Klageren blev i 2013 udelukket fra en udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af administratorer inden for revision, der forvaltes af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). Han blev udelukket med den begrundelse, at hans akademiske kvalifikationer ikke var tilstrækkeligt relevante for den opslåede stilling. Klageren påpegede i sin klage til Den Europæiske Ombudsmand, at flere ansøgere, der havde fået adgang til den samme udvælgelsesprøve i 2010, havde eksamensbeviser, der var de samme som eller mindre relevante end hans eksamensbevis. Han anførte, at hvis de øvrige ansøgeres kvalifikationer var tilstrækkelige i 2010, skulle hans eksamensbevis også være tilstrækkeligt i 2013.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at udvælgelsesprøven i 2013 var den samme som den, der oprindeligt blev afholdt i 2010, og at de samme kriterier vedrørende kvalifikationer bør gælde i 2013 som i 2010. Ombudsmanden konstaterede fejl eller forsømmelser fra EPSO's side og anbefalede EPSO at anmode udvælgelseskomitéen om at revidere sin afgørelse om klagerens kvalifikationer.

EPSO nægtede at acceptere Ombudsmandens henstilling uden at fremlægge

overbevisende grunde til sin holdning. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen med en konstatering af fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte behandlingen af en anmodning om oplysninger om, hvordan man får en downloadbar version af en retspraksisdatabase, som Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret ("EUIPO") ligger inde med. Ombudsmanden forhørte sig om spørgsmålet og anmodede EUIPO om bedre at forklare sine grunde til, at det ikke kunne imødekomme anmodningen. EUIPO's forklaring var nøjagtig og rimelig. Sagen blev således afsluttet med konstateringen af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) forvalter en række EU-programmer for Europa-Kommissionen, herunder en del af Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og innovation, Cosme, LIFE og EHFF [1].

Sagen vedrørte klagerens udelukkelse af Europa-Parlamentet fra en udvælgelsesprocedure for forskningsadministratorer.

Ombudsmanden undersøgte sagen og undersøgte den sag, som Parlamentet var i besiddelse af.

På grundlag af de oplysninger, der blev indhentet under inspektionen, konstaterede Ombudsmanden ikke fejl eller forsømmelser fra Parlamentets side.

Sagen vedrørte en anmodning til Kommissionen fra en af dens tidligere tjenestemænd om detaljerede oplysninger vedrørende en eventuel disciplinærsag mod en anden tidligere tjenestemand i Kommissionen.

Kommissionen svarede, at den ikke kunne videregive de ønskede oplysninger. Den forsøgte også at forsikre klageren om, at den behandlede den tidligere tjenestemands sag ved at træffe alle nødvendige foranstaltninger.

Ombudsmandens undersøgelse af spørgsmålet omfattede inspektioner af Kommissionens sagsakter vedrørende den tidligere tjenestemand. Ombudsmanden fandt, at selv om institutionerne er forpligtet til at opretholde en høj grad af gennemsigtighed, kunne Kommissionen i det foreliggende tilfælde med rette antage, at den ikke kunne afsløre detaljerne i sine handlinger vedrørende den tidligere tjenestemand uden at skade en retfærdig afvikling af proceduren generelt og den berørte tjenestemands privatliv.

Sagen blev således afsluttet med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Klagen, som blev indgivet af British Air Line Pilots' Association, vedrører EU-reglerne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvilekrav for kommercielle luftfartsselskaber. Mere specifikt vedrører det den måde, hvorpå EASA havde gennemført sin proces med at ajourføre disse regler. Klageren hævdede, i) at videnskabelig rådgivning burde have haft en mere fremtrædende rolle i lovgivningsprocessen, ii) at EASA ikke havde fremlagt dokumentation for kvalifikationerne hos medlemmerne af den regeludstedende gruppe og iii) at EASA ikke i tilstrækkelig grad behandlede spørgsmål vedrørende interessekonflikter.

Ombudsmanden konstaterede ingen fejl eller forsømmelser fra EASA's side med hensyn til den videnskabelige rådgivnings rolle i lovgivningsprocessen. Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan EASA håndterer eventuelle interessekonflikter i regelfastsættelsesgrupperne, fandt Ombudsmanden, at dets politik for at afbøde sådanne konflikter for så vidt angår dets eget personale var blevet ændret, og at denne reviderede tilgang nu også anvendes på eksperter i regelfastsættelsesgrupperne. På dette grundlag konkluderede Ombudsmanden, at hun ikke behøvede at undersøge dette spørgsmål nærmere. Endelig accepterede EASA Ombudsmandens henstilling om at give klageren anonymiserede oplysninger om medlemmerne af regelfastsættelsesgruppen. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen og tilskyndede EASA til at anlægge en mere proaktiv tilgang til offentliggørelse af de oplysninger, det havde til rådighed om kvalifikationer og ekspertise hos medlemmerne af regelfastsættelsesgruppen. Hun påpegede også, at hun overvejer at undersøge spørgsmål vedrørende det arbejde, der udføres af eksterne eksperter for visse EU-agenturer.

Sagen vedrørte en anmodning fra et norsk selskab om aktindsigt i dokumenter vedrørende kontakter mellem Kommissionen og Italien med henblik på at kontrollere, om Italien overholdt retten til fri bevægelighed for varer, navnlig med hensyn til begrænsninger i anvendelsen af "snestrømper" (snestrømper er designet til at tjene samme formål som snekæder).

Kommissionen afslog anmodningen med den begrundelse, at udbredelsen af dokumenterne kunne være til skade for en igangværende undersøgelse. Ombudsmanden undersøgte sagen. Der blev derefter givet aktindsigt i de ønskede dokumenter, hvilket fik Ombudsmanden til at konkludere, at spørgsmålet var blevet løst af Kommissionen.

Sagen vedrørte en ansøgers anmodning om oplysninger om hans præstationer under en udvælgelsesproces og mulighederne for at indgive en klage over udvælgelseskomitéens afgørelse. Den Europæiske Unions Institut for Værdipapirstudier gav ikke klageren de ønskede oplysninger, og klageren henvendte sig derfor til Ombudsmanden med påstand om manglende gennemsigtighed i udvælgelsesproceduren. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og konkluderede, at der i lyset af de yderligere forklaringer, der blev givet under undersøgelsen, ikke kunne konstateres fejl eller forsømmelser fra agenturets side.

Sagen vedrørte udelukkelsen af en spansk statsborger fra en almindelig udvælgelsesprøve med den begrundelse, at hun ikke havde et tilstrækkeligt kendskab til spansk. Klageren afviste denne forklaring og anmodede om en kopi af evalueringsskemaet vedrørende hendes sproglige kompetencer. Under Ombudsmandens undersøgelse gav Kommissionen klageren de på forhånd fastsatte kriterier, der anvendes til at bedømme alle ansøgernes skriftlige prøver, hvorved denne del af klagen blev afgjort. I øvrigt har EU-Personalerettens seneste praksis vedrørende hemmeligholdelsen af evalueringsskemaerne begrundet Kommissionens afslag på at udlevere dem. Der blev derfor ikke konstateret fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

Denne sag vedrørte EU's delegation i Armeniens påståede ulovlige og/eller urimelige beslutning om at opsige en tilskudskontrakt vedrørende et projekt, der blev gennemført i Armenien og Jordan, til skade for klageren, en italiensk NGO, der er aktiv inden for udviklingssamarbejde. Efter en omhyggelig vurdering af alle kendsgerninger og argumenter konkluderede Ombudsmanden, at delegationens forklaring på afgørelsen om opsigelse var ufuldstændig. Ombudsmanden foreslog derfor, at Kommissionen i sin tilsynsrolle over for EU-delegationerne gav klageren en mere omfattende forklaring på årsagerne til at afslutte projektet.

Som svar på Ombudsmandens forslag erklærede Kommissionen, at delegationen havde taget hensyn til alle relevante faktorer, da den besluttede at opsige kontrakten. Den erkendte imidlertid, at begrundelsen for at bringe tilskuddet til ophør muligvis ikke var tilstrækkelig omfattende. Den sendte derfor Ombudsmanden en skrivelse, som delegationen havde sendt til klageren, hvori den redegjorde for alle de faktorer, den tog hensyn til i sin vurdering.

Selv om klageren gav udtryk for sin utilfredshed med Kommissionens svar på hendes forslag til en mindelig løsning, mente Ombudsmanden, at Kommissionen havde taget skridt til at løse problemet. Hun besluttede derfor at lukke sagen.