstande, som han havde fremsat i sine klager af 21. juni 2000 og 12. oktober 2000. Kommissionen anførte, at næstformandens svar af 13. juli 2000 besvarede alle klagerens argumenter vedrørende spørgsmålet om politikken for handicappede og den direkte eller indirekte forskelsbehandling. Skrivelsen af 31. oktober 2000 fra chefen for ansættelsesenheden bekræftede både næstformandens skrivelse af 13. juli 2000 og udvælgelseskomitéens skrivelse af 20. juli 2000.

3.2 Ombudsmanden bemærker, at klageren efter at have modtaget skrivelserne af 13. juli og 20. juli 2000 igen skrev til Kommissionen og anmodede om, at hans sag blev taget op til fornyet overvejelse, og udtrykte utilfredshed med karakteren af de foranstaltninger, der var blevet truffet. Denne gang henviste Kommissionen af indlysende grunde i sit svar af 31. oktober 2000 blot til næstformandens skrivelse af 13. juli 2000 og til skrivelsen af 20. juli 2000 fra formanden for udvælgelseskomitéen.

3.3 Ombudsmanden har nøje gennemgået de svar, der blev sendt til klageren. Det ser ud til, at næstformandens svar af 13. juli 2000 på mere end 2 sider i detaljer forklarede klageren, hvorfor de foranstaltninger, som udvælgelseskomitéen havde truffet, blev anset for at være tilstrækkelige til at håndtere hans handicap. Klageren blev således behørigt underrettet om årsagerne til, at hans anmodning om fornyet behandling blev afvist.

3.4 På grundlag af ovenstående finder Ombudsmanden, at Kommissionen behørigt har begrundet, hvorfor klagerens anmodning om fornyet behandling blev afvist. Der blev derfor ikke konstateret noget tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

På grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden har derfor besluttet at afslutte sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

Jacob SÖDERMAN

(1) Sag T-43/91, Hoyer mod Kommissionen, Sml. 1994 II, s. 297, præmis 47.