Søg efter undersøgelser

Den Europæiske Ombudsmand har længe betragtet "svingdørssager", hvor offentlige tjenestemænd flytter til den private sektor, som et fænomen, der potentielt kan skade den offentlige tillid, hvis de ikke håndteres korrekt.

Denne undersøgelse af egen drift har til formål at undersøge, hvordan Den Europæiske Centralbank (ECB) håndterer svingdørssager, hvor bankens egne medarbejdere flytter.

I betragtning af ECB's rolle i forbindelse med sikring af prisstabilitet og tilsyn med kredit- og finansieringsinstitutter kan alle (tidligere) ECB-medarbejdere, som flytter over til private kredit- og finansieringsinstitutter, navnlig dem, der er under ECB's tilsyn, medføre en risiko for interessekonflikter og skade på bankens omdømme samt forårsage offentlig bekymring.

Ombudsmanden vurderede i forbindelse med sin undersøgelse en specifik sag, der havde givet anledning til offentlig bekymring, og behandlede tillige 26 sager om anmodninger fra medarbejdere, der ønskede at tiltræde en stilling i erhvervslivet, enten mens de var på orlov uden løn eller efter fratrædelse af deres stilling hos ECB. I alle undtagen en af de undersøgte sager flyttede ECB-medarbejdere over til den private sektor, herunder enheder og banker, der er under ECB's tilsyn.

Ombudsmanden konkluderede, at ECB bør have en mere håndfast tilgang til svingdørssager, hvor dens (tidligere) medarbejdere på mellemniveau og højtstående medarbejdere flytter over til den private sektor, navnlig inden for den finansielle sektor.

For at afhjælpe de mangler, der opstod i de enkelte sager, og mere generelt i forhold til hvordan ECB tackler denne udfordring, fremlagde Ombudsmanden en række forslag til, hvordan ECB kan stramme sine regler, herunder i forbindelse med den igangværende revision af ECB's etiske rammer.

ECB bør navnlig udvide anvendelsesområdet for de medarbejdere, der er underlagt skærpede varslingskrav og/eller krav om en karensperiode, eller vælge et generelt minimumskrav for alt personale svarende til bestemmelserne i EU's personalevedtægt om at tiltræde stillinger i erhvervslivet efter fratrædelse.

ECB bør også forlænge forbuddet mod, at tidligere højtstående ECB-medarbejdere må varetage lobbyvirksomhed for deres tidligere kolleger, fra seks måneder til ét år.

ECB bør yderligere forbedre sin overvågning af, om (tidligere) medarbejdere overholder de af ECB pålagte etiske forpligtelser og betingelser, f.eks. ved at offentliggøre betingelserne for godkendelse af tidligere højtstående medarbejderes aktiviteter efter deres fratrædelse, således at der kan gøres opmærksom på påståede tilsidesættelser.

Ombudsmanden foreslog endvidere, at hvis ECB finder, at en anmodning fra en medarbejder om at tiltræde en stilling i erhvervslivet, mens vedkommende er på orlov uden løn, indebærer risici, der ikke kan begrænses ved hjælp af rimelige restriktioner, eller når restriktioner ikke kan overvåges eller håndhæves effektivt, bør den ikke tillade en sådan anmodning.

 

Klagen vedrørte Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) afvisning af at give offentlig adgang til afstemningsprotokollerne i dets tilsynsråd (bestyrelse) om to udkast til henstillinger om overtrædelse af EU-retten (BUL). EBA kan fremsætte henstillinger vedrørende brud på EU-lovgivningen efter at have foretaget undersøgelser af nationale tilsynsmyndigheders potentielle overtrædelser af EU-lovgivningen. Det pågældende udkast til henstillinger om overtrædelser af EU-retten var rettet til tilsynsmyndighederne i Malta, Danmark og Estland og vedrørte påstået hvidvaskning af penge fra Maltas Pilatus Bank og den estiske filial af den Danmarks Danske Bank.

Klageren hævdede også, at der var interessekonflikter, da han havde mistanke om, at medlemmer af bestyrelsen, der repræsenterede de nationale tilsynsmyndigheder i Malta, Danmark og Estland, havde deltaget i de relevante afstemninger.

Som svar på Ombudsmandens foreløbige vurdering af sagen offentliggjorde EBA de to pågældende afstemningsprotokoller. Ombudsmanden hilste dette skridt velkommen og mente, at EBA ved at offentliggøre dokumenterne løste dette aspekt af klagen. Ombudsmanden er af den opfattelse, at offentliggørelse af sådanne afstemningsprotokoller er med til at sikre, at EBA's bestyrelsesmedlemmer handler uafhængigt og i EU's interesse. Hun opfordrer EBA til at gøre det fremover.

Med hensyn til interessekonfliktspørgsmålet afslørede inspektionen af dokumenter fra Ombudsmandens undersøgelseshold, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer faktisk havde stemt om, hvorvidt EBA skulle fremsætte en henstilling om overtrædelse af EU-retten vedrørende sine respektive tilsynsmyndigheder. Mens EBA sagde, at de gældende regler på det tidspunkt ikke forudså, at et medlem af bestyrelsen blev udelukket fra at stemme, mente Ombudsmanden, at kravet om at handle uafhængigt og i EU's interesse betød, at bestyrelsesmedlemmerne ikke skulle have stemt.

Da EBA i januar 2020 vedtog en ny forretningsorden for sin bestyrelse og en ny politik vedrørende interessekonflikter for ikke-ansatte, som synes at forhindre, at interessekonfliktsituationen opstår igen, mener Ombudsmanden, at ingen yderligere undersøgelser er berettigede på dette tidspunkt. Hun afsluttede derfor undersøgelsen og glædede sig igen over de betydelige fremskridt, der er gjort som følge af EBA's styrende organers parathed til at omfavne større gennemsigtighed.