Klagen til Europa-Kommissionen

1. Klageren repræsenterer en gruppe ^[1] ungarske statsborgere, som indgik aftaler om realkreditlån med ungarske banker. Disse lån blev indgået i form af officielt bekræftede dokumenter i Ungarn og i henhold til ungarsk lovgivning. Efter at være stødt på problemer med de pågældende banker (manglende overførsel af hele lånebeløbet) henvendte klageren sig til de slovakiske domstole for at få udstedt europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokumenter ^[2] (i det følgende benævnt »EEO«) med henblik på at få dem fuldbyrdet i Ungarn.

2. Med henblik herpå gav klageren møde for en slovakisk notar, som tog erklæringerne og fremlagde dem i et officielt bekræftet dokument i overensstemmelse med slovakisk ret. Hun anmodede derefter en slovakisk domstol om at attestere disse handlinger som en EEO.

3. De slovakiske domstole afviste en sådan attestering med den begrundelse, at betingelserne i forordning (EF) nr. 805/2004 ^[3] for udstedelse af en europæisk tvangsfuldbyrdelseskendelse for ubestridte krav (i det følgende benævnt »forordningen«) ikke var opfyldt, navnlig kravet i artikel 3, stk. 1, litra d), om, at det officielt bekræftede dokument skal indeholde debitors udtrykkelige samtykke til kravet ^[4] (i det følgende benævnt »afgørelsen«).

4. I august 2017 indgav klageren en klage til Kommissionen med den begrundelse, at den slovakiske domstol burde have udstedt attesterne.

Kommissionens svar til klageren

5. I september 2017 svarede Kommissionen, at debitor ikke havde accepteret kravet i de officielt bekræftede dokumenter, der var udstedt i Slovakiet, og at afslaget på attestering derfor ikke var i strid med forordningen.

6. I sit svar gjorde klageren gældende, at Kommissionen burde pålægge den slovakiske domstol at udstede de ønskede attester og godtgøre hende udgifterne til oversættelse af dens afgørelse.

7. I oktober 2017 erklærede Kommissionen, at "(...) (forordning (EF) nr. 805/2004) er klart i denne henseende, at det officielt bekræftede dokument kan attesteres som en [n] EEO, hvis det indeholder debitors udtrykkelige samtykke til kravet. En sådan attestering kan kun foretages af de myndigheder, der er udpeget til dette formål af den medlemsstat, hvor dette officielt bekræftede dokument, der indeholder nævnte udtrykkelige samtykke, er udarbejdet. I [klagerens] tilfælde er en sådan aftale angiveligt udtrykt i de officielt bekræftede dokumenter, der er udarbejdet i Ungarn, og derfor er det kun de ungarske myndigheder, der er udpeget til dette formål, der har kompetence til at træffe afgørelse om deres certificering som EEO'er. Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i Slovakiet, indeholder ikke en sådan debitor´-aftale og kan derfor slet ikke attesteres som EEO'er". Endelig meddelte Kommissionen klageren, at den i henhold til traktaterne "ikke har beføjelse til direkte at påvirke retslige procedurer i medlemsstaterne, navnlig ved at forpligte retslige myndigheder til at træffe eller omstøde afgørelser".

8. I november 2017 insisterede klageren på, at Kommissionen skulle træffe foranstaltninger, og gentog sine tidligere påstande. Til gengæld bekræftede Kommissionen sin holdning.

9. Klageren, der var utilfreds med dette svar, henvendte sig til Ombudsmanden i maj 2018 og hævdede, at Kommissionen i) burde erklære den slovakiske domstols afgørelse for at være i strid med forordning (EF) nr. 805/2004 og ii) forpligte nævnte domstol til at betale for oversættelsesomkostningerne i forbindelse med dens afgørelse.

Den Europæiske Ombudsmands konklusioner

10. Ombudsmanden bemærker, at debitor for at attestere et ubestridt krav som en EEO skal give sit udtrykkelige samtykke hertil i et officielt bekræftet dokument i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, litra d). Desuden skal et ubestridt krav registreres som et officielt bekræftet dokument af myndighederne i den medlemsstat, hvor det har sin oprindelse.  

11. Da de officielt bekræftede dokumenter, der blev udstedt i Slovakiet, ikke indeholdt nogen udtrykkelig aftale fra debitors side, kunne de ikke attesteres som EEO'er. I denne henseende er Kommissionens forklaring både rimelig og korrekt.

12. Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen fungerer som traktaternes vogter. I denne rolle kan Kommissionen imidlertid ikke ophæve en national domstols dom eller udstede et påbud til den pågældende domstol om at handle på en bestemt måde. Kommissionens holdning til klagerens påstande var således korrekt og i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den ved traktaterne.  

13. På grundlag af ovenstående betragtninger finder Ombudsmanden, at der ikke er begået fejl eller forsømmelser ^[5] i denne sag.

Lambros Papadias

Forespørgselschef - Kontor 3

Strasbourg, den 8. oktober 2018

[1] Klageren repræsenterer 118 individuelle sager, der behandles af Ombudsmanden i fællesskab under dette klagenummer.

[2] Det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument er en enkel procedure, der kan anvendes i forbindelse med ubestridte grænseoverskridende krav. Denne procedure giver mulighed for, at en retsafgørelse om et ubestridt krav, der er truffet i én medlemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat.

[3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 15).

[4] Artikel 3, stk. 1, har følgende ordlyd: "1. Denne forordning finder anvendelse på retsafgørelser,

forlig og officielt bekræftede dokumenter vedrørende ubestridte krav. Et krav anses for ubestridt, hvis: (...) d) debitor udtrykkeligt har givet sit samtykke hertil i et officielt bekræftet dokument."

[5] Denne klage er blevet behandlet i henhold til delegeret sagsbehandling i overensstemmelse med artikel 11 i Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser.