FOR PREVIEWING & TESTING PURPOSES ONLY.
This notification will disappear once the page will be published.
This link is available for less than 30 minutes.
  • Letlæselig
  • Tekststørrelse

Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Nuværende sprog: 
  • Dansk
Kildesprog: 
Tilgængelige sprog: 
Denne side er maskinoversat.
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.

Afgørelse i sag 1333/2015/MDC vedrørende Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO's) afgørelse om at udelukke klageren fra en udvælgelsesprøve med den begrundelse, at hans eksamensbevis ikke var relevant

Klageren blev i 2013 udelukket fra en udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af administratorer inden for revision, der forvaltes af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). Han blev udelukket med den begrundelse, at hans akademiske kvalifikationer ikke var tilstrækkeligt relevante for den opslåede stilling. Klageren påpegede i sin klage til Den Europæiske Ombudsmand, at flere ansøgere, der havde fået adgang til den samme udvælgelsesprøve i 2010, havde eksamensbeviser, der var de samme som eller mindre relevante end hans eksamensbevis. Han anførte, at hvis de øvrige ansøgeres kvalifikationer var tilstrækkelige i 2010, skulle hans eksamensbevis også være tilstrækkeligt i 2013.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at udvælgelsesprøven i 2013 var den samme som den, der oprindeligt blev afholdt i 2010, og at de samme kriterier vedrørende kvalifikationer bør gælde i 2013 som i 2010. Ombudsmanden konstaterede fejl eller forsømmelser fra EPSO's side og anbefalede EPSO at anmode udvælgelseskomitéen om at revidere sin afgørelse om klagerens kvalifikationer.

EPSO nægtede at acceptere Ombudsmandens henstilling uden at fremlægge

overbevisende grunde til sin holdning. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen med en konstatering af fejl eller forsømmelser.

Baggrunden for klagen

1. Klageren blev i 2013 udelukket fra en udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af administratorer inden for revision, der forvaltes af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). Han blev udelukket med den begrundelse, at hans akademiske kvalifikationer ikke var tilstrækkeligt relevante for de opslåede stillinger. Klageren påpegede i sin klage til Den Europæiske Ombudsmand, at flere ansøgere, der havde fået adgang til 2010-udgaven af den samme udvælgelsesprøve [1], havde eksamensbeviser, der var de samme som eller mindre relevante end hans eksamensbevis. Han anførte, at hvis de øvrige ansøgeres kvalifikationer var tilstrækkelige i 2010, skulle hans eksamensbevis også være tilstrækkeligt i 2013 [2].

EPSO’s behandling af klagen i henhold til artikel 90, stk. 2

Ombudsmandens henstilling

2. Ved fremsendelsen af henstillingen til EPSO tog Ombudsmanden hensyn til parternes argumenter og synspunkter.

3. Baggrunden for anbefalingen var: I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse anmodede Ombudsmanden EPSO om at præcisere sin erklæring (i sine bemærkninger til Ombudsmanden) om, at udvælgelseskomitéen inden behandlingen af ansøgningerne havde besluttet, at den kun ville acceptere eksamensbeviser, hvis størstedelen af de undersøgte emner direkte vedrørte revisionsområdet og arten af de opgaver, der er nævnt i meddelelsen. Det var ikke klart for Ombudsmanden, om Afviklingsinstansen havde truffet denne afgørelse forud for behandlingen af ansøgningerne fra de ansøgere, der havde bestået adgangsprøverne i 2010-udgaven af udvælgelsesprøven, eller først forud for behandlingen af ansøgningerne fra de ansøgere, der havde deltaget i 2013-udgaven. EPSO blev derfor anmodet om at præcisere, om udvælgelseskomitéen ved undersøgelsen af kvalifikationerne hos de øvrige godkendte ansøgere i EPSO/AD/177/10 (dvs. 2010-udgaven) anvendte den samme strenge fortolkning, som den anvendte på klageren i 2013-udgaven.

4. EPSO meddelte Ombudsmanden, at udvælgelsesprøven i 2013 var en ny udvælgelsesprøve og ikke en gentagelse af udvælgelsesprøven i 2010 [3]. Den gjorde gældende, at ansøgerne var blevet underrettet herom.

5. Klageren fremlagde imidlertid dokumentation for, at 2013-udvælgelsesprøven var en gentagelse af 2010-udvælgelsesprøven.

6. Ombudsmanden fandt i sin henstilling, at 2013-udgaven var en del af den samme udvælgelsesprøve som den, der oprindeligt blev afholdt i 2010, og at de samme kriterier vedrørende kvalifikationer burde have været anvendt i 2013 som i 2010. Ombudsmanden konstaterede fejl eller forsømmelser fra EPSO’s side, eftersom EPSO på det relevante tidspunkt ikke havde undersøgt, om udvælgelseskomitéen havde anlagt en strengere tilgang til sin vurdering af ansøgernes eksamensbeviser i 2013-udgaven end i 2010-udgaven. EPSO havde således undgået at undersøge, om udvælgelseskomitéen havde tilsidesat ligebehandlingsprincippet. Ombudsmanden anbefalede EPSO at "anmode udvælgelseskomitéen om at revidere sin afgørelse om ikke at give klageren adgang til assessmentcentret i 2013-udgaven af den pågældende udvælgelsesprøve. Udvælgelseskomitéen bør være opmærksom på, at 2010- og 2013-udgaverne af den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10 ikke bør betragtes som særskilte udvælgelsesprøver. Den bør derfor fortolke betingelserne for støtteberettigelse for 2013-udgaven på samme måde, som den fortolkede dem i 2010-udgaven."

7. I sin udtalelse om Ombudsmandens henstilling anførte EPSO, at spørgsmålet om, hvorvidt 2010- og 2013-procedurerne var de samme eller to særskilte udvælgelsesprøver, ikke var blevet rejst som sådan i klagerens klage i henhold til artikel 90, stk. 2.

8. Det var "ret overrasket over Ombudsmandens konklusion om, at EPSO ved at hævde, at [procedurerne i 2010 og 2013] var særskilte udvælgelsesprøver, ikke foretog sin administrative prøvelse (klagen i henhold til artikel 90, stk. 2) korrekt"[4] (og derfor begik fejl eller forsømmelser). EPSO udtrykte bekymring over, at denne konklusion "kan være baseret på en misforståelse af en eller anden art". Selv om EPSO fuldt ud anerkendte, at Ombudsmanden selv kan rejse et principielt spørgsmål, hvis det er relevant for hendes undersøgelse (hvilket er grunden til, at EPSO havde behandlet Ombudsmandens spørgsmål), anførte EPSO, at det i sit svar på klagen i henhold til artikel 90, stk. 2, ikke havde gjort gældende, at 2010- og 2013-procedurerne var særskilte udvælgelsesprøver. EPSO så derfor ikke noget grundlag for Ombudsmandens erklæring og konstatering af fejl eller forsømmelser. Den anmodede derfor ombudsmanden om at tage sin konklusion op til fornyet overvejelse.

9. Med hensyn til klagerens argument om, at visse ansøgere, der fik adgang til revisionsområdet for 2010-proceduren, havde mindre relevante kvalifikationer end klageren, henviste EPSO til fast retspraksis, ifølge hvilken selv om udvælgelseskomitéens fejlagtige anvendelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven medfører, at visse ansøgere uretmæssigt får adgang til udvælgelsesprøven, kan en sådan omstændighed ikke udgøre en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, som en udelukket ansøger med føje kunne påberåbe sig for at anfægte afslaget på sin egen ansøgning, "eftersom ingen kan påberåbe sig en ulovlighed begået til fordel for en anden".

10. EPSO sagde, at dette er den standardtilgang, der anvendes som svar på klager, hvor en udelukket ansøger anfægter sin manglende adgang ved at sammenligne sine egne kvalifikationer med de kvalifikationer, som ansøgere, der har fået adgang til den samme udvælgelsesprøve, har. EPSO baserer således ikke sine konklusioner om, hvorvidt en udvælgelseskomités beslutning om ikke at give en klager adgang var juridisk velbegrundet eller ej, på en sammenlignende analyse af klagerens kvalifikationer med kvalifikationerne hos ansøgere, der fik adgang til samme procedure. Den undersøger snarere, om nævnets afgørelse om ikke at give adgang forekommer berettiget i lyset af de specifikke adgangskriterier, der anvendes i den pågældende udvælgelsesprøve.

11. EPSO anførte ligeledes, at det var korrekt, at EPSO, da spørgsmålet om ligebehandling blev rejst i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse, havde fastholdt, at 2010- og 2013-procedurerne var særskilte udvælgelsesprøver. I modsætning til udtalelserne i Ombudsmandens henstilling viste EPSO imidlertid, at det var rede til at undersøge, om udvælgelseskomitéens fortolkning af adgangskriterierne var anderledes i 2010- og 2013-procedurerne.

12. I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse sammenlignede den en stikprøve af sager fra revisionsområdet for 2010- og 2013-procedurerne med henblik på at fastslå, om en sådan sammenlignende analyse ville afsløre en åbenbar forskel i udvælgelseskomitéens tilgang til vurdering af kvalifikationer i de to procedurer. EPSO anførte, at "denne sammenligning ikke gjorde det muligt at konkludere, at der var klart identificerbare systemiske forskelle i bestyrelsens tilgang i 2010 og 2013". EPSO tilføjede, at disse spørgsmål blev drøftet på det møde, der fandt sted mellem Ombudsmandens undersøgelsesteam og EPSO's personale den 19. oktober 2016. EPSO gav Ombudsmanden en kopi af den anvendte stikprøve.

13. EPSO erklærede, at det ikke kunne "acceptere konklusionen om fejl eller forsømmelser som berettiget med den begrundelse, at det villigt undgik at sammenligne bestyrelsens fortolkning af udvælgelseskriterierne i 2010 og 2013." Det anmodede Ombudsmanden om at genoverveje sin konklusion.

14. Endelig hævdede EPSO, at der ikke er noget bevis til støtte for klagerens påstand om, at udvælgelseskomitéens fortolkning af vurderingskriterierne var strengere – eller endog anderledes – i 2013 end i 2010. Der er derfor intet grundlag for at konkludere, at hvis klageren var blevet vurderet i forbindelse med optagelsen af 2010-proceduren, ville udvælgelseskomitéens afgørelse med hensyn til hans egnethed have været anderledes, hvilket efter EPSO's opfattelse syntes at være årsagen til Ombudsmandens henstilling om at få sin ansøgning revurderet.

15. I sine bemærkninger til EPSO's udtalelse gjorde klageren gældende, at resultaterne af 2013-udgaven af udvælgelsesprøven blev offentliggjort den 10. juli 2014, dvs. to måneder efter fristen for indgivelse af klagen i henhold til artikel 90, stk. 2. Det var den analyse, der blev foretaget efter offentliggørelsen af reservelisten over beståede ansøgere i 2013-udgaven af udvælgelsesprøven, der viste, at udvælgelseskriterierne blev anvendt forskelligt i 2010- og 2013-udgaverne. Resultaterne var helt klart et "nyt faktum". EPSO kunne derfor ikke afvise at behandle Ombudsmandens spørgsmål om, hvorvidt de to procedurer var de samme eller to særskilte udvælgelsesprøver.

16. Klageren insisterede på, at der var sket en overtrædelse af princippet om ligebehandling, da nogle ansøgere, der deltog i 2010-udgaven, havde et eksamensbevis, der var nøjagtigt det samme som hans. Eftersom Ombudsmanden klart havde påvist, at 2013-udgaven var en gentagelse af udvælgelsesprøven i 2010, burde EPSO have kontrolleret eksamensbeviserne for de ansøgere, der fik adgang til udvælgelsesprøven i 2010.

17. Klageren anførte, at han havde gennemgået alle kandidaterne på reservelisten og havde fremlagt "overbevisende dokumentation for, at mange kandidater i 2010 havde ingeniører eller endda medicinske/kemiske grader". F.eks. havde en person, hvis navn fremgår af reservelisten vedrørende 2010-udgaven, en ph.d. i neurovidenskab. På den anden side var udvælgelseskomitéen strengere i 2013, og eksamensbeviser i jura og økonomi "var de sædvanlige eksamensbeviser", som det fremgår af EPSO's stikprøve. Da færre end 50 ansøgere havde fået adgang til hver udgave af udvælgelsesprøven, ville det have været let at fremlægge alle ansøgningerne og ikke blot en prøve. Eftersom klageren havde fremhævet flere "mistænkte kandidater", ville det desuden have været bedre at fokusere på disse kandidater.

Ombudsmandens vurdering efter henstillingen

18. Med EPSO's egne ord"undersøger EPSO, om udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give adgang forekommer berettiget i lyset af de specifikke adgangskriterier, der anvendes i den pågældende udvælgelsesprøve" (min fremhævelse). Eftersom klageren i sin klage i henhold til artikel 90, stk. 2, havde gjort gældende, at visse ansøgere, der havde fået adgang til revisionsområdet for 2010-proceduren, havde mindre relevante kvalifikationer end hans egne, burde EPSO ikke i sin afgørelse vedrørende klagen i henhold til artikel 90, stk. 2, have nøjedes med at påberåbe sig retspraksis, hvorefter en fejlagtig anvendelse af meddelelsen om udvælgelsesprøve, der fører til en uretmæssig adgang for visse ansøgere, ikke kan godtgøre en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet uden at undersøge denne påstand nærmere. Henset til de særlige omstændigheder i den foreliggende sag (to udgaver af den samme udvælgelsesprøve) burde denne påstand have rejst tvivl hos EPSO om, hvorvidt de »specifikke adgangskriterier«, der blev anvendt i 2010-udgaven, var de samme som dem, der blev anvendt i 2013-udgaven. Da Ombudsmanden spurgte EPSO, om de kriterier, der blev anvendt i 2013-proceduren, var strengere end dem, der blev anvendt i 2010-proceduren, svarede EPSO blot, at der var tale om to særskilte udvælgelsesprøver. Det er derfor klart, at EPSO, eftersom det altid har anset de to procedurer for at være adskilte, aldrig har forsikret sig om, at de »specifikke adgangskriterier« blev anvendt på samme måde i 2010- og 2013-udgaverne (ved at kontrollere de evalueringsskemaer, som udvælgelseskomitéerne anvendte i de to udgaver). Ombudsmanden mente i punkt 37 i sin henstilling (dvs. den erklæring, der er nævnt delvist i punkt 8 ovenfor og fuldt ud i fodnote 4 ovenfor), at eftersom EPSO nu (og dermed nødvendigvis også på tidspunktet for sin afgørelse vedrørende klagen i henhold til artikel 90, stk. 2) fandt, at der var tale om to særskilte udvælgelsesprøver, er det klart, at EPSO i forbindelse med behandlingen af klagen i henhold til artikel 90, stk. 2, ikke vurderede, om udvælgelseskomitéen havde tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at anvende forskellige udvælgelseskriterier på ansøgerne i 2010- og 2013-procedurerne, fordi den aldrig søgte at finde ud af, om de »specifikke adgangskriterier« blev anvendt forskelligt i de to udgaver.  

19. Det er ikke tilstrækkeligt, at EPSO hævder, at det foretog en sammenligning mellem en stikprøve af sager fra revisionsområdet for 2010- og 2013-procedurerne og konkluderede, at der ikke var nogen klart identificerbare systemiske forskelle i Afviklingsinstansens tilgang i 2010 og 2013. EPSO burde ikke have kontrolleret for åbenlyse forskelle, men burde have kontrolleret, om udvælgelseskomitéens tilgang var identisk i de to procedurer. Hvis EPSO ønskede at bevise, at udvælgelseskomitéens fortolkning af adgangskriterierne var identisk i 2010- og 2013-procedurerne, burde EPSO have kontrolleret de evalueringsskemaer, der blev anvendt i forbindelse med de to procedurer.

20. På denne baggrund bekræfter Ombudsmanden sin konstatering af fejl eller forsømmelser.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

EPSO’s afslag på at anmode udvælgelseskomitéen om at revidere sin afgørelse om ikke at give klageren adgang til assessmentcentret i 2013-udgaven af den pågældende udvælgelsesprøve udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Klageren og EPSO vil blive underrettet om denne afgørelse.

 

Emily O EmilyReilly (flertydig)

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 23. maj 2018

 

[1] I 2010 deltog klageren i den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10 - AUDIT - Administratorer. Han blev udelukket fra udvælgelsesprocessen på grundlag af sine resultater i adgangsprøverne. I 2013 meddelte EPSO i lyset af resultatet af Pachtitis-sagen (EU-Personalerettens dom af 15. juni 2010, Pachtitis mod Kommissionen, F‑35/08, ECLI:EU:F:2010:51), at EPSO ville gennemføre udvælgelsesprøven EPSO/AD/177/10 på ny. Alle ansøgere, der blev udelukket fra udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10 på grundlag af deres resultater i adgangsprøverne, blev indkaldt til at aflægge nye prøver. Klageren bestod adgangsprøverne til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10 – AUDIT 2013 – Administratorer ("2013-udgaven").

[2] Yderligere oplysninger om baggrunden for klagen, parternes argumenter og Ombudsmandens undersøgelse findes i den fulde ordlyd af Ombudsmandens henstilling på:

https://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/recommendation.faces/en/81510/html.bookmark

[3] Hvis der er tale om to forskellige udvælgelsesprøver, kan adgangskriterierne anvendes forskelligt i de to pågældende udvælgelsesprøver. Hvis der derimod kun er én udvælgelsesprøve, der er opdelt i to udgaver, skal adgangskriterierne anvendes på samme måde i begge udgaver.

[4] Denne konklusion findes i punkt 37 i Ombudsmandens henstilling, der har følgende ordlyd: "Ved at hævde, at der var tale om særskilte udvælgelsesprøver, undgik EPSO at skulle undersøge, om udvælgelseskomitéen havde anlagt en strengere tilgang til sin vurdering af ansøgernes eksamensbeviser i 2013-udgaven end i 2010-udgaven. EPSO undgik således at undersøge, om udvælgelseskomitéen havde tilsidesat ligebehandlingsprincippet. Da Ombudsmanden imidlertid ikke anerkender, at der var tale om to særskilte udvælgelsesprøver, er det hendes konklusion, at EPSO ikke foretog sin administrative prøvelse (klagen i henhold til artikel 90, stk. 2) korrekt. Det er Ombudsmandens konklusion, at EPSO med urette konkluderede, at der ikke var bevis for, at udvælgelseskomitéen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af klagerens ansøgning."

Hvad syntes du om denne automatiske oversættelse? Vi vil gerne høre din mening.