- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Afgørelse i sag 591/2020/DL om Europa-Kommissionens afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende en spansk hotel- og restaurationsskole
Afgørelse
Sag 591/2020/DL - Indledt den Onsdag | 08 april 2020 - Afgørelse af Onsdag | 01 juli 2020 - Den vedrørte institution Europa-Kommissionen ( Ingen fejl eller forsømmelser fundet ) - Land Spanien
Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende en ansøgning om finansiering fra en spansk hotel- og restaurationsskole.
Kommissionen identificerede seks dokumenter som værende omfattet af anmodningens anvendelsesområde. Dokumenterne vedrørte projektforslag indsendt af skolen efter indkaldelser arrangeret af Europa-Kommissionen inden for rammerne af Erasmus+-programmet. Efter at have undersøgt dokumenterne afslog Kommissionen at give aktindsigt i dokumenterne på grundlag af beskyttelsen af de involverede personers privatliv og integritet og skolens og dens partnerorganisationers kommercielle interesser.
Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at dokumenterne indeholdt personoplysninger og kommercielt fortrolige oplysninger. Der var ingen mere tungtvejende offentlig interesse, der kunne begrunde videregivelsen af disse kommercielt fortrolige oplysninger. Ombudsmanden konkluderede derfor, at afgørelsen var i overensstemmelse med de gældende regler om aktindsigt, og afsluttede undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.
Baggrunden for klagen
1. Den 25. september 2019 anmodede klageren Europa-Kommissionen om aktindsigt i alle de dokumenter, som klageren var i besiddelse af vedrørende en spansk hotel- og restaurationsskole.
2. Den 16. oktober 2019 meddelte Europa-Kommissionen klageren, at den ikke var i besiddelse af relevante dokumenter ("den oprindelige afgørelse").
3. Den 3. november 2019 indgav klageren en anmodning til Europa-Kommissionen om en fornyet undersøgelse, en såkaldt "genfremsat begæring".
4. Den 8. januar 2020 meddelte Kommissionen klageren, at den havde identificeret seks dokumenter vedrørende den spanske hotel- og restaurationsskole vedrørende Erasmus+-programmet ("bekræftende afgørelse"). Kommissionen gav afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter under henvisning til behovet for at beskytte privatlivets fred og integriteten for de personer, der er identificeret i dokumenterne [1], og behovet for at beskytte skolens og dens partnerorganisationers kommercielle interesser[2].
5. Klageren var utilfreds med Kommissionens svar og henvendte sig til Ombudsmanden den 25. marts 2020.
Undersøgelsen
6. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen over, at Europa-Kommissionen med urette afslog at give aktindsigt i de ønskede dokumenter.
7. I løbet af undersøgelsen kontaktede Ombudsmandens undersøgelseshold Kommissionen og anmodede om kopier af de ønskede dokumenter, som Kommissionen fremsendte den 16. april 2020.
Europa-Kommissionens svar til klageren
Beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet
8. Kommissionen bemærkede, at de ønskede dokumenter indeholder personoplysninger såsom navne, kontaktoplysninger og håndskrevne underskrifter fra personale og repræsentanter for den pågældende hotel- og restaurationsskole og dens partnerorganisationer, der er involveret i Erasmus+-projekter.
9. Kommissionen forklarede, at klageren ikke havde fastslået, at det var nødvendigt at få overført personoplysningerne som krævet i EU's databeskyttelsesregler. Den bemærkede, at en sådan nødvendighed skal tjene et specifikt formål, og at dette specifikke formål skal være i offentlighedens interesse. Kommissionen anførte endvidere, at der var en reel og ikkehypotetisk risiko for, at videregivelsen af personoplysningerne ville skade de registreredes privatliv, skade deres legitime interesser og udsætte dem for uopfordrede eksterne kontakter.
Beskyttelse af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser
10. Kommissionen forklarede, at dokumenterne er ansøgninger, der er indgivet i forbindelse med en indkaldelse af projektforslag under Erasmus+-programmet. De indeholder en detaljeret beskrivelse af opgaverne og projekternes gennemførelsesplaner. De indeholder også oplysninger om den interne fordeling af opgaverne, deres fordeling blandt projektpartnerne og beskrivelsen af projekternes resultater. Dokumenterne indeholder også budgetoplysninger, f.eks. de anslåede projektomkostninger.
11. Kommissionen påpegede, at offentliggørelse af de ønskede dokumenter klart ville være til skade for de forretningsmæssige interesser hos dem, der deltog i projekterne. Det vil f.eks. give potentielle konkurrenter, der ansøger om tilskud inden for rammerne af Erasmus+-programmet, en uberettiget fordel.
12. Kommissionen bemærkede, at klageren ikke havde henvist til nogen mere tungtvejende offentlig interesse, der kunne berettige offentliggørelse af de ønskede dokumenter. Kommissionen tilføjede, at den ikke selv kunne identificere en mere tungtvejende offentlig interesse, der kunne begrunde en offentliggørelse af de ønskede dokumenter.
Ombudsmandens vurdering
Vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet
13. Personoplysninger er alle oplysninger vedrørende en identificeret eller identificerbar person.[3] Derfor er navne, kontaktoplysninger og håndskrevne underskrifter fra repræsentanter for hotel- og restaurationsskolen og tredjeparter personoplysninger.
14. Hvis der fremsættes en begæring om aktindsigt i dokumenter, der indeholder personoplysninger, skal enhver potentiel offentliggørelse vurderes på grundlag af EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger[4].
15. I henhold til EU's databeskyttelseslovgivning[5] skal Kommissionen følge en tretrinsanalyse, før den kan imødekomme en anmodning om offentliggørelse af personoplysninger. For det første skal modtageren påvise behovet for at overføre oplysningerne til et specifikt formål i offentlighedens interesse. For det andet må der ikke være grund til at antage, at en sådan videregivelse kan skade den registreredes legitime interesser. For det tredje skal den dataansvarlige (Kommissionen) fastslå, at det er forholdsmæssigt at videregive personoplysningerne til dette specifikke formål efter at have afvejet de forskellige konkurrerende interesser.
16. Det fremgår af de dokumenter, der er fremsendt til Ombudsmanden, at klageren ikke har fremført nogen argumenter for, hvorfor han mener, at der er et specifikt behov for at få overført personoplysningerne i de ønskede dokumenter til ham.
17. Ombudsmanden er desuden enig med Kommissionen i, at der er en reel og ikkehypotetisk risiko for, at videregivelsen af personoplysningerne kan underminere de registreredes privatliv, skade deres legitime interesser og udsætte dem for uopfordrede eksterne kontakter, herunder fra klageren. Ombudsmanden drager denne konklusion på grundlag af de omfattende meddelelser, hun har modtaget fra klageren, hvilket illustrerer den vanskelige karakter af hans forhold til skolen.
18. I lyset af ovenstående er Ombudsmanden af den opfattelse, at Europa-Kommissionen var berettiget til at nægte aktindsigt i de personoplysninger, der er indeholdt i dokumenterne.
Vedrørende beskyttelse af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser
19. Det fremgår af EU's retspraksis[6], at dokumenter, der fremlægges i forbindelse med en udbudsprocedure, i sagens natur kan indeholde fortrolige tekniske og økonomiske oplysninger om den udvalgte ansøger. Navnlig oplysninger om denne ansøgers kompetencer og arbejdsmetoder, knowhow, interne organisation, omkostninger og foreslåede priser. Der er derfor en generel formodning om, at udbredelsen af sådanne dokumenter i princippet ville være til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser[7].
20. Ombudsmanden har undersøgt de omtvistede dokumenter i denne sag. De indeholder detaljerede projektbeskrivelser og oplysninger om den trinvise gennemførelse, de involverede partnere samt finansielle oplysninger om projektets anslåede budgettal og omkostninger. Hvis disse oplysninger videregives, kan de være nyttige for personer, der søger at opnå lignende finansiering i fremtiden, og dermed skade skolens og potentielt andres legitime kommercielle interesser i en konkurrenceproces.
21. Ombudsmanden er således enig med Kommissionen i, at der er en reel og ikke hypotetisk risiko for, at aktindsigt i dokumenterne vil skade de berørte enheders forretningsmæssige interesser.
22. Ombudsmanden har ikke identificeret nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af oplysninger.
23. Ombudsmanden finder derfor, at Kommissionen var berettiget til at nægte aktindsigt i de ønskede dokumenter for at beskytte de kommercielle interesser hos skolen og andre enheder, der deltager i projekterne.
Konklusion
På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:
Kommissionen har ikke begået fejl eller forsømmelser ved at afslå at give aktindsigt i de ønskede dokumenter.
Klageren og Europa-Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.
Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand
Strasbourg, den 1. juli 2020
[1] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=celex%3A32001R1049.
[2] Artikel 4, stk. 2, første led, i forordning 1049/2001.
[3] Artikel 3, stk. 1, i forordning 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger, som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32018R1725.
[4] Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. juni 2010, Kommissionen mod Bavarian Lager, C-28/08 P, ECLI:EU:C:2010:378, præmis 59.
[5] Artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725.
[6] Rettens dom (Anden Afdeling) af 26. marts 2020, sag T-734/17, ViaSat, Inc. mod Europa-Kommissionen, sag T-734/17, ECLI:EU:T:2020:123, præmis 59.
[7] Se fodnote 6, præmis 51.