Kære dr. F.

Den 1. februar 2000 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af Tourconsult International SA.

Den 1. maj 2000 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen afgav udtalelse den 20. december 2000. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 18. september 2000. Den 16. november 2000 anmodede jeg Kommissionen om yderligere oplysninger og opfordrede den til at fremsætte yderligere bemærkninger. Kommissionen sendte sin anden udtalelse den 15. januar 2001, og jeg fremsendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte yderligere bemærkninger. De fremsendte Deres yderligere bemærkninger den 4. juni 2001.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Klagen blev indgivet i februar 2000 på vegne af Tourconsult International (TI). Den vedrørte en tvist om betaling for konsulentydelser leveret af TI i Filippinerne i 1996.

Klageren anførte kort sagt, at Kommissionen var nået frem til en forkert konklusion med hensyn til det beløb, som den skyldte TI. Ifølge klageren skyldte Kommissionen 120 313 TI. Kommissionen havde konkluderet, at der af dette beløb ikke skulle betales 20 313 ECU i henhold til kontrakten. Kommissionen var derfor kun rede til at betale 100 000 ECU.

Klageren gjorde sammenfattende gældende, at Kommissionen uretmæssigt og uden begrundelse havde nedsat det beløb, der skulle udbetales, fra 120 313 ECU til 100 000 ECU.

Forespørgslen

Klagen blev fremsendt til Kommissionen til udtalelse.

Kommissionen bekræftede i sin udtalelse, at TI's endelige faktura på 120 313 ECU var blevet nedsat til 100 000 ECU. Denne nedsættelse blev foretaget, fordi TI havde tilføjet poster til fakturaerne, som ikke skulle betales i henhold til kontrakten, og som ikke eller kun delvist blev leveret, og som ikke var underbygget af den nødvendige dokumentation. Kommissionen vedlagde dokumentation vedrørende tvisten.

Kommissionen forklarede endvidere, at hvert punkt var blevet drøftet indgående med klageren. Betalingen af 100 000 ECU var blevet tilbudt som et relativt generøst forslag til en endelig og mindelig løsning af tvisten. Klageren havde fået en omfattende forklaring på en række møder og er fuldt ud klar over alle detaljerne.

Kommissionen anførte endvidere, at den ud af de 100 000 ECU havde betalt 99 812,74 ECU direkte til en af TI's underleverandører efter en dom afsagt af en domstol i Luxembourg. Det resterende beløb til TI beløb sig derfor til 187,26 ECU.

Klageren fastholdt sin påstand om Kommissionens nedsættelse af beløbet på 120 313 ECU til 100 000 ECU. Han bestred endvidere Kommissionens synspunkt om, at TI kun skulle have 187,26 ECU som følge af den luxembourgske domstols dom.

Efter nøje overvejelse af Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser med hensyn til klagerens holdning til virkningerne af den luxembourgske domstols dom. Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om en kopi af dommen. Ombudsmanden opfordrede også Kommissionen til at fremsætte yderligere bemærkninger til klagerens bemærkninger.

I sin anden udtalelse vedlagde Kommissionen en kopi af den luxembourgske domstols dom og gav en mere detaljeret redegørelse for de omstændigheder, der gav anledning til retssagen. Kommissionen fastholdt endvidere sin holdning med hensyn til klagerens hovedpåstand vedrørende nedsættelsen af kravet på 120 313 ECU.

Kommissionens anden udtalelse blev fremsendt til klageren med henblik på bemærkninger. I sine bemærkninger fastholdt klageren sin holdning. Han tilføjede også, at medmindre Kommissionen anerkender TI's krav på nuværende tidspunkt, vil han kun have mulighed for at gå rettens vej.

Efter at have undersøgt den luxembourgske domstols dom og Kommissionens bemærkninger besluttede Ombudsmanden, at det ville være hensigtsmæssigt at holde fokus i denne undersøgelse på klagerens oprindelige påstand om Kommissionens nedsættelse af de 120 313 ECU.

Afgørelsen

1.1 Klageren hævdede, at Kommissionen uretmæssigt og uden begrundelse havde nedsat det beløb, der skulle betales, fra 120 313 ECU til 100 000 ECU. Kommissionen har forklaret, at denne nedsættelse blev foretaget, fordi TI havde tilføjet poster til fakturaerne, som ikke skulle betales i henhold til kontrakten, og som ikke eller kun delvist blev leveret, eller som ikke var underbygget af den nødvendige dokumentation.

1.2 Det fremgår af den dokumentation, der er vedlagt Kommissionens første udtalelse, at tvisten primært synes at udspringe af en uenighed om fortolkningen af kontrakten. I denne forbindelse henleder Ombudsmanden opmærksomheden på sin metode til prøvelse af kontraktrelaterede tvister, som anført i årsberetningen for 1997:

I mange medlemsstater behandler Ombudsmanden ikke kontraktlige tvister, hverken på grund af sådanne kontrakters generelle karakteristika i henhold til national ret, eller fordi den lov, der fastlægger Ombudsmandens mandat, udtrykkeligt udelukker kontraktlige spørgsmål. Som anført i årsberetningen for 1995 er en del af Den Europæiske Ombudsmands opgave at bidrage til at lette sagsbyrden ved at fremme mindelige løsninger og ved at fremsætte henstillinger, der undgår behovet for retssager ved domstolene. Den Europæiske Ombudsmand behandler derfor klager over fejl og forsømmelser, der opstår som følge af kontraktforhold.

Han søger imidlertid ikke at fastslå, om der foreligger et kontraktbrud fra nogen af parternes side. Dette spørgsmål kan kun behandles effektivt af en kompetent domstol, som vil have mulighed for at høre parternes argumenter vedrørende den relevante nationale lovgivning og et spørgsmål om god forvaltningsskik. En offentlig myndighed, der er involveret i en kontraktlig tvist med en privat part, bør altid kunne give Ombudsmanden en sammenhængende redegørelse for retsgrundlaget for sine handlinger, og hvorfor den mener, at dens opfattelse af den kontraktmæssige situation er berettiget. Af hensyn til god forvaltningsskik bør en offentlig myndighed, der er involveret i en kontraktmæssig tvist med en privat part, dog altid kunne give Ombudsmanden en sammenhængende redegørelse for retsgrundlaget for sine handlinger, og hvorfor den mener, at dens opfattelse af den kontraktmæssige situation er berettiget.

1.3 Samlet set gør de udtalelser og den dokumentation, som Kommissionen har fremlagt, det muligt for Ombudsmanden at konkludere, at Kommissionens svar giver en tilstrækkelig redegørelse for, hvorfor den mener, at dens opfattelse af kontraktsituationen er berettiget. Ombudsmanden konkluderer derfor, at der ikke foreligger fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Denne konstatering berører ikke klagerens ret til at anlægge sag mod Kommissionen.

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

Jacob SÖDERMAN