Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Søg efter undersøgelser

Tekstsøgning

Dokumenttype

Den vedrørte institution

Grundlag for afslutning af undersøgelsen

Sagsnummer

Sprog

Tidsrum

Nøgleord

Eller forsøg gamle nøgleord (før 2016)

Viser 1 - 20 af 198 resultater

Afgørelse i OI/5/2020/MHZ om funktionen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex’) klagemekanisme for påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder og den rolle, som den ansvarlige for grundlæggende rettigheder spiller

Tirsdag | 15 juni 2021

Ombudsmanden indledte en undersøgelse på eget initiativ for at undersøge, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) håndterer påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder gennem sin ”klagemekanisme”, og se nærmere på Frontex’ ansvarlige for grundlæggende rettigheders rolle og uafhængighed i denne henseende.

I forbindelse med en tidligere undersøgelse anbefalede Ombudsmanden, at der blev oprettet en uafhængig mekanisme til behandling af klager over Frontex-operationer. Klagemekanismen blev godkendt af EU-lovgiverne og blev operationel i 2016.

Gennem klagemekanismen behandler Frontex klager fra enkeltpersoner, der mener, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket i forbindelse med Frontex-operationer. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheders rolle er at behandle klager over Frontex-medarbejderes handlinger direkte og at sikre, at klager over ansatte hos nationale myndigheder, der er involveret i Frontex-operationer, behandles korrekt af de relevante myndigheder.

Denne undersøgelse havde til formål at vurdere, hvordan Frontex har gennemført nye regler vedrørende klagemekanismen og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, som trådte i kraft i november 2019. Den søgte ligeledes at vurdere klagemekanismens generelle effektivitet på baggrund af bekymringer i offentligheden over krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med Frontex-operationer.

Siden oprettelsen har klagemekanismen behandlet et meget lavt antal klager, og der er endnu ikke indgivet klager over Frontex-medarbejderes handlinger. Mellem 2016 og januar 2021 havde den ansvarlige for grundlæggende rettigheder modtaget 69 klager, hvoraf 22 kunne antages til behandling. I forbindelse med operationer med medarbejdere fra forskellige organer, som er ansvarlige over for forskellige myndigheder, kan det være vanskeligt for potentielle klagere at identificere de formodede gerningsmænd og forstå, hvordan og til hvem de kan indberette påståede krænkelser, og indgive klage gennem de relevante kanaler.

I denne undersøgelse gennemgik Ombudsmanden ligeledes klager, der var behandlet af klagemekanismen, og identificerede forskellige potentielle mangler, som kan gøre det vanskeligere for enkeltpersoner at indberette påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder og indgive klage. Ombudsmandens undersøgelse viste også forsinkelser i Frontex’ gennemførelse af dets nye forpligtelser vedrørende klagemekanismen og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder.

På grundlag af undersøgelsen fremsætter Ombudsmanden en række forslag til forbedringer for Frontex med henblik på at forbedre adgangen til klagemekanismen for potentielle ofre for krænkelser af de grundlæggende rettigheder og styrke ansvarligheden i forbindelse med Frontex-operationer og alle dem, der er involveret heri. Disse omfatter forslag til, hvordan det kan gøres lettere for potentielle ofre for krænkelser af de grundlæggende rettigheder at kende klagemulighederne og indberette hændelser, samt forslag til, hvordan klager kan behandles og følges op.

Afgørelse i sag 320/2021/DDJ og 599/2021/DDJ om afslag fra Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) på aktindsigt i dokumenter vedrørende dets interaktioner med to virksomheder, der har leveret en dataanalyseplatform

Mandag | 14 juni 2021

Sagerne vedrørte to begæringer om aktindsigt i dokumenter med nærmere oplysninger om Europols kontraktforhold og kommunikation med to virksomheder, der har leveret en dataanalyseplatform til agenturet. Europol gav helt eller delvis afslag på aktindsigt i de fleste af de dokumenter, der blev identificeret i den første begæring, idet Europol hovedsagelig gjorde gældende, at udbredelsen ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed. Europol gav afslag på aktindsigt i alle de dokumenter, der blev identificeret i den anden begæring, af hensyn til den offentlige sikkerhed og agenturets interne beslutningsproces.

På grundlag af en gennemgang af de ønskede dokumenter fandt Ombudsmanden, at de fleste af de oplysninger, de indeholdt, ville kunne skade beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed, hvis de blev videregivet. Ombudsmanden fandt ikke, at der var grundlag for at fortsætte undersøgelsen for så vidt angår de meget begrænsede oplysninger, der ikke var omfattet af denne undtagelse.

Ombudsmanden konstaterede en række mangler i den måde, hvorpå Europol havde behandlet sagen, men konkluderede overordnet set, at Europol ikke havde gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser ved at give afslag på aktindsigt i de omhandlede dokumenter.

Decision in case 964/2020/JN on how the European Commission evaluated a tender in a public procurement procedure for the translation of a report on the judicial reform in Cyprus

Tirsdag | 11 maj 2021

The case concerned the European Commission´s decision to reject a tender in a public procurement procedure for the translation of a report on the judicial reform in Cyprus. The complainant considered that the Commission had been wrong in rejecting his tender because it considered he did not meet the specifications for the required experience. In the complainant’s view, the Commission should have asked him for clarifications.

The Ombudsman found that the Commission acted reasonably, and closed the inquiry finding no maladministration. She trusts that, going forward, the Commission will ensure that unsuccessful tenderers receive an adequate explanation of the reasons why their tender has been rejected, without having to ask for clarification.

Decision in case 380/2020/VB on alleged irregularities in the selection procedure for the European prosecutor of one EU Member State

Onsdag | 28 april 2021

The case concerned the selection procedure for appointing a European prosecutor, part of the ‘College’ of the European Public Prosecutor’s Office (EPPO). The complainant is an unsuccessful candidate, who considered that there were irregularities in the selection procedure and the ad hoc ‘selection panel’s’ opinion to exclude his candidature for the position. In addition, the complainant did not receive a reply to concerns he raised.

In the course of the inquiry, the Ombudsman’s inquiry team took the view that there was a lack of clarity around possible review procedures and made a proposal for a solution and a suggestion for improvement to the Council of the EU. The Council rejected the proposals.

The selection procedure for the posts of European prosecutors lacks any mechanism providing for acts or omissions of the selection panel to be reviewed. There is clearly an accountability vacuum and the Council has missed an opportunity to enhance public trust in and the legitimacy of the selection procedure for these important posts. The solution proposal and suggestion for improvement would have helped address these shortcomings.

As the selection panel is not an EU body, which can be subject to an inquiry of the Ombudsman, and both the Council and Commission have refused to take responsibility for the actions of the panel, the Ombudsman considers that no further inquiries are justified and closes the case.

Afgørelse i sag 2272/2019/MIG om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejdes (Europols) offentlige dokumentregister

Torsdag | 04 februar 2021

Klageren mente ikke, at Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejdes (Europols) offentlige dokumentregister overholder EU's regler om aktindsigt.

Ombudsmanden roste Europols hidtidige bestræbelser på at oprette et dokumentregister og noterede sig registerets særegne karakteristika, men konkluderede, at der også var plads til forbedringer. Hun foreslog derfor, at Europol ajourførte sit register i henhold til visse principper.

Europol var enig i Ombudsmandens forslag og gav tilsagn om at tage specifikke skridt til på kort og mellemlang sigt at gennemføre forslaget. Ombudsmanden udtrykte tilfredshed med Europols beslutning om at acceptere hendes forslag til en løsning og afsluttede undersøgelsen.

Afgørelse i sag 2273/2019/MIG om Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex') offentlige dokumentregister

Onsdag | 03 februar 2021

Sagen omhandlede Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex') offentlige dokumentregister. Klageren kontaktede Frontex og fremførte, at agenturets dokumentregister ikke var i overensstemmelse med EU's regler om aktindsigt, og at Frontex ikke havde medtaget oplysninger om følsomme dokumenter i sine årlige rapporter om aktindsigt. Klageren var desuden uenig i Frontex' politik om, at ikke-EU-borgere ikke under normale omstændigheder har ret til at anmode om aktindsigt. Frontex besvarede klageren men påtog sig ikke at foretage nogen ændringer.

Ombudsmanden roste Frontex' hidtidige bestræbelser på at oprette et dokumentregister og noterede sig registerets særegne karakteristika, men konkluderede, at der også var plads til forbedringer. Hun foreslog derfor, at Frontex ajourførte sit register i henhold til visse principper. Derudover foreslog hun, at Frontex offentliggjorte de af agenturets følsomme dokumenter, der ikke var medtaget i registeret, i henhold til de gældende regler.

Frontex var enig i Ombudsmandens forslag og forelagde en række skridt, som agenturet ville tage for på kort, mellemlang og lang sigt at gennemføre forslaget. Ombudsmanden udtrykte tilfredshed med Frontex' afgørelse om at acceptere hendes løsningsforslag, og eftersom hun konkluderede, at der ikke forelå nogen fejl eller forsømmelser vedrørende agenturets behandling af anmodninger om aktindsigt fra ikke-EU-borgere, afsluttede hun undersøgelsen.