Baggrunden for klagen

Klagen til Kommissionen

1. Den 25. maj 1988 indgav Microwave Ovenware Ltd, et britisk selskab repræsenteret ved G, en klage til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence (herefter »GD COMP«) vedrørende det norske selskab Dynopack A.S.' (herefter »Dynopack«) misbrug af dominerende stilling. Den 5. februar 1990 indgav Microwave Ovenware Ltd en ny klage over Dynopack og andre selskaber til GD COMP (sag IV/B-2/32.752). Denne anden klage vedrørte påståede konkurrencebegrænsende aftaler og praksis.

2. Mikrobølgeovn Ovnware Ltd var en vigtig leverandør af produkter, der anvendes i forbindelse med mikrobølgeovne i Det Forenede Kongerige. Selskabet importerede bl.a. bakker fremstillet af Dynopack. Da Dynopack besluttede at udpege et andet selskab som eneforhandler i Det Forenede Kongerige, lykkedes det Microwave Ovenware Ltd at åbne en ny forsyningskilde i Norge. Denne leverandør købte bakkerne fra Dynopack i Norge og solgte dem derefter videre til Microwave Ovenware Ltd i Det Forenede Kongerige.

3. I sin klage til GD COMP anførte Microwave Ovenware Ltd, at da Dynopack fik kendskab til de nævnte ordninger, fastsatte selskabet sine salgspriser i Det Forenede Kongerige på et niveau, der ikke kunne matches af Microwave Ovenware Ltd, og tvang således sidstnævnte til at forlade markedet. Microwave Ovenware Ltd ophørte efterfølgende med at drive virksomhed.

4. GD COMP indledte en undersøgelse af sagen. Det ser ud til, at den endda foreslog, at Microwave Ovenware Ltd og Dynopack skulle drøfte muligheden for en mindelig løsning. Disse forhandlinger førte imidlertid ikke til en løsning, der ville have tilfredsstillet Microwave Ovenware Ltd.

5. Den 26. november 1991 meddelte MEP Elliott kommissær Brittan, at G var noget forvirret og forfærdet over, at selv om sagsbehandleren i GD COMP oprindeligt havde meddelt ham, at han anså spørgsmålet for at henhøre under Kommissionens kompetence, syntes hans efterfølger at have indtaget en helt anden holdning.

6. I sit svar af 13. januar 1992 forklarede kommissær Brittan, at den oprindelige klage vedrørte et påstået misbrug af en dominerende stilling, at Kommissionen havde indledt en undersøgelse, men at den derefter var nået frem til den foreløbige konklusion, at den krævede påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne ikke var til stede. Ifølge kommissær Brittan havde Microwave Ovenware Ltd "[a]t this point" indgivet en yderligere klage i henhold til (det, der nu er) artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), men at man var nået frem til samme konklusion med hensyn til kriteriet om påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissæren forklarede endvidere, at GD COMP i lyset af tegn på, at parterne var tæt på et forlig, og i betragtning af den tilsyneladende manglende påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne havde "suspenderet undersøgelsen for nogen tid siden".

7. Det fremgår af de dokumenter, der blev fremsendt til Ombudsmanden, at GD COMP skrev til G den 8. maj 1992 for at informere ham om, at "det kun ville overveje at genoptage denne sag, hvis der fremkom væsentlige nye punkter".

8. Den 13. juli 1992 meddelte GD COMP G, at »der er reel tvivl om, hvorvidt der foreligger en »betydelig påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne«.

9. I sit svar af 28. juli 1992 noterede G sig GD COMP's holdning og erklærede, at han "vedlagde en række dokumenter (...) vedrørende vor samhandel med EF-landene".

10. I september 1992 kom G ud for en ulykke, der krævede omfattende medicinering.

11. Den 5. februar 1993 sendte GD COMP en såkaldt »artikel 6«-skrivelse til Microwave Ovenware Ltd, hvori det meddelte, at det agtede at afslutte sin undersøgelse. GD COMP afgav følgende forklaringer:

"For så vidt angår EØF-traktatens artikel 85, stk. 1 [1], viser beviserne, at den handel, der påvirkes af den adfærd, du har klaget over, er direkte handel mellem Norge og Det Forenede Kongerige. Selv om dette ikke betyder, at den adfærd, der klages over, ikke kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, er der i den foreliggende sag intet, der tyder på en mærkbar påvirkning af denne samhandel. Selv om Kommissionen således ubestrideligt skulle acceptere, at situationen er den, De hævder, og at Dynopack og dets britiske distributører eller datterselskaber har »presset Dem ud« af Deres britiske markeder, mangler der beviser for, at en af de væsentlige betingelser for anvendelse af EØF-traktatens artikel 85, stk. 1, er opfyldt. Vi har forsøgt at give dig enhver mulighed for at vise det modsatte, hvorfor vi ikke har flyttet for at lukke filen tidligere; Vi må imidlertid konkludere, at De ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for en mærkbar indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, selv om vi ofte har understreget, at dette er den største hindring for at forfølge Deres klage."

12. GD COMP anførte endvidere, at omfanget af den virksomhed, der var berørt af klagen, var lille, og at sagen ikke rejste principielle spørgsmål.

13. GD COMP tilføjede, at det, inden det foreslog Kommissionen at afslutte sagen, ønskede at give Microwave Ovenware Ltd en sidste mulighed for at fremsætte bemærkninger eller fremlægge yderligere oplysninger senest en måned efter modtagelsen af brevet.

14. I sit svar af 10. marts 1993 erklærede Microwave Ovenware Ltd sig for forvirret over Kommissionens holdning, da den udgjorde en "omgørelse af den rådgivning, som Kommissionens tjenestegrene tidligere havde givet. (...) Vi blev underrettet om, at handelen med EFTA-landene var omfattet af fællesskabsretten, og at dokumentationen for vores indlæg var, at handelen mellem medlemsstaterne var blevet påvirket." Microwave Ovenware Ltd fremførte, at den ikke tidligere var blevet underrettet om Kommissionens ændrede synspunkt. Det pegede endvidere på udviklingen i samhandelen med medlemsstaterne.

15. Den 18. marts 1993 anmodede GD COMP's sagsbehandler G om at ringe til ham. Ifølge et håndskreven notat om kopien af brevet til Ombudsmanden ringede G til sagsbehandleren og blev underrettet om, at generaldirektøren for GD COMP havde givet instrukser om at afslutte sagen. Notatet fortsætter således: "Der er en politisk grund, første ressourcer og tilsyneladende begrænset handel mellem medlemsstaterne."

16. I november 1993 skrev GD COMP til G. Ifølge denne skrivelse havde G. anmodet Kommissionen om at udsætte sin negative beslutning. GD COMP oplyste, at det stadig var parat til at give G en endelig afgørelse, og anmodede ham om at underrette GD COMP om sin endelige stillingtagen inden for en måned.

17. I 1997 henvendte G sig igen til GD COMP. Hans bestræbelser på at få sidstnævnte til at genåbne sagen mislykkedes imidlertid.

Klage 75/99/ME

18. Den 21. januar 1999 indgav P. på vegne af The Forum of Private Business en klage til Ombudsmanden vedrørende G.'s sag (klage 75/99/ME).

19. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af følgende tre påstande:

(1) GD COMP behandlede sagen på en forsømmelig måde, herunder manglende oplysninger og kontinuitet og forsinkede svar.

(2) GD COMP anså fejlagtigt ikke handelen mellem Norge og Det Forenede Kongerige for at være handel mellem medlemsstaterne.

(3) GD COMP afviste klagerens anmodning om at genoptage sagen.

20. Den 18. oktober 1999 afsluttede Ombudsmanden sagen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

21. Med hensyn til det andet klagepunkt citerede beslutningen først de relevante dele af Kommissionens skrivelse af 5. februar 1993 og fortsatte derefter som følger:

"3.4 Det fremgår af artikel 6-skrivelsen af 5. februar 1993, at klageren har misforstået Kommissionens holdning. Det fremgår klart af skrivelsen, at Kommissionen ikke har anført, at samhandelen mellem Norge og Det Forenede Kongerige aldrig kan sidestilles med samhandelen mellem medlemsstaterne. Med formuleringen »Mens dette ikke betyder, at den adfærd, der klages over, ikke kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, er … snarere af den modsatte opfattelse af Kommissionen. Det ser imidlertid ud til, at Kommissionen ikke fandt nogen "betydelig indvirkning på denne handel" i dette specifikke tilfælde. Desuden er der intet i sagsakterne, der tyder på, at Kommissionen faktisk anførte, at handelen mellem Norge og Det Forenede Kongerige ikke kan betragtes som handel mellem medlemsstater. Hvad Kommissionen derimod anførte, var, at der ikke var nogen mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne i dette specifikke tilfælde."

22. Den 6. januar 2000 skrev G igen til Ombudsmanden. Brevet henviste til en telefonsamtale med Ombudsmandens sagsbehandler og fortsatte derefter som følger:

"Det glæder mig meget at få Deres bekræftelse på, at Kommissionens brev af 5. februar 1993 ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for sagens afslutning - det er min egen opfattelse, at de aldrig har besvaret spørgsmålene i mit svar."

23. En lignende erklæring blev fremsat i et brev fra G til GD COMP samme dag.

Andragende 566/2000 og relaterede parlamentariske forespørgsler

24. Derefter henvendte G sig til Parlamentet. Sammen med sit andragende (andragende 566/2000) stillede han 19 detaljerede spørgsmål, som Kommissionen efter hans mening burde besvare.

25. I sine bemærkninger til Parlamentet af 11. september 2001 forklarede Kommissionen, at den ville afstå fra at besvare G's detaljerede spørgsmål, da dette ville indebære en genåbning af sagen og en analyse af spørgsmål, der allerede var blevet behandlet "i artikel 6-skrivelsen, som [G] ikke besvarede materielt".

26. Den 13. maj 2002 anmodede MEP Perry Kommissionen om at behandle relevansen af EØS-aftalen og frihandelsaftalen fra 1973 mellem EU og Norge [2] (»aftalen fra 1973«) for den foreliggende sag.

27. I sit svar af 19. juni 2002 påpegede kommissær Monti, at EØS-aftalen ikke eksisterede på det relevante tidspunkt. Med hensyn til aftalen fra 1973 forklarede han, at de konkurrenceretlige bestemmelser, den indeholdt, var baseret på de relevante bestemmelser i EU's konkurrenceret. Aftalen fra 1973 indeholdt imidlertid kun bestemmelser om klassiske mellemstatslige drøftelser. Hvis der opstår en konkurrencesag i henhold til aftalen, kan den kun kanaliseres gennem repræsentanter for parterne i Det Blandede Udvalg eller EFTA-Rådet, idet konsekvenserne er begrænset til en rapport, en henstilling eller, som en sidste udvej, tilbagetrækning af toldindrømmelser.

28. Den 11. december 2002 forklarede kommissær Monti som svar på en anden parlamentarisk forespørgsel fra Baroness Ludford, medlem af Europa-Parlamentet, at artikel 27 i overenskomsten af 1973 kun gav en af de kontraherende parter ret til at indbringe sagen for det blandede udvalg. Han tilføjede, at de faktiske omstændigheder, som Kommissionen havde konstateret i den foreliggende sag, ikke viste nogen overtrædelse af EU's konkurrencelovgivning "og ikke krævede en forelæggelse i henhold til artikel 27".

29. Den 2. december 2002 anmodede MEP Evans kommissær Monti om at besvare det spørgsmål, som Udvalget for Andragender havde rejst om årsagerne til, at Kommissionen havde besluttet, at handelen mellem medlemsstater ikke var påvirket, efter at den tidligere havde sagt, at det var tilfældet.

30. Kommissær Monti henviste i sit svar til Kommissionens skrivelse af 5. februar 1993. Han tilføjede, at Kommissionen hverken var i stand til at afvise eller bekræfte, at G havde modtaget divergerende oplysninger på forhånd, men understregede, at en sådan erklæring ikke ville have givet udtryk for Kommissionens holdning, men kun sagsbehandlerens foreløbige holdning på et tidspunkt, hvor han endnu ikke var i besiddelse af alle de elementer, der var nødvendige for vurderingen af sagen.

31. I sit svar af 10. april 2003 på et opfølgende spørgsmål fra Evans af 21. februar 2003 insisterede kommissær Monti på, at den holdning, som Kommissionen havde givet udtryk for i sin skrivelse af 5. februar 1993, var den eneste holdning, som Kommissionen havde givet G. til kende. Han tilføjede, at Kommissionen ikke rådgav G på anden måde, og at ethvert andet indtryk, som sidstnævnte eventuelt kunne have fået, var baseret på en misforståelse, som forklaret i kommissærens tidligere svar.

32. I juli 2003 klagede G til Ombudsmanden over Kommissionens påståede undladelse af at besvare spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet vedrørende genstanden for andragende 566/2000 (klage 1382/2003/JMA). I sin afgørelse af 28. oktober 2003 om afvisning af denne klage forklarede Ombudsmanden, at det var op til Parlamentet at sikre, at dets Udvalg for Andragender modtog de oplysninger, det anså for nødvendige for at behandle et andragende.

33. Den 21. juni 2004 skrev G til kommissær Monti "for at få et svar på spørgsmålet om, hvordan Kommissionen besluttede, at handelen mellem medlemsstater ikke blev mærkbart påvirket" i hans tilfælde.

34. Kommissær Monti forklarede i sit svar af 9. juli 2004, at G's brev ikke indeholdt særlige bemærkninger ud over dem, der allerede var fremsat tidligere.

Klage 2865/2004/JMA

35. Den 15. september 2004 indgav G en ny klage til Ombudsmanden (klage 2865/2004/JMA). I denne klage anførte han, at Ombudsmandens kontor havde bekræftet, at Kommissionens skrivelse af 5. februar 1993 ikke kunne betegnes som en artikel 6-skrivelse, "fordi de ikke besvarede min skrivelse af 10. marts".

36. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af følgende påstand og påstand:

"Klageren hævder sammenfattende, at Kommissionens svar på hans forespørgsel af 9. juli 2004, underskrevet af kommissær Monti, ikke gav ham de ønskede oplysninger. Han hævder derfor, at Kommissionen bør offentliggøre den."

37. I sin afgørelse af 19. april 2006 bemærkede Ombudsmanden for det første, at det var op til Europa-Parlamentet og ikke ham at vurdere, om de svar, som Kommissionen gav under behandlingen af andragende 566/2000, var tilstrækkelige, og hvis ikke, at give et passende politisk svar.

38. Ombudsmanden understregede derefter, "at formålet med klagerens anmodning til kommissær Monti var at få Kommissionen til at forklare, på hvilket grundlag den nåede frem til den konklusion, at handelen mellem medlemsstater ikke blev mærkbart påvirket af Dynopacks foranstaltninger" (beslutningens punkt 2.4). Ifølge Ombudsmanden gjorde G imidlertid ikke brug af muligheden for at fremsætte bemærkninger til artikel 6-skrivelsen (punkt 2.7). Efter at have henvist til proceduren i almindelighed og artikel 6-skrivelsen af 5. februar 1993 i særdeleshed nåede Ombudsmanden frem til følgende konklusion:

"Ombudsmandens undersøgelse har ikke afsløret nogen oplysninger, der kunne få ham til at tro, at Kommissionens holdning som anført i artikel 6-brevet var behæftet med en åbenbar fejl. Ombudsmanden har heller ikke modtaget oplysninger, der kan rejse tvivl om anvendelsen af Kommissionens beføjelser i denne sag."

39. Ved skrivelse af 15. maj 2006 gjorde G indsigelse mod Ombudsmandens afgørelse. Han henviste til de råd, han havde modtaget fra Ombudsmandens tidligere sagsbehandler, og det forhold, at flere medlemmer af Europa-Parlamentet havde sendt spørgsmål vedrørende hans sag til Kommissionen. G understregede også, at Ombudsmandens konklusion i punkt 2.7 i hans afgørelse var "beviseligt ukorrekt".

40. I sit svar af 11. juli 2006 påpegede Ombudsmanden, at G havde haft mulighed for at anmode Kommissionen om en formel afgørelse, og tilføjede, at han ikke havde fundet noget bevis for, at G havde gjort brug af denne mulighed.

41. I en skrivelse til Ombudsmanden af 10. juli 2006 gjorde Helmer, medlem af Europa-Parlamentet, gældende, at Parlamentets Udvalg for Andragender havde anmodet om, at sagen blev henvist til Ombudsmandens kontor.

42. Der blev udvekslet flere yderligere skrivelser mellem G og Ombudsmanden i andet halvår af 2006.

43. Den 19. marts 2007 skrev Van Buitenen, medlem af Europa-Parlamentet, for at rejse sagen over for Ombudsmanden. Ombudsmanden redegjorde i sit svar af 12. juni 2007 for sine afgørelser i G's sag.

44. Den 1. september 2008 skrev van Buitenen, medlem af Europa-Parlamentet, til kommissær Kroes for at foreslå Kommissionen at behandle følgende dele af G's spørgsmål 4, som ikke var blevet besvaret:

"- Angiv mængde, % af markedet, markedsstørrelse i Det Forenede Kongerige sammenlignet med Europa og Skandinavien, om EFTA/EF-handelen blev diskonteret, virkningerne af eksporten til EU og importen fra Tyskland, dominans osv., og om eksistensen af en brancheorganisation for dette marked definerer et marked.

Hvilke kriterier blev anvendt til at fastslå, at samhandelen mellem medlemsstaterne ikke var påvirket i forhold til den tidligere beslutning, som den var, og vedrørte det forhold, at [Microwave Ovenware Ltd] forsynede 70 %+ af det britiske marked med parallelimport og også eksporterede?«

45. I sit svar af 25. september 2008 gjorde kommissær Kroes gældende, at Microwave Ovenware Ltd ikke besvarede artikel 6-brevet, og at den, hvis den havde gjort det, ville have modtaget en formel afgørelse, som kunne have været anfægtet ved domstolene. Hun tilføjede: "Da G på det tidspunkt imidlertid undlod at fremsætte bemærkninger eller yderligere oplysninger, afsluttede Kommissionen sagen i overensstemmelse med de relevante regler for kartelsager." Fru Kroes anførte endvidere, at alle relevante oplysninger allerede var blevet offentliggjort i artikel 6-skrivelsen og under den offentlige høring, som Parlamentet afholdt den 21. marts 2002.

46. Den 19. oktober 2011 underskrev P. en erklæring, som efterfølgende synes at være blevet fremsendt til klageren i den foreliggende sag. I denne erklæring henviste P. til Ombudsmandens tidligere sagsbehandlers konklusion om, at artikel 6-brevet ikke opfyldte de retlige krav. Han sluttede med at sige, at G aldrig havde modtaget svar på hans spørgsmål 4 og på andre spørgsmål, og at medmindre Kommissionen besvarede alle de udestående spørgsmål hurtigt og fyldestgørende, ville den eneste mulighed være at indgive et nyt andragende.

Det foreliggende klagepunkt

47. I sin klage til Ombudsmanden gjorde klageren, et medlem af Europa-Parlamentet, gældende, at der endnu ikke var sket retfærdighed i G's sag, og at et svar på spørgsmål 4 var det umiddelbare krav.

Undersøgelsens genstand

48. Klageren henviste til spørgsmål 4, dvs. et af de spørgsmål, som G. forelagde Udvalget for Andragender. Ombudsmanden havde imidlertid allerede ved flere lejligheder forklaret, at det var op til Parlamentet at sikre, at det modtog alle de oplysninger, der var nødvendige for at behandle et andragende.

49. På denne baggrund skal klagerens påstand forstås som følger:

Påstand:

Kommissionen har ikke på behørig vis forklaret, på hvilket grundlag den nåede frem til den konklusion, at samhandelen mellem medlemsstaterne ikke blev mærkbart påvirket af Dynopack's foranstaltninger.

Påstand:

Kommissionen bør fremlægge ovennævnte oplysninger.

Undersøgelsen

50. Denne klage blev indgivet den 7. november 2011.

51. Den 13. december 2011 skrev Ombudsmanden til Kommissionen for at påpege, at han fandt det nødvendigt at undersøge Kommissionens sagsakter vedrørende de klager, som Microwave Ovenware Ltd havde indgivet til den. Klageren blev underrettet herom samme dag.

52. Den 19. januar 2012 gennemgik Ombudsmandens tjenestegrene de relevante sager. Der blev udarbejdet en rapport om denne kontrol, som blev sendt til Kommissionen. En yderligere kopi blev sendt til klageren med henblik på hendes bemærkning den 7. februar 2012.

53. Klageren fremsatte sine bemærkninger den 11. april 2012. Hun fremlagde yderligere oplysninger den 4. maj, den 21. maj, den 23. juni og den 28. juni 2012.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstand om manglende forklaring og tilsvarende påstand

Resultaterne af gennemgangen af Kommissionens sagsakter

54. Under kontrolbesøget fremlagde GD COMP's repræsentanter sagsakterne vedrørende behandlingen af de konkurrenceklager, som Microwave Ovenware Ltd havde indgivet, de to undersøgelser, som Ombudsmanden havde foretaget i denne sag, og det andragende, som G havde indgivet til Europa-Parlamentet.

55. Den relevante sag bestod af to dele, nemlig i) fire mapper med dokumenter vedrørende GD COMP's undersøgelse af Microwave Ovenware Ltd's klager indtil afslutningen af denne undersøgelse og ii) to (oprindeligt fire) yderligere mapper med dokumenter fra og med 1997, herunder dokumenter vedrørende Ombudsmandens undersøgelser og ovennævnte andragende. Indholdet af de enkelte mapper er beskrevet i et internt notat udarbejdet af GD COMP den 21. januar 2004, hvoraf en kopi var vedlagt hver af de mapper, der blev kontrolleret af Ombudsmandens repræsentant.

56. Repræsentanterne for GD COMP påpegede, at en del af sagen desværre var gået tabt. Et internt notat af 7. december 2005, som blev gennemgået af Ombudsmandens repræsentant, indeholder en detaljeret beskrivelse af den relevante hændelse. Ifølge dette dokument var nogle af de mapper, der udgør filen, ved et uheld blevet ødelagt, da de blev flyttet til et andet arkiveringsrum. Det relevante notat indeholdt også forslag til, hvad der kunne eller burde gøres for at undgå, at sådanne ulykker sker igen i fremtiden. Disse forslag behandles i et yderligere internt notat af 9. december 2005.

57. Kontrolundersøgelsen viste, at ovennævnte hændelse ikke syntes at have påvirket den første del af sagen, dvs. de fire mapper med dokumenter vedrørende GD COMP's undersøgelse af Microwave Ovenware Ltd's klager indtil afslutningen af denne undersøgelse, som syntes at være de oprindelige.

58. Ombudsmandens repræsentant foretog en grundig gennemgang af Kommissionens sagsakter. Resultaterne af denne undersøgelse kan beskrives som følger:

(1) Den 25. maj 1988 indgav Microwave Ovenware Ltd en klage i henhold til EØF-traktatens artikel 86 til GD COMP.

(2) Klagen blev registreret under sagsnummer "IV/32.752".

(3) Den 4. august 1988 skrev GD COMP først til Microwave Ovenware Ltd's advokat. Kopien af dette brev i Kommissionens sagsakter har referencenummeret "IV/32.627". Denne kopi indeholder også en håndskriftskorrektion med angivelse af den korrekte klagereference (IV/32.752).

(4) GD COMP's efterfølgende skrivelse af 23. august 1988 til Microwave Ovenware Ltd's advokat indeholder den korrekte henvisning til klagen.

(5) I nogle af de senere skrivelser fra GD COMP til Microwave Ovenware Ltd's advokat anvendes imidlertid igen referencenummer IV/32.627.

(6) Det fremgik således klart, at GD COMP fejlagtigt anvendte en ukorrekt henvisning til klagen i sit første brev til Microwave Ovenware Ltd's advokat. Selv om denne fejl syntes at være blevet bemærket, efter at brevet var blevet sendt ud, blev den ukorrekte henvisning til klagen igen anvendt i nogle af GD COMP's yderligere breve til Microwave Ovenware Ltd's advokat. Dette syntes at være påvirket af, at Microwave Ovenware Ltd's advokat anvendte den (ukorrekte) klagehenvisning, som GD COMP havde angivet i sit første brev.

(7) Ved skrivelse af 2. december 1988 fremlagde Microwave Ovenware Ltd's advokat på GD COMP's anmodning mere præcise oplysninger. Ifølge de således fremlagte oplysninger havde Microwave Ovenware Ltd en markedsandel på 13,4 % i Det Forenede Kongerige og på 10,2 % i EF.

(8) I en yderligere skrivelse af 11. april 1989 gjorde Microwave Ovenware Ltd's advokat gældende, at Dynopack's handlinger påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne, uden dog at give yderligere oplysninger til støtte for denne påstand.

(9) Den 3. maj 1989 mødtes GD COMP's sagsbehandler med Microwave Ovenware Ltd's advokat og G. Ifølge et notat om dette møde dateret den 18. maj 1989 forklarede G. bl.a., at han havde forsøgt at importere de pågældende produkter fra en tysk forhandler, men at sidstnævntes priser viste sig at være for høje. På dette møde fik GD COMP udleveret kopier af fakturaer, som synes at bevise, at Microwave Ovenware Ltd havde solgt til købere i Tyskland og Portugal til en samlet værdi af 99 GBP.

(10) Ved skrivelse af 16. maj 1989 fremsendte Microwave Ovenware Ltd yderligere oplysninger til GD COMP. Ifølge dette brev tegnede Dynopacks produkter sig for 90-95 % af det "samlede europæiske marked" for genanvendeligt mikrobølgetilbehør. Ifølge dette brev havde det vesttyske marked for genbrugeligt og permanent tilbehør tilsammen en værdi af 240 000 DM ("1983 + 1984"), og Microwave Ovenware Ltd's markedsandel udgjorde 10 % af genbrugsmarkedet, hvilket udgjorde 5-10 % af ovennævnte tal for det samlede marked.

(11) Den 28. juni 1989 sendte GD COMP's sagsbehandler et notat til GD COMP's generaldirektør, hvori han påpegede, at de oplysninger, som Microwave Ovenware Ltd havde fremlagt, var uklare, og foreslog at sende en anmodning om oplysninger til Dynopack.

(12) Den 30. juni 1989 rettede GD COMP en begæring om oplysninger til Dynopack. Sidstnævnte besvarede denne anmodning den 27. september 1989.

(13) Den 20. november 1989 blev der afholdt et møde mellem repræsentanter for GD COMP, Microwave Ovenware Ltd og Dynopack. Ifølge et notat udarbejdet af GD COMP og dateret den 15. december 1989 blev Microwave Ovenware Ltd og Dynopack på dette møde enige om at undersøge muligheden for en ordning.

(14) Den 6. december 1989 skrev Microwave Ovenware Ltd's advokat til GD COMP og gjorde opmærksom på, at hun forstod GD COMP's standpunkt således, at EØF-traktatens artikel 86 ikke fandt anvendelse, men at EØF-traktatens artikel 85 kunne finde anvendelse.

(15) Den 5. februar 1990 skrev GD COMP's sagsbehandler til Microwave Ovenware Ltd's advokat og påpegede, at EØF-traktatens artikel 86 tilsyneladende ikke fandt anvendelse, da Dynopack ikke havde en dominerende stilling.

(16) Det fremgik af efterfølgende breve fra Microwave Ovenware Ltd til GD COMP, at forhandlingerne mellem Microwave Ovenware Ltd og Dynopack var i gang.

(17) Den 10. april 1991 fremlagde Microwave Ovenware Ltd yderligere beviser for GD COMP. Disse beviser vedrørte imidlertid ikke spørgsmålet om den mulige påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Microwave Ovenware Ltd påpegede også, at forhandlingerne med Dynopack var i gang.

(18) Ifølge et notat af 10. september 1991 havde GD COMP derfor besluttet at indstille sin undersøgelse.

(19) Den 28. juli 1992 skrev Microwave Ovenware Ltd til GD COMP og fremlagde yderligere beviser for, at handelen mellem medlemsstater var blevet mærkbart påvirket af Dynopack's handlinger. Det fremgår af de relevante dokumenter, at Microwave Ovenware Ltd havde forretningsforbindelser med erhvervsdrivende i Tyskland i 1984 og 1985, og at værdien af disse transaktioner beløb sig til ca. 850 DM i 1984 og noget mindre end 20 000 DM i 1985.

(20) GD COMP begyndte efterfølgende at udarbejde en "artikel 6"-skrivelse.

(21) Den 17. november 1992 meddelte Kommissionens Juridiske Tjeneste, der var blevet hørt af GD COMP, sidstnævnte, at den var enig i, at de foreliggende beviser ikke godtgjorde, at der var tale om en mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

(22) Kontrolundersøgelsen viste, at den relevante konklusion, der var indeholdt i »artikel 6«-skrivelsen af 5. februar 1993, var baseret på en vurdering af de beviser, der var blevet forelagt GD COMP. Sagsakterne indeholdt ikke yderligere dokumenter, der redegjorde for grundlaget for GD COMP's konklusion om, at der ikke kunne konstateres nogen mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne i den foreliggende sag.

Ombudsmandens brev til klageren

59. I sin skrivelse, hvori klageren blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til rapporten om inspektionen, fremsatte Ombudsmanden følgende bemærkninger:

60. Som anført i inspektionsrapporten viste inspektionen, at den relevante konklusion i GD COMP's »artikel 6«-skrivelse af 5. februar 1993 var baseret på en vurdering af de beviser, der var blevet forelagt GD COMP. Sagsakterne indeholdt ikke yderligere dokumenter, der redegjorde for grundlaget for GD COMP's konklusion om, at der ikke kunne konstateres nogen mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne i den foreliggende sag.

61. Kontrolundersøgelsen viste endvidere, at de beviser, der blev forelagt GD COMP med henblik på at påvise, at den påtalte adfærd kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, var meget begrænsede. De vigtigste beviser og bemærkninger er sammenfattet i inspektionsrapporten. Ombudsmandens foreløbige konklusion var, at GD COMP på grundlag af disse beviser var berettiget til at konkludere, at handelen mellem medlemsstater ikke var mærkbart påvirket af de foranstaltninger, som Dynopack havde truffet, uden at skulle foretage en detaljeret analyse af de pågældende markedsandele og handelsmønstre og uden at skulle foretage en sådan analyse i sin »artikel 6«-skrivelse.

62. I sit svar af 10. marts 1993 på nævnte skrivelse fremlagde Microwave Ovenware Ltd ingen konkrete beviser, der kunne tilbagevise GD COMP's konklusion om, at handelen mellem medlemsstater ikke blev mærkbart påvirket af Dynopack's foranstaltninger.

63. Det forekom i denne forbindelse nyttigt at minde om, at GD COMP tilbød Microwave Ovenware Ltd mulighed for at anmode om en afgørelse i sagen og om de yderligere argumenter, det havde fremført efter at have modtaget artikel 6-brevet, men at Microwave Ovenware Ltd ikke gjorde brug af denne mulighed.

64. Det skal endvidere bemærkes, at kontrolundersøgelsen viste, at der ikke var noget dokument i sagen, hvoraf det fremgik, at GD COMP besluttede at indlede en undersøgelse af Microwave Ovenware Ltd's klager, fordi det var sikkert, at Dynopacks handlinger mærkbart påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne. Tværtimod anførte GD COMP's sagsbehandler i sit notat af 28. juni 1989, hvori han foreslog at sende en begæring om oplysninger til Dynopack, at de oplysninger, som Microwave Ovenware Ltd havde fremlagt, var uklare.

Klagerens bemærkninger

65. I sine bemærkninger (i) tilføjede klageren til og kommenterede Ombudsmandens brev, (ii) tilføjede til og kommenterede den kronologi, der er fastsat i inspektionsrapporten, (iii) forelagde yderligere spørgsmål og (iv) fremlagde et resumé af sine argumenter. Klageren fremsendte efterfølgende også to e-mails fra G fra juni 2012 til Ombudsmanden.

66. I disse bemærkninger fremsatte klageren følgende udtalelser:[3]

For så vidt angår samhandelen mellem medlemsstaterne

67. Den nuværende situation opstod, fordi to EU-institutioner, Kommissionen og Ombudsmanden, ikke accepterede oplysninger fra Microwave Ovenware Ltd og andre virksomheder. Dynopack eliminerede Microwave Ovenware Ltd, efter at det med succes havde udvidet på bare tre år til at holde 50 % af alle Dynopacks salg i Det Forenede Kongerige ved import fra Norge. Mikrobølgeovn Ovnware Ltd importerede 2,9 millioner bakker på bare seks måneder. Virksomheden tegnede sig (målt i enheder, ikke værdi) for 70-75 % af det samlede salg i EU og leverede direkte eller indirekte til 80 % af de britiske detailforretninger. Desuden var der et mindre salg til andre medlemsstater og en større import fra Tyskland.

68. I en skrivelse til GD COMP af 28. juli 1992 redegjorde Microwave Ovenware Ltd for i) handelen med det europæiske fastland og ii) Dynopacks falske beviser. I den forbindelse identificerede den specifikke dokumenter. Brevet pegede på udviklingen i handelen med EU's medlemsstater og konkluderede følgende: "Jeg kan fremlægge yderligere fakturaer, importdokumenter osv., hvis det er nødvendigt...".

69. Brevet i henhold til artikel 6 indeholdt ingen nærmere oplysninger om spørgsmålet om samhandelen mellem medlemsstaterne. De af Microwave Ovenware Ltd fremsatte bemærkninger og det i skrivelsen af 28. juli 1992 fremsatte tilbud om at fremlægge yderligere beviser er ikke blevet nævnt.

70. I sin rapport om inspektionen anførte Ombudsmanden, at "der ikke var noget dokument i sagen, der tydede på, at GD COMP besluttede at indlede en undersøgelse af Microwave Ovenware Ltd's klager, fordi det var sikkert, at Dynopack's handlinger mærkbart påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne." Dette blev direkte modsagt af skrivelsen af 24. oktober 1988, hvori GD COMP's generaldirektør fremsatte følgende erklæring: "Kommissionen vil indlede sin undersøgelse, så snart jeg modtager Deres dokumenter vedrørende handelen med mikrobølgeovne med Norge". Dette blev også bekræftet af en artikel, der blev offentliggjort i den førende norske avis den 16. maj 1990. Undersøgelsen fandt derfor sted, og Ombudsmandens bemærkning bør derfor rettes. De relevante erklæringer afslørede også med sikkerhed, at handelen mellem Norge og Det Forenede Kongerige på daværende tidspunkt blev anset for at være handel mellem medlemsstaterne, da der ellers ikke ville være blevet indledt nogen undersøgelse - et punkt, der senere blev tilsløret.

71. I kontrolrapporten blev der henvist til små salg foretaget af Microwave Ovenware Ltd i Portugal og Tyskland, hvilket fremgik af dokumenter, der blev udleveret til GD COMP på mødet den 3. maj 1989. Disse var kun eksempler på, at forbrugerne i EU havde behov for at købe Dynopack-produkter.

72. Hvad angår de dokumenter, der blev fremsendt til GD COMP den 28. juli 1992, skal der tages hensyn til, at Microwave Ovenware Ltd på daværende tidspunkt ikke kunne få adgang til visse af de relevante dokumenter.

73. Med hensyn til mødet den 20. november 1989 var GD COMP's relevante initiativ til at forsøge at løse sagen velkomment. Selv om det ikke førte til en løsning, ville opfordringen ikke være blevet fremsat, hvis samhandelen mellem medlemsstaterne ikke var blevet påvirket.

74. På et møde den 24. september 2002 opfordrede dr. Mehta, direktør i GD COMP, tilsyneladende M.G. til »fortsat at stille Kommissionen spørgsmål i sagen«. Der var en forklaring på, hvorfor et sådant forslag skulle have været fremsat, hvis der ikke var nogen fejl.

75. Adskillige spørgsmål vedrørende samhandelen mellem medlemsstaterne og anvendelsen af overenskomsten af 1973 var forblevet ubesvarede.

76. Kommissionen modtog bl.a. en erklæring dateret den 11. november 1997 fra et selskab, der dengang hed Newell, og som var »verdensførende«. Ifølge denne erklæring ændrede elimineringen af Microwave Ovenware Ltd hele strukturen på markederne i Europa til skade for forbrugerne. Det blev spurgt, hvorfor dette ikke påvirkede samhandelen.

78. Der var tilstrækkelige oplysninger til at vise, at Microwave Ovenware Ltd's handel "var meget stor på markedet".

Spørgsmål vedrørende Ombudsmandens tidligere undersøgelser

79. Ved behandlingen af klage 75/99/ME meddelte Ombudsmandens sagsbehandler Microwave Ovenware Ltd, at da sidstnævntes spørgsmål ikke var besvaret, var »artikel 6«-skrivelsen af 5. februar 1993 ugyldig. Ombudsmanden blev anmodet om at tage stilling til dette spørgsmål i klage 2865/2004/JMA, men havde ikke gjort det.

80. Ombudsmanden erkendte nu, at Microwave Ovenware Ltd den 10. marts 1993 havde besvaret Kommissionens »artikel 6«-skrivelse af 5. februar 1993. I punkt 2.7 i sin afgørelse om klage 2865/2004/JMA havde Ombudsmanden indtaget det modsatte synspunkt. Da Ombudsmanden nu erkendte, at skrivelsen var blevet sendt, var det nødvendigt at besvare skrivelsen af 10. marts 1993. G's skrivelse af 26. marts 2005 til Ombudsmanden indeholdt i afsnit 3 en meget klar beskrivelse af de skrivelser og dokumenter, der skulle have været undersøgt. Ombudsmanden havde ikke fremsat væsentlige bemærkninger til disse skrivelser og dokumenter.

81. Ombudsmanden undlod at kommentere punkt 3.d) i klage 2854/2004/JMA, der havde følgende ordlyd: "Jeg anmoder endvidere om, at Den Europæiske Ombudsmand undersøger sagen og redegør for Kommissionens manglende indholdsmæssige svar på høringer og spørgsmål i Europa-Parlamentet vedrørende andragende 566/2000 og kommentarer til virkningen af dette på [G] af mere end tre års forsinkelse, ud over at identificere andre skridt, der kunne eller burde have været taget."

82. Ombudsmanden undlod at kommentere punkt 3, litra e), i klage 2854/2004/JMA, der havde følgende ordlyd: "Jeg anmoder om, at Den Europæiske Ombudsmand fastlægger, hvilken procedure der skal anvendes, når spørgsmål fra Europa-Parlamentet ikke besvares af en fællesskabsinstitution. Anvendelsen af ét organ til at sikre svar fra et andet fungerer ikke, når en institution ikke svarer korrekt, og medfører undgåelige forsinkelser for de involverede EU-borgere."

83. Ombudsmanden blev anmodet om at kommentere Kommissionens forsinkelser og manglende svar. Men det havde han endnu ikke gjort.

Andre spørgsmål rejst af klageren

84. Under høringen i Parlamentet hævdede Kommissionens repræsentant, at der var foretaget en fuldstændig vurdering af mikrobølgemarkedet i EU- og EFTA-landene flere år tidligere. Kommissær Monti anførte imidlertid i sin skrivelse af 19. juni 2002, at der ikke var behov for en undersøgelse. Ombudsmanden burde på daværende tidspunkt have spurgt, hvorfor Kommissionen havde meddelt Parlamentet, at der var foretaget en fuldstændig undersøgelse af det relevante marked, og om denne erklæring var sand eller ej.

85. GD COMP havde ved flere lejligheder anvendt den forkerte henvisning til klagen.

86. Kommissionen var tilbageholdende med at indrømme, at overenskomsten af 1973 havde direkte virkning.

87. Det bør tages i betragtning, at Parlamentet afsluttede behandlingen af andragende 566/2000 med henblik på at henvise sagen til Ombudsmanden for så vidt angår Kommissionens undladelse af at besvare visse spørgsmål. Dette blev ført til protokols fra Udvalget for Andragender.

Spørgsmål rejst af klageren

88. Klageren rejste følgende spørgsmål:

Fastlagde Kommissionen i sin afgørelse (dvs. »artikel 6«-brevet af 5. februar 1993), at EFTA-landene ikke var omfattet af frihandelsaftalen af 1973 mellem EU og Norge og artikel 85 og 86 (nu artikel 101 og 102 i TEUF) ?

Det var klart, at den person, der behandlede sagen for GD COMP fra 1992, ikke havde nogen interesse i sagen og blot ville anføre de skrivelser, han måtte have modtaget, i sagen uden at foretage sig yderligere. Hvordan kan sagen "undersøges grundigt", når embedsmænd får besked på ikke at handle? Kommissionen og Ombudsmanden skulle forklare, hvordan en sag, der ikke er blevet åbnet, ikke desto mindre er blevet "gennemgået grundigt".

Blev der givet svar og korrekte oplysninger af Kommissionen under den høring, som Parlamentets Udvalg for Andragender afholdt? En af Kommissionens repræsentanter kan have vildledt Parlamentet.

Anmodninger om aktindsigt og om et møde

89. Klageren anmodede også Ombudsmanden om kopier af følgende dokumenter, der er nævnt i inspektionsrapporten:

Kommissionens notat af 28. juni 1989

- Brev fra Microwave Ovenware Ltd's advokat til GD COMP af 6. december 1989; og

- Notat af 17. november 1992 fra Kommissionens Juridiske Tjeneste.

90. Klageren bemærkede, at det ville være påskønnet, hvis Ombudsmanden kunne indbyde G til et møde med henblik på en gennemgang af sagen.

Ombudsmandens vurdering

91. Ombudsmanden indledte denne undersøgelse med henblik på at undersøge et specifikt spørgsmål, nemlig Kommissionens påståede undladelse af behørigt at forklare det grundlag, hvorpå den nåede frem til den konklusion, at handelen mellem medlemsstater ikke blev mærkbart påvirket af Dynopacks handlinger. I sine bemærkninger til rapporten om inspektionen rejste klageren imidlertid et betydeligt antal yderligere spørgsmål. Disse spørgsmål vil også blive behandlet nedenfor.

92. Som nævnt ovenfor har Ombudsmanden forsøgt at ordne klagerens argumenter under en række underoverskrifter. Den efterfølgende diskussion vil grundlæggende følge den struktur, der således er sat. De spørgsmål, som klageren rejser, vil imidlertid blive drøftet i forbindelse med de spørgsmål, som de tilhører.

For så vidt angår samhandelen mellem medlemsstaterne

93. Med hensyn til det spørgsmål, der er omfattet af Ombudsmandens undersøgelse, dvs. Kommissionens påståede undladelse af behørigt at forklare det grundlag, hvorpå den nåede frem til den konklusion, at handelen mellem medlemsstater ikke var mærkbart påvirket af de foranstaltninger, som Dynopack angiveligt havde truffet, skal der fremsættes en indledende bemærkning for at afklare en misforståelse fra klagerens side.

94. I sin rapport om inspektionen af Kommissionens sagsakter påpegede Ombudsmanden, "at inspektionen viste, at der ikke var noget dokument i sagsakterne, der tydede på, at GD COMP besluttede at indlede en undersøgelse af Microwave Ovenware Ltd's klager, fordi det var sikkert, at Dynopacks handlinger mærkbart påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne". Klageren synes at have forstået dette således, at Ombudsmanden ønskede at anføre, at GD COMP ikke besluttede at indlede en undersøgelse af den relevante sag. Det var tydeligvis ikke Ombudsmandens hensigt. Som det fremgår af ovenstående erklæring, ønskede Ombudsmanden i stedet at forklare, at inspektionen førte ham til den konklusion, at GD COMP, da det besluttede at indlede sin undersøgelse, ikke gjorde det, fordi det ville have været sikkert, at Dynopacks handlinger mærkbart påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne.

95. EØF-traktatens artikel 85 og 86 fandt kun anvendelse, ligesom nu artikel 101 og 102 i TEUF, hvis aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis (for så vidt angår artikel 85) eller det påståede misbrug af en dominerende stilling (for så vidt angår artikel 86) mærkbart påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne.

96. Microwave Ovenware Ltd fremlagde rigelige beviser for GD COMP for at påvise, i) at virksomheden havde en vigtig position i detailsektoren for produkter, der anvendes i forbindelse med mikrobølgeovne i Det Forenede Kongerige, og ii) at dens import af sådanne produkter fra Norge var meget betydelig. Ingen af disse to omstændigheder er imidlertid i sig selv tilstrækkelige til at bevise, at Dynopack's påståede adfærd påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne mærkbart.

97. Microwave Ovenware Ltd hævdede, at Dynopacks adfærd gjorde det umuligt for selskabet fortsat at købe Dynopack-produkter fra Norge. Norge hverken var eller er medlem af EU. Den virkning, som Dynopacks adfærd havde eller kan have haft på handelen mellem Det Forenede Kongerige og Norge, var således i sig selv ikke relevant for GD COMP's undersøgelse, da handelen mellem Det Forenede Kongerige og Norge ikke var og ikke er handel mellem EU's medlemsstater.

98. Som GD COMP anførte i sin »artikel 6«-skrivelse, betød dette ikke, at Dynopacks påståede presning ud af markedet for Microwave Ovenware Ltd ikke kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne mærkbart. En sådan virkning kunne have foreligget, hvis Microwave Ovenware Ltd havde været en vigtig importør fra eller eksportør til andre EU-medlemsstater.

99. De beviser, der var blevet fremlagt for GD COMP på det tidspunkt, hvor det vedtog sin artikel 6-skrivelse, viste imidlertid ikke, at dette var tilfældet.

100. Den inspektion, der blev foretaget af Ombudsmandens tjenestegrene, førte til følgende konklusioner:

- På et møde den 3. maj 1989 meddelte Microwave Ovenware Ltd GD COMP, at selskabet havde forsøgt at importere de pågældende produkter fra en tysk distributør, men at sidstnævntes priser viste sig at være for høje. På samme møde fik GD COMP udleveret kopier af fakturaer, som synes at bevise, at Microwave Ovenware Ltd havde solgt til købere i Tyskland og Portugal til en samlet værdi af 99 GBP.

- I et brev til GD COMP af 16. maj 1989 påpegede Microwave Ovenware Ltd, at Dynopack's produkter tegnede sig for 90-95 % af det "samlede europæiske marked" for genanvendeligt mikrobølgetilbehør. Ifølge dette brev havde det vesttyske marked for genbrugeligt og permanent tilbehør tilsammen en værdi af 240 000 DM ("1983 + 1984"), og Microwave Ovenware Ltd's markedsandel udgjorde 10 % af genbrugsmarkedet, hvilket udgjorde 5-10 % af ovennævnte tal for det samlede marked.

- Den 28. juli 1992 fremsendte Microwave Ovenware Ltd yderligere dokumentation til GD COMP, hvoraf det fremgår, at Microwave Ovenware Ltd havde forretningsforbindelser med forhandlere i Tyskland i 1984 og 1985, og at værdien af disse transaktioner beløb sig til ca. 850 DM i 1984 og noget mindre end 20 000 DM i 1985.

101. Som allerede nævnt i sin skrivelse til klageren af 7. februar 2012 mener Ombudsmanden, at GD COMP på grundlag af disse beviser var berettiget til at konkludere, at handelen mellem medlemsstater ikke var mærkbart påvirket af de foranstaltninger, som Dynopack angiveligt havde truffet, uden at skulle foretage en detaljeret analyse af de pågældende markedsandele og handelsmønstre og uden at skulle foretage en sådan analyse i sin "artikel 6"-skrivelse.

102. I sine bemærkninger hævdede klageren, at Microwave Ovenware Ltd havde et mindre salg til andre medlemsstater og en større import fra Tyskland. Da der ikke foreligger andre beviser, er Ombudsmanden af den opfattelse, at dette argument er baseret på de ovenfor beskrevne beviser, der som bekendt ikke gjorde det klart, at Dynopacks påståede adfærd havde en mærkbar indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.

103. Klageren anførte endvidere i sine bemærkninger, at det beskedne salg til Portugal og Tyskland, som fremgik af de dokumenter, der blev udleveret den 3. maj 1989, kun havde været eksempler. Hun påpegede også, at Microwave Ovenware Ltd i sit brev til GD COMP af 28. juli 1992 tilbød at fremlægge "yderligere fakturaer, importdokumenter osv., hvis det var nødvendigt". Det er korrekt, at GD COMP kunne have gjort brug af dette tilbud og anmodet Microwave Ovenware Ltd om at fremlægge eventuelle yderligere oplysninger. Det skal imidlertid bemærkes, at skrivelsen »artikel 6«, der blev sendt den 25. februar 1993, gjorde det klart for Microwave Ovenware Ltd, at GD COMP fandt, at de hidtil fremlagte beviser ikke var tilstrækkelige til at fastslå, at der var tale om en mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Ved modtagelsen af dette brev vidste Microwave Ovenware Ltd således, at der var behov for yderligere beviser for at overbevise GD COMP om, at Dynopack havde overtrådt EU's konkurrenceregler. Det forhold, at GD COMP ikke selv blev aktiv med henblik på at gøre brug af Microwave Ovenware Ltd's tilbud om at fremlægge yderligere dokumentation forud for fremsendelsen af artikel 6-brevet, stillede således ikke Microwave Ovenware Ltd ringere.

104. I sine bemærkninger fremlagde klageren ikke yderligere beviser til støtte for Microwave Ovenware Ltd's opfattelse af, at Dynopacks handlinger havde haft en mærkbar indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne. Hun henviste imidlertid til en erklæring af 11. november 1997 fra en virksomhed, der dengang hed Newell, og som ifølge klageren var »verdensførende«. Ifølge klageren viste denne erklæring, at elimineringen af Microwave Ovenware Ltd ændrede hele strukturen på markederne i Europa til skade for forbrugerne. Klageren foreslog, at dette dokument beviste, at der havde været en »påvirkning af samhandelen«.

105. Ombudsmanden bemærker indledningsvis, at det, der skulle fastslås, ikke var en "påvirkning af samhandelen", men en mærkbar påvirkning af samhandelen. Ovenstående argument er derfor ikke tilstrækkeligt til at bevise, at dette var tilfældet. Det samme gælder klagerens argument om, at der var tilstrækkelige oplysninger til at påvise, at Microwave Ovenware Ltd's handel havde været meget stor på markedet.

106. Ombudsmanden bemærker under alle omstændigheder, at det relevante dokument indeholder følgende passager, der kan være relevante i den foreliggende sammenhæng:

"7. MOL [4] havde i 1983 formået at udvikle salget af TPX (Methylpentene polymer) produkter fra Vitri GmbH i Tyskland, især med en forfremmelse med Sharp, som var en af de største, hvis ikke den største, ordre på mikrobølgeprodukter i det pågældende år i Det Forenede Kongerige - det var for kombination ovne.

8. Afslutningen af Vitris tilknytning til MOL betød, at tilskyndelsen til at indføre dette produkt importeret fra Tyskland blev mindsket. Vitri-produkterne var i sig selv en konkurrent til GRP »Microware«[5], men ville ikke have været en udfordring, før mængden var blevet opbygget med den korrekte markedsføring og emballering af investeringer.

9. Det Forenede Kongerige og de europæiske markeder har siden været mindre innovative, og i hænderne på Corning blev plast med lavere ydeevne udviklet af Vitri. Dette ændrede i betydelig grad markedets form og markedsandel, da det nuværende Vitri-sortiment, der markedsføres af Newell, ikke kan anvendes i kombinationsovne.

10. Både Anchor Hocking-produkterne og Vitri-produkterne i TPX var særligt velegnede til kombinationsvarme-/mikroovnene, som fik større betydning i slutningen af 80'erne. Det er opfattelsen, at MOL ville have haft en betydelig indflydelse på det udvalg af produkter, der tilbydes som forbrugervalg på de europæiske markeder. Markedet i Europa for omfattende fødevarerelateret salg af Anchor Hockings tynde væg GRP-produkter (Freeze, Heat'n Serve) er gået glip af, og muligheden vil ikke gentage sig."

107. Det fremgår af de citerede passager, at Microwave Ovenware Ltd. importerede fra et selskab med hjemsted i Tyskland og således drev handel mellem medlemsstater, dvs. Det Forenede Kongerige og Tyskland. Set på denne baggrund kunne afskaffelsen af Microwave Ovenware Ltd faktisk have påvirket samhandelen mellem medlemsstaterne. Det, der som tidligere nævnt ville have været nødvendigt, for at EU's konkurrenceregler kunne finde anvendelse, var imidlertid en mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Ombudsmanden mener ikke, at det dokument, som klageren har påberåbt sig, beviser, at denne betingelse var opfyldt. Det er korrekt, at ophavsmanden til erklæringen giver udtryk for det synspunkt, at Microwave Ovenware Ltd "ville have haft en betydelig indflydelse på udvalget af produkter, der tilbydes som et forbrugervalg på alle europæiske markeder". Erklæringen viser også det potentiale, som importen fra Tyskland havde for Microwave Ovenware Ltd. I erklæringen understreges det imidlertid også, at denne import endnu ikke havde nået en mængde, der ville have været tilstrækkelig til at gøre den til en konkurrent til andre produkter. Erklæringen gør det heller ikke entydigt klart, at den manglende udvikling i denne imports potentiale skyldtes fjernelsen af Microwave Ovenware Ltd fra markedet eller snarere beslutninger truffet af den tyske producent og/eller Corning, uanset sidstnævntes konkrete forhold til den tyske producent.

108. Ombudsmanden er under alle omstændigheder af den opfattelse, at Kommissionen ved vurderingen af, om visse former for praksis er omfattet af EU's konkurrenceret, råder over en skønsmargen for så vidt angår vurderingen af beviserne. Ombudsmanden mener i lyset af det ovenfor anførte, at Kommissionens opfattelse af, at den relevante erklæring ikke godtgjorde, at der var en mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne, ikke udgør et åbenbart urigtigt skøn.

109. Klageren hævdede også, at GD COMP's bestræbelser på at tilskynde Microwave Ovenware Ltd og Dynopack til at drøfte muligheden for en ordning viste, at GD COMP mente, at Dynopacks relevante praksis havde en mærkbar indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, da det relevante forslag ellers ikke ville være blevet fremsat. Ombudsmanden finder ikke dette argument overbevisende. Dokumenterne i GD COMP's sagsakter, som blev undersøgt under ombudsmandens kontrolbesøg, indeholdt ingen elementer, der endegyldigt kunne have vist, at GD COMP, hverken i forbindelse med indledningen af sin undersøgelse eller i forbindelse med forslaget om ovennævnte ordning, fandt, at der var en mærkbar indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne. Den dokumentation, som Ombudsmanden har til rådighed, tyder snarere på, at GD COMP blot forsøgte at hjælpe Microwave Ovenware Ltd, da det fremsatte det nævnte forslag.

110. For så vidt angår den påståede opfordring fra en af GD COMP's direktører til G om fortsat at stille spørgsmål til Kommissionen i denne sag, finder Ombudsmanden det klart, at en sådan opfordring ikke ville bevise, at Dynopack's relevante praksis havde en mærkbar indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.

111. Selv om ombudsmanden mener, at GD COMP's indholdsmæssige analyse ikke er behæftet med nogen åbenbar fejl, finder han det beklageligt, at GD COMP først i 1991 eller 1992 synes at have underrettet Microwave Ovenware Ltd om, at det ikke var overbevist om, at der var tale om en mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Desuden blev disse oplysninger ikke videregivet så godt, som de kunne og burde have været. Det er korrekt, at den relevante konklusion fremgik af GD COMP's »artikel 6«-skrivelse, der blev sendt i februar 1993. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at den relevante passage i dette brev var meget kort og reelt kun omfattede én sætning. Efter Ombudsmandens opfattelse ville det helt klart have været bedre, hvis GD COMP havde forklaret sin centrale konklusion mere detaljeret. Det er også vanskeligt at se, hvorfor GD COMP ikke gav sådanne oplysninger som svar på Microwave Ovenware Ltd's efterfølgende skrivelser eller i sine svar til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Ombudsmanden finder derfor G's og flere af Europa-Parlamentets medlemmers, herunder klagerens, utilfredshed forståelig.

112. For at undgå misforståelser forekommer det nyttigt at tilføje, at det, som GD COMP kunne og burde have stillet til rådighed, ikke var et detaljeret sæt tal og data, som Microwave Ovenware Ltd anmodede det om at fremlægge, men en mere detaljeret forklaring på, hvorfor GD COMP fandt, at det ikke var blevet fastslået, at der var en mærkbar indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.

113. Når det er sagt, skal det ikke desto mindre bemærkes, at Ombudsmandens undersøgelse og navnlig hans inspektion og rapporten om denne inspektion har givet klageren og Microwave Ovenware Ltd en betydelig mængde yderligere oplysninger om GD COMP's tilgang. Efter Ombudsmandens opfattelse præciserer disse supplerende oplysninger i tilstrækkelig grad det grundlag, hvorpå GD COMP nåede frem til den konklusion, at handelen mellem medlemsstaterne ikke blev mærkbart påvirket af de foranstaltninger, som Dynopack traf. Som allerede nævnt ovenfor mener Ombudsmanden ikke, at denne konklusion i sig selv var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

114. På baggrund af ovenstående konkluderer Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser af den påstand og det krav, der er omfattet af denne undersøgelse.

For så vidt angår spørgsmål vedrørende Ombudsmandens tidligere undersøgelser

115. Klageren hævdede, at Ombudsmandens sagsbehandler i forbindelse med behandlingen af klage 75/99/ME fortalte Microwave Ovenware Ltd, at da sidstnævntes spørgsmål ikke var blevet besvaret, var »artikel 6«-skrivelsen af 5. februar 1993 ugyldig. Efter at have undersøgt sagen vedrørende denne klage kunne Ombudsmanden ikke finde noget notat til sagen om den samtale, som klageren henviser til.

116. Sagen vedrørende klage 75/99/ME indeholder imidlertid en skrivelse, som G. sendte til Ombudsmanden den 6. januar 2000. Dette brev henviser til en telefonsamtale med Ombudsmandens sagsbehandler og fortsætter derefter som følger:

"Det glæder mig meget at få Deres bekræftelse på, at Kommissionens brev af 5. februar 1993 ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for sagens afslutning - det er min egen opfattelse, at de aldrig har besvaret spørgsmålene i mit svar."

En lignende erklæring blev fremsat i en skrivelse, som G sendte til GD COMP samme dag, og hvoraf en kopi ligeledes findes i sagsakterne.

117. De nævnte dokumenter synes at bekræfte, at Ombudsmandens sagsbehandler med ansvar for klagen havde givet udtryk for det synspunkt, at skrivelsen "artikel 6" ikke indeholdt en korrekt begrundelse for GD COMP's holdning.

118. Som allerede nævnt ovenfor mener Ombudsmanden, at de forklaringer, der er givet i GD COMP's "artikel 6"-skrivelse om, at handelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes mærkbart, kunne og burde have været mere detaljerede. Fraværet af en mere detaljeret forklaring i »artikel 6«-skrivelsen påvirkede imidlertid ikke Microwave Ovenware Ltd's rettigheder, eftersom formålet med en sådan skrivelse netop er at give modtageren mulighed for at fremlægge yderligere argumenter og beviser. Derudover havde Microwave Ovenware Ltd mulighed for at anmode GD COMP om at vedtage en endelig afgørelse, som nødvendigvis skulle have angivet grundene til GD COMP's tilgang til den standard, der kræves i henhold til EU-retten. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at klageren ikke bestrider, at Microwave Ovenware Ltd aldrig anmodede GD COMP om at vedtage en afgørelse om klagen.

119. På baggrund af ovenstående gjorde den manglende præcisering af begrundelsen i artikel 6-brevet ikke dette brev "ugyldigt". En sådan konklusion ville derfor have været fejlagtig. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at hans sagsbehandler på daværende tidspunkt fremsatte en sådan erklæring. Ovennævnte skrivelser, som G sendte den 6. januar 2000, angiver blot, at Ombudsmandens sagsbehandler fandt, at GD COMP ikke havde givet en tilstrækkelig begrundelse for sin tilgang i skrivelsen »artikel 6«.

120. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke er behov for yderligere at undersøge klagerens argument om, at G. i klage 2865/2004/JMA havde anmodet Ombudsmanden om at tage stilling til spørgsmålet om den påståede erklæring fra hans tidligere sagsbehandler, men havde Ombudsmanden ikke gjort det.

121. Klageren bemærkede endvidere, at Ombudsmanden i sin inspektionsrapport nu havde erkendt, at Microwave Ovenware Ltd den 10. marts 1993 havde besvaret »artikel 6«-skrivelsen af 5. februar 1993. Hun bemærkede, at Ombudsmanden i punkt 2.7 i sin afgørelse om klage 2865/2004/JMA havde indtaget det modsatte synspunkt.

122. Ombudsmanden anerkender, at hans konklusion i punkt 2.7 i hans afgørelse om klage 2865/2004/JMA om, at G ikke gjorde brug af muligheden for at fremsætte bemærkninger til "artikel 6"-skrivelsen, var fejlagtig og baseret på en misforståelse. Det svar, som G havde sendt til GD COMP den 10. marts 1993, indgik nemlig i sagens akter i forbindelse med denne undersøgelse. Ombudsmanden beklager derfor, at denne fejl ikke blev opdaget og rettet tidligere.

123. Klageren gjorde gældende, at da Ombudsmanden nu erkendte, at skrivelsen var blevet sendt, var det nødvendigt at besvare skrivelsen af 10. marts 1993. Ifølge klageren indeholdt G's skrivelse af 26. marts 2005 til Ombudsmanden i afsnit 3 meget klart de skrivelser og dokumenter, der skulle have været undersøgt. Ombudsmanden havde ikke fremsat væsentlige bemærkninger til disse skrivelser og dokumenter.

124. Det bør erindres, at det er GD COMP og ikke Ombudsmanden, der skal træffe afgørelse om klager over overtrædelse af EU's konkurrenceregler. Som forklaret ovenfor mener Ombudsmanden ikke, at GD COMP's vurdering af klagen fra Microwave Ovenware Ltd er behæftet med en åbenbar fejl. Ombudsmanden har derfor ingen grund til at fremsætte yderligere bemærkninger til de skrivelser og dokumenter, som G. har fremsendt til ham.

125. Klageren hævder endvidere, at Ombudsmanden undlod at kommentere punkt 3.d) og e) i klage 2854/2004/JMA.

126. Klagens punkt 3.d) vedrørte Kommissionens påståede manglende materielle svar på høringer og spørgsmål i Europa-Parlamentet vedrørende andragende 566/2000. I sin afgørelse om klage 2865/2004/JMA påpegede Ombudsmanden, at det var op til Europa-Parlamentet og ikke ham at vurdere, om de svar, som Kommissionen gav under behandlingen af andragende 566/2000, var tilstrækkelige, og hvis ikke, at træffe passende politiske foranstaltninger. Ombudsmanden står ved denne vurdering. Det bør i denne forbindelse erindres, at Ombudsmanden konsekvent har været af den opfattelse, at der ikke er nogen grund til, at han undersøger en sag, der allerede er blevet behandlet af Udvalget for Andragender. Det påhvilede ham derfor ikke at undersøge, om Kommissionens svar til Parlamentet var fyldestgørende.

127. I denne forbindelse bør der også henvises til et af de spørgsmål, der er rejst i klagerens bemærkninger, nemlig om Kommissionen under den høring, der blev afholdt af Parlamentets Udvalg for Andragender, gav svar og korrekte oplysninger. Som nævnt ovenfor vil dette være et spørgsmål, der skal behandles af Parlamentet. Den samme konklusion gælder for klagerens bemærkning om, at en af Kommissionens repræsentanter kan have vildledt Parlamentet.

128. I punkt 3.d) i klage 2865/2004/JMA anmodede G Ombudsmanden om at definere, hvilken proces der skal anvendes, når spørgsmål fra Europa-Parlamentet ikke besvares af en EU-institution. Ombudsmanden er fortsat af den grund, der er anført i punkt 126 ovenfor, af den opfattelse, at det ikke tilkommer ham at undersøge et sådant spørgsmål.

129. Endelig hævdede klageren, at Ombudsmanden var blevet anmodet om at kommentere Kommissionens forsinkelser og manglende svar, men endnu ikke havde gjort det.

130. Efter en gennemgang af sagerne om de tidligere klager, der blev behandlet af Ombudsmanden, ser det ud til, at spørgsmålet om forsinkelser primært blev rejst af G i forbindelse med spørgsmål til Kommissionen fra Europa-Parlamentet. Som forklaret ovenfor mener Ombudsmanden, at det var op til Parlamentet selv og ikke til ham at vurdere, om de svar, som Kommissionen gav under behandlingen af andragende 566/2000, var tilstrækkelige. For så vidt som G. havde til hensigt at kritisere andre forsinkelser hos GD COMP, skal det bemærkes, at G. og klageren konsekvent understregede, at det afgørende var at få et svar på det materielle spørgsmål, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt samhandelen mellem medlemsstaterne var påvirket mærkbart. I sit brev af 26. marts 2005 til Ombudsmanden, som klageren henviste til i sine bemærkninger, understregede G, at hvis han modtog et tilfredsstillende svar på dette spørgsmål og to andre væsentlige spørgsmål, ville han "trække klagen tilbage, som han tidligere har tilbudt mange gange". Under disse omstændigheder var Ombudsmanden fuldt berettiget til at fokusere på sagens realitet og ikke på eventuelle forsinkelser fra Kommissionens side.

For så vidt angår de øvrige spørgsmål, som klageren har rejst

131. Ud over ovenstående rejste klageren, hvad der synes at være yderligere fem spørgsmål.

132. For det første hævdede klageren, at Kommissionens repræsentant under høringen i Parlamentet hævdede, at der var foretaget en fuldstændig vurdering af mikrobølgemarkedet i EU- og EFTA-landene. Kommissær Monti anførte imidlertid i sin skrivelse af 19. juni 2002, at der ikke var behov for en undersøgelse. Klageren gjorde gældende, at Ombudsmanden på daværende tidspunkt burde have spurgt, hvorfor Kommissionen havde meddelt Parlamentet, at der var foretaget en fuldstændig undersøgelse af det relevante marked, og om denne erklæring var sand eller ej.

133. Med hensyn til udtalelserne fra Kommissionens repræsentanter under den høring, som Parlamentets Udvalg for Andragender afholdt, kan Ombudsmanden kun endnu en gang minde om, at det er op til Parlamentet at vurdere, om de svar, som Kommissionen gav under behandlingen af andragende 566/2000, var tilstrækkelige, og hvis ikke, at træffe passende politiske foranstaltninger. Med hensyn til den erklæring, som kommissær Monti fremsatte i sin skrivelse af 19. juni 2002, bemærker Ombudsmanden, at undersøgelsen af GD COMP's sagsakter bekræftede, at der ikke synes at være foretaget en detaljeret undersøgelse af de berørte markeder i forbindelse med undersøgelsen af Microwave Ovenware Ltd's konkurrenceklage. I betragtning af Ombudsmandens vurdering af GD COMP's behandling af det materielle spørgsmål, dvs. om der havde været en mærkbar indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, er Kommissionens opfattelse af, at der ikke var behov for en sådan undersøgelse eller undersøgelse, ikke behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

134. For det andet påpegede klageren, at GD COMP ved flere lejligheder havde anvendt den forkerte henvisning til klagen.

135. Med hensyn til dette argument er Ombudsmanden af den opfattelse, at dokumenterne i GD COMP's sagsakter viser, at den oprindelige anvendelse af en forkert klagehenvisning skyldtes en fejl fra GD COMP's side, og at det forhold, at denne fejl blev gentaget i nogle (men ikke alle) af GD COMP's efterfølgende skrivelser, synes at være påvirket af det forhold, at Microwave Ovenware Ltd's advokat anvendte den (ukorrekte) klagehenvisning, som GD COMP havde angivet i sin første skrivelse. Ombudsmanden finder det beklageligt, at GD COMP ved flere lejligheder har anvendt en ukorrekt henvisning til klagen. Gennemgangen af GD COMP's sagsakter har imidlertid gjort det klart, at denne fejl på ingen måde havde nogen betydning for GD COMP's materielle vurdering af sagen vedrørende Microwave Ovenware Ltd.

136. For det tredje hævdede klageren, at der burde tages hensyn til, at Parlamentet afsluttede andragende 566/2000 med henblik på at henvise sagen til Ombudsmanden for så vidt angår Kommissionens undladelse af at besvare visse spørgsmål. Dette blev ført til protokols fra Udvalget for Andragender.

137. Som svar på dette argument finder Ombudsmanden det nyttigt at påpege, at Udvalget for Andragender ikke formelt hjemviste sagen til ham. Under alle omstændigheder har Ombudsmanden allerede anført, at han forstår, hvorfor flere medlemmer af Europa-Parlamentet eller Udvalget for Andragender som sådan kan have været utilfredse med de forklaringer, som Kommissionen har givet Parlamentet. Det bør imidlertid erindres, at Ombudsmanden mener, at de yderligere oplysninger, som klageren fik stillet til rådighed i forbindelse med denne undersøgelse, i tilstrækkelig grad klarlægger det grundlag, hvorpå GD COMP nåede frem til den konklusion, at handelen mellem medlemsstater ikke blev mærkbart påvirket af de foranstaltninger, som Dynopack traf.

138. For det fjerde hævdede klageren, at det var klart, at den person, der behandlede sagen for GD COMP fra 1992, ikke havde nogen interesse i sagen og blot ville indsætte de breve, han modtog, i sagsakterne uden at foretage sig yderligere. Klageren undrede sig derfor over, hvordan man kunne hævde, at sagen var blevet "gennemgribende undersøgt", som Kommissionen havde gjort, da tjenestemænd blev pålagt ikke at handle.

139. Ombudsmanden vil gerne påpege, at klageren ikke har fremlagt noget bevis til støtte for sit synspunkt om, at den pågældende tjenestemand var blevet pålagt ikke at foretage sig noget. Desuden ville den nævnte tjenestemands påståede adfærd, selv om den klart ville være beklagelig, hvis den blev fastslået, ikke påvirke konklusionen om, at GD COMP's opfattelse af, at EU's konkurrenceregler ikke fandt anvendelse i Microwave Ovenware Ltd's tilfælde, ikke var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

140. For det femte var klageren i tvivl om, hvorvidt Kommissionen i sin »artikel 6«-skrivelse af 5. februar 1993 havde fastslået, at lande, der var medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, ikke var omfattet af aftalen af 1973. Klageren anførte endvidere, at Kommissionen var tilbageholdende med at indrømme, at overenskomsten af 1973 havde direkte virkning.

141. Med hensyn til dette argument vil Ombudsmanden gerne påpege, at artikel 23, stk. 1, i overenskomsten af 1973 faktisk indeholdt bestemmelser, der svarede til EØF-traktatens artikel 85 og 86 (nu artikel 101 og 102 i TEUF). Artikel 23, stk. 2, i overenskomsten af 1973 havde imidlertid følgende ordlyd: "Hvis en kontraherende part finder, at en given praksis er uforenelig med denne artikel, kan den træffe passende foranstaltninger på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i artikel 27." Artikel 27 i overenskomsten af 1973, forudsat at en af de kontraherende parter [6] kan indbringe sagen for et blandet udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen. Hvis den pågældende kontraherende part ikke har bragt den anfægtede praksis til ophør inden for den frist, der er fastsat af Den Blandede Komité, eller hvis Den Blandede Komité ikke er nået til enighed, har den anden kontraherende part ret til at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. "den kan navnlig trække toldindrømmelser tilbage". Det er således helt klart, at artikel 23, stk. 1, i overenskomsten af 1973 ikke havde direkte virkning, dvs. at den ikke ensidigt kunne anvendes af Kommissionen. Det er ligeledes klart, at den nævnte bestemmelse ikke dannede grundlag for, at GD COMP kunne vedtage sanktioner som dem, der er fastsat i tilfælde af overtrædelse af EU's konkurrenceregler.

142. I lyset af ovenstående betragtninger finder Ombudsmanden det ikke nødvendigt yderligere at undersøge de yderligere spørgsmål, som klageren har rejst i sine bemærkninger. Det forekommer under alle omstændigheder nyttigt at minde om, at de forhold, der gav anledning til Microwave Ovenware Ltd's og G's klagepunkter mod Kommissionen, er baseret på forhold, der går tilbage til slutningen af 1980'erne, og at denne sag allerede har givet anledning til to undersøgelser foretaget af Ombudsmanden og en undersøgelse foretaget af Parlamentets Udvalg for Andragender.

For så vidt angår begæringer om aktindsigt og om et møde

143. Med hensyn til klagerens begæring om aktindsigt i tre specifikke dokumenter skal det bemærkes, at selv om disse dokumenter blev undersøgt af Ombudsmandens tjenestegrene i forbindelse med gennemgangen af Kommissionens sagsakter, har Ombudsmanden ikke en kopi heraf. Enhver anmodning om aktindsigt i disse dokumenter skal derfor rettes til Kommissionen selv.

144. I betragtning af de konklusioner, han er nået frem til med hensyn til klagens indhold, finder Ombudsmanden, at der ikke er behov for, at han møder G.

B. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Der er ikke grundlag for yderligere undersøgelser i denne sag.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

 

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 30. oktober 2012.

---

[1] Denne bestemmelse svarer til, hvad der nu er artikel 101, stk. 1, i TEUF.

[2] EFT 1973 L 171, s. 2.

[3] Klagerens bemærkninger følger for det meste rækkefølgen i Ombudsmandens skrivelse, hvori hun blev opfordret til at fremsætte bemærkninger, og i rapporten om inspektionen. For at gøre det lettere at vurdere klagerens argumenter har Ombudsmanden opstillet dem under underoverskrifter.

[4] Mikrobølgeovn Ovnware Ltd.

[5] Det fremgår af notatet, at dette udtryk henviser til et udvalg af køkkengrej af glasforstærket polyester (GRP), der er fremstillet af en gruppe virksomheder ved navn Anchor Hocking Plastics, som blev overtaget af Newell i 1987.

[6] Udtrykket »kontraherende parter« betegnede (det daværende) Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side.