Sagen vedrørte, hvordan Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) håndterede klagerens genindtræden efter en periode med tjenestefrihed af personlige årsager. Klageren mente, at EMSA ikke havde genansat hende så hurtigt som muligt, efter at hun havde anmodet om at vende tilbage til arbejdet i 2022, og hævdede, at hendes anciennitet og løntrin som følge heraf burde genberegnes, som om hun var blevet genansat fra denne dato.

Ombudsmanden fandt, at EMSA havde vurderet klagerens egnethed til alle relevante ledige stillinger, der opstod i den pågældende periode, og havde givet hende den prioritet, der kræves i henhold til de gældende regler. Ombudsmanden fandt ingen beviser for en åbenbar fejl i EMSA's vurdering af, at disse ledige stillinger ikke var egnede til klageren, og der var derfor intet grundlag for at konkludere, at hendes genindtræden var blevet fejlagtigt forsinket. Undersøgelsen fremhævede ikke desto mindre betydningen af klare oplysninger, regelmæssig opfølgning og solid dokumentation i tilfælde, hvor genansættelse efter orlov af personlige årsager er forsinket.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. Samtidig fremsatte Ombudsmanden et forslag til forbedring af, at EMSA bør sikre, at medarbejdere, der anmoder om tjenestefrihed af personlige årsager af mere end seks måneders varighed, informeres klart om de potentielle risici ved en forsinket genansættelse, og at medarbejdere, der afventer genansættelse, modtager regelmæssige opdateringer om, hvordan deres profiler vurderes i forhold til ledige stillinger.

Sagen vedrørte, hvordan Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) behandlede en klage fra en medarbejder, der var ansat gennem en ekstern kontrahent, med påstand om psykisk chikane fra deres tilsynsførendes side.

Ombudsmanden fandt, at EUSPA tog påstandene alvorligt, indledte en administrativ undersøgelse, afhørte relevante personer og vidner og nåede frem til en konklusion efter denne undersøgelse. EUSPA fulgte dermed de gældende proceduremæssige rammer. Ombudsmanden fandt ingen tegn på et åbenbart urigtigt skøn og dermed ingen fejl eller forsømmelser i EUSPA's behandling af klagen over chikane.

Ombudsmanden fremsatte ikke desto mindre et forslag til EUSPA om at udvikle bedre kommunikationsmetoder for denne type klager over chikane for at sikre, at personer, der ikke er omfattet af de proceduremæssige garantier i EU's personalevedtægt, modtager klare og konsekvente oplysninger under hele proceduren, herunder behørig begrundelse, når proceduren er afsluttet.

Sagen vedrørte, hvordan Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) behandlede en klage fra en medarbejder, der var ansat gennem en ekstern kontrahent, med påstand om psykisk chikane fra deres tilsynsførendes side.

Ombudsmanden fandt, at EUSPA tog påstandene alvorligt, indledte en administrativ undersøgelse, afhørte relevante personer og vidner og nåede frem til en konklusion efter denne undersøgelse. EUSPA fulgte dermed de gældende proceduremæssige rammer. Ombudsmanden fandt ingen tegn på et åbenbart urigtigt skøn og dermed ingen fejl eller forsømmelser i EUSPA's behandling af klagen over chikane.

Ombudsmanden fremsatte ikke desto mindre et forslag til EUSPA om at udvikle bedre kommunikationsmetoder for denne type klager over chikane for at sikre, at personer, der ikke er omfattet af de proceduremæssige garantier i EU's personalevedtægt, modtager klare og konsekvente oplysninger under hele proceduren, herunder behørig begrundelse, når proceduren er afsluttet.

Klageren er en polsk virksomhed, der er genstand for en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af mulig svig mod EU-budgettet. Klageren udtrykte bekymring over, hvordan OLAF gennemførte en "kontrol på stedet" i klagerens lokaler. Klageren gjorde navnlig gældende, at: dets bestyrelse ikke var blevet underrettet om inspektionen en af OLAF's "efterforskere", der foretog kontrollen, havde ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for sin identitet inden for rammerne af polsk ret ægtheden af OLAF's tilladelse til at foretage kontrollen ikke kunne verificeres og efterforskerne havde påvist partiskhed over for klageren.

Ombudsmanden konstaterede ingen fejl eller forsømmelser i forbindelse med OLAF's kontrol på stedet.

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en traktatbrudsklage om, hvordan Frankrig fratrækker socialsikringsbidrag fra schweiziske pensioner for pensionister med bopæl i Frankrig. Klageren hævdede, at Kommissionen havde fejlfortolket klagen og ikke havde behandlet de rejste spørgsmål.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen ikke havde behandlet traktatbrudsklagen korrekt. Ved at medtage klagerens klage i en igangværende traktatbrudsprocedure i forbindelse med en EU Pilot-procedure havde Kommissionen undladt at behandle de specifikke spørgsmål, som klageren havde rejst. Da Kommissionen imidlertid havde behandlet de spørgsmål, som klageren havde rejst i forbindelse med en anden klage, fandt Ombudsmanden, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser i denne sag.

For at forhindre, at sådanne spørgsmål opstår i fremtiden, foreslog Ombudsmanden, at hvis Kommissionen beslutter at tilføje en klage til en igangværende traktatbrudsprocedure, navnlig i forbindelse med en EU Pilot-procedure, bør den sikre, at den i tilstrækkelig grad behandler de specifikke spørgsmål, der rejses i klagen.

Klagerne, en gruppe civilsamfundsorganisationer, var bekymrede over, at Europa-Kommissionen ikke vurderede menneskerettighedsrisiciene, før den ydede støtte til afrikanske lande med henblik på at udvikle overvågningskapaciteter, navnlig inden for rammerne af EU's Nødtrustfond for Afrika (EUTFA). Klagerne hævdede, at Kommissionen, inden den accepterede at støtte projekter med potentielle konsekvenser for overvågningen, såsom biometriske databaser eller teknologier til overvågning af mobiltelefoner, burde have foretaget forudgående risiko- og konsekvensanalyser for at sikre, at projekterne ikke fører til krænkelser af menneskerettighederne (såsom retten til privatlivets fred).

På grundlag af undersøgelsen konkluderede Ombudsmanden, at de gældende foranstaltninger ikke var tilstrækkelige til at sikre, at EUFTA-projekternes indvirkning på menneskerettighederne blev vurderet korrekt. For at afhjælpe de mangler, hun påpegede, fremsatte Ombudsmanden et forslag til forbedring for at sikre, at der i forbindelse med fremtidige projekter under EU's trustfond foretages en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder.

Sagen vedrørte oplysninger fra Europa-Kommissionen om status for to traktatbrudsklager.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen kunne have givet mere omfattende oplysninger om status for en af klagerne, navnlig i forbindelse med den igangværende "flere klageprocedurer", der dækker nogle af de spørgsmål, der blev rejst i klagen. Den behandlede imidlertid klagerne på en rimelig måde.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.