Klagen til Den Fælles Afviklingsinstans

1. I april 2018 kontaktede klageren Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) og gjorde indsigelse mod afviklingsafgørelsen fra en spansk bank, som klageren var aktionær i. Selskabet anmodede ligeledes om tilbagebetaling af den pris, det havde betalt for sine aktier, eller, hvis dette ikke var muligt, om levering af aktier i den bank, der havde erhvervet det i forbindelse med afviklingen.

2. Den 6. november 2018 kontaktede klageren SRB igen og gentog sin anmodning om godtgørelse, der blev sendt til SRB i april 2018.

3. Den 13. november 2018 udtrykte klageren interesse i at udøve sin ret til at blive hørt og sendte dokumenter, der beviste hans identitet og adkomst til aktierne i den bank, der var under afvikling.

Den Fælles Afviklingsinstans' svar

4. Den 27. november 2018 besvarede SRB klagerens e-mails af 6. november 2018 og 13. november 2018.

5. Med hensyn til anmodningen om tilbagebetaling meddelte Afviklingsinstansen klageren, at den ikke havde kompetence til at indrømme ham tilbagebetaling af det beløb, der var betalt for hans aktier. Den underrettede også klageren om, at SRB den 2. august 2018 havde offentliggjort sin foreløbige afgørelse om ikke at yde kompensation til dem, der var berørt af afviklingen, og havde indledt en høringsprocedure for dem, der var berørt, inden den vedtog sin endelige afgørelse i sagen.

6. Med hensyn til den efterfølgende interessetilkendegivelse i at udøve sin ret til at blive hørt meddelte Afviklingsinstansen klageren, at den ikke var blevet indrømmet aktindsigt, eftersom den havde fundet sted efter fristen, der udløb den 14. september 2018.

Klageren var ikke tilfreds med SRB's svar og indgav en klage til Ombudsmanden, og SRB hævdede, at han ved at kontakte SRB i april 2018 allerede havde udtrykt interesse for at blive hørt inden fristens udløb.

Den Europæiske Ombudsmands konklusioner

7. Det fremgår af korrespondancen mellem SRB og klageren, at SRB har svaret tilstrækkeligt og meddelt klageren, at hans interessetilkendegivelser ikke kunne tages i betragtning. Selv om klageren hævder at have udtrykt interesse i april 2018, fremgår det af analysen af den korrespondance, der blev fremsendt sammen med klagen, at klageren ikke gav udtryk for interesse i at udøve sin ret til at blive hørt i april 2018, men for første gang den 13. november 2018. Klagerens påstand er derfor ubegrundet. Selv hvis det antages, at klageren havde henvist til retten til at blive hørt i april, kunne dette under alle omstændigheder ikke være høringsproceduren forud for den endelige afgørelse om kompensation til de berørte, eftersom Afviklingsinstansen meddelte, at den ville indlede proceduren den 2. august 2018.

8. Henset til kendetegnene ved den høringsproces, som Afviklingsinstansen har indledt i den foreliggende sag, og de berørte parters interesse i at opnå en endelig afgørelse så hurtigt som muligt, er det rimeligt, at Afviklingsinstansen kan fastsætte frister for de berørte parters tilkendegivelser af interesse i at deltage i høringsprocessen.

9. På grundlag af oplysningerne i klagen kan der ikke konstateres fejl eller forsømmelser i denne sag [1].

Lambros Papadias

Undersøgelseschef – Kontor 3

Udfærdiget i Strasbourg, den 14.1.2019.

[1] Denne klage er blevet behandlet ved delegeret behandling af sager i overensstemmelse med artikel 11 i Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser.