Sagen vedrørte et udbud afholdt af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) vedrørende levering af beklædningsudstyr til Frontex-medarbejdere. Klageren, en virksomhed, der også deltog i udbudsproceduren, gav udtryk for betænkeligheder over for Frontex med hensyn til tildelingen af kontrakten til den vindende virksomhed. Mere specifikt hævdede klageren, at Frontex burde have afvist det vindende tilbud på grund af tilbudsgiverens påståede finansielle vanskeligheder og dens mangler i gennemførelsen af en anden kontrakt, samt fordi det tilbud, den havde afgivet, efter klagerens opfattelse var unormalt lavt.

Ombudsmanden fandt, at Frontex havde foretaget en korrekt kontrol af den valgte tilbudsgivers støtteberettigelse i overensstemmelse med de gældende regler. Hun fandt desuden, at Frontex' vurdering af, at det valgte bud ikke var unormalt lavt, var rimelig og i overensstemmelse med de gældende regler.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Denne sag vedrørte Europa-Kommissionens behandling af en journalists anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende en arbejdsrejse til Israel foretaget af Kommissionens koordinator for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv. Kommissionen afviste at bekræfte eller benægte eksistensen af sådanne dokumenter under henvisning til EU's databeskyttelsesregler. Den hævdede, at selv en anerkendelse af eksistensen af sådanne dokumenter ville svare til en overførsel af personoplysninger uden behov for et specifikt formål i offentlighedens interesse, hvilket den konkluderede, at klageren ikke havde påvist.

Under undersøgelsen bekræftede Kommissionen over for Ombudsmandens undersøgelseshold, at rejsen havde fundet sted, og at den havde dækket udgifterne til denne rejse, hvorved de centrale problemer med gennemsigtighed, som klageren havde rejst, var blevet løst.

Ombudsmanden fandt, at der var en offentlig interesse i offentlig kontrol med koordinatorens faglige aktiviteter i betragtning af rollens synlighed og emnets følsomhed. Efter at Kommissionen havde bekræftet arbejdsrejsen, og at den havde dækket omkostningerne i overensstemmelse med de gældende regler, fandt Ombudsmanden imidlertid, at offentlighedens interesse i at kontrollere koordinatorens erhvervsmæssige aktiviteter var opfyldt.

Ombudsmanden fremsatte imidlertid et forslag til forbedring til Kommissionen, nemlig at den proaktivt bør offentliggøre sammendrag af koordinatorens officielle aktiviteter, herunder oplysninger om arbejdsrejser, for at øge gennemsigtigheden.

Ombudsmanden afsluttede sagen og konkluderede, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i mødereferater fra bestyrelsen for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Europol identificerede to dokumenter som værende omfattet af anmodningen og gav delvis aktindsigt. I den forbindelse påberåbte den sig seks undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og gjorde gældende, at fuld udbredelse kunne være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og internationale forbindelser, privatlivets fred og den enkeltes integritet, juridisk rådgivning, formålet med revisioner og Europols igangværende og afsluttede beslutningsprocesser.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse, og hendes undersøgelseshold undersøgte de pågældende dokumenter. Efter denne inspektion var Ombudsmanden ikke overbevist af anvendelsen af de undtagelser fra aktindsigt, som Europol har påberåbt sig. Ombudsmanden fremsatte derfor et forslag til en løsning og anmodede Europol om at genoverveje sin holdning til anmodningen med henblik på at give bredere adgang og give yderligere begrundelse for eventuelle resterende redigeringer.

Som svar forpligtede Europol sig til at øge detaljeringsgraden i de offentligt tilgængelige sammendrag af resultatet af bestyrelsesmøderne og delte sammendraget af bestyrelsesmødet den 25.-26. juni 2025, som følger Europols nye tilgang, med Ombudsmanden. Europol gav imidlertid ikke en bredere adgang til de omhandlede detaljerede mødereferater, da Europol fandt, at en generel formodning om hemmeligholdelse ville finde anvendelse på dem for at beskytte fortroligheden af drøftelserne. 

Ombudsmanden glædede sig over den større grad af proaktiv gennemsigtighed med hensyn til sammendrag af bestyrelsesmøder, som Europol offentliggør. Når dette er sagt, beklagede Ombudsmanden, at Europol ikke gav bredere adgang til de omtvistede mødereferater eller gav en begrundelse for, hvorfor der ikke kunne gives yderligere adgang som svar på hendes løsningsforslag. I stedet anvendte Europol en generel formodning om hemmeligholdelse, som Ombudsmanden var uenig i. Ombudsmanden mente ikke, at yderligere undersøgelser er berettigede i denne sag, men mindede om, at Europol bør give ansøgere om aktindsigt en tilstrækkeligt detaljeret begrundelse, der gør det muligt for dem at forstå, hvorfor der ikke kan gives (fuld) aktindsigt. Hun anmodede også Europol om fortsat at foretage en individuel vurdering af bestyrelsens detaljerede mødereferater som svar på fremtidige anmodninger om aktindsigt i henhold til forordning 1049/2001.

Sagen vedrørte en anmodning om offentlig adgang til udvekslinger mellem Kommissionen, en organisation med hjemsted i USA og Europol om spørgsmålet om seksuelt misbrug af børn. Klageren indgav sin anmodning til Kommissionen i november 2024.

Kommissionen svarede første gang i marts 2025. Retten identificerede 14 dokumenter som værende omfattet af begæringen, gav delvis aktindsigt i 11 dokumenter og afslog at give aktindsigt i tre dokumenter i deres helhed. I den forbindelse hævdede Kommissionen, at udbredelse kunne skade privatlivets fred, offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og dens egen beslutningsproces.

Klageren anfægtede Kommissionens afgørelse ved at indgive en "genfremsat begæring" i april 2025. I mangel af et svar henvendte klageren sig til Ombudsmanden i juli 2025.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt og anmodede som et første skridt Kommissionen om hurtigst muligt at vedtage et udtrykkeligt svar på klagerens genfremsatte begæring. I mangel af svar inden for den fastsatte frist undersøgte Ombudsmandens undersøgelseshold de pågældende dokumenter.

Kommissionen svarede klageren i marts 2026 og gav (bredere) delvis aktindsigt i alle 14 dokumenter. Klageren anfægtede i sine bemærkninger til Kommissionens bekræftende afgørelse ikke de resterende redigeringer. Ombudsmanden fandt derfor, at klagen over Kommissionens implicitte afslag var blevet afgjort ved den delvise aktindsigt, der nu er givet. Når det er sagt, beklager Ombudsmanden Kommissionens forsinkelse med behandlingen af klagerens anmodning om aktindsigt, som fortsatte, selv efter at hun indledte sin undersøgelse. Ombudsmanden overvåger fortsat nøje spørgsmålet om forsinkelser på grundlag af de klager, der er indgivet til hende.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter, som Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) var i besiddelse af, vedrørende agenturets samarbejde med myndighederne i medlemsstaterne, Det Forenede Kongerige og Frontex om bekæmpelse af smugling i Den Engelske Kanal. Europol identificerede 197 dokumenter som værende omfattet af anmodningen og gav afslag på aktindsigt i dem alle. Ved at give afslag på aktindsigt gjorde Europol gældende, at udbredelsen af dokumenterne ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed og dens internationale forbindelser. 

Ombudsmandens undersøgelseshold inspicerede stikprøver af de omtvistede dokumenter og mødtes med repræsentanter for Europol. På grundlag heraf og i betragtning af den vide skønsmargen, som EU's institutioner og agenturer har, når de mener, at den offentlige sikkerhed og internationale forbindelser er i fare, fandt Ombudsmanden, at Europols afgørelse om at nægte aktindsigt ikke var åbenbart forkert.

Da de offentlige interesser, der er på spil, ikke kan erstattes af en anden offentlig interesse, der anses for vigtigere, afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Europols side.

Sagen vedrørte den tid, det tog Europa-Kommissionen at sikre Spaniens opfyldelse af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol vedrørende Spaniens nationale regler om statens ansvar for overtrædelser af EU-retten. Klageren var bekymret over, at Kommissionen ikke traf rettidige og effektive foranstaltninger til at sikre Spaniens opfyldelse af dommen.  

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen generelt havde fulgt sagen aktivt fra dommens vedtagelse. Selv om der var en periode på ca. et år, der ikke viste nogen dokumenterede tegn på, at Kommissionen havde truffet nogen foranstaltninger, kunne den tid, det tog at forfølge sagen, delvis tilskrives situationen i Spanien. Ombudsmanden fandt desuden Kommissionens holdning rimelig, nemlig at når en medlemsstat viser vilje til at træffe foranstaltninger, kan en dialog være den mest effektive vej frem.

Ombudsmanden konkluderede derfor, at der i betragtning af de skridt, som Kommissionen hidtil har taget, herunder den nylige åbningsskrivelse til Spanien, og i betragtning af sagens omstændigheder, der forklarer tidsplanen for Kommissionens foranstaltninger, ikke var grundlag for yderligere undersøgelser på det pågældende tidspunkt, og afsluttede sagen.