Klageren anmodede om aktindsigt i dokumenter vedrørende udformningen af eurosedlerne i Europa-serien. Den Europæiske Centralbank (ECB) identificerede to dokumenter som værende omfattet af klagerens anmodning og gav afslag på aktindsigt i dokumenterne i deres helhed. I den forbindelse påberåbte ECB sig undtagelser i henhold til sine regler om aktindsigt og hævdede, at fuld udbredelse kunne skade offentlighedens interesser med hensyn til at beskytte eurosedlernes integritet samt kommercielle interesser, herunder intellektuel ejendomsret.

Ombudsmandens undersøgelseshold afholdt et inspektionsmøde med relevante repræsentanter for ECB. På grundlag af de yderligere fortrolige forklaringer, der blev givet under inspektionsmødet, og i betragtning af den vide skønsmargen, som ECB har ved afgørelsen af, om udbredelsen af et dokument ville skade offentlighedens interesse i at beskytte eurosedlernes integritet, fandt Ombudsmanden, at ECB's afgørelse om at afslå aktindsigt i de ønskede dokumenter ikke var åbenbart forkert. Da denne undtagelse gyldigt blev påberåbt, var det ikke nødvendigt for Ombudsmanden at vurdere, om udbredelse også ville være til skade for kommercielle interesser, herunder intellektuel ejendomsret.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Klageren anmodede om aktindsigt i dokumenter vedrørende beredskabs- og beredskabsforanstaltninger i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Den Europæiske Centralbank (ECB) gav afslag på aktindsigt i de to dokumenter, som den identificerede, under henvisning til en bestemmelse i traktaterne, som kræver, at Styrelsesrådets arbejde ikke offentliggøres. ECB påberåbte sig også flere undtagelser i henhold til sine regler om aktindsigt, herunder at fuld udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til Unionens finansielle, monetære eller økonomiske politik og internationale finansielle forbindelser.

Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte de omtvistede dokumenter. På grundlag af denne inspektion og i betragtning af den vide skønsmargen, som ECB har, når den mener, at offentlighedens interesser med hensyn til Unionens internationale finansielle forbindelser er i fare, fandt Ombudsmanden, at ECB's afgørelse om at afslå aktindsigt i et af de ønskede dokumenter ikke var åbenbart forkert. Med hensyn til det andet dokument fandt Ombudsmanden, at ECB's påberåbelse af fortroligheden af forhandlingerne på Styrelsesrådets møder som fastsat i traktaterne var berettiget.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte ECB's afgørelse om at give afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende ECB's program til opkøb af den offentlige sektor (PSPP). Dokumenterne var blevet delt med den tyske forbundsregering, således at den kunne vurdere PSPP’s forholdsmæssighed efter en afgørelse fra den tyske forfatningsdomstol.

ECB afslog aktindsigt under henvisning til en traktatbestemmelse, hvorefter ECB’s Styrelsesråds arbejde ikke må offentliggøres. Den henviste ligeledes til behovet for at beskytte offentlighedens interesser for så vidt angår fortroligheden af de beslutningstagende organers arbejde, behovet for at beskytte Unionens monetære politik og fortroligheden af dokumenter til internt brug.

Ombudsmanden fandt, at ECB's afslag på aktindsigt var berettiget. Ved at drage denne konklusion bemærkede Ombudsmanden, at et dokument var omfattet af traktatens bestemmelser om, at procedurerne i ECB's Styrelsesråd ikke må offentliggøres. ECB havde på passende vis forklaret, hvorfor offentliggørelsen af de øvrige dokumenter ville være til skade for offentlighedens interesse med hensyn til pengepolitikken. Ombudsmanden bemærkede den betydelige offentlige interesse i sagen, men tog hensyn til ECB's bestræbelser på at give klageren og offentligheden så mange oplysninger som muligt om sagen og afsluttede sagen.

Sagen vedrørte en begæring om aktindsigt i dokumenter, der indeholdt detaljerede oplysninger om Den Europæiske Centralbanks (ECB) to programmer til opkøb af aktiver. Ved at afslå aktindsigt gjorde ECB gældende, at udbredelsen kunne være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til Unionens eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik, hvilket er en interesse, der er beskyttet ved lov. Klageren mente, at ECB ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser for, hvordan videregivelsen af de ønskede oplysninger ville have en negativ indvirkning på den påberåbte offentlige interesse, og at oplysningerne derfor burde videregives.

ECB har vide skønsbeføjelser ved vurderingen af, hvordan den påberåbte offentlige interesse bedst kan beskyttes, nemlig beskyttelsen af Unionens eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik. Den kan f.eks. basere sine overvejelser på, hvordan offentliggørelse kan påvirke markedernes og markedsdeltagernes adfærd. ECB har i dette tilfælde givet en rimelig forklaring på, hvordan markeder og markedsdeltagere kan anvende de ønskede oplysninger til at underminere Unionens eller en medlemsstats finanspolitik, monetære politik eller økonomiske politik. ECB’s afgørelse om afslag på aktindsigt var derfor begrundet.

Ombudsmanden noterer sig ECB's erklæring om, at den allerede offentliggør så mange oplysninger som muligt om PEPP og CSPP på sit websted. Hun opfordrer ECB til regelmæssigt at vurdere, om der kan offentliggøres yderligere oplysninger om disse programmer. Dette vil sandsynligvis få endnu større betydning, efterhånden som offentligheden forventer, at ECB beviser, at den lever op til formandens ambitiøse udtalelser om bankens bestræbelser på at gøre pengepolitikken "grønnere".

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på aktindsigt i et notat fra dens juridiske tjeneste om den tyske forfatningsdomstols afgørelse vedrørende et program fra Den Europæiske Centralbank og en tilhørende dom fra EU-Domstolen. Kommissionen afslog at give aktindsigt i dokumentet under henvisning til behovet for at beskytte Unionens finanspolitik, monetære politik og økonomiske politik samt behovet for at beskytte juridisk rådgivning og dens beslutningsproces.

Ombudsmanden undersøgte dokumentet og konstaterede, at der ikke var nogen åbenlys fejl i Kommissionens vurdering. Hun afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede ingen fejl eller forsømmelser.

Den tyske forfatningsdomstols dom er uden fortilfælde med hensyn til mulige konsekvenser for EU's retsorden. Ombudsmanden anerkender, at offentligheden har en interesse i at blive forsikret om, at Kommissionen foretager en korrekt vurdering og om nødvendigt reagerer på sådanne konsekvenser i overensstemmelse med sin rolle som traktaternes vogter. Hun er overbevist om, at Kommissionen fortsat så vidt muligt vil holde offentligheden underrettet om eventuelle fremtidige foranstaltninger, som den beslutter at træffe som reaktion på dommen.