FOR PREVIEWING & TESTING PURPOSES ONLY.
This notification will disappear once the page will be published.
This link is available for less than 30 minutes.
  • Letlæselig
  • Tekststørrelse

Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Nuværende sprog: 
  • Dansk
Kildesprog: 
Tilgængelige sprog: 
Denne side er maskinoversat.
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.

Afgørelse om, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en traktatbrudsklage vedrørende socialsikringsbidrag for pensionister i Frankrig, der modtager en schweizisk pension (klage 752/2022/FA)

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en traktatbrudsklage om, hvordan Frankrig fratrækker socialsikringsbidrag fra schweiziske pensioner for pensionister med bopæl i Frankrig. Klageren hævdede, at Kommissionen havde fejlfortolket klagen og ikke havde behandlet de rejste spørgsmål.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen ikke havde behandlet traktatbrudsklagen korrekt. Ved at medtage klagerens klage i en igangværende traktatbrudsprocedure i forbindelse med en EU Pilot-procedure havde Kommissionen undladt at behandle de specifikke spørgsmål, som klageren havde rejst. Da Kommissionen imidlertid havde behandlet de spørgsmål, som klageren havde rejst i forbindelse med en anden klage, fandt Ombudsmanden, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser i denne sag.

For at forhindre, at sådanne spørgsmål opstår i fremtiden, foreslog Ombudsmanden, at hvis Kommissionen beslutter at tilføje en klage til en igangværende traktatbrudsprocedure, navnlig i forbindelse med en EU Pilot-procedure, bør den sikre, at den i tilstrækkelig grad behandler de specifikke spørgsmål, der rejses i klagen.

Baggrunden for klagen

1. Klageren er en fransk forening, der repræsenterer grænsearbejdere, som bor i Frankrig og er beskæftiget i et andet land.

2. I 2014 indgav klageren en traktatbrudsklage til Europa-Kommissionen, hvori den hævdede, at Frankrig overtræder EU-retten ved at fratrække socialsikringsbidrag [1] fra pensioner af schweizisk oprindelse, der modtages af pensionister med bopæl i Frankrig (»klagen fra 2014«). Klageren hævdede navnlig, at sådanne fradrag udgør dobbelte obligatoriske afgifter og som sådan undergraver arbejdskraftens frie bevægelighed [2] og etableringsretten [3] samt EU-lovgivningen om koordinering af de sociale sikringsordninger [4].

3. I juli 2015 meddelte Kommissionen klageren, at den havde besluttet at kontakte de franske myndigheder i forbindelse med en EU Pilot-procedure [5] for at få afklaret sin anvendelse af afgifter på både indtægter fra aktiver og pensioner af schweizisk oprindelse.

4. I 2019 underrettede Kommissionen klageren om sin hensigt om at afslutte klagen fra 2014 med henvisning til "de socialsikringsbidrag, der fratrækkes indtægterne fra aktiver". Kommissionen præciserede, at klagen fra 2014 blev anvendt som supplement til en igangværende traktatbrudsprocedure mod Frankrig, som førte til vedtagelsen af en national lov om finansiering af landets sociale sikringsordning. Kommissionen havde derfor afsluttet sagen [6].

5. Klageren anfægtede Kommissionens beslutning om at afslutte sin overtrædelsesklage. Klageren hævdede, at den efterfølgende vedtagelse af den franske lov, som fik Kommissionen til at afslutte sagen, behandlede spørgsmålene vedrørende afgifter på indtægter fra aktiver. Klagen vedrørte imidlertid anvendelsen af pensionsopkrævninger, som ifølge klageren er af en anden karakter.  

6. I 2020 indgav klageren endnu en klage til Kommissionen ("klagen fra 2020"). Klagen svarede til klagen fra 2014 og vedrørte det franske statsråds undladelse af at anmode om en præjudiciel afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) om Frankrigs fradrag af socialsikringsbidrag på pensioner, der udbetales til personer med bopæl i Frankrig af andre lande, navnlig Tyskland. I denne klage henviste klageren til sin klage fra 2014, som klageren hævdede var forblevet uløst. I sin korrespondance med Kommissionen om denne efterfølgende klage forklarede klageren, at Frankrig først begyndte at fratrække sådanne afgifter på pensioner med oprindelse i Tyskland i 2016, og at der ikke opkræves sådanne afgifter på pensioner med oprindelse i Luxembourg [7].

7. I 2021 afviste Kommissionen klagen fra 2020. I den forbindelse henviste den til forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, ifølge hvilken ikke-erhvervsaktive personer, herunder pensionister, er omfattet af lovgivningen i bopælsstaten [8]. Den anførte, at dette betyder, at de relevante myndigheder i bopælsmedlemsstaten har beføjelse til at opkræve bidrag til sociale sikringsordninger af pensionsindtægter, der oppebæres af pensionister, der er bosat i dette land, uanset pensionens oprindelse, forudsat at afgiften gennemføres på en ikke-diskriminerende måde og ikke udgør en dobbelt pålæggelse. Det betyder, at Frankrig ikke kan opkræve socialsikringsbidrag af pensioner af udenlandsk oprindelse, som den enkelte allerede har betalt i en anden sammenhæng, f.eks. under sin erhvervsaktivitet, da dette ville udgøre en dobbelt opkrævning. Kommissionen forklarede, at det var op til den pågældende person, der modtager pension fra et andet land, at bevise, at vedkommende allerede havde betalt socialsikringsbidrag svarende til dem, der opkræves af Frankrig [9]. Kommissionen fandt, at dette ikke var tilfældet, og at der ikke var tale om dobbelt påligning. Kommissionen sammenlignede derefter situationen for en pensionist, der kun modtager en fransk pension, med situationen for en pensionist, der er bosat i Frankrig, og som modtager en pension fra mindst ét andet land, og konstaterede, at der ikke var tale om forskelsbehandling, da Frankrig anvendte de samme afgifter på begge kategorier af pensionister på samme måde. Kommissionen bekræftede, at det samme ræsonnement også gjorde sig gældende for klagen fra 2014 [10].  

8. Som svar på klagerens yderligere argumenter præciserede Kommissionen arten af de socialsikringsbidrag, som Frankrig opkræver af pensioner, der udbetales af andre lande. Kommissionen forklarede, at disse bidrag ikke er socialsikringsbidrag i snæver forstand, men er "sui generis", hvilket betyder, at de sandsynligvis ikke vil have en tilsvarende værdi i andre lande. Kommissionen bekræftede således, at disse afgifter ikke udgjorde en dobbelt pålæggelse.

9. I sin korrespondance med Kommissionen om klagen fra 2020 anfægtede klageren igen, hvordan Kommissionen havde behandlet klagen fra 2014. Ved afslutningen af klagen fra 2020 gentog Kommissionen sine tidligere forklaringer til klageren i forbindelse med klagen fra 2014, navnlig vedrørende EU Pilot-proceduren [11], som førte til vedtagelsen af en national lov i Frankrig for at afhjælpe uregelmæssighederne vedrørende afgifter på indtægter fra aktiver. 

10. I marts 2022, som var utilfreds med den måde, hvorpå Kommissionen behandlede sin klage fra 2014, henvendte klageren sig til Ombudsmanden. Klageren udtrykte bekymring over, hvordan Kommissionen fortolkede omfanget af klagen fra 2014 og dens undladelse af at behandle de specifikke spørgsmål, der blev rejst i klagen.

Undersøgelsen

11. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af denne klage og anmodede Kommissionen om at give yderligere forklaringer på, hvordan den adresserede klagerens bekymringer vedrørende Frankrigs påståede ulovlige fradrag i pensionsindtægter snarere end i indtægter fra aktiver.

12. Kommissionen svarede Ombudsmanden i juli 2022.

13. Ombudsmanden anmodede om yderligere præciseringer vedrørende Kommissionens vurdering af de spørgsmål, som klageren havde rejst i forbindelse med anvendelsesområdet for klagen fra 2014, og dens påstand om, at pensioner fra Luxembourg er undtaget fra anvendelsen af socialsikringsbidrag.

14. Kommissionen svarede Ombudsmanden i november 2022.

15. Klageren fremsatte bemærkninger til Ombudsmanden om svarene.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

af Kommissionen

16. I sit første svar til Ombudsmanden henviste Kommissionen til sine svar på klagen fra 2020 og gentog nogle af de argumenter, der blev fremført i forbindelse med denne klage. Kommissionen præciserede navnlig, at princippet om ligebehandling af pensionister ikke var blevet tilsidesat. Kommissionen forklarede, at alle pensionister, der er bosat i Frankrig, er omfattet af den franske sociale sikringsordning, uanset om de modtagne pensioner er fra andre lande, og at alle pensionister har ret til at modtage de samme ydelser, uanset deres bidrag til den franske sociale sikringsordning. Dette indebærer også en forpligtelse for pensionister med bopæl i Frankrig til at betale socialsikringsbidrag til den franske ordning, som fratrækkes de pensioner, de modtager. Ved fastsættelsen af de bidrag, der skal fratrækkes, skal medlemsstaterne tage hensyn til, om der allerede er betalt identiske socialsikringsbidrag i det land, der udbetaler pensionen.

17. I sit andet svar til Ombudsmanden forklarede Kommissionen, at den ved flere lejligheder havde givet klageren den nødvendige præcisering vedrørende det spørgsmål, der var rejst i dens klage fra 2014, idet den specifikt henviste til sin skrivelse fra juli 2015. Kommissionen præciserede, at betaling af socialsikringsbidrag i Frankrig kun ville være diskriminerende, hvis der er bevis for, at der er betalt tilsvarende socialsikringsbidrag i et andet land. Kommissionen forklarede, at klageren ikke havde fremlagt sådanne beviser, hvilket fik Kommissionen til at konkludere, at de franske myndigheder ikke diskriminerede i denne henseende.

18. Med hensyn til den påståede forskelsbehandling af pensioner fra Luxembourg og Tyskland bemærkede Kommissionen, at klageren ikke havde rejst dette spørgsmål i klagen fra 2020, men kun havde nævnt det i sin yderligere korrespondance med Kommissionen i 2021 uden at fremlægge dokumentation herfor. Som følge heraf kunne Kommissionen ikke behandle dette yderligere punkt.

19. Kommissionen forklarede endvidere, at den i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse på ny havde analyseret den relevante franske lovgivning, men ikke fandt nogen bestemmelse, der ville give anledning til forskelsbehandling med hensyn til fradrag af socialsikringsbidrag på grundlag af pensionens oprindelse. Kommissionen fandt således, at den pågældende franske lovgivning ikke var i strid med EU-retten, og at en eventuel uoverensstemmelse i fradraget af bidrag kan skyldes de lokale myndigheders fejlagtige anvendelse af den franske lovgivning, hvilket er et spørgsmål, der i så fald falder uden for dens ansvarsområde.

af klageren

20. I sin klage og korrespondance med Ombudsmanden anfægtede klageren den måde, hvorpå Kommissionen behandlede klagen fra 2014. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke behandlede de specifikke spørgsmål, der blev rejst i klagen fra 2014, og ikke behandlede sagen rettidigt. Klageren hævdede også, at behandlingen af klagen i forbindelse med EU Pilot-proceduren var forvirrende.

21. Klageren var også uenig i Kommissionens holdning til sagen. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har fejlfortolket den gældende retlige ramme på en måde, der er i strid med formålet med forordning nr. 883/2004, som er at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed. Klageren gjorde gældende, at eftersom de afgifter, som Frankrig opkrævede af pensioner af schweizisk oprindelse, ikke kom de pågældende pensionister til gode, skulle de ikke fratrækkes. Desuden hævdede klageren, at lovgivningen ikke havde til formål at gøre det muligt for medlemsstaterne at opkræve afgifter fra udenlandske pensioner, der ikke giver ydelser til pensionister. Klageren var endvidere tilfreds med, at situationen for franske pensionister og pensionister, der modtager udenlandsk pension og bor i Frankrig, er meget anderledes og ikke kan sammenlignes.

22. Klageren hævdede, at Kommissionen i betragtning af arten af de betænkeligheder, der blev rejst i klagen fra 2014, burde have indbragt sagen for Domstolen, som ville være det rette organ til at løse problemet. 

23. I sine bemærkninger til Kommissionens svar til Ombudsmanden gentog klageren sin utilfredshed med Kommissionens holdning til indholdet af dens traktatbrudsklage og med, hvordan Kommissionen behandlede dens klage fra 2014.

Ombudsmandens vurdering

24. Når Kommissionen behandler traktatbrudsklager, har den vide skønsbeføjelser til at afgøre, om og hvornår den vil indlede en traktatbrudsprocedure [12]. Dens politik vedrørende overtrædelser af EU-retten er fastlagt i dens meddelelse EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse.[13] Ombudsmandens rolle i sådanne sager er begrænset til at kontrollere, at Kommissionen gav klare og rimelige forklaringer på sin afgørelse, og at der ikke var tale om et åbenbart urigtigt skøn.

25. Ombudsmanden besluttede at indlede en undersøgelse af denne klage for at præcisere, hvordan Kommissionen havde behandlet de forskellige spørgsmål, som klageren havde rejst i klagen fra 2014. Klageren havde navnlig udtrykt bekymring over Frankrigs påståede dobbelte pålæggelse af pensionsindtægter af schweizisk oprindelse, som ifølge klageren ville være i strid med EU-retten om koordinering af sociale sikringsordninger og pensionisters ret til fri bevægelighed. Ombudsmanden undersøgte også, hvordan Kommissionen havde kommunikeret med klageren som svar på sin klage fra 2014, og om den begrundelse, den gav, var tilstrækkelig.

26. Ombudsmanden finder, at den måde, hvorpå Kommissionen behandlede klagen fra 2014, ikke var i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik. Selv om skrivelsen fra juli 2015 fastlægger de retlige rammer for pensionister, der modtager en udenlandsk pension, og som er bosiddende i Frankrig, anfører den specifikt, at Kommissionen vil anmode de franske myndigheder om forklaringer på, hvordan Frankrig fradrager afgifter i pensionsindtægterne. Som følge heraf forventede klageren med rimelighed at modtage yderligere præciseringer i sagen. Kommissionen afsluttede imidlertid i stedet klagen med den begrundelse, at den efterfølgende vedtagelse af en fransk lov havde behandlet de spørgsmål, der var rejst i klagen. Dette til trods for, at den franske lov vedrørte afgifter, der finder anvendelse på formueindkomst, men ikke på pensioner, som er ydelser af en anden art, og som er underlagt forskellige lovbestemmelser. Det forhold, at Kommissionen behandlede klagen fra 2014 i forbindelse med en EU Pilot-procedure, som var knyttet til en igangværende traktatbrudsprocedure mod Frankrig, fjernede desuden ikke Kommissionens forpligtelse til at behandle de specifikke spørgsmål, som klageren havde rejst, og give en tilstrækkelig begrundelse. Dette er navnlig tilfældet, eftersom den pågældende traktatbrudsprocedure ikke vedrørte det samme spørgsmål, der blev rejst i klagen fra 2014, og den løsning, der blev fundet inden for rammerne af EU Pilot-proceduren, som sådan ikke tog højde for klagerens specifikke betænkeligheder.  

27.  Ombudsmanden beklager, at Kommissionen ikke har anerkendt den forvirring, den skabte, da den besvarede klagerens klage fra 2014, og vil fremsætte et forslag i denne henseende.

28. Ikke desto mindre påviste Kommissionen i sine svar til Ombudsmanden, at den som led i sine svar på klagerens klage fra 2020 havde behandlet klagerens betænkeligheder med hensyn til fradrag af socialsikringsbidrag i pensioner fra andre medlemsstater, herunder Schweiz.

29. Ombudsmanden finder, at selv om Kommissionen burde have behandlet klagerens bekymringer i forbindelse med klagen fra 2014, behandlede Kommissionen i sine svar på klagen fra 2020 de bekymringer, som klageren havde rejst i sin klage fra 2014.

30. Kommissionen har givet en tilstrækkelig begrundelse for sit synspunkt om, at Frankrig som bopælsmedlemsstat har ret til at fratrække bidrag fra pensioner af udenlandsk oprindelse, der oppebæres af pensionister med bopæl i Frankrig, og dermed opnå ydelser i Frankrig. Desuden gav Kommissionen en rimelig forklaring på, hvorfor Frankrigs fradrag af afgifter fra pensioner af udenlandsk oprindelse ikke udgør en dobbelt opkrævning af afgifter, hvis sådanne afgifter ikke kan sammenlignes med bidrag, der betales i andre lande. I betragtning af de omtvistede afgifters unikke karakter syntes dette ikke at være tilfældet i andre medlemsstater, herunder Schweiz. Desuden anførte Kommissionen, at der ikke er tale om forskelsbehandling af pensionister, der bor i Frankrig, og at selv om disse afgifter ikke giver en direkte fordel til pensionister med hjemsted i Frankrig, der modtager en udenlandsk pension, er dette ikke i strid med EU-retten i henhold til solidaritetsprincippet. Kommissionen anførte, at den forklaring, der var givet i forbindelse med 2020-klagen, fandt anvendelse på 2014-klagen.

31. Ombudsmanden er af den opfattelse, at de forklaringer, der er givet i denne forbindelse, er tilstrækkeligt klare til, at klageren kan forstå Kommissionens holdning om, at Frankrig ikke overtræder EU-retten. Det forhold, at klageren er uenig i Kommissionens forklaring og fortolkning af loven, er ikke tilstrækkeligt til at indikere et åbenbart urigtigt skøn i denne henseende. Ombudsmanden kan ikke erstatte Kommissionen i dens rolle som "traktaternes vogter" og kan ikke anmode Kommissionen om at indbringe sagen for Domstolen. Kommissionen har skønsbeføjelse til at gøre dette, hvis den konstaterer, at en medlemsstat overtræder EU-retten, hvilket den ikke har konstateret i den foreliggende sag.

32. Med hensyn til den påståede forskelsbehandling af pensioner fra Luxembourg og Tyskland havde klageren ikke rejst spørgsmålet i sine klager fra 2014 og 2020. Klageren nævnte kort spørgsmålet i sin korrespondance med Kommissionen uden at underbygge disse punkter. Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionen burde have svaret klageren, at den ikke kunne behandle disse spørgsmål uden yderligere dokumentation. Det står imidlertid fortsat klageren frit for igen at henvende sig til Kommissionen på dette punkt og fremlægge detaljerede oplysninger og dokumentation, der vil gøre det muligt for Kommissionen at foretage en fuldstændig vurdering af klagen. 

33. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser i denne sag. 

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion [14]:

Ingen yderligere undersøgelser er berettigede.

Klageren og Europa-Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Forslag til forbedringer

Hvis Kommissionen beslutter at tilføje en klage til en igangværende traktatbrudsprocedure, navnlig i forbindelse med en EU-pilotprojektprocedure, bør den sikre, at den i tilstrækkelig grad behandler de specifikke spørgsmål, der rejses i klagen.

 

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand


Strasbourg, den 1. september 2023

 

[1] Det generelle sociale bidrag (CSG), bidraget til tilbagebetaling af social gæld (CRDS) og det supplerende solidaritets- og autonomibidrag (CASA)

[2] Artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

[3] Artikel 49 i TEUF

[4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:32004R0883&from=FR . Den finder anvendelse på Schweiz på grundlag af Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 1/2012 af 31. marts 2012: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:22012D0195&from=EN .

[5] EU Pilot-proceduren er en mekanisme for uformel dialog mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat om spørgsmål vedrørende potentiel manglende overholdelse af EU-retten. Den anvendes, inden der indledes en formel traktatbrudsprocedure: https://single-market-scoreboard.ec.europa.eu/enforcement-tools/eu-pilot_en#:~:text=EU%20Pilot%20is%20a%20mekanisme, lancering%20a%20formal%20overtrædelse%20procedure.

[6] Loi n° 2018-1203 du 22 décembre 2018 de financement de la sécurité sociale pour 2019.

[7] vedrørende CSG og CRDS.

[8] Artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 883/2004 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A02004R0883-20140101

[9] Domstolens dom af 18. juli 2006, sag C-50/05, Maija T. I. Nikula. Præjudiciel forelæggelse: Korkein hallinto-oikeus - Finland, punkt 35 og 36: https://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=57021&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=10401273

[10] I 2020 indgav klageren endnu en overtrædelsesklage til Kommissionen, som i det væsentlige svarede til klagen fra 2014. Den vedrørte Frankrigs fradrag af socialsikringsbidrag i de pensioner, som Schweiz havde udbetalt til enken efter en afdød schweizisk pensionist med bopæl i Frankrig. Kommissionen afsluttede sagen med den samme begrundelse som i ovennævnte klage fra 2020 og konkluderede, at Frankrig ikke overtrådte EU-retten.

[11] På grundlag af Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. februar 2015, sag C-623/13, Ministre de l'Économie et des Finances mod Gérard de Ruyter: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=fr&num=C-623/13

[12] Domstolens dom af 14. februar 1989, Starfruit mod Kommissionen, sag 247/87, findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:61987CJ0247.

[13] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52017XC0119(01)&from=EN

[14] Denne klage er blevet behandlet ved delegeret sagsbehandling i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser.

Hvad syntes du om denne automatiske oversættelse? Vi vil gerne høre din mening.