Klageren er en polsk virksomhed, der er genstand for en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af mulig svig mod EU-budgettet. Klageren udtrykte bekymring over, hvordan OLAF gennemførte en "kontrol på stedet" i klagerens lokaler. Klageren gjorde navnlig gældende, at: dets bestyrelse ikke var blevet underrettet om inspektionen en af OLAF's "efterforskere", der foretog kontrollen, havde ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for sin identitet inden for rammerne af polsk ret ægtheden af OLAF's tilladelse til at foretage kontrollen ikke kunne verificeres og efterforskerne havde påvist partiskhed over for klageren.

Ombudsmanden konstaterede ingen fejl eller forsømmelser i forbindelse med OLAF's kontrol på stedet.

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en traktatbrudsklage om, hvordan Frankrig fratrækker socialsikringsbidrag fra schweiziske pensioner for pensionister med bopæl i Frankrig. Klageren hævdede, at Kommissionen havde fejlfortolket klagen og ikke havde behandlet de rejste spørgsmål.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen ikke havde behandlet traktatbrudsklagen korrekt. Ved at medtage klagerens klage i en igangværende traktatbrudsprocedure i forbindelse med en EU Pilot-procedure havde Kommissionen undladt at behandle de specifikke spørgsmål, som klageren havde rejst. Da Kommissionen imidlertid havde behandlet de spørgsmål, som klageren havde rejst i forbindelse med en anden klage, fandt Ombudsmanden, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser i denne sag.

For at forhindre, at sådanne spørgsmål opstår i fremtiden, foreslog Ombudsmanden, at hvis Kommissionen beslutter at tilføje en klage til en igangværende traktatbrudsprocedure, navnlig i forbindelse med en EU Pilot-procedure, bør den sikre, at den i tilstrækkelig grad behandler de specifikke spørgsmål, der rejses i klagen.

Sagen vedrørte oplysninger fra Europa-Kommissionen om status for to traktatbrudsklager.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen kunne have givet mere omfattende oplysninger om status for en af klagerne, navnlig i forbindelse med den igangværende "flere klageprocedurer", der dækker nogle af de spørgsmål, der blev rejst i klagen. Den behandlede imidlertid klagerne på en rimelig måde.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO's) afgørelse om ikke at give en ansøger, der var anbragt i covid-19-karantæne, mulighed for at omlægge sin prøve i forbindelse med en udvælgelsesprocedure for kontraktansatte (CAST Permanent-udvælgelsesproceduren).

Ombudsmanden fandt, at EPSO gav en rimelig forklaring på, hvorfor det ikke var i stand til at give klageren en alternativ testdato. På dette grundlag afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen med en konstatering af, at EPSO ikke havde begået fejl eller forsømmelser.

Klagerne, en gruppe civilsamfundsorganisationer, var bekymrede over, at Europa-Kommissionen ikke vurderede menneskerettighedsrisiciene, før den ydede støtte til afrikanske lande med henblik på at udvikle overvågningskapaciteter, navnlig inden for rammerne af EU's Nødtrustfond for Afrika (EUTFA). Klagerne hævdede, at Kommissionen, inden den accepterede at støtte projekter med potentielle konsekvenser for overvågningen, såsom biometriske databaser eller teknologier til overvågning af mobiltelefoner, burde have foretaget forudgående risiko- og konsekvensanalyser for at sikre, at projekterne ikke fører til krænkelser af menneskerettighederne (såsom retten til privatlivets fred).

På grundlag af undersøgelsen konkluderede Ombudsmanden, at de gældende foranstaltninger ikke var tilstrækkelige til at sikre, at EUFTA-projekternes indvirkning på menneskerettighederne blev vurderet korrekt. For at afhjælpe de mangler, hun påpegede, fremsatte Ombudsmanden et forslag til forbedring for at sikre, at der i forbindelse med fremtidige projekter under EU's trustfond foretages en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder.