Kære
Z. Den 20. september 1999 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af regionalrådet i Alsace vedrørende påståede fejl eller forsømmelser i forbindelse med Kommissionens behandling af forslaget "Destination Noël" fra regionalrådet i Alsace i forbindelse med indkaldelsen af forslag under ECOS-Ouverture-programmet, der blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 125 af 22. april 1997.
Den 5. oktober 1999 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen. Kommissionen sendte sin udtalelse den 3. januar 2000, og jeg fremsendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. De har ikke fremsat bemærkninger til Kommissionens udtalelse.
Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren var de relevante kendsgerninger følgende:
Klageren klagede på vegne af regionalrådet i Alsace, som indgav en ansøgning om finansiering til Kommissionen (GD XVI) inden for rammerne af en indkaldelse af forslag under ECOS-Ouverture-programmet, der blev offentliggjort i EFT C 125 af 22. april 1997. Ansøgningen blev indgivet til Kommissionen i september 1997 og havde til formål at støtte et projekt til fremme af regional turisme omkring jul. I henhold til bestemmelserne i ECOS-Ouverture-programmet omfattede dette "Destination Christmas"-projekt under ledelse af Alsace-regionen også deltagelse af byer fra EFRU-, TACIS- og MED-regionerne (Napoli, Turku, Rovaniemi, St. Petersborg og Betleem). EU-medfinansieringen beløb sig til 797,375 EUR.
Den 22. april 1998 underrettede GD XVI (Regionalpolitik og Samhørighed) klageren om, at projektet var blevet forhåndsudvalgt. Efter et møde, der fandt sted i Bruxelles den 7. maj 1998, måtte klageren imidlertid ændre sit forslag. Der blev derfor indgivet en ny ansøgning inden den 15. juli 1998. Der blev bebudet en beslutning fra Kommissionen for juli 1998.
Den 9. november 1998 blev klageren underrettet om, at ansøgningen opfyldte betingelserne, men at budgettabellerne ikke var tilstrækkeligt ændret. Tacis-partneren (St-Petersburg) kunne heller ikke samfinansieres. Klageren sendte derefter et revideret budgetforslag til Kommissionen inden den 20. november 1998.
Siden denne dato har regionalrådet i Alsace imidlertid ikke modtaget nogen oplysninger om udfaldet af ansøgningen. Den 3. maj 1999 besvarede kommissær Wulf-Mathies et brev fra klageren af 16. februar 1999, hvori han oplyste, at forsinkelsen i beslutningen skyldtes en høring på tværs af tjenestegrenene, som var nødvendig for at koordinere interventionen fra de to finansielle instrumenter, som var EFRU og MED.
Klageren hævder, at ECOS-Ouverture-programmet ville være blevet iværksat uden de nødvendige garantier for finansiering fra GD I. Efter et møde i juni 1999 viste det sig, at GD I ikke var i stand til at garantere den finansielle dækning af aktioner til fordel for MED-regioner under ECOS-Ouverture-programmet, og at GD XVI derfor gav afkald på ansøgninger om MED-tilskud.
Klageren skrev derfor til Ombudsmanden og hævdede, 1) at der siden november 1998 ikke var modtaget nogen direkte og præcise oplysninger fra GD XVI med hensyn til den endelige afgørelse om anvendelsen af regionalrådet i Alsace, og 2) at GD XVI ville have iværksat ECOS-Ouverture-programmet, uden at GD I havde garanteret, at der var midler til rådighed.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse
I sin udtalelse bemærkede Kommissionen, at BETHLEEM 2000-projektet, der henhører under ECOS-Ouverture-programmet, vedrørte netværk af byer i Den Europæiske Union, PECO (de central- og østeuropæiske lande) og tredjelande i Middelhavsområdet, som fremsatte fælles forslag om julen i år 2000.
Efter ophøret af MEDA-fondens finansiering af MED-programmerne i 1995 rettede de territoriale middelhavskollektiver sig mod ECOS-Ouverture-programmet, som snarere er rettet mod EU-partnernes samarbejde med partnere fra PECO. Dette resulterede i en betydelig stigning i efterspørgslen efter finansiel intervention inden for rammerne af dette program.
Kommissionens tjenestegrene har derfor i halvandet år forsøgt at overføre EFRU- og Meda-midlerne inden for ECOS-Ouverture-programmet. Hvis denne overførsel ikke skabte noget principielt problem, hvad der havde gjort det muligt at iværksætte indkaldelsen af forslag, kunne de konkrete betingelser, der gjorde det muligt at finansiere denne type projekter på tilfredsstillende vilkår, ikke fastlægges. Disse vanskeligheder opstod hovedsagelig i forbindelse med evalueringen af forslagene.
Forskellen mellem reglerne for EFRU-fondene og Meda-fondene gjorde det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de tjenestegrene, der hver især var ansvarlige for forvaltningen af deres midler. Dette samarbejde syntes imidlertid umuligt, hovedsagelig på grund af manglen på menneskelige ressourcer i de tjenestegrene, der er ansvarlige for Meda-fonden. Generaldirektoratet for Regionalpolitik, der er lige så underbemandet, kunne derfor ikke alene varetage denne opgave.
Kommissionens tjenestegrene er klar over de vanskeligheder, der opstår som følge af beslutningen om ikke at finansiere projekterne. De anerkender også den indsats, der er gjort for at formulere sådanne samarbejdsforslag, som er vanskelige på grund af de geografiske afstande og forskellene i den socioøkonomiske udvikling. Kommissionens tjenestegrene undersøgte derfor de nærmere bestemmelser for finansiering af samarbejdsprojekter med tredjelande i Middelhavsområdet inden for rammerne af det næste Interreg III-initiativ. Hver fond, der deltager i samfinansieringen af projektet, kan imidlertid kun forsikre sin egen opgave og påtage sig sin del af ansvaret. Det blev derfor besluttet af hensyn til den projektansvarliges, dennes partneres og Kommissionens sikkerhed kun at finansiere de projekter, der kan gennemføres korrekt.
Klageren blev holdt underrettet om situationen og havde den 1. juni 1999 et møde om dette spørgsmål med Kommissionens tjenestemænd.
Klagerens bemærkninger
I en telefonsamtale den 21. september 2000 med Den Europæiske Ombudsmand bemærkede klageren, at han ikke havde nogen bemærkninger. Han sendte kun en kopi af et brev af 27. oktober 1999 fra kommissær Barnier, som bekræftede, at der ikke var midler til rådighed til ECOS-Ouverture-projekter, som involverede Middelhavspartnere.

Afgørelsen

1 Den påståede mangel på oplysninger om resultatet af ansøgningen
1.1 Klageren hævdede, at der siden november 1998 ikke var modtaget nogen direkte og præcise oplysninger fra GD XVI med hensyn til den endelige afgørelse om ansøgningen fra regionalrådet i Alsace. Kommissionen bemærkede, at klageren blev holdt underrettet om situationen, og den 1. juni 1999 havde den et møde med Kommissionens tjenestemænd om spørgsmålet.
1.2 Det fremgår af sagsakterne, at klagerens reviderede ansøgning om finansiering blev indgivet til Kommissionen inden fristen den 20. november 1998, og at klageren den 16. februar 1999 skrev til Kommissionen for at anmode om oplysninger om resultatet af ansøgningen. Den 3. maj 1999 besvarede kommissær Wulf-Mathies klagerens brev og anførte, at den reviderede ansøgning var genstand for en igangværende høring på tværs af tjenestegrenene. Kommissæren bemærkede, at der var gået lang tid siden fremlæggelsen af den reviderede ansøgning, men at dette var nødvendigt for at koordinere interventionen fra to finansielle instrumenter, nemlig FEDER og MEDA. Det fremgik af brevet, at klageren ville blive holdt underrettet om resultatet af ansøgningen.
1.3 Den 1. juni 1999 havde klageren et møde om sagen med Kommissionens tjenestemænd. Endelig sendte kommissær Barnier den 27. oktober 1999 en skrivelse til klageren, hvori han meddelte, at Kommissionen ikke kunne finansiere ECOS-Ouverture-projekterne, som involverede Middelhavspartnerne.
1.4 Det fremgår således af ovenstående, at eftersom den reviderede ansøgning blev indgivet i november 1998, blev klageren ved tre lejligheder inden for en periode på et år (maj, juni og oktober 1999) holdt underrettet af Kommissionen om situationen i forbindelse med ansøgningen. Ombudsmanden mener derfor ikke, at der kunne konstateres nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.
2 Den påståede iværksættelse af ECOS-Ouverture-programmet, uden at der var midler til rådighed
2.1 Klageren hævdede, at GD XVI iværksatte ECOS-Ouverture-programmet, uden at GD I garanterede, at der var midler til rådighed. Klageren hævdede nærmere bestemt, at GD I ikke var i stand til at garantere den finansielle dækning af ansøgninger, der krævede MEDA-finansiering, og at GD XVI derfor ville overveje at give afkald på disse ansøgninger. Kommissionen bemærkede hovedsagelig, at efter ophøret af MEDA-fondens finansiering af MED-programmerne i 1995 rettede de territoriale middelhavskollektiver sig mod ECOS-Ouverture-programmet, som snarere er rettet mod samarbejdet med partnere fra øst- og centraleuropæiske lande. Derfor, og i betragtning af at samarbejdet mellem EFRU- og Meda-tjenesterne syntes umuligt, hovedsagelig på grund af manglen på menneskelige ressourcer, kunne projektet ikke finansieres.
2.2 Ombudsmanden bemærker, at det pågældende projekt (BETHLEEM 2000) falder ind under ECOS-Ouverture-programmet 1997-1998 (1), for hvilket der blev iværksat en indkaldelse af forslag i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 125/5 af 22. april 1997. Programmet havde til formål at opfordre alle lokale myndigheder i de støtteberettigede regioner til at forelægge et forslag til et interregionalt samarbejdsprojekt mellem regioner og byer i EU og deres modparter i Centraleuropa, NIS (de nye uafhængige stater) og tredjelande i Middelhavsområdet (MED).
2.3 Med hensyn til finansieringen fremgik det af udbuddet, at ECOS-Ouverture-programmet ville modtage 17 mio. EUR fra EFRU og 7 mio. EUR fra Phare. Med hensyn til finansiering af store projekter, der omfatter samarbejde mellem EU-lande og lande i Centraleuropa, NIS-lande og/eller tredjelande i Middelhavsområdet, blev det i udbuddet fastsat, at hvert projekt skulle omfatte fællesskabsfinansiering inden for et interval fra 200 000 EUR til 600 000 EUR under EFRU og 50 000 EUR til 200 000 EUR under Phare og i givet fald MEDA.
2.4 Det fremgik imidlertid af udbuddet, at hvis der ikke var midler til rådighed fra Meda, skulle der i forbindelse med projekterne være alternative finansieringskilder (som f.eks. kunne komme fra de lokale myndigheder selv, en finansiel institution eller et statsligt organ) (jf. EFT C 125 af 22.4.1997, s. 7, "Budget og tidsplan", punkt 1).
2.5 Ombudsmanden bemærker derfor, at indkaldelsen af tilbud henledte potentielle ansøgeres opmærksomhed på, at der muligvis ikke er midler til rådighed fra Meda, og at der bør tages fat på andre finansieringskilder. I den foreliggende sag kunne der ikke ydes støtte til klagerens projekt, som involverede Middelhavspartnerne. Det fremgår af ovenstående, at klagerens påstand om, at GD XVI ville have iværksat ECOS-Ouverture-programmet, uden at der var midler til rådighed, ikke kan opretholdes.
3 Konklusion På
grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side. Ombudsmanden har derfor besluttet at afslutte sagen.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige
Jacob SÖDERMAN

---

(1) ECOS-Ouverture 1997-1998 Interregionalt samarbejde med områder uden for Den Europæiske Union, Den Europæiske Union som drivkraft for interregionalt samarbejde i en globaliseret periode (97/C 125/04).