- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Afgørelse i sag 1472/2011/MMN - Kommissionens afslag på at give aktindsigt i Frankrigs og Spaniens svar på standardspørgeskemaet om vederlag
Afgørelse
Sag 1472/2011/MMN - Indledt den Fredag | 29 juli 2011 - Afgørelse af Onsdag | 23 maj 2012 - Den vedrørte institution Europa-Kommissionen ( Kritisk bemærkning , Ikke grund til yderligere undersøgelser )
Denne sag vedrører en begæring om aktindsigt i dokumenter i Kommissionens besiddelse, nemlig de svar, der anvendes til at beregne tilpasningen af vederlagene til EU-tjenestemænd, som otte medlemsstater indsendte som svar på standardspørgeskemaet om vederlag.
Kommissionen meddelte klageren, en journalist, at den var nødt til at høre medlemsstaterne for at fastslå, om de modsatte sig videregivelsen af oplysningerne. Efterfølgende fremsendte Kommissionen svarene fra seks af de berørte medlemsstater. Den oplyste imidlertid klageren om, at Frankrig og Spanien havde modsat sig, at deres svar blev videregivet. Efter Kommissionens opfattelse kunne der derfor ikke gives aktindsigt i disse dokumenter.
Klageren genfremsatte derpå begæringen. Fristen for at besvare den genfremsatte begæring blev af Kommissionen forlænget til den 9. december 2010. Den 11. juli 2011, og uden at have modtaget et svar, henvendte klageren sig til Ombudsmanden.
Ombudsmanden indledte en undersøgelse af følgende påstande: (i) Kommissionen havde ikke givet aktindsigt i Frankrigs og Spaniens svar på standardspørgeskemaet om vederlag, og (ii) Kommissionen havde ikke overholdt de relevante frister i forordning 1049/2001. Endvidere medtog Ombudsmanden i sin undersøgelse den påstand, at Kommissionen burde give aktindsigt i svarene fra Frankrig og Spanien.
I oktober 2011 gav Kommissionen aktindsigt i de ønskede dokumenter. På baggrund heraf konkluderede Ombudsmanden, at der ikke var nogen grund til at foretage yderligere undersøgelser med hensyn til den første påstand og klagen.
For så vidt angår den anden påstand bemærkede Ombudsmanden, at en medlemsstat i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning 1049/2001 kan anmode institutionen om ikke at give aktindsigt i et dokument, som hidrører fra denne medlemsstat, uden dens forudgående samtykke. Det følger imidlertid af retspraksis, at dette ikke giver medlemsstater en vetoret med hensyn til aktindsigt i sådanne dokumenter. I stedet er Kommissionen og medlemsstaterne forpligtet til at indgå i loyale drøftelser, og hvis medlemsstaten ønsker at opretholde sin anmodning, skal den underrette Kommissionen om, hvilken af udtagelserne i forordning 1049/2001 der efter dens opfattelse finder anvendelse. EU’s retsinstanser har også gjort det klart, at den omstændighed, at institutionen har indledt sådanne drøftelser med den medlemsstat, som det ønskede dokument hidrører fra, ikke giver den ret til at overskride tidsfristerne i forordning 1049/2001. Kommissionen er forpligtet til inden for de fastsatte frister og på grundlag af en eller flere af undtagelserne i forordningen at træffe afgørelse om en begæring om aktindsigt, enten ved at give aktindsigt eller ved at forklare, hvorfor der ikke kan gives aktindsigt. I den foreliggende sag gjorde Kommissionen sig skyldig i væsentlige forsinkelser. Kommissionen undskyldte for disse forsinkelser over for klageren. Dens svar til både klageren og Ombudsmanden viste imidlertid også, at den stadig syntes at være af den opfattelse, at behovet for at høre medlemsstaterne giver den ret til at overskride fristerne i forordning 1049/2001 til at besvare begæringer om aktindsigt. Ombudsmanden fremsatte derfor en kritisk bemærkning med hensyn til den anden påstand.
Baggrunden for klagen
1. Denne klage vedrører en begæring om aktindsigt i dokumenter fra medlemsstaterne, som Europa-Kommissionen ("Kommissionen") er i besiddelse af.
2. Klageren er journalist og arbejder i Bruxelles, Belgien, for en amerikansk avis. Den 20. august 2010 indgav klageren en begæring til Kommissionen om aktindsigt i dokumenter vedrørende det »Standard Vederlagsspørgeskema«, der kræves af arbejdsgruppen vedrørende vedtægtens artikel 65.[1] Denne begæring, der blev fremsat i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001[2], vedrørte medlemsstaternes svar på det nævnte spørgeskema. Dataene i disse svar anvendes af Eurostat (dvs. Kommissionen) til at foretage beregninger vedrørende den krævede løntilpasning for tjenestemænd og øvrige ansatte, der arbejder for EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer.
3. Den 10. september 2010 meddelte Kommissionen klageren, at den i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1049/2001 havde besluttet at forlænge fristen for besvarelse af begæringen om aktindsigt med 15 arbejdsdage (dvs. indtil den 1. oktober 2010).
4. Den 1. oktober 2010 meddelte Kommissionen klageren, at de relevante beregninger var baseret på oplysninger fra otte medlemsstater. Den tilføjede, at syv af disse medlemsstater allerede havde indsendt deres besvarelser af spørgeskemaet (dvs. alle de berørte medlemsstater med undtagelse af Spanien). Kommissionen anførte imidlertid endvidere, at den var nødt til at høre de pågældende medlemsstater for at afgøre, om de modsatte sig udbredelsen af deres svar. Kommissionen anførte således, at den ville vende tilbage til klageren så hurtigt som muligt i løbet af den følgende uge.
5. Den 7. og 8. oktober 2010 fremsendte Kommissionen kopier af svarene på spørgeskemaet fra seks medlemsstater, der var berørt af anmodningen, til klageren.
6. Den 13. oktober 2010 meddelte Kommissionen klageren, at Frankrig og Spanien havde gjort indsigelse mod fremlæggelsen af deres svar. Efter Kommissionens opfattelse kunne der derfor ikke gives aktindsigt i disse dokumenter, da "udbredelse ville være til alvorlig skade for beslutningsprocessen, bl.a. på grund af dokumenternes foreløbige og specifikke karakter. Dokumenterne udarbejdes på grundlag af en EU-metode, der er specifikt tilpasset EU's behov og derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med national praksis (artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001)."[3]
7. Den 20. oktober 2010 genfremsatte klageren begæringen over for Kommissionens generalsekretær i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001. Klageren anfægtede i det væsentlige Kommissionens synspunkt om, at udbredelsen af besvarelserne af spørgeskemaet ville være til alvorlig skade for beslutningsprocessen. Klageren hævdede endvidere, at det forhold, at dokumenterne angiveligt var blevet udarbejdet på grundlag af en EU-metode, som var specifikt tilpasset EU's behov, ikke syntes at være omfattet af nogen af undtagelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001.
8. Den 16. november 2010 meddelte Kommissionen klageren, at den i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 havde besluttet at forlænge fristen for at besvare den genfremsatte begæring med 15 arbejdsdage (dvs. indtil den 9. december 2010).
9. Den 9. december 2010 meddelte Kommissionen klageren, at den ikke var i stand til at give ham et endeligt svar på begæringen om aktindsigt, da de "interne konsultationer" stadig var i gang.
10. Den 27. januar 2011 anmodede klageren om en ajourføring vedrørende status for hans genfremsatte begæring.
11. Den 9. februar 2011 gentog klageren sin anmodning om en ajourføring af status for sin genfremsatte begæring.
12. Samme dag meddelte Kommissionen klageren, at han snart ville modtage et svar.
13. Da klageren ikke modtog noget svar på sin genfremsatte begæring, indgav han den 11. juli 2011 denne klage til Ombudsmanden.
Undersøgelsens genstand
14. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af følgende påstande og krav:
Påstande:
(1) Kommissionen gav ikke klageren adgang til Frankrigs og Spaniens svar på det standardspørgeskema om vederlag, som Kommissionen havde sendt til dem med henblik på at forberede sin årlige gennemgang af vederlagene til EU's tjenestemænd og øvrige ansatte.
(2) Ved behandlingen af den nævnte begæring om aktindsigt overholdt Kommissionen ikke de gældende frister i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Påstand:
Kommissionen bør give klageren adgang til Frankrigs og Spaniens svar på det standardspørgeskema om aflønning, som Kommissionen havde sendt til dem.
Undersøgelsen
15. Den 29. juli 2011 anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at afgive udtalelse om ovennævnte påstande og påstande. Ombudsmanden meddelte endvidere Kommissionen, at den havde besluttet at foretage en inspektion af de relevante dokumenter. Kontrolbesøget fandt sted den 26. september 2011, og en kopi af kontrolrapporten blev sendt til klageren.
16. Den 6. oktober 2011 meddelte klageren Ombudsmanden, at Kommissionen samme dag havde fremlagt det spørgeskema, som Spanien havde indsendt[4].
17. Den 19. oktober 2011 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at den ikke havde været i stand til at overholde fristen for afgivelse af udtalelse den 30. september 2011. Kommissionen tilføjede, at den agtede at afgive udtalelse senest den 30. november 2011.
18. Den 11. januar 2012 afgav Kommissionen sin udtalelse, som blev fremsendt til klageren med henblik på dennes bemærkninger. Klageren fremsatte sine bemærkninger den 19. januar 2012.
Ombudsmandens analyse og konklusioner
A. Påstand om manglende aktindsigt i Spaniens og Frankrigs svar på spørgeskemaet om standardvederlag og tilhørende krav
Argumenter fremført for Ombudsmanden
19. I sin udtalelse påpegede Kommissionen, at den havde givet klageren aktindsigt i Frankrigs svar af 28. oktober 2011[5]. Kommissionen gjorde derfor gældende, at påstanden om, at klageren ikke havde fået aktindsigt i Frankrigs og Spaniens svar på spørgeskemaet om standardvederlag og den tilhørende påstand, var blevet uden genstand, da den i mellemtiden havde givet aktindsigt i disse dokumenter.
20. Klageren anfægtede Kommissionens holdning. Han gjorde gældende, at Kommissionens begrundelse for at tilbageholde dokumenterne var mangelfuld, og at det derfor var vigtigt at bemærke dette, for at Kommissionen kunne ændre sin politik i fremtiden. Klageren kritiserede navnlig, at Kommissionen først gav aktindsigt i dokumenterne efter at have modtaget godkendelse fra de spanske og franske myndigheder. Klageren tilføjede, at dette i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke var en acceptabel grund.
Ombudsmandens vurdering
22. Ombudsmanden er af den opfattelse, at påstanden om, at Kommissionen skulle give aktindsigt i Frankrigs og Spaniens svar på standardspørgeskemaet om aflønning, som Kommissionen med rette har foreslået, er blevet uden genstand under de nuværende omstændigheder. Det er klart, at der ikke er behov for, at Ombudsmanden vurderer, om Kommissionen bør offentliggøre de pågældende dokumenter, efter at de faktisk er blevet offentliggjort.
23. Hvad angår påstanden om, at Kommissionen har undladt at udlevere de omhandlede dokumenter, er det korrekt, at den manglende rettidige aktindsigt i dokumenterne i sig selv udgør en fejl eller forsømmelse. Den omstændighed, at Kommissionen efterfølgende gav aktindsigt i de pågældende dokumenter, fjerner ikke nødvendigvis dette tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at de proceduremæssige aspekter af behandlingen af den relevante begæring om aktindsigt er genstand for klagerens anden påstand. Han mener derfor, at det er hensigtsmæssigt at behandle ovennævnte spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen af den anden påstand. Ombudsmanden vil således i det følgende afsnit behandle klagerens argumenter vedrørende de angiveligt forkerte grunde, som Kommissionen anvendte som begrundelse for sin beslutning om at tilbageholde dokumenterne efter udløbet af de gældende frister.
24. På baggrund af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke er grund til yderligere undersøgelser i forbindelse med den første påstand og den dermed forbundne påstand.
B. Påstand om manglende overholdelse af de frister, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001
Argumenter fremført for Ombudsmanden
25. Kommissionen anførte i sin udtalelse, at selv om dialogen med medlemsstaternes myndigheder har tendens til at forlænge behandlingen af genfremsatte begæringer, kan den tid, der er gået i den foreliggende sag, ikke anses for urimelig. Kommissionen erkendte imidlertid, at den ikke havde behandlet klagerens genfremsatte begæring inden for de frister, der er fastsat i forordning 1049/2001. Den tilføjede, at den undskyldte over for klageren for den lange tid, den havde brugt i sine afgørelser af 6. og 28. oktober 2011 vedrørende den genfremsatte begæring.
26. I sine bemærkninger bemærkede klageren, at Kommissionen anerkendte sin overtrædelse af de frister, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001, og undskyldte forsinkelsen. Klageren understregede imidlertid, at Kommissionen skal overholde de frister, der er fastsat i forordning 1049/2001.
27. Ifølge klageren har Kommissionen ingen gyldig grund til at afvise begæringen om aktindsigt, hvis en medlemsstat anmoder Kommissionen om ikke at give aktindsigt i et dokument, der hidrører fra den pågældende medlemsstat, men undlader at meddele årsagerne til dette afslag inden for de gældende frister. Klageren gjorde således kraftigt indsigelse mod, at Kommissionen tilsyneladende nægtede at give aktindsigt i de pågældende dokumenter inden for de gældende frister med den begrundelse, at høringerne af medlemsstaterne stadig var i gang.
28. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke må tilbageholde dokumenter, før en medlemsstat accepterer, at de frigives, uden at give nogen begrundelse herfor. Han tilføjede endvidere, at Kommissionens dårlige behandling af sagen også bidrog til den betydelige forsinkelse i behandlingen af hans anmodning.
Ombudsmandens vurdering
29. Indledningsvis bemærker Ombudsmanden, at forordning 1049/2001 fastsætter princippet om aktindsigt i alle dokumenter, som Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet er i besiddelse af, medmindre den institution, som en begæring om aktindsigt indgives til, kan påvise, at en af undtagelserne i forordningens artikel 4, stk. 1-3, finder anvendelse. Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1049/2001 omfatter dokumenter, som disse institutioner er i besiddelse af, selv om dokumenterne hidrører fra tredjeparter, herunder fra en medlemsstat.
30. For så vidt angår dokumenter fra tredjemand bemærker Ombudsmanden, at institutionen i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001 skal høre tredjemand med henblik på at vurdere, om en undtagelse i stk. 4, stk. 1 eller 2, finder anvendelse, medmindre det er klart, at dokumentet skal eller ikke skal udleveres.
31. For så vidt angår dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat, bestemmer artikel 4, stk. 5, i forordning 1049/2001 imidlertid, at en medlemsstat kan anmode institutionen om ikke at give aktindsigt i et dokument, der hidrører fra den pågældende medlemsstat, uden dens forudgående samtykke.
32. Det skal bemærkes, at Kommissionens skrivelse af 13. oktober 2010, hvori den afviste den oprindelige begæring om aktindsigt, udtrykkeligt støttede sig på undtagelsen i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001, nemlig at udbredelsen ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces. Kommissionen har imidlertid efterfølgende ikke påberåbt sig denne undtagelse igen i forbindelse med den genfremsatte begæring[6]. I stedet ser det ud til, at Kommissionens afslag på at give aktindsigt i de dokumenter, som klageren havde anmodet om, implicit var baseret på en fortolkning af artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1049/2001, hvorefter aktindsigt i dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat, kun var mulig, hvis den pågældende medlemsstat gav sit samtykke til udbredelse. I sit brev til klageren af 6. oktober 2011 fremsatte Kommissionen faktisk følgende erklæring: "Efterdet positive resultat af den nye høring af de spanske myndigheder om det dokument, der hidrører fra denne medlemsstat, er det mig en glæde at kunne meddele Dem, at der kan gives fuld aktindsigt i dette dokument, som er vedlagt [...]. Hvad angår dokumentet fra de franske myndigheder, er den relevante høringsprocedure stadig i gang. Vi er derfor endnu ikke i stand til at give Dem et endeligt svar på Deres anmodning i denne henseende." Ovennævnte konklusion synes desuden at blive bekræftet af Kommissionens henvisning i sin udtalelse til "dialogen med medlemsstaternes myndigheder" som en af årsagerne til den forsinkede behandling af anmodningen.
33. Med hensyn til fortolkningen og konsekvenserne af artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1049/2001 fastslog Domstolen følgende i dommen i sagen Sverige mod Kommissionen [7]:
"85. Hvad angår de processuelle virkninger af den således fortolkede artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 skal det for det første bemærkes, at når gennemførelsen af fællesskabsretlige regler således i fællesskab overlades til institutionen og den medlemsstat, der har gjort brug af den mulighed, der er fastsat i denne bestemmelse, og denne gennemførelse følgelig afhænger af den dialog, der skal føres mellem dem, er de i overensstemmelse med forpligtelsen til loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 10 EF, forpligtet til at handle og samarbejde på en sådan måde, at disse regler anvendes effektivt.
86. Det følger for det første heraf, at en institution, der modtager en begæring om aktindsigt i et dokument, der hidrører fra en medlemsstat, og denne medlemsstat, når institutionen har meddelt medlemsstaten denne begæring, straks skal indlede en reel dialog om den eventuelle anvendelse af de undtagelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001, idet der navnlig skal tages hensyn til behovet for at give institutionen mulighed for at tage stilling inden for de frister, inden for hvilke den i henhold til forordningens artikel 7 og 8 skal træffe afgørelse om begæringen om aktindsigt.
87. Dernæst bemærkes, at hvis den pågældende medlemsstat efter en sådan dialog modsætter sig udbredelsen af det pågældende dokument, er den i modsætning til, hvad Retten fastslog i den appellerede doms præmis 59, forpligtet til at begrunde denne indsigelse med henvisning til disse undtagelser.
88. Institutionen kan ikke acceptere en medlemsstats indsigelse mod udbredelsen af et dokument, der hidrører fra denne stat, hvis indsigelsen slet ikke er begrundet, eller hvis begrundelsen ikke er anført i henhold til undtagelserne i artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001. Hvis medlemsstaten på trods af institutionens udtrykkelige anmodning herom til medlemsstaten stadig ikke giver institutionen en sådan begrundelse, skal institutionen, hvis den finder, at ingen af disse undtagelser finder anvendelse, give aktindsigt i det dokument, der er begæret aktindsigt i."(fremhævelse tilføjet)
34. Desuden fremgår det også klart af retspraksis, at de frister, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001 for behandling af begæringer om aktindsigt, er obligatoriske[8].
35. Den omstændighed, at institutionen har indledt en dialog med den medlemsstat, hvorfra det ønskede dokument hidrører, giver således ikke institutionen ret til at overskride de frister, der er fastsat i forordning nr. 1049/2001. Kommissionen er under alle omstændigheder fortsat forpligtet til at træffe afgørelse om en begæring om aktindsigt inden for de nævnte frister, enten ved at give aktindsigt eller ved på grundlag af en eller flere af de undtagelser, der er anført i artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001, at forklare, hvorfor der ikke kan gives aktindsigt.
36. I den foreliggende sag udløb fristen for behandling af den genfremsatte begæring den 9. december 2010. Kommissionen gav imidlertid først aktindsigt i de ønskede dokumenter den 6. og 28. oktober 2011. Kommissionen har ikke selv bestridt, at den har overskredet de gældende frister.
37. Med hensyn til klagerens argument om, at Kommissionens dårlige behandling af hans anmodning bidrog til den betydelige forsinkelse, bemærker Ombudsmanden følgende. Som det fremgår af rapporten om inspektionen af sagen, meddelte Kommissionens repræsentanter Ombudsmandens repræsentanter under inspektionen, at den genfremsatte begæring ikke var blevet behandlet i hvert fald siden februar 2011, indtil Ombudsmanden indledte denne undersøgelse. Kommissionens repræsentanter anførte, at dette skyldtes vanskeligheder med at prioritere sagerne. De tilføjede, at den tjenestegren i Kommissionen, der behandlede genfremsatte begæringer, havde fået tildelt yderligere en medarbejder omtrent på tidspunktet for Ombudsmandens inspektion.
38. Ombudsmanden bemærker, at en institution ikke kan påberåbe sig personalemangel eller andre interne vanskeligheder som begrundelse for ikke at overholde de forpligtelser, der påhviler den i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001. Institutionerne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at kunne udføre deres opgaver.[9] Kommissionens opfattelse af, at den havde vanskeligt ved at prioritere sagerne, og at den ikke havde tilstrækkeligt personale, kan derfor ikke accepteres som en gyldig begrundelse for dens manglende overholdelse af fristerne i forordning 1049/2001.
39. På baggrund af ovenstående konkluderer Ombudsmanden, at Kommissionen har begået et tilfælde af fejl eller forsømmelser ved ikke at overholde de frister, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001. Ombudsmanden konkluderer endvidere, at det forhold, at Kommissionen ikke havde afsluttet høringsprocessen med de berørte medlemsstater inden fristens udløb, var en utilstrækkelig grund til ikke at give aktindsigt i de dokumenter, som klageren havde anmodet om. Desuden kan Kommissionen ikke påberåbe sig personalemangel eller andre interne vanskeligheder som begrundelse for ikke at overholde de frister, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001.
40. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen har undskyldt forsinkelsen. Kommissionens undskyldning vedrører imidlertid kun den lange tid, der er gået mellem den genfremsatte begæring og dens svar. Den synes ikke at vedrøre årsagen til denne forsinkelse, dvs. det forhold, at Kommissionen accepterede, at høringen af de berørte medlemsstater tog flere måneder. Det fremgår faktisk af Kommissionens skrivelser af 6. og 28. oktober 2011 og af dens udtalelse i den foreliggende sag, at Kommissionen stadig synes at mene, at behovet for at høre medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 berettiger den til at overskride de frister, der er fastsat i forordning nr. 1049/2001 for besvarelse af begæringer om aktindsigt. Som Domstolen imidlertid har fastslået i ovennævnte dom i sagen Sverige mod Kommissionen[10], er denne antagelse helt ubegrundet. Der er således en klar risiko for, at Kommissionens tilgang kan føre til forsinkelser i lignende sager i fremtiden. På baggrund af ovenstående finder Ombudsmanden det derfor hensigtsmæssigt at fremsætte en kritisk bemærkning i den foreliggende sag.
C. Konklusioner
På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion og kritiske bemærkning:
Der er ingen grund til yderligere undersøgelser i forbindelse med den første påstand og den dermed forbundne påstand.
Hvad angår den anden påstand skal det bemærkes, at institutionerne er forpligtet til at behandle begæringer om aktindsigt inden for de korte frister, der er fastsat i forordning nr. 1049/2001. Det er åbenbart, at Kommissionen ikke har overholdt fristerne i den foreliggende sag i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt i Frankrigs og Spaniens svar på standardspørgeskemaet om vederlag. Dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.
Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.
Hoteller i nærheden af P. Nikiforos Diamandouros
Udfærdiget i Strasbourg, den 23. maj 2012
[1] Vedtægtens artikel 65, stk. 1, fastsætter følgende: "Rådetreviderer hvert år vederlagene til Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte. Denne revision finder sted i september på grundlag af en fælles rapport fra Kommissionen på grundlag af et fælles indeks udarbejdet af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor efter aftale med medlemsstaternes nationale statistiske kontorer indekset skal afspejle situationen pr. 1. juli (1) i hvert af Fællesskabernes lande. I forbindelse med denne revision overvejer Rådet, om der som led i Fællesskabernes økonomiske og sociale politik skal foretages en tilpasning af vederlagene. Der tages særligt hensyn til eventuelle lønstigninger i den offentlige administration og til behovet for ansættelse."
[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
[3] I artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001 fastsættes følgende: "Medhensyn til dokumenter fra tredjemand rådfører institutionen sig med tredjemanden for at vurdere, om en undtagelse i stk. 1 eller 2 finder anvendelse, medmindre det er klart, at dokumentet skal eller ikke skal udleveres."
[4] Efter anmodning fra Ombudsmandens tjenestegrene fremsendte Kommissionens tjenestegrene den 19. april 2012 en kopi af Kommissionens følgebrev.
[5] Efter anmodning fra Ombudsmandens tjenestegrene fremsendte Kommissionens tjenestegrene den 19. april 2012 en kopi af Kommissionens følgebrev.
[6] Det er temmelig tvivlsomt, om den nævnte undtagelse overhovedet kunne finde anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor Kommissionen accepterede at offentliggøre svarene på spørgeskemaet fra seks medlemsstater og nægtede at give aktindsigt i svarene fra to andre medlemsstater. Det er faktisk vanskeligt at se, hvorfor udbredelsen af svarene fra seks medlemsstater ikke ville være til alvorlig skade for beslutningsprocessen, mens udbredelsen af svarene fra Spanien og Frankrig ville.
[7] Se sag C-64/05 P, Sverige mod Kommissionen, Sml. 2007 I, s. 11389, præmis 85-89. Se også Rettens meget nylige dom i sag T-59/09, Tyskland mod Kommissionen, dom af 14. februar 2012 (endnu ikke offentliggjort), som bekræfter og videreudvikler Domstolens tidligere retspraksis.
[8] Jf. f.eks. dom af 19. januar 2010, Co-Frutta mod Kommissionen (forenede sager T-355/04 og T-446/04, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), hvori det i præmis 56 blev fastslået, at "[d]enfrist på 15 arbejdsdage – som kan forlænges – inden for hvilken institutionen skal besvare den genfremsatte begæring, jf. artikel 8, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1049/2001, er obligatorisk".
[9] Jf. f.eks. i forbindelse med begæringer om aktindsigt generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse i sag C-139/07 P, Kommissionen mod Technische Glaswerke Ilmenau, Sml. 2010 I, s. 5885, punkt 64 og 65, og generaladvokat Légers forslag til afgørelse i sag C-353/01 P, Mattila mod Rådet for Den Europæiske Union, Sml. 2004 I, s. 1073, punkt 74.
[10] Jf. dommens præmis 86 (nævnt ovenfor i punkt 32), hvorefter Kommissionen og medlemsstaten skal indlede en reel dialog om en eventuel udbredelse af de dokumenter, der begæres aktindsigt i, "under særlig hensyntagen til behovet for at sætte institutionen i stand til at tage stilling inden for de frister, inden for hvilke den i henhold til forordningens artikel 7 og 8 skal træffe afgørelse om begæringen om aktindsigt".